SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om at oplyse det forventede provenu af indføring af en regel om, at maksimalt 10 mio. kr. af den samlede løn pr. medarbejder kan indgå som omkostning i virksomhedsregnskabet m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

Klik og vælg dato

J.nr. 2018 - 7789

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober 2018 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om at oplyse det forventede provenu af indføring af en regel om, at maksimalt 10 mio. kr. af den samlede løn pr. medarbejder kan indgå som omkostning i virksomhedsregnskabet m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse det forventede provenu

–

både før og efter tilbageløb samt efter

tilbageløb og adfærd

–

af følgende forslag:

1. Indføring af en regel om, at maksimalt 10 mio. kr. af den samlede løn pr. medarbejder

kan indgå som omkostning i virksomhedsregnskabet, således at løn over dette niveau be-

tragtes som overskudsdisponering og derved skal pålægges virksomhedsbeskatning.

2. En afskaffelse af det særskilte skatteloft på 42 pct. for kapitalindkomst, således at også

kapitalindkomst vil være omfattet af det skrå skatteloft for lønindkomst.

3. En forøgelse af den højeste skattesats for aktieindkomst fra 42 pct. til 45 pct.

4. En kombination af de tre ovenstående forslag.

Svar

I svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 557 af 24. september 2018 er der foretaget et skøn

over provenuvirkningen af, at der maksimalt kan indgå 10 mio. kr. af den samlede løn pr.

medarbejder som omkostning i virksomhedsregnskabet. Den umiddelbare provenuvirk-

ning skønnes isoleret set at udgøre knap 0,6 mia. kr.

jf. tabel 1.

Efter tilbageløb skønnes

provenuvirkningen at udgøre 0,4 mia. kr., mens der ikke er foretaget en kvantitativ vurde-

ring af de forventede negative adfærdsvirkninger.

Tabel 1. Provenuvirkninger ved de tre forslag

Umiddelbar

provenuvirkning

0,6

1,0

0,6

2,1

Provenuvirkning

efter tilbageløb

0,4

0,8

0,5

1,6

Provenuvirkning

efter tilbageløb

og adfærd

0,6

0,4

Mia. kr. (2019-niveau)

1. Omkostningsloft på 10 mio. kr. pr.

medarbejder

2. Afskaffelse af det særskilte skatteloft

for kapitalindkomst

3. Højeste aktieskattesats fra 42 til 45 pct.

4. En kombination af alle tre forslag

Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. for punkt 2 og punkt 3.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af Danmarks befolkning for 2015 baseret på forudsætninger

bag Økonomisk Redegørelse, august 2018 samt besvarelse af spørgsmål 557 af 24. september 2018 til Skatteudvalget.

En afskaffelse af det særskilte skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst vil medføre,

at skattesatsen stiger fra de gældende 42 pct. og op til det skrå skatteloft for personlig ind-

komst på 52,07 pct. (2022-skatteregler). Den umiddelbare provenuvirkning heraf skønnes

til 1,0 mia. kr., og virkningen efter tilbageløb og adfærd skønnes til 0,6 mia. kr.

Endelig skønnes en forhøjelse af den højeste skattesats for aktieindkomst fra 42 til 45 pct.

af medføre en umiddelbar provenuvirkning på 0,6 mia. kr., og virkningen efter tilbageløb

og adfærd skønnes til 0,4 mia. kr.

I besvarelsen af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 557 af 24. september 2018 er anført en række forbehold, som kan medføre en lavere umid-

delbar virkning end 0,6 mia. kr.

Side 2 af 6

Det bemærkes, at en højere beskatning af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst

vil have negative afledte virkninger på arbejdsudbuddet

–

og dermed på de offentlige fi-

nanser

–

men vil derudover også have en række afledte effekter på opsparing og porteføl-

jesammensætning

, som vil påvirke de offentlige finanser negativt udover de i

tabel 1

ind-

regnede afledte adfærdsvirkninger.

Fordelingsmæssige virkninger

Der er i det følgende beregningsteknisk forudsat, at loftet over virksomhedernes fradrag

for lønomkostninger på 10 mio. kr. pr. medarbejder nedvæltes i lønninger og overførsels-

indkomster, svarende til en proportional reduktion af de enkeltes disponible indkomster i

udgangspunktet. Forudsætningen bygger på, at loftet tilnærmelsesvist vil virke som en ge-

nerel forhøjelse af selskabsskatten (for en række større virksomheder). Højere selskabs-

skat vil reducere produktiviteten via lavere kapitaldannelse og dermed medføre lavere løn-

ninger og

–

som en afledt virkning

–

lavere overførselsindkomster.

De tre forslag skønnes samlet set at indebære en reduktion i de disponible indkomster på

godt 0,2 pct. for hele befolkningen, hvilket dækker over en reduktion på mellem ca. 0,05

og 0,08 pct. i de første ni indkomstdeciler og en noget større reduktion på godt 0,7 pct. i

10. indkomstdecil,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Fordelingsvirkninger

–

reduktion i disponibel indkomst

Pct.

1. Omkostningsloft på

10 mio. kr. pr. medar-

bejder

2. Afskaffelse af det

særskilte skatteloft for

kapitalindkomst

3. Højeste aktieskatte-

sats fra 42 til 45 pct.

4. En kombination af

alle tre forslag

Indkomstdecil

0,05

0,02

0,00

0,07

0,05

0,00

0,05

0,00

0,05

0,00

0,05

0,00

0,05

0,00

0,05

0,00

0,01

0,06

0,05

0,00

0,01

0,06

0,05

0,01

0,02

0,08

0,05

0,23

0,43

0,71

I alt

0,05

0,10

0,21

Anm.: Virkninger fra punkt 1 er beregningsteknisk forudsat nedvæltet i lavere lønninger og overførselsindkomster.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af Danmarks befolkning for 2015 baseret på forudsætninger

bag Økonomisk Redegørelse, august 2018 samt besvarelse af spørgsmål 557 af 24. september 2018 til Skatteudvalget.

Virkninger i toppen af indkomstfordelingen

Gruppen med de 1.000/100 største indkomster eller skattestigninger vil variere meget fra

år til år, da der er tale om en gruppe med meget varierende indkomstforhold. Valget af

indkomstår påvirker derfor størrelsen af de efterspurgte opgørelser, som gennemgås ne-

denfor.

Se blandt andet afsnit 2.5 i

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017,

Skatteministeriet 2017.

Side 3 af 6

De 1.000 personer, som får de største skattestigninger

ved en kombination af de tre for-

slag, vil i gennemsnit opleve en skattestigning på ca. 0,7 mio. kr. årligt, mens de 100 per-

soner med de største skattestigninger i gennemsnit vil få en skattestigning på ca. 2,8 mio.

kr. årligt,

jf. nederste række i tabel 3.

Tabel 3. Gennemsnitlig skattestigning for de 1.000/100 danskere med størst skattestigning/reduk-

tion i indkomsten for de enkelte forslag og samlet set

Mio. kr. (2019-niveau)

1. Omkostningsloft på 10 mio. kr. pr. medarbejder

2. Afskaffelse af det særskilte skatteloft for kapitalindkomst

3. Højeste aktieskattesats fra 42 til 45 pct.

4. En kombination af alle tre forslag

Top 1.000

0,01

0,4

0,7

Top 100

0,03

1,9

1,8

2,8

Anm.: Virkninger fra punkt 1 er beregningsteknisk forudsat proportionalt nedvæltet i lavere lønninger og overførselsindkom-

ster.

”S

kattestigninger”

dækker over

både den forudsatte reduktion i indkomst via punkt 1 og de faktiske skattestigninger via

punkt 2 og punkt 3.

1) Virkningen fra de enkelte delelementer summer ikke til den samlede virkning, idet der (til dels) er tale om forskellige per-

songrupper, som oplever den største skattestigning inden for hvert delelement.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af Danmarks befolkning for 2015 baseret på forudsætninger

bag Økonomisk Redegørelse, august 2018 samt besvarelse af spørgsmål 557 af 24. september 2018 til Skatteudvalget.

øverste tre rækker i tabel 3

viser de største skattestigninger som følge af de enkelte forslag

(jf. Skatteudvalgets spørgsmål nr. 65 af 29. oktober 2018). Fx vil de 100 personer, der op-

lever de største skattestigninger som følge af afskaffelse af det særskilte skatteloft for ka-

pitalindkomst, få en gennemsnitlig skattestigning på ca. 1,9 mio. kr.,

jf. række 2 i tabel 3.

De 1.000 personer med de største bruttoindkomster vil i gennemsnit opleve en skattestig-

ning på ca. 0,6 mio. kr. årligt, mens de 100 personer med de største bruttoindkomster i

gennemsnit vil få en skattestigning på ca. 2,0 mio. kr. årligt,

jf. tabel 4.

Den største skatte-

stigning hidrører forhøjelsen af skatten på aktieindkomst.

Tabel 4. Gennemsnitlig skattestigning for de 1.000/100 danskere med størst bruttoindkomst

Mio. kr. (2019-niveau)

1. Omkostningsloft på 10 mio. kr. pr. medarbejder

2. Afskaffelse af det særskilte skatteloft for kapitalindkomst

3. Højeste aktieskattesats fra 42 til 45 pct.

4. En kombination af alle tre forslag

Top 1.000

0,01

0,2

0,3

0,6

Top 100

0,03

0,6

1,4

2,0

Anm.: Virkninger fra punkt 1 er beregningsteknisk forudsat proportionalt nedvæltet i lavere lønninger og overførselsindkom-

ster.

”S

kattestigninger”

dækker over

både den forudsatte reduktion i indkomst via punkt 1 og de faktiske skattestigninger via

punkt 2 og punkt 3.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af Danmarks befolkning for 2015 baseret på forudsætninger

bag Økonomisk Redegørelse, august 2018 samt besvarelse af spørgsmål 557 af 24. september 2018 til Skatteudvalget.

De 1.000 personer med de største kapitalindkomster vil i gennemsnit opleve en skattestig-

ning på ca. 0,5 mio. kr. årligt, mens de 100 personer med de største kapitalindkomster i

Med skattestigninger menes i det følgende både den forudsatte reduktion i den disponible indkomst via punkt 1 og de

faktiske skattestigninger via punkt 2 og punkt 3.

Side 4 af 6

gennemsnit vil få en skattestigning på ca. 1,9 mio. kr. årligt,

jf. tabel 5.

Stort set hele skatte-

stigningen fra denne personkreds kan forventeligt henføres til skattestigningen på kapital-

indkomst.

Tabel 5. Gennemsnitlig skattestigning for de 1.000/100 danskere med størst kapitalindkomst

Mio. kr. (2019-niveau)

1. Omkostningsloft på 10 mio. kr. pr. medarbejder

2. Afskaffelse af det særskilte skatteloft for kapitalindkomst

3. Højeste aktieskattesats fra 42 til 45 pct.

4. En kombination af alle tre forslag

Top 1.000

0,00

0,4

0,1

0,5

Top 100

0,00

1,9

0,0

1,9

Anm.: Virkninger fra punkt 1 er beregningsteknisk forudsat proportionalt nedvæltet i lavere lønninger og overførselsindkom-

ster.

”S

kattestigninger”

dækker over

både den forudsatte reduktion i indkomst via punkt 1 og de faktiske skattestigninger via

punkt 2 og punkt 3.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af Danmarks befolkning for 2015 baseret på forudsætninger

bag Økonomisk Redegørelse, august 2018 samt besvarelse af spørgsmål 557 af 24. september 2018 til Skatteudvalget.

Virkninger for familietyper

Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel omfatter forudsætninger om en

række karakteristika med direkte betydning for opgørelsen af familietypernes disponible

indkomster. Standardantagelserne giver således alene mulighed for at opgøre virkningen

af lempelser af personskatter, som direkte følger af forudsætninger om familietypens ind-

komstforhold.

Det er (som nævnt) beregningsteknisk forudsat, at loftet over virksomhedernes fradrag

for lønomkostninger på 10 mio. kr. pr. medarbejder nedvæltes i lønninger og overførsels-

indkomster, svarende til en proportional reduktion af de enkeltes indkomster i udgangs-

punktet. For en LO-arbejder, som forudsættes at have en lønindkomst på ca. 237.000 kr.,

indebærer loftet dermed en reduktion af den disponible indkomst med ca. 100 kr.,

jf. tabel

Tabel 6. Skønnet skattestigning for udvalgte familietyper, som er enlige og bor i lejebolig

Kr. (2019-niveau)

1. Omkostningsloft på 10 mio. kr.

pr. medarbejder

2. Afskaffelse af det særskilte skat-

teloft for kapitalindkomst

3. Højeste aktieskattesats fra 42 til

45 pct.

Gennemsnitlig skattestigning pr.

person i relevante indkomstdecil

2. Afskaffelse af det særskilte skat-

teloft for kapitalindkomst

3. Højeste aktieskattesats fra 42 til

45 pct.

HK'er

100

2. decil

LO'er

100

6. decil

Funktionær

200

8. decil

Direktør

300

10. decil

1.000

1.700

Anm.: Det bemærkes, at kun den enlige LO-arbejder i lejebolig er

en ”standardtype” i Økonomi-

og Indenrigsministeriets

familietypemodel. Virkninger fra punkt 1 er beregningsteknisk forudsat proportionalt nedvæltet i lavere lønninger og overfør-

selsindkomster.

”S

kattestigninger”

dækker over

både den forudsatte reduktion i indkomst via punkt 1 og de faktiske skatte-

stigninger via punkt 2 og punkt 3.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel samt egne beregninger.

Side 5 af 6

Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel omfatter som udgangspunkt ikke

forudsætninger om familietypernes positive kapitalindkomst og aktieindkomst. I udgangs-

punktet har forslag 2 og 3 derfor ingen betydning for standardfamilietypernes indkomst-

forhold.

Hvis der tages udgangspunkt i den gennemsnitlige positive kapitalindkomst og aktieind-

komst i 10. indkomstdecil

–

svarende til det indkomstdecil, som direktøren tilhører

–

ud-

gør den gennemsnitlige skattestigning af at afskaffe det særskilte skrå skatteloft for kapi-

talindkomst ca. 1.000 kr., mens den gennemsnitlige skattestigning vedrørende aktieind-

komst udgør ca. 1.700 kr. For de indkomstdeciler, som de øvrige familietyper tilhører, ud-

gør den gennemsnitlige skattestigning pr. person mindre end 50 kr.

Generel vurdering af forslagene

Forslagene vil under ét medføre, at skatten stiger

–

både for virksomheder og for borgere.

Forslaget om at lægge et loft på 10 mio. kr. over, hvor meget der kan indgå som omkost-

ninger i virksomhedsregnskabet, vil blandt andet indebære færre investeringer og en hø-

jere tilskyndelse til overskudsflytning i form af transfer pricing mv.,

jf. svar på Skatteudval-

gets spørgsmål nr. 557 af 24. september 2018.

Forslaget om at forøge den højeste marginalskat på positiv kapitalindkomst med omtrent

10 pct.-point vil forstærke asymmetrien af beskatningen af kapitalindkomst yderligere, da

skattesatserne for positiv nettokapitalindkomst i udgangspunktet er højere end skattesat-

serne for negativ nettokapitalindkomst. Asymmetrien har negative afledte virkninger på

formuer og de offentlige finanser. Det skyldes blandt andet, at de ekstra høje skatter på

positiv kapitalindkomst vil medføre porteføljeeffekter, hvor formuer placeres i relativt

lavt beskattet pensionsopsparing eller boliger. Det medfører et privat velstandstab for den

enkelte og tab af skatteindtægter,

jf. afsnit 2.5 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2017.

Forslaget om at forøge den højeste aktieskattesats vil betyde, at den højeste effektive mar-

ginalskat af husholdningernes aktieafkast kommer til at ligge højere end den højeste mar-

ginalskat for personlig indkomst og vil dermed forrykke den aktuelle (omtrentlige) ba-

lance mellem de to typer beskatning. Hovedaktionærer m.fl. vil i et vist omfang kunne

undgå den forhøjede aktieindkomstbeskatning ved at udbetale deres indkomst som løn

frem for som udbytte. Der er ikke taget højde for dette i provenuberegningerne, hvilket

isoleret set indebærer en overvurdering af merprovenuet. Personer, der ikke er hovedakti-

onærer (og derfor ikke kan undgå øget beskatning) vil dog blive beskattet hårdere af deres

aktieindkomst. Forslaget vil blandt andet derfor have en negativ afledt virkning på ar-

bejdsudbuddet

–

som isoleret set påvirker de offentlige finanser negativt.

Forslagene vil, som nævnt, have en række negative afledte virkninger på såvel arbejdsud-

bud som opsparing og porteføljesammensætning mv., hvilket vil reducere væksten i Dan-

mark. Regeringen kan derfor ikke gå ind for disse forslag, ligesom det vil være i strid med

regeringens skattestop.

Side 6 af 6