SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om at opdatere SAU alm. del – svar på spørgsmål 151 (2010-11) om at opgøre den gennemsnitlige skattelettelse i antal kr. i perioden 2011-2019, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

26. november 2018

J.nr. 2018-7599

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 62 af 29. oktober 2018 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om at opdatere SAU alm. del – svar på spørgsmål 151 (2010-11) om at opgøre den gennemsnitlige skattelettelse i antal kr. i perioden 2011-2019, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes opdatere SAU (2010-11) alm. del

–

svar på spørgsmål 151, således at der

i 2018-niveau i tabelform opgøres den gennemsnitlige skattelettelse i antal kr. i perioden

2011-2019 fordelt på hvert år i forhold til 2009 til de 100 danskere, som har den højeste

indkomst, og oplyse hvad denne indkomst er i gennemsnit i antal kroner. I forlængelse

heraf bedes ministeren oplyse, hvor stor en andel af skattelettelsen der skyldes sænkelse af

den højeste aktieindkomstskattesats fra 45 til 42 pct. samt indførelse af det særskilte skat-

teloft for kapitalindkomst på 42 pct.

Svar

Som det også er nævnt i besvarelsen af SAU spm. 151 af 15. november 2010, vil den tal-

mæssige opgørelse, der ønskes en opdatering af, ikke give et retvisende billede af de sam-

lede konsekvenser af skatteændringerne som følge af Forårspakke 2.0 for den omtalte

gruppe. Blandt andet fordi det ikke er muligt at tage højde for afledt adfærd for denne

gruppe, og fordi det ligeledes ikke er muligt at beregne den samlede ændring i gruppens

rådighedsbeløb inkl. alle relevante finansieringselementer. Besvarelsen skal derfor ses i ly-

set af blandt andet disse forbehold.

Det bemærkes endvidere, at de oprindelige beregninger fra besvarelsen af

spørgsmål nr. 151

af 15. november 2010

til Skatteudvalget for de 100 danskere med de højeste bruttoindkom-

ster var baseret på en stikprøve for indkomståret 2007 (som på daværende tidspunkt var

det senest tilgængelige år med detaljerede indkomstoplysninger i Lovmodelsystemet).

De opdaterede beregninger i den aktuelle besvarelse er derimod baseret på en stikprøve

for indkomståret 2009 (fremskrevet til 2018-niveau), hvor der, jf. spørgsmålet, tages ud-

gangspunkt i de 100 danskere, der skønnes at have haft de største bruttoindkomster i

2009. Denne gruppe havde en gennemsnitlig bruttoindkomst på godt 46 mio. kr. (opgjort

i 2018-niveau) og en gennemsnitlig skattebetaling

–

givet skattereglerne i 2009

–

på ca.

20�½ mio. kr. (i 2018-niveau),

jf. tabel 1.

Når der tages udgangspunkt i denne gruppes indkomster, ville de ændrede skatteregler

som følge af

Forårspakke 2.0

fra 2009 hypotetisk indebære en isoleret reduktion af den

gennemsnitlige skattebetaling med ca. 1,4 mio. kr. i 2011 stigende til ca. 1,5 mio. kr. i

2019,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Gennemsnitlig skattelempelse for de 100 personer med de højeste bruttoindkomster i 2009

Mio. kr. (2018-niveau)

Gennemsnitlig bruttoindkomst (2009-stikprøve)

Gennemsnitlig skattebetaling 2009-regler

Gennemsnitlig ændring i skattebetaling

- heraf nedsættelse af højeste sats for aktieindkomstskat fra 45 til 42 pct.

- heraf nedsættelse af skråt skatteloft for skat af positiv nettokapitalindkomst

2011

46,1

20,5

-1,4

-0,5

-0,03

2019

46,1

20,5

-1,5

-0,5

-0,09

Anm: I beregningerne er bruttoindkomst opgjort som summen af personlig indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og

med tillæg af positiv nettokapitalindkomst samt aktieindkomst. Skattebetalingen er opgjort som summen af arbejdsmar-

kedsbidrag, statslige skatter, herunder aktieindkomstskat og ejendomsværdiskat, samt kommuneskat og kirkeskat. Tal er

fremskrevet på baggrund af skønnet vækst i nominel BNP 2011-2018 fra Økonomisk Redegørelse, august 2018. Der er

alene vist beregninger for 2011 og 2019, idet der ikke er stor variation i de her beregnede skatter i den mellemliggende pe-

riode 2012-2018.

Kilde: Egne beregninger baseret på en 33,3 pct. stikprøve af Danmarks befolkning i 2009.

Side 2 af 3

Som det også fremgik af besvarelsen af SAU spm. 151 af 15. november 2010, er det langt

fra de samme personer, der år efter år hører til blandt gruppen med de højeste indkom-

ster. Sammensætningen af de 100 danskere med de højeste indkomster vil således variere

meget fra år til år, og alene fra 2007 (som var grundlaget for de tidligere beregninger) til

2009 (som er grundlaget for beregningerne i dette svar) er omtrent 2/3 af gruppen udskif-

tet.

Der er samtidig tale om en gruppe med meget varierende indkomstforhold. Fx faldt den

gennemsnitlige bruttoindkomst blandt de 100 danskere med de højeste indkomster fra ca.

88 mio. kr. i 2007 (i 2018-niveau) til ca. 46 mio. kr. i 2009 (2018-niveau), hvilket er bag-

grunden for, at den beregnede isolerede skatteændring som følge af Forårspakke 2.0

fremstår markant lavere i den aktuelle besvarelse end i besvarelsen af SAU spm. 151 af

15. november 2010.

Side 3 af 3