SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om at oplyse virkningen på arbejdsudbud, BNP og offentlige finanser af at hæve eller sænke momsen med henholdsvis 1, 2 eller 3 procentpoint, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

6. maj 2019

J.nr.

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 402 af 9. april 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).

Karsten Lauritzen

/ Kristina Astrup Blomquist

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om at oplyse virkningen på arbejdsudbud, BNP og offentlige finanser af at hæve eller sænke momsen med henholdsvis 1, 2 eller 3 procentpoint, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse virkningen på arbejdsudbud, BNP og offentlige finanser af at

hæve eller sænke momsen med henholdsvis 1, 2 eller 3 procentpoint. Virkningen på de

offentlige finanser ønskes opgjort ved umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb,

provenu efter tilbageløb og adfærd og i varig virkning.

Svar

forøgelse

af momssatsen med fx 2 pct.-point skønnes at medføre et umiddelbart (varigt)

merprovenu på 15,1 mia. kr., et provenu efter tilbageløb på 11,7 mia. kr. og et merprove-

nuet efter tilbageløb og adfærd på 11,4 mia. kr. (2019-niveau),

jf. tabel 1.

nedsættelse

af momssatsen med 2 pct. point skønnes at medføre et umiddelbart (varigt)

mindreprovenu på 15,1 mia. kr., dvs. numerisk samme ændring som ved en forøgelse af

momssatsen, mens mindreprovenuet efter tilbageløb skønnes til 12,1 mia. kr., og mindre-

provenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes til 11,7 mia. kr.

Det bemærkes, at de skønnede provenuvirkninger efter tilbageløb er numerisk lidt større

ved en nedsættelse af momsen end ved en forhøjelse. Det skyldes, at tilbageløbet reduce-

res ved en nedsættelse af momsen, mens det forøges ved en forhøjelse af momsen.

Tabel 1. Varig provenuvirkning og effekt på arbejdsudbud og BNP af en ændring af momssatsen

Pct.-point

Ændring i momssats

-3

-2

-1

Mia. kr. (2019-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Provenuvirkning efter tilbageløb

Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd

-22,6

-18,3

-17,7

-15,1

-12,1

-11,7

-7,5

-6,0

-5,8

7,5

5,9

5,7

15,1

11,7

11,4

22,6

17,4

16,9

Antal fuldtidsbeskæftigede

Arbejdsudbud

2.300

1.600

800

-800

-1.600

-2.300

Mia. kr. (2019-niveau)

BNP-effekt

1,2

0,8

0,4

-0,4

-0,8

-1,2

1) Tilbageløbsfaktoren (som i udgangspunktet antages at være 21 pct.) er korrigeret for ændring af momssatsen. Udviklin-

gen i momsgrundlaget er baseret på fremskrivningen i konvergensprogram 2019.

2) Der er indregnet adfærdsvirkning af ændret arbejdsudbud. Det er antaget, at en ændring af momssatsen har en selvfi-

nansieringsgrad på 3,1 pct.,

jf. kapitel 4 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2017.

3) Den skønnede BNP-virkning afspejler de afledte effekter af de forudsatte ændringer i arbejdsudbuddet

Kilde: Egne beregninger.

Forbrugsskatter i form af moms og afgifter reducerer den reale købekraft af husholdnin-

gernes disponible indkomst og påvirker derfor

–

ligesom personskatterne

–

husholdnin-

gernes arbejdsudbud.

Side 2 af 3

forøgelse

af momssatsen med fx 2 pct.-point skønnes konkret at medføre en reduktion

af arbejdsudbuddet svarende til ca. 1.600 fuldtidsbeskæftigede. Reduktionen i arbejdsud-

buddet har afledte virkninger på indkomster, produktion mv, som isoleret set skønnes at

indebære et varigt fald i BNP på ca. 0,8 mia. kr. (2019-niveau),

jf. tabel 1.

nedsættelse

af momssatsen skønnes omvendt at medføre en stigning i arbejdsudbuddet

og en forøgelse af BNP med numerisk samme ændringer som ved en tilsvarende for-

øgelse af momssatsen.

De skønnede effekter er opgjort på baggrund af momsgrundlaget, som i 2019 skønnes at

udgøre ca. 910 mia. kr. Heraf vedrører en betydelig andel på ca. 18,5 pct. dog det offentli-

ges egen momsbetaling i forbindelse med køb af varer, tjenester og investeringsgoder. En

forhøjelse af det offentliges momsbetaling medfører ikke et merprovenu, forudsat at den

øgede momsbetaling kompenseres. Korrigeret for den offentlige sektors andel udgør

momsgrundlaget i 2019 dermed ca. 740 mia. kr.

Der er ved opgørelse af konsekvenserne af ændret moms ikke taget højde for effekten af

grænsehandel. Hvis momsen ændres i Danmark, påvirkes danskernes tilskyndelse til at

grænsehandle. Grænsehandlens omfang har betydning for provenuet fra moms og afgifter

af grænsehandelsfølsomme varer. Desuden vil en momsændring i Danmark i et vist om-

fang påvirke udlændingenes forbrug i Danmark.

Nogle varer og ydelser er ikke momsbelagte. En ændring af momssatsen kan indebære, at

der flyttes aktivitet fra momsbelagte sektorer til ikke momsbelagte sektorer eller omvendt.

Der er ikke taget højde for en sådan adfærdseffekt ved vurdering af konsekvenserne af en

momsændring. Det bemærkes yderligere, at en ændring af momssatsen vil påvirke tilskyn-

delsen til sort arbejde.

Der er generelt en vis usikkerhed forbundet med at skønne over især større ændringer i

momssatsen.

En nedsættelse momssatsen vil indebære et finansieringsbehov, og en forhøjelse af

momssatsen vil omvendt give mulighed for nedsættelse af andre skatter og afgifter eller

en forøgelse af det offentlige forbrug. Konsekvenserne af en ændring af momsen vil såle-

des skulle ses i sammenhæng med de afledte konsekvenser af den konkrete finansiering af

mindreprovenuet ved en momsnedsættelse og den konkrete anvendelse af merprovenuet

ved en momsforhøjelse.

En eventuel forøgelse af momssatsen vil blandt andet reducere arbejdsudbuddet og der-

med beskæftigelse og den samlede velstand, og regeringen kan derfor ikke gå ind for et

sådant forslag, ligesom det ville være i strid med regeringens skattestop.

Side 3 af 3