SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvad provenuvirkningen vil være ved at hæve eller sænke afgiften på henholdsvis chokolade- og sukkervarer, øl, vin og spiritus med henholdsvis 10, 25, 50 eller 100 pct., til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

6. maj 2019

J.nr. 2019 - 3902

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 401 af 9. april 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).

Karsten Lauritzen

/ Kristina Astrup Blomquist

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvad provenuvirkningen vil være ved at hæve eller sænke afgiften på henholdsvis chokolade- og sukkervarer, øl, vin og spiritus med henholdsvis 10, 25, 50 eller 100 pct., til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvad provenuvirkningen vil være ved at hæve eller sænke afgif-

ten på henholdsvis chokolade- og sukkervarer, øl, vin og spiritus med henholdsvis 10, 25,

50 eller 100 pct. Virkningen ønskes opgjort ved umiddelbart provenu, provenu efter tilba-

geløb, provenu efter tilbageløb og adfærd og i varig virkning.

Svar

Der er skønnet over de varige provenumæssige konsekvenser ved at forhøje eller ned-

sætte afgiftssatsen på en række nydelsesmidler,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Skønnede provenukonsekvenser ved ændringer i afgifterne

2019-niveau

Varig

virkning,

mio. kr.

Forhøjelser

Provenu

efter

tilbageløb

Provenu

efter

tilbageløb

og adfærd

Nedsættelser

Provenu

Umiddelbart

efter

provenu tilbageløb

Provenu

efter

tilbageløb

og adfærd

Umiddelbart

provenu

Chokolade- og sukkervarer

10 pct.

25 pct.

50 pct.

100 pct.

Øl

10 pct.

25 pct.

50 pct.

100 pct.

Vin

10 pct.

25 pct.

50 pct.

100 pct.

Spiritus

10 pct.

25 pct.

50 pct.

100 pct.

100

275

550

1.100

100

275

550

1.100

-25

-375

-100

-275

-550

-1.100

-100

-275

-550

-1.100

-50

-125

-350

-1.050

150

400

775

1.550

150

375

775

1.550

100

225

425

700

-150

-400

-775

-1.550

-150

-375

-775

-1.550

-100

-275

-600

-1.350

200

400

775

200

375

775

150

250

450

-75

-200

-400

-775

-75

-200

-375

-775

-50

-150

-325

-725

200

525

1.050

2.100

200

525

1.050

2.075

150

375

675

1.150

-200

-525

-1.050

-2.100

-200

-525

-1.050

-2.075

-175

-425

-900

-2.000

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. Det er lagt til grund, at ændringerne får virkning fra den 1. januar 2020. Be-

regningerne er baseret på opdateret datagrundlag for bl,a. grænsehandel for 2018. Tilbageløbsfaktoren udgør 21 pct. Det

er beregningsteknisk forudsat, at afgiftssatserne indekseres efter 2025. Det bemærkes, at der desuden er indregnet ændret

forbrugs- og grænsehandelsadfærd ifm. vurderingen af den afledte arbejdsudbudseffekt. 1) Arbejdsudbudseffekten forud-

sættes til 0 pct. Afgiften på chokolade- og sukkervarer er opdelt i to satser, som afhænger af sukkerindholdet. For choko-

lade- og sukkervarer, hvis indhold af tilsat sukker er over 0,5 g pr. 100 g, udgør afgiften 25,97 kr. pr. 100 g. For chokolade-

og sukkervarer, hvis indhold af tilsat sukker er under 0,5 g pr. 100 g, udgør afgiften 22,08 kr. pr. 100 g. Dækningsafgiften

indgår i de provenumæssige beregninger for den del af dækningsafgiften, der vedrører chokolade- og sukkervarer. Det er

antaget, at dækningsafgiftens selvfinansieringsgrad er den samme som for afgiften på chokolade- og sukkervarer. 2) Ar-

bejdsudbudseffekten forudsættes til 1 pct. Afgiften på øl udgør 48,74 kr. pr. liter ren alkohol. 3) Arbejdsudbudseffekten for-

udsættes til 7 pct. Vinafgiften er opdelt i tre satser, som afhænger af alkoholindhold. Beregningerne er lavet på baggrund af

ændringer i satsen for bordvin (6-15 pct. alkohol), som udgør 11,26 kr. pr. liter. For hedvin (15-22 pct. alkohol) og øvrig vin

(1,2-6 pct. alkohol) udgør afgiften hhv. 15,08 kr. og 5,18 kr. pr. liter. 4) Arbejdsudbudseffekten forudsættes til -2 pct. Afgiften

på spiritus udgør 150,00 kr. pr. liter ren alkohol.

Side 2 af 4

EU-retlige overvejelser

Afgiften på chokolade- og sukkervarer udgør 25,97 kr. pr. kg. for sukkerholdige varer og

22,08 kr. pr. kg. for sukkerfri varer. Sidstnævnte udgør en meget begrænset del af afgifts-

grundlaget. Chokolade- og sukkerafgiften er en ren national afgift.

Afgiften på øl udgør 48,74 kr. pr. liter ren alkohol (svarende til 2,2 kr. pr. liter alm. pils-

nerøl), mens afgiften på vin (med 6-15 pct. alkohol) udgør 11,26 kr. pr. liter. Begge afgif-

ter er EU-harmoniserede. Det betyder blandt andet, at der er fastsat minimumsafgifter,

som for øl ikke må være lavere end ca. 13,96 kr. pr. liter ren alkohol. Minimumsafgiftssat-

sen på vin er nul.

Uanset at EU's alkoholstrukturdirektiv giver medlemslandene mulighed

for at indføre en nulsats på vin, skal medlemslandene imidlertid overholde EU-retten, og

en isoleret afskaffelse af vinafgiften kan rejse EU-retlige spørgsmål.

Det bemærkes desuden, at der er en grænse for, hvor stort spændet mellem øl- og vinaf-

gifterne kan være, idet det i henhold til EU-traktaten ikke er tilladt at diskriminere uden-

landsk producerede varer til fordel for indenlandsk producerede varer. I dag er vinafgif-

ten ca. 71 pct. højere end ølafgiften (beregnet ved vin med 13,5 pct. alkohol).

Afgiften på spiritus udgør 150,00 kr. pr liter ren alkohol. Den er ligeledes EU-harmonise-

ret, og der er fastsat en minimumsafgiftssats. Det indebærer, at den danske afgift på spiri-

tus ikke må være lavere end ca. 74,50 kr. pr. liter ren alkohol.

Der vil således være nogle af de konkrete ændringer i afgifterne på øl, vin og spiritus, der

spørges til, samt nogle kombinationer af ændringer i afgifter på øl og vin, som i praksis

ikke vurderes at være mulige i henhold til EU-retten.

Grænsehandel og samfundsøkonomi

De danske punktafgifter har betydning for omfanget af grænsehandlen med de omfattede

varer. Hvis de danske afgifter og dermed priser er væsentlig højere end i vores nabolande,

kan det være en årsag til grænsehandel. Grænsehandlen med ovennævnte varer udgør ca.

2/3 af danskernes samlede grænsehandel med nydelsesmidler. Større ændringer af afgif-

terne skønnes derfor også at have væsentlige konsekvenser for grænsehandlen. Fx skøn-

nes meget store forhøjelser af spiritusafgiften med 50-100 pct. at indebære et mindrepro-

venu efter tilbageløb og adfærd, fordi de negative afledte effekter på grænsehandel og for-

brug overstiger de umiddelbare merprovenu ved forhøjelsen.

I nogle tilfælde kan punktafgifterne være højere, end hvad der er samfundsøkonomisk

velbegrundet, selvom man tager højde for eventuelle positive eksterne helbredseffekter.

Med forbehold for de udfordringer, der er forbundet med at opgøre de samfundsøkono-

miske effekter ved afgiftsændringer, vurderes en nedsættelse af afgifterne på spiritus samt

chokolade- og sukkervarer at være forbundet med en samfundsøkonomisk gevinst, mens

Da der er en højere minimumsafgift på mellemklasseprodukter (portvin, sherry og lignende), vil den høje vinafgiftssats i

praksis ikke kunne reduceres til mindre end ca. 3,35 kr. pr. liter. Mellemklasseprodukter udgør dog en meget begrænset del

af det samlede grundlag for vinafgiften.

Side 3 af 4

de aktuelle satser på øl og vin vurderes at være nogenlunde balancerede, således at væ-

sentlige ændringer af afgifterne skønnes at være forbundet med et samfundsøkonomisk

tab,

jf. Skatteøkonomiske Redegørelse 2018.

Det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed forbundet med opgørelse af konsekven-

serne af især større afgiftsændringer.

Og for god ordens skyld vil jeg afslutningsvis nævne, at det ikke er regeringens politik at

øge afgifterne, idet regeringen generelt arbejder for at lempe skatter og afgifter, og afgifts-

forhøjelser strider imod regeringens skattestop.

Side 4 af 4