Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1968851_0001.png
14. november 2018
J.nr. 2018 - 7185
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 38 af 17. oktober 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Karsten Lauritzen
/ Mette Kildegaard Graversen
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm. om, hvor stort provenutabet er i tabte afgifter, ved en udfasning af benzin og dieselbiler, til skatteministeren
1968851_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvor stort provenutabet er i tabte afgifter, ved en udfas-
ning af benzin og dieselbiler. Ministeren bedes opgøre dette provenutab i umiddelbar
virkning, efter tilbageløb og efter adfærd. Mht. adfærd bedes det opgjort inklusiv og eks-
klusiv arbejdsudbud. Dette bedes ministeren gøre på baggrund af den nuværende bilparks
sammensætning i 2018, samt for 2030 og 2040. Ministeren bedes for 2030 og 2040 speci-
ficere antagelser om bilparkens volumen og sammensætning.
Svar
I regeringens Klima-
og luftudspil ”Sammen om en grønnere fremtid” indgår en målsæt-
ning om, at alle nye biler i 2030 skal være lavemissionsbiler. Regeringen har i den forbin-
delse besluttet at nedsætte en kommission, der skal analysere konsekvenserne af en sådan
målsætning og udarbejde en samlet strategi, der kan sikre en realisering af målsætningen.
Udbredelsen af lavemissionsbiler, og i særlig grad elbiler, vil med gældende regler få bety-
delige statsfinansielle konsekvenser. Det skyldes, at bilafgifterne allerede i dag tilskynder
til køb af energieffektive biler. Det gælder fx i form af lempeligere registreringsafgift, tek-
niske elementer i bilafgifterne samt lavere belastning via afgifter på drivmidler. Kommissi-
onen skal derfor også komme med forslag til, hvordan alternative indtægtskilder til finan-
siering af det danske velfærdssamfund sikres i takt med omstilling til en grøn transport-
sektor.
Skøn over provenuvirkningerne ved at nå målsætningen er behæftet med meget stor usik-
kerhed. Det skyldes blandt andet, at provenuvirkningerne ved at nå dette mål afhænger af
ukendte faktorer som den fremtidige teknologiske udvikling for lavemissionsbiler og hus-
holdningernes og erhvervenes betalingsvillighed for at få mere klimavenlige biler.
I skønnet over de mulige provenuvirkninger er Energistyrelsens Basisfremskrivning 2018
lagt til grund for, hvad sammensætningen af salget af konventionelle og lavemissionsbiler
vil være uden yderligere politiske tiltag. Den forventede salgsandel af el- og plug-in hy-
bridbiler uden yderligere politiske initiativer, men inklusiv forventet teknologisk udvikling
er vist i
tabel 1.
Tabel 1. Prognose for salg af el- og plug-in hybridbiler, 2019-2030, p
ct. af samlet salg
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
El- og plug-in
hybridbiler
1,4
1,3
3
3,5
5,2
5,9
7,9
9,7
12,5
15,2
18,5
22,2
Anm.: Prognosen fra
Energistyrelsen tager udgangspunkt i et ”frozen policy”-scenarie.
Kilde: Energistyrelsens Basisfremskrivning 2018
Samlet set skønnes mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd ved en udfasning af ben-
zin- og dieselbiler i 2030 med meget stor usikkerhed og under en række forudsætninger
om, hvordan målet nås at udgøre op mod 50-100 mia. kr.
jf. besvarelse af FIU alm. del
–
spørgsmål. 46.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm. om, hvor stort provenutabet er i tabte afgifter, ved en udfasning af benzin og dieselbiler, til skatteministeren
1968851_0003.png
Prognosen fra Basisfremskrivningen 2018 er udarbejdet til og med 2030, hvorfor der på
nuværende tidspunkt ikke foreligger en prognose for el- og plug-in hybridbilsalget efter
2030.
Side 3 af 3