SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om, hvorledes behandlingen af overførsler fra udlandet vil foregå hos skattemyndighederne, jf. svar på spm. 189 (20171), til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

13. december 2018

J.nr. 2018 - 6738

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 36 af 12. oktober 2018 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Julie Lungholt

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om, hvorledes behandlingen af overførsler fra udlandet vil foregå hos skattemyndighederne, jf. svar på spm. 189 (20171), til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del (2017-18)

–

spørgsmål 189 rede-

gøre for, hvorledes behandlingen af overførsler fra udlandet vil foregå hos skattemyndig-

hederne, herunder brugen af manuel behandling, så oplysningen kan bruges til skattekon-

trol af bl.a. overførsler fra platformsvirksomhederne

–

herunder om, og i givet fald hvor-

dan, man i denne proces kan identificere afsender og modtager af en transaktion fra ud-

landet, der er foretaget via en international betalingsservice?

Svar

Jeg har i mit svar på SAU alm. del (2017-18)

–

spørgsmål 189 om den af spørgeren over-

vejede model for registrering af overførsler fra platformsselskaber til brugere af platfor-

mene og indberetning af disse til Skatteforvaltningen, erklæret mig enig med Finans Dan-

mark i, at en indberetningspligt for bankerne i relation til de betalinger, deres kunder

modtager fra platformselskaber, vil afvige væsentligt fra de indberetninger til Skattefor-

valtningen, som bankerne hidtil har foretaget som led i deres virke, idet der er tale om

svært identificerbare transaktioner. Der må endvidere antages at være en risiko for, at det

datagrundlag, Skatteforvaltningen vil modtage, hvis man indførte en sådan indberetnings-

pligt, ikke vil være fuldstændigt. Dette vil reducere værdien af indberetningerne.

Jeg kan i forlængelse heraf og til belysning af Skatteforvaltningens behandling af oplysnin-

ger om overførsler fra udlandet henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skat-

testyrelsen:

”Skattestyrelsen behandler blandt andet oplysninger om overførsler fra udlandet i projek-

tet Money Transfer. Skattestyrelsen har på baggrund af tre tilladelser fra Skatterådet op-

nået adgang til at indhente oplysninger hos en række pengeinstitutter om unavngivne per-

soners overførsler af penge til og fra udlandet. Projektets formål er at afdække indtægter

og formuer fra andre lande, der ikke er blevet beskattet korrekt.

Den første tilladelse vedrørte oplysninger for perioden fra 1. juli 2004 til 30. juni 2009 fra

22 pengeinstitutter med relation til 51 navngivne lande. Den anden tilladelse vedrørte op-

lysninger for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2013 fra fem pengeinstitutter med relation til

64 navngivne lande. Den tredje og seneste tilladelse vedrørte oplysninger om alle over-

førsler til og fra Danmark fra 14 pengeinstitutter for perioden 1. juli 2013 til 31. december

2016. Oplysningerne indgår i en database, der indeholder over 60 mio. transaktioner.

Det daværende SKAT afsøgte i 2017, i forbindelse med et kontrolprojekt, som var mål-

rettet deleøkonomiske platforme, muligheden for at anvende betalingsoplysninger ind-

hentet gennem det seneste projekt Money Transfer til at identificere udbydere med ind-

tægt fra platformsvirksomheder.

I den forbindelse konstaterede det daværende SKAT, at betalingsstrømmene for to plat-

forme, som man havde fokus på, foregik ved, at platformsvirksomheden, som faciliterede

den konkrete ydelse, modtog betalingen fra brugeren. Herefter overførte platformsvirk-

somheden den del af betalingen, som udgjorde udbydernes honorar til en international

Side 2 af 3

betalingsformidlingsvirksomhed. Denne overførsel af honorarer foregik periodevis og

gjaldt samtlige af periodens transaktioner på platformen. Efterfølgende overførte den in-

ternationale betalingsvirksomhed honorarerne for samtlige af periodens transaktioner,

som vedrørte udbydere i Danmark, til et dansk administrationsselskab for den internatio-

nale betalingsvirksomhed. Herfra forestod det danske administrationsselskab for den in-

ternationale betalingsvirksomhed udbetalingen af de enkelte udbyderes honorarer til de

enkelte udbydere af deleøkonomisk aktivitet.

Det daværende SKAT konstaterede, at det ville kræve tilladelse fra Skatterådet at identifi-

cere betalingsmodtageren. Da en sådan tilladelse ikke udgør en garanti for, at den enkelte

transaktion kan knyttes til en deleøkonomisk aktivitet, valgte projektet at identificere de

enkelte udbydere på anden vis. Det blev således valgt dels at identificere relevante udby-

dere manuelt ved brug af informationer, som lå offentligt tilgængeligt på platforme, dels

at rette henvendelse til skattemyndigheder i det land, hvor platformen var registreret med

henblik på at tilvejebringe kontroloplysninger.

Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af udbydere af deleøkonomisk aktivitet kon-

stateret, at en gruppe af udbydere får indsat den betaling, som de modtager fra platforms-

virksomheden, på en PayPal-konto. Dette er en mulighed, brugerne kan vælge på flere af

platformene. Dette er i kontrolmæssig sammenhæng en udfordring, da brugerne via Pay-

Pal kan foretage betalinger uafhængigt af de danske banker. Betalingen fra den deleøko-

nomiske aktivitet vil i så fald ikke kunne identificeres ved anvendelse af danske oplys-

ningspligter.”

Jeg skal i forlængelse af ovenstående gøre opmærksom på, at problemstillingen i forbin-

delse med overførsler, der sker gennem en international betalingsservice, er, at afsenderen

i disse tilfælde ikke vil stå som afsender af overførslen hos den endelige modtager, som

også anført af Finans Danmark i forbindelse med svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål.

189 (2017/2018). Det fremgår derfor ofte alene af posteringsteksten, hvem afsenderen er.

Det betyder, at en eventuel kontrol vil skulle baseres på nogle fritekstfelter. Desuden vil

kontrollen være yderligere besværliggjort, hvis betalingen er modtaget på en udenlandsk

konto, som fx en PayPal konto. Ved eventuelle overførsler fra en sådan konto til en

dansk konto vil det ikke kunne identificeres, hvor midlerne på den udenlandske konto

stammer fra.

Side 3 af 3