SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

5. april 2019

J.nr. 2019 - 2710

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

Karsten Lauritzen

/ Mette Kildegaard Graversen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17,

om skyggepriser og udledninger under forudsætning af, at de aftalte omlægninger af bilaf-

gifterne, afskaffelsen af PSO samt nedsættelsen af elafgifterne er fuldt gennemført?

Svar

Svaret på ovennævnte SAU alm. del

–

spørgsmål 669 (2016-17) er en opdatering af sva-

rene på SAU alm. del

–

spørgsmål 369 og 370 (2013-14), hvori der redegøres for hhv.

skyggepriserne på CO

ved de typer af emissioner, der er afgiftsbelagte, samt CO

-udled-

ninger relateret til energiforbrug opdelt på brændselstype og hovedsektor. Svarene på

SAU alm. del

–

spørgsmål 369 og 370 (2013-14) er også opdateret i svaret på SAU alm.

del

–

spørgsmål 513 (2014-15 (1. samling)) og i svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 552

(2015-16).

I nærværende svar er beregningerne opdateret med seneste tilgængelige oplysninger:

af-

giftssatser for 2019,

ii)

-kvotepris for 2019,

iii)

PSO-afgiften er antaget fuldt udfaset,

iv)

lempelserne af elafgiften i forbindelse med

Aftale om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer

fra

november 2017 og

Energiaftalen

fra juni 2018,

lempelserne til elbiler mv. i forbindelse

med udskydelsen af indfasningen af registreringsafgiften og forhøjelsen af bundfradraget

udmøntet ved lov nr. 1730 (L 120), der blev vedtaget ultimo december 2018,

vi)

de sene-

ste transportøkonomiske enhedspriser udarbejdet af DTU og COWI og

vii)

udviklingen i

nye bilers brændstoføkonomi.

Det bemærkes, at opgørelserne af skyggepriserne er behæftet med usikkerhed, og særligt

de transportrelaterede emissioner er meget følsomme over for de beregningsmæssige for-

udsætninger. For så vidt angår de transportrelaterede emissioner henvises der til besvarel-

sen af SAU alm. del

–

spørgsmål 669 (2016-17) for en nærmere redegørelse for metoden.

Siden svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 669 (2016-17) er der sket følgende lovændrin-

ger, som har betydning for beregningerne:



Med

Aftale om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer

fra november 2017 blev elvarmeafgiften

nedsat fra ca. 41 øre pr. kWh til ca. 26 øre pr. kWh i 2019 og ca. 21 øre pr. kWh i

2020. Nedsættelsen af elvarmeafgiften blev i februar 2018 fremrykket til 1. maj 2018.

Med

Energiaftalen

fra 2018 blev det aftalt at lempe elvarmeafgiften yderligere, så denne

reduceres til 15,6 øre/kWh fra 2021 og frem (2019-priser).



Med

Energiaftalen

fra juni 2018 lempes endvidere den almindelige elafgift med ca. 4

øre/kWh i 2019-2022, ca. 7 øre/kWh i 2023, ca. 8 øre/kWh i 2024 og ca. 14 øre/kWh

i 2025. Som følge af aftalen vil elafgiften således udgøre 78,2 øre/kWh i 2025 (2019-

priser).



Med lov nr. 1730 (L 120), der blev vedtaget ultimo december 2018, udskydes indfas-

ningen af el- og plug-in hybridbiler i registreringsafgiften med ét år, samtidig med at

bundfradraget i registreringsafgiften forhøjes i to år. Det betyder, at indfasningen for-

bliver på 20 pct. af den fulde registreringsafgift i 2019, og at elbiler med en pris op til

Side 2 af 6

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, til skatteministeren

400.000 kr. vil være friholdt for registreringsafgift i 2019 og 2020 som følge af det for-

højede bundfradrag.

Figur 1. Samlet afgiftsbelastning pr. ton CO

fra forskellige emissionskilder i 2019

Kr. pr. ton CO2

10.000

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Kr. pr. ton CO2

10.000

CO2-kvotepris

Grøn ejerafgift

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Energiafgift

NOx-afgift

Registreringsafgift

CO2-afgift

SO2-afgift

Benzin - personbiler

Diesel - varebiler

Kul

El i øvrigt

Diesel - landbrug

El - personbiler

Naturgas

Kul

Diesel - personbiler

Elvarme

Til vejtransport

Diesel - lastbiler og busser

Fyringsolie

Til rumvarme

Fyringsolie

Til proces

Anm.: Afgiftsbelastningen pr. ton CO

omfatter energiafgift, CO

-afgift, NOx-afgift og SO

-afgift samt CO

-afhængige ele-

menter i registreringsafgiften og den grønne ejerafgift (inkl. udligningsafgift for dieselbiler). For afgiftsbelastningen fra regi-

streringsafgiften og ejerafgiften tages udgangspunkt i nyregistrerede personbilers gennemsnitlige energiforbrug i 2018.

Energiforbruget for varebiler til brug for afgiftsbelastningen er

–

som i de tidligere besvarelser

–

sat til det samme som per-

sonbilernes energiforbrug. Desuden indgår en CO

-kvotepris på 121 kr. pr. ton, svarende til Finansministeriets seneste

skøn for CO

-kvoteprisen i 2019 på godt 16

€ pr. ton.

For person- og varebiler afhænger den grønne ejerafgift og registreringsafgiften (nedslag/tillæg for brændstofeffektivitet) af

bilens energiforbrug. Nedslag/tillæg for brændstofeffektivitet i registreringsafgiften gives ikke til større varebiler. Bidraget fra

registreringsafgift og grøn ejerafgift er beregnet over bilens levetid ved gennemsnitlig årskørsel for hhv. benzin- og dieselbi-

ler. Elbilen er forudsat at have samme årskørsel som benzinbiler. Registreringsafgiftens værdielement er ikke inkluderet.

For elbiler er bidraget fra nedslag i registreringsafgiften endvidere reduceret med 20 pct., da registreringsafgiften af elbiler i

2019 udgør 20 pct. af den fulde registreringsafgift. Det er forudsat, at elbiler anvender ordningen, hvorefter el til opladning

af elbiler som led i momsregistreret virksomhed sker til den lave processats på 0,4 øre pr. kWh. Det målte brændstofforbrug

–

som i de tidligere besvarelser

–

ikke korrigeret med en realitetsfaktor.

For brændsler til rumvarme og proces er vist afgiftsbelastningen for ikke-kvoteomfattede virksomheder. En del af forbruget

af brændsler sker dog i kvoteomfattede virksomheder og belastes med CO

-kvoteprisen i stedet for CO

-afgiften.

Det marginale CO

-indhold i 1 kWh el er i nærværende besvarelse forudsat at udgøre 800 g svarende til forudsætningen i

seneste besvarelse, svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 669 (2016-17). Et CO

-indhold på 800 g pr. kWh svarer til, at mer-

forbrug af el hovedsageligt produceres på et kulfyret kondensværk.

Der gælder særlige lempelser af energiafgifterne på brændsler og el for landbrug og væksthusgartnerier samt mineralogi-

ske og metallurgiske processer. For naturgas til landbrug og væksthusgartnerier er vist afgiftsbelastningen for ikke-kvote-

omfattet forbrug. For el til landbrug og væksthusgartnerier samt for brændsler til mineralogiske og metallurgiske processer

er vist afgiftsbelastningen for kvoteomfattet forbrug.

Visse energiintensive erhverv såsom olieraffinaderier, fiskeri, luft- og søfart er fritaget for afgifter. Europæisk luftfart er dog

omfattet af CO

-kvotesystemet.

Omkostningen ved andre eksternaliteter end CO

er ikke fratrukket. Endvidere indgår arbejdsudbudseffekter samt grænse-

handel ikke. Afgiftsbelastningen er opgjort ekskl. moms.

Kilde: Skatteministeriet.

Af figur 1 fremgår den samlede afgiftsbelastning pr. ton CO

fra forskellige emissionskil-

der i 2019. Den samlede afgiftsbelastning er delt op på de forskellige typer af afgifter. Det

Side 3 af 6

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, til skatteministeren

fremgår fx, at anvendes der fyringsolie til rumvarme, betales der en samlet afgift af fy-

ringsolie svarende til godt 900 kr., hver gang der udledes 1 ton CO

. Anvendes fyringsolie

derimod til procesformål, betales der en samlet afgift svarende til godt 200 kr. for udled-

ning af 1 ton CO

For de køretøjer, der betaler registrerings- og ejerafgift, viser figur 1, hvor meget den

samlede afgiftsbelastning stiger, hvis CO

-udledningen forbundet med kørsel øges med 1

ton CO

via en forværring af brændstoføkonomien, jf. særskilt afsnit nedenfor om de

transportrelaterede emissioner.

Af tabel 1 fremgår tilsvarende den samlede afgiftsbelastning pr. ton CO

fra samme emis-

sionskilder suppleret med landbrug og væksthusgartnerier samt mineralogiske og metal-

lurgiske processer. Endvidere fremgår CO

-skyggeprisen. Skyggeprisen er en skønsmæs-

sig opgørelse af den samfundsøkonomiske omkostning ved at reducere CO

-udledningen.

Skyggeprisen er udtrykt i kr. pr. fortrængt ton CO

og er udregnet som summen af den

samlede afgiftsbelastning (opgjort i kr. pr. ton CO

) fratrukket den skønnede gevinst ved

at reducere andre eksterne omkostninger end CO

(tilsvarende opgjort i kr. pr. ton CO

såsom formindsket luftforurening, støj mv., jf. svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 369

(2013-14).

Det ses fx, at der betales knap 9.800 kr. mere i afgift pr. ton CO

ved at køre i en benzin-

dreven personbil med et benzinforbrug på 16 km/l i stedet for et forbrug på 21,3 km/l,

når der i begge tilfælde køres ca. 13.300 km årligt i 16 år.

Det bemærkes, at den negative skyggepris for dieseldrevne personbiler kan henføres til, at

de eksterne omkostninger er øget væsentligt siden sidste opdatering. Eksterne omkostnin-

ger ved luftforurening, støj og uheld er hævet som følge af, at værdien af statistisk liv er

forhøjet. Beskatningsniveauet for dieseldrevne personbiler er således alene ændret på bag-

grund af ændringer i forudsætningerne siden seneste opdatering i svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 669 (2016-17). Derudover indgår værdielementet i registreringsafgiften

–

som i de tidligere besvarelser

–

ikke i opgørelsen af afgiftsbelastningen.

Endeligt bemærkes det, at Det Miljøøkonomiske Råd (DMØR) i rapporten

Økonomi og

Miljø 2018

har opgjort niveauet for de samlede eksterne omkostninger ved kørsel i per-

sonbiler til at være noget lavere end niveauet for de eksterne omkostninger udarbejdet af

DTU og COWI i deres transportøkonomiske enhedspriser. Særligt opgøres niveauet for

de eksterne omkostninger ved trængsel og uheld af DMØR ud fra nyere studier til at være

De 21,3 km/l svarer til det gennemsnitlige målte brændstofforbrug for en ny benzindreven personbil i 2018. De 16 km/l,

der er forudsat for referencebilen, er samme forudsætning som anvendt til svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 369 (2013-

14) og de efterfølgende opdateringer. Det er endvidere forudsat, at de to biler har samme pris ekskl. afgift. For dieselbiler er

der på samme måde sammenholdt en bil, som kører 18 km/l (svarende til det tidligere knækpunkt i registreringsafgiften

for, hvornår der gives fradrag eller tillæg for brændstoføkonomi for en dieselbil, og som er forhøjet til 22 km/l med omlæg-

ningen af bilafgifterne) med en bil, som kører 25 km/l (svarende til en gennemsnitlig ny dieselbil i 2018) ved en årskørsel

på ca. 21.700 km og en levetid på 16 år. For elbilen er sammenholdt en bil, som kører ca. 7,4 km/kWh, med en bil, som

kører ca. 1,8 km/kWh ved en årskørsel som for benzinbilen på ca. 13.300 km og en levetid på 16 år. Elbilens elforbrug om-

regnes til benzinækvivalenter for at indplacere elbiler på ejerafgiftsskalaen og beregne fradrag i registreringsafgiften for

brændstoføkonomi. Omregnet til benzinækvivalenter svarer elbilens elforbrug til et brændstofforbrug på hhv. ca. 66,4 km/l

og 16 km/l.

Side 4 af 6

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, til skatteministeren

under halvdelen af, hvad DTU og COWI har opgjort dem til. DMØR opgør således af-

giftsbelastningen for bl.a. dieseldrevne personbiler til at være højere, end hvad de eksterne

omkostninger tilsiger, som det også fremgår af figur 3.8 og 3.9 i kapitel 3 i

Skatteøkonomisk

redegørelse 2018.

Tabel 1. Afgiftsbelastning og eksterne omkostninger opgjort pr. ton CO

i 2019

Energi-

afgift

-af-

gift

kvote-

pris

NOx-

afgift

-af-

gift

Registre-

ringsaf-

gift

Grøn

ejer-

afgift

Eksterne

omkostnin-

ger udover

6.890

5.966

8.303

7.189

6.057

5.195

(Ikke til-

gængelig)

6.734

Skyggepris i

alt

Kr. pr. ton CO

PSO

Til vejtransport

Benzin - per-

sonbiler

Benzin - varebi-

ler

Diesel

–

personbiler

Diesel

–

varebiler

Diesel - lastbiler

Diesel - busser

Diesel - land-

brug

El - personbiler

1.807

1.039

175

121

3.858

2.700

3.146

576

3.941

3.035

510

2.894

3.818

-1.350

211

-4.839

-3.977

(Ikke tilgæn-

gelig)

-5.523

Til rumvarme

Fyringsolie

Naturgas

Kul

Elvarme

El i øvrigt

760

984

532

195

978

175

121

935

1.160

707

316

1.098

Til proces

Fyringsolie

Naturgas

Kul

175

121

236

254

218

126

Landbrug og væksthusgartnerier

Naturgas

175

121

193

126

Mineralogiske og metallurgiske processer

Naturgas

121

126

Anm.: Se anmærkning til figur 1. De eksterne omkostninger vedr. transport pr. ton CO

er opgjort ud fra Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriets Transportøkonomiske enhedspriser version 1.8, februar 2018. Ved den seneste opdatering af

enhedspriserne er værdien af statistisk liv hævet, hvilket har betydet en stigning i de eksterne omkostninger på ca. 20-25

pct. pr. km for person- og lastbiler, som særligt kan forklares ved medførte højere eksterne omkostninger ved ulykker, luft-

forurening og støj. For andre udledninger end fra transporten er det

–

som i de tidligere besvarelser

–

lagt til grund, at de

eksterne omkostninger ud over CO

svarer til NOx- og svovlafgiften. For så vidt angår ulykker internaliseres den eksterne

omkostning tillige gennem værdiafgiften på ansvarsforsikringer. De eksterne omkostninger er ikke korrigeret herfor. Endvi-

dere internaliseres eksterne omkostninger for lastbiler indirekte gennem vægtafgiften og vejbenyttelsesafgiften for lastbiler.

Kilde: Skatteministeriet samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriets Transportøkonomiske enhedspriser version 1.8,

februar 2018.

Tabel 2 viser CO

-udledninger opdelt efter brændselstype og hovedsektor i 2015-2017.

Side 5 af 6

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, til skatteministeren

Tabel 2. Energirelaterede CO

-udledninger opdelt på brændsler og hovedsektorer, 2015-2017

1.000 ton CO

I alt

Olie

Energisektor

Konverteringssektor

Endeligt forbrug

-Vejtransport

--Benzin

--Diesel

-Bane-, sø- og lufttransport

-Produktionserhverv

-Handels- og serviceer-

hverv

-Husholdninger

Naturgas

Energisektor

Konverteringssektor

Endeligt forbrug

-Produktionserhverv

-Handels- og serviceer-

hverv

-Husholdninger

-Vejtransport

Kul

Energisektor

Konverteringssektor

Endeligt forbrug

-Produktionserhverv

-Handels- og serviceer-

hverv

-Husholdninger

Affald, ikke-bionedbryde-

ligt

Energisektor

Konverteringssektor

Endeligt forbrug

-Produktionserhverv

-Handels- og serviceer-

hverv

2015

35.349

19.394

795

288

18.311

11.057

3.839

7.218

3.518

2.753

187

795

7.040

1.551

1.999

3.489

1.666

422

1.397

7.229

6.756

472

1.687

1.611

2016

36.915

19.686

685

295

18.706

11.097

3 821

7 276

3.792

2.860

189

767

7.177

1.446

2.159

3.572

1.673

430

1.462

8.373

7.917

457

1.679

1.597

2017

34.705

19.753

575

265

18.913

11.260

3 877

7 383

3.951

2.811

173

718

7.028

1.626

1.815

3.587

1.739

445

1.388

6.239

5.760

479

1.685

1.592

1) Opdelingen af olie til vejtransport på benzin og diesel er egne beregninger og forbundet med usikkerhed. For 2017 er der

i nærværende svar forudsat at være samme opdeling på brændstoffer som for 2016.

Kilde: Skatteministeriet og Energistyrelsens energistatistik 2017.

Side 6 af 6