SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvilke stilleskruer der både generelt og for sambeskatning af selskaber kan anvendes for at øge statens rentefordel ved at begrænse udskydelsen af skattebetaling, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

21. marts 2019

J.nr. 2019 - 2240

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 307 af 7. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvilke stilleskruer der både generelt og for sambeskatning af selskaber kan anvendes for at øge statens rentefordel ved at begrænse udskydelsen af skattebetaling, til skatteministeren

Spørgsmål

Med baggrund i at der er generelle begrænsninger på anvendelse af selskabers underskud i

form af, hvor stor en andel af et fremførbart underskud der i et skatteår kan trækkes fra i

en skattepligtig indkomst, og at begrænsningerne medfører en rentefordel for staten på

grund af en mindre udskydelse af skattebetaling, bedes ministeren redegøre for, hvilke

stilleskruer der både generelt og for sambeskatning af selskaber kan anvendes for at øge

statens rentefordel ved at begrænse udskydelsen af skattebetaling.

Svar

Efter gældende regler kan et selskab (eller en sambeskatningskreds) fradrage underskud

op til 8.385.000 kr. (2019-niveau) fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Underskud ud-

over denne grænse kan højest nedbringe den skattepligtige indkomst med 60 pct. i de en-

kelte år. Uudnyttede underskud kan fremføres uden tidsbegrænsninger i efterfølgende års

overskud.

Underskudsbegrænsningen blev indført i 2012 af den daværende S-R-SF-regering. Under-

skudsbegrænsningsreglerne sikrer en vis skattebetaling i år med større overskud selv om

et selskab har betydelige underskud fra tidligere år. Idet beskårne underskud kan fremfø-

res i efterfølgende år, indebærer underskudsbegrænsningen alene en fremrykning af be-

skatningen og dermed en rentefordel for det offentlige.

Der er overordnet set to stilleskruer, hvormed selskabers muligheder for at fremføre un-

derskud kan strammes inden for rammerne af de nuværende regler om underskudsbe-

grænsning.

En mulighed er at reducere grænsen for, hvornår underskud frit kan fremføres fra de nu-

værende 8.385.000 kr. til eksempelvis 5.000.000 kr. En anden mulighed er at reducere sat-

sen for hvor meget underskud over grænsen kan nedbringe den skattepligtige indkomst

fra de nuværende 60 pct. til eksempelvis 50 pct.

Ved at justere på disse stilleskruer vil det være muligt at udskyde selskabernes muligheder

for at udnytte deres underskud yderligere, hvilket vil øge rentefordelen for det offentlige.

Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv hæmmer de nuværende underskudsbegræns-

ningsregler imidlertid selskabernes incitament til at påtage sig risikobehæftede investerin-

ger, der kan medføre underskud i en kortere eller længere periode. Det drejer sig fx om

investeringer i forskning og udvikling, der ofte indebærer underskud i de første år.

På denne baggrund er det min og regeringens holdning, at underskudsbegrænsningsreg-

lerne ikke bør strammes, men derimod lempes eller helt fjernes, hvis der kan opnås et po-

litisk flertal og tilvejebringes den fornødne finansiering.

Side 2 af 2