SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 296: Spm. om at anskueliggøre den årlige provenueffekt samt den akkumulerede varige provenueffekt i 2025 fra tobaksafgiften, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2017-18

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 437

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Den 7. januar 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 437 (Alm. del) af 26. juni

2018

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse effekten på arbejdsudbuddet og det forventede merprovenu,

både umiddelbart, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd, hvis det nuvæ-

rende prisniveau for en pakke cigaretter hæves fra det nuværende niveau til hhv.

50, 60, 70, 80, 90 og 100 kr.? Vil ministeren endvidere sammenholde det øgede

arbejdsudbud med arbejdsudbudseffekten af de aftaler, som regeringen har indgå-

et siden regeringsskiftet den 28. juni 2015?

Svar

Gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter er på nuværende tidspunkt 40 kr. pr. 20

stk. En prisstigning til 50 kr. for en pakke cigaretter svarer til en afgiftsforhøjelse

på 35 pct., mens en prisstigning til 100 kr. svarer til en afgiftsforhøjelse på 200 pct.

eller en tredobling af det nuværende afgiftsniveau. Der er generelt en vis usikker-

hed forbundet med at skønne over effekterne af afgiftsforhøjelser på cigaretter og

tobak, og denne usikkerhed er voksende med størrelsen af afgiftsforhøjelsen.

Usikkerheden skyldes, at de skønnede afledte virkninger på både forbrugsadfær-

den og arbejdsudbuddet tager udgangspunkt i virkningerne af relativt små afgifts-

ændringer, hvor der er et vist empirisk grundlag for at kunne skønne over effek-

terne. Der er imidlertid ingen sikker viden om størrelsen af effekterne på cigaret-

salget i Danmark og tobaksmarkedet generelt ved meget store afgiftsforhøjelser,

som der spørges til.

De samlede provenuvirkninger efter tilbageløb og adfærd skønnes at være positive

op til en samlet pris pr. pakke på mellem 60 og 70 kr., mens afgiftsforhøjelser ud

over dette niveau skønnes at medføre et samlet mindreprovenu,

jf. tabel 1.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 296: Spm. om at anskueliggøre den årlige provenueffekt samt den akkumulerede varige provenueffekt i 2025 fra tobaksafgiften, til skatteministeren

Side 2 af 4

Tabel 1

Provenuvirkning ved diverse afgiftsforhøjelser på cigaretter og røgtobak, mia. kr. (2019-niveau)

Gennemsnitspris

på cigaretter

Kr. pr. 20 stk.

100

Umiddelbar

provenuvirkning

ekskl. moms

2019

2,7

5,3

10,6

13,3

15,9

Varigt

2,2

4,4

6,7

8,9

11,1

13,3

Umiddelbar

provenuvirkning

inkl. moms

2019

3,3

6,7

13,3

16,6

19,9

Varigt

2,8

5,6

8,3

11,1

13,9

16,6

Provenu efter

tilbageløb

2019

2,6

5,1

7,7

10,2

12,8

15,3

Varigt

2,2

4,3

6,4

8,5

10,7

12,8

Provenu efter

tilbageløb og

adfærd

2019

0,7

0,5

-0,7

-2,7

-5,7

-8,2

Varigt

0,6

0,4

-0,5

-2,3

-4,8

-6,9

Det er antaget, at afgiften på røgtobak forhøjes tilsvarende

satserne indekseres, og grundlaget vokser med realindkomsten. Der er forudsat en tilbageløbsfaktor på 23 pct. af det

umiddelbare provenu inkl. moms. Afledt adfærd omfatter både ændret forbrugsadfærd, herunder grænsehandel,

samt ændret arbejdsudbud. Selvfinansieringsgraden fra den afledte arbejdsudbudsvirkning ved ændringer i afgiften

på cigaretter og tobak skønnes at udgøre -7 pct. af det umiddelbare merprovenu efter tilbageløb, svarende til virknin-

gen ved en ændring af personfradraget. Det indebærer, at en afgiftsforhøjelse isoleret set vil medføre et øget ar-

bejdsudbud. I de opgjorte arbejdsudbudsvirkninger er der set bort fra velfærdsgevinster som følge af ændret for-

brugsadfærd.

Anm.: Det er forudsat, at der ikke er vækst i afgiftsgrundlaget frem til 2025, og det er beregningsteknisk forudsat, at afgifts-

Kilde: Skatteministeriet

Større forhøjelser i afgifter på cigaretter skønnes at have betydelige afledte ad-

færdsvirkninger. Således vil højere afgifter blandt andet få nogle forbrugere til at

reducere deres cigaretforbrug eller helt stoppe med at ryge samt gøre det mere

attraktivt at grænsehandle cigaretter. Det er dog usikkert præcis ved hvilket prisni-

veau, at en yderligere afgiftsforhøjelse samlet set vil indebære et mindreprovenu.

Det er således muligt, at adfærdseffekterne i form af ændret forbrug og grænse-

handel ved et givet prisniveau vil være større eller mindre end forventet.

Det bemærkes endvidere, at de anvendte beregningsforudsætninger indebærer, at

almindeligt salg af cigaretter og røgtobak i Danmark antages praktisk talt at

ophøre ved en pris på knap 100 kr. pr. pakke. Dermed antages praktisk talt alt

tilbageværende forbrug blandt danskere at være dækket alene via grænsehandel

eller illegal handel med cigaretter i Danmark. Forhøjelser af afgiften ud over dette

niveau skønnes derfor ikke at have yderligere provenumæssige konsekvenser, da

det samlede provenu ved dette afgiftsniveau forudsættes at være stort set lig med

nul.

Skønnet for virkningen på arbejdsudbuddet af en forhøjelse af afgiften på

cigaretter er analyseret i

Skatteøkonomisk Redegørelse 2018

fra Skatteministeriet.

Analysen viser, at en begrænset reduktion af cigaret- og tobaksafgiften indebærer

omtrent den samme lempelse opgjort i kroner for alle indkomstgrupper. Den

ændrede købekraft på tværs af befolkningen ved en lidt lavere afgift for cigaretter

og tobak svarer derfor omtrent til at forhøje personfradraget (for samme

umiddelbare provenuvirkning). Egenskaben ved en forhøjelse af personfradraget

er, at alle netop får samme skattelempelse i kroner uanset indkomstniveau.

Side 3 af 4

På den baggrund skønnes det, at lavere afgifter på tobak og cigaretter isoleret set

vil indebære en reduktion i arbejdsudbuddet, og som i tilfældet her, at en højere

afgift indebærer en positiv arbejdsudbudsvirkning. Fx skønnes det konkret, at en

afgiftsforhøjelse svarende til en pris på 50 kr. pr. pakke isoleret set vil indebære en

stigning i arbejdsudbuddet svarende til 600 fuldtidspersoner. I dette skøn er dog

ikke medregnet arbejdudbudseffekter af ændret sundhedstilstand som følge af de

øgede afgifters adfærdsvirkninger på linje med metoden i Skatteøkonomisk

Redegørelse 2018.

Det er i besvarelsen beregningsmæssigt antaget, at stigningen i arbejdsbuddet

forøges proportionalt med den umiddelbare provenuvirkning ved yderligere

afgiftsforhøjelser. Imidlertid er den forudsatte afledte arbejdsudbudsvirkning

baseret på en analyse af effekten ved en lille afgiftsændring, og der er således

betydelig usikkerhed om størrelsen af effekten ved meget store afgiftsændringer.

Det bemærkes endvidere, at der i de foreliggende skøn for

arbejdsudbudsvirkningerne er set bort fra, at danske forbrugere har mulighed for

helt eller delvist at omgå afgiftsstigningen ved at ændre forbrugsadfærd og øge

grænsehandlen. Adfærdsændringen betyder, at den endelige belastning på

forbrugerne bliver mindre end den opgjorte umiddelbare provenuvirkning

Den relative betydning af denne effekt er voksende med størrelsen af

afgiftsforøgelsen. Givet den beregningsmæssigt forudsatte forbrugsadfærd og

stigning i grænsehandlen vil de faktiske arbejdsudbudsvirkninger derfor isoleret

set være mindre end skønnet ovenfor

–

især ved meget store afgiftsforhøjelser,

hvor der forventes betydelige forbrugsadfærds- og grænsehandelseffekter.

Der er imidlertid en række øvrige forhold, der bør tages i betragtning ved en

vurdering af eventuelle forhøjelser af tobaksafgifterne.

For det første

vil de ovenstående forhøjelser af tobaks- og cigaretafgiften indebære

en reduktion i danskernes reale disponible indkomster og samtidig betyde en

stigning i indkomstforskellene opgjort ved Gini-koefficienten

. Forhøjelser af

afgifterne til en pris på 60-70 kr. og opefter indebærer endvidere et

mindreprovenu, der vil skulle finansieres. Således kan de foreslåede forhøjelser ud

over denne pris ikke ses isoleret fra et eventuelt finansieringsbehov og

virkningerne heraf.

Den ændrede forbrugsadfærd og den øgede grænsehandel afspejler, at danske forbrugere kan ”genvinde” en del af

det

umiddelbare nyttetab forbundet med afgiftsforhøjelsen ved dels at sammensætte deres forbrug anderledes end i dag (stoppe

med at ryge og købe andre varer), dels ved at købe tobak i udlandet (dvs. mere grænsehandel). Den endelige byrde på de

danske forbrugere forbundet med afgiftsforhøjelsen er derfor lavere end den umiddelbare provenuvirkning.

Gini-koefficienten måler indkomstforskellene i de disponible indkomster. Ændringer i afgifter kan indregnes som en

provenuækvivalent ændring i de nominelle indkomster, da afgiftsændringer påvirker købekraften af indkomsterne.

Side 4 af 4

For det andet

skønnes de afgiftsforhøjelser, der spørges til, at indebære et samlet

samfundsøkonomisk tab, også når der tages højde for, at et lavere forbrug

medfører lavere helbredsmæssige omkostninger.

Den samlede virkning på arbejdsudbuddet af de aftaler, som regeringen har indgå-

et siden regeringsskiftet i juni 2015, skønnes at øge arbejdsudbuddet med 4.700

fuldtidspersoner i 2025,

jf. tabel 2.

Det bemærkes, at der er tale om aftaler, der er

finansieret, og som har bidraget til at øge velstanden via blandt andet større til-

skyndelse til at arbejde. I modsætning hertil kan de ovenfor beskrevne virkninger

på arbejdsudbuddet alene betragtes som et delresultatet i et samlet forslag, der

netto indebærer en velstandsreduktion.

Tabel 2

Gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i juni 2015, der øger den strukturelle beskæftigelse

Fuldtidspersoner

Gennemførte initiativer siden juni 2015

Jobreform fase I

(kontanthjælpsloft)

Integrationsydelse

Aftale om et tryggere dagpengesystem

FL16 (lavere registreringsafgift)

FL17 (lavere registreringsafgift)

PSO-aftalen

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

Aftale om omlægning af bilafgifter

Aftale om ny ferielov

Erhvervs- og iværksætterinitiativer

FL 18 (sorgorlov)

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for

pensionsindbetalinger

Mediepolitisk aftale for 2019-2023

Energiaftale 2018

Regelforenkling af beskæftigelsesindsatsen

FL19

I alt

BNP effekt, mia. kr.

700

500

-850

500

350

750

700

600

-1.400

350

-100

1.350

-100

200

-200

1.350

4.700

Anm. Enkelttiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til hele antal 100 personer. Der er

ikke medtaget aftaler med en virkning på mindre end 100 personer. Der er usikkerhed om de anførte skøn.

Kilde: Diverse aftaletekster og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister