Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2028703_0001.png
13. marts 2019
J.nr. 2019 - 2056
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 289 af 22. februar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm. om, hvordan en omlægning af finansieringen af DR kan ske ved at tilbagerulle de ændringer af personfradraget, som er aftalt i Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen (marts 2018), for i stedet at finansiere det via øget bundskat, til skatteministeren
2028703_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU (2017-18) alm. del
spørgsmål 202 oplyse,
hvordan en omlægning af finansieringen af DR kan ske ved at tilbagerulle de ændringer af
personfradraget, som er aftalt i Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medieli-
censen (marts 2018), for i stedet at finansiere det via øget bundskat, og herunder oplyse,
hvordan det vil påvirke de disponible indkomster for personer opdelt på 100.000 kr. in-
tervaller? Det bedes antages, at der skal findes finansiering svarende til DRs bevilling før
reduktion på 20 pct. I sit svar bedes ministeren i lighed med tabel 2 i SAU (2017-18) alm.
del
spørgsmål 202 oplyse tilsvarende om antal personer i intervallerne, effekten i kr. og i
pct. Desuden ønskes oplyst, ved hvilket disponibelt indkomstniveau omlægningen til fi-
nansiering via bundskat har en virkning på nul, samt hvor mange personer der vil have en
positiv effekt af omlægningen henholdsvis en negativ effekt. Der ønskes endvidere en op-
deling af det indkomstinterval, hvor effekten går fra positiv til negativ i 25.000 kr.-inter-
valler (inkl. antal personer i intervallerne). Af svaret bedes det fremgå, hvordan de skøn-
nede adfærdseffekter er indregnet for de forskellige indkomstintervaller. Ligeledes bedes
ministeren give eksempler på, hvilke faggrupper (ud fra DISCO-kategorierne) der ligger
omkring nuleffekten.
Svar
Denne besvarelse er en opdatering og udvidelse af tabel 2 i besvarelse af Skatteudvalgets
spørgsmål nr. 202 af 23. januar 2018 (alm. del). Der er, jf. spørgsmålet, set bort fra konse-
kvenserne af
Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen (marts 2018),
som blandt
andet indebærer, at DR’s bevilling reduceres med 20 pct.
Medielicensen er i nationalregnskabsmæssig forstand en skat og indgår dermed i det op-
gjorte skattetryk. I praksis var næsten alle husstande forpligtede til at betale medielicens i
2018
1
. Dermed var den aftalte afskaffelse af medielicensen og en forhøjelse af personskat-
terne i forbindelse med
Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen (marts 2018)
udtryk for en skatteomlægning. Netto medfører aftalen en umiddelbar skattelempelse på
knap 400 mio. kr.
Den umiddelbare parallel i indkomstskattesystemet til medielicensen er en nedsættelse af
personfradraget. Det skyldes, at betaling af medielicens har karakter af en såkaldt lump-
sum skat, dvs. en beløbsmæssig ensartet skat, der ikke afhænger af indkomsten. En ned-
sættelse af personfradraget har grundlæggende samme egenskaber. Aftalen om at afskaffe
medielicensen finansieret ved en nedsættelse af personfradraget indebærer dermed en om-
trent neutral virkning på indkomstfordelingen og arbejdsudbuddet.
Når der hypotetisk
ses bort fra besparelsen på DR’s budget, ville finansieringsbehovet
ved afskaffelsen af medielicensen
opgjort i 2019-niveau
udgøre ca. 5,6 mia. kr. i umid-
delbar virkning, hvilket skønnes at svare til ca. 4,5 mia. kr. opgjort efter tilbageløb og ad-
færd,
jf. tabel 1.
1
På trods heraf skønnes der at være mindst 250.000 husstande, der ikke betalte licens.
Side 2 af 5
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm. om, hvordan en omlægning af finansieringen af DR kan ske ved at tilbagerulle de ændringer af personfradraget, som er aftalt i Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen (marts 2018), for i stedet at finansiere det via øget bundskat, til skatteministeren
2028703_0003.png
Såfremt dette provenu skal tilvejebringes via højere bundskat, forudsætter det en forhø-
jelse af bundskatten med ca. 6,5 mia. kr. i umiddelbar virkning svarende til en forhøjelse
af bundskattesatsen med 0,54 pct.-point. Dermed indebærer omlægningen en skattefor-
højelse på 0,8 mia. kr. i umiddelbar virkning.
Tabel 1. Afskaffelse af medielicensen og finansiering ved forhøjelse af bundskatten.
Mia. kr. (2019-niveau)
Afskaffelse af medielicensen
Umiddelbar provenuvirkning
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd
Forhøjelse af bundskatten med 0,54 pct.-point
Umiddelbar provenuvirkning
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd
Samlet virkning ved omlægning
Umiddelbar provenuvirkning
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd
0,8
0,0
6,5
4,5
-5,6
-4,5
Anm.: Staten, DR og de regionale TV 2-virksomheder mv. forudsættes stillet økonomisk uændret ved en omlægning. Evt.
administrative besparelser ved nedlæggelse af den nuværende licensopkrævning er ikke medregnet. DR’s udgifter til
DR Licens udgjorde i 2016 ca. 50 mio. kr. Der er forudsat en parallel forhøjelse af det skrå skatteloft. Medielicensen
er fra 2018 til 2019 fremskrevet med prisudviklingen.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2015 fremskrevet til 2019 med forudsæt-
ningerne i
Økonomisk Redegørelse, august 2017.
Årsagen til, at det umiddelbare bundskatteprovenu skal forøges mere end den umiddel-
bare provenuvirkning af medielicensen, er, at både afskaffelsen af medielicensen og for-
højelsen af bundskatten hver især reducerer arbejdsudbuddet, hvormed arbejdsudbuddet
samlet reduceres med ca. 3.100 personer, jf. besvarelsen af Skatteudvalgets spørgsmål nr.
202 af 23. januar 2018. Overfor det står, at en omlægning til finansiering via lavere per-
sonfradrag vil indebære uændrede skatter i umiddelbar virkning og et omtrent uændret ar-
bejdsudbud.
Det samfundsøkonomiske tab, der opstår som konsekvens af omlægningen til bundskat-
tefinansiering, bæres af skatteyderne, hvis staten og de licensfinansierede institutioner skal
være stillet uændret.
En hypotetisk omlægning af medielicensen til bundskattefinansiering skønnes at indebære
en gennemsnitlig reduktion af den disponible indkomst med ca. 230 kr. pr. person på 18
år og derover,
jf. tabel 2.
Det svarer til ca. 0,1 pct. af den disponible indkomst.
Det er ikke muligt at fastsætte et bestemt indkomstniveau, hvor alle med en lavere dispo-
nibel indkomst har en gevinst og alle med en højere disponible indkomst har et tab af den
hypotetiske omlægning. Det skyldes, at licensbetalingen er fordelt på husholdninger, og
den gennemsnitlige gevinst pr. person derfor afhænger af husholdningens størrelse, hvor-
imod bundskatten opkræves på individniveau.
Side 3 af 5
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm. om, hvordan en omlægning af finansieringen af DR kan ske ved at tilbagerulle de ændringer af personfradraget, som er aftalt i Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen (marts 2018), for i stedet at finansiere det via øget bundskat, til skatteministeren
2028703_0004.png
Tabel 2. Virkning på den disponible indkomst ved afskaffelse af medielicensen og finansiering ved
forhøjelse af bundskatten med 0,54 pct.-point for personer på 18 år og derover (2019-niveau)
Disponibel indkomst
Kr.
0-100.000
100.000-125.000
125.000-150.000
150.000-175.000
175.000-200.000
200.000-225.000
225.000-250.000
250.000-275.000
275.000-300.000
300.000-400.000
400.000-500.000
500.000-600.000
600.000-700.000
700.000-800.000
800.000-900.000
900.000-1.000.000
Over 1 mio. kr.
I alt
Antal Medielicens
1.000 personer
280
319
450
545
527
471
427
361
291
605
177
62
25
12
7
5
17
4.581
Kr.
1.550
1.130
1.100
1.160
1.190
1.190
1.180
1.180
1.180
1.190
1.200
1.200
1.210
1.230
1.220
1.220
1.180
1.190
Bundskat
Kr.
-230
-550
-730
-890
-1.070
-1.300
-1.510
-1.700
-1.860
-2.230
-2.960
-3.620
-4.240
-4.850
-5.500
-5.310
-8.790
-1.420
Ændring i alt
Kr.
1.320
570
370
270
120
-110
-320
-520
-680
-1.040
-1.760
-2.420
-3.030
-3.620
-4.280
-4.090
-7.620
-230
Pct.
1,9
0,5
0,3
0,2
0,1
0,0
-0,1
-0,2
-0,2
-0,3
-0,4
-0,5
-0,5
-0,5
-0,5
-0,4
-0,3
-0,1
Anm.: Disponibel indkomst, medielicens og øget bundskat er fordelt ligeligt på personer i husstanden på 18 år og derover.
Opgørelsen omfatter samtlige husstande i Danmark ekskl. husstande med negativ disponibel indkomst. Der er forud-
sat en parallel forhøjelse af det skrå skatteloft.
1)
Skatteministeriet har ikke kendskab til hvilke husstande, der betaler medielicens, eller fordelingen af disse på ind-
komstintervaller. Licensbetalingen i tabellen er derfor et skøn baseret på en antagelse om, at alle husstande betaler
medielicens, som herefter er nedskaleret, således at det samlede licensprovenu udgør ca. 5,6 mia. kr. I beregningen
er der taget højde for, at pensionister med lav indkomst har mulighed for at få reduceret licensbetalingen.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2015 fremskrevet til 2019 med forudsæt-
ningerne
i
Økonomisk Redegørelse, august 2018.
Dog skønnes personer med en disponibel indkomst på op til 200.000 kr. i gennemsnit at
opnå en fremgang i den disponible indkomst som følge af den hypotetiske omlægning til
bundskattefinansiering, mens personer med højere indkomster i gennemsnit skønnes at
opleve en reduktion i den disponible indkomst.
Det er ikke muligt at foretage en udtømmende opdeling af adfærdseffekten på indkomst-
grupper, jf. spørgsmålet, fordi den afledte såkaldte deltagelseseffekt ikke kan fordeles på
enkeltpersoner.
Fuldtidsbeskæftigede indenfor rengøring, kasseassistentarbejde og pædagogiske medhjæl-
pere har i gennemsnit en disponibel indkomst omkring 200.000 kr.
dvs. omkring det
Side 4 af 5
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm. om, hvordan en omlægning af finansieringen af DR kan ske ved at tilbagerulle de ændringer af personfradraget, som er aftalt i Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen (marts 2018), for i stedet at finansiere det via øget bundskat, til skatteministeren
2028703_0005.png
indkomstniveau, hvor effekten af den hypotetiske omlægning i gennemsnit skifter fra ge-
vinst til tab. Der er stor variation i de disponible indkomster indenfor hver enkelt fag-
gruppe, men generelt har fuldtidsbeskæftigede indenfor næsten alle faggrupper i gennem-
snit en disponibel indkomst, der er større end 200.000 kr. Persongrupper med en disponi-
bel indkomst under 200.000 kr. er bl.a. deltidsbeskæftigede, studerende og indkomstover-
førselsmodtagere.
Side 5 af 5