SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om i hvilket omfang myndighederne sikrer, at der sker afbrydelse af forældelse i forhold til at rejse eventuelle sager ved mulige fejl ved udbetaling af refusion af udbytteskat, mulig svindel med udbytteskat under bankordningen mv., til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

26. april 2019

J.nr. 2019 - 832

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 233 af 23. januar 2019 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Per Hvas

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om i hvilket omfang myndighederne sikrer, at der sker afbrydelse af forældelse i forhold til at rejse eventuelle sager ved mulige fejl ved udbetaling af refusion af udbytteskat, mulig svindel med udbytteskat under bankordningen mv., til skatteministeren

Spørgsmål

I forhold til mulige fejl ved udbetaling af refusion af udbytteskat, mulig svindel med ud-

bytteskat under bankordningen og muligheden for i denne sammenhæng at retsforfølge

finansielle institutter for deres rolle i sagen både civilretligt og strafferetligt bedes ministe-

ren redegøre for, i hvilket omfang myndighederne sikrer, at der sker afbrydelse af foræl-

delse i forhold til at rejse eventuelle sager. Ministeren bedes i den sammenhæng redegøre

for, hvordan de gældende regler for forældelsesfrister er på området. Ligeledes bedes mi-

nisteren redegøre for, om ministeren allerede på nuværende tidspunkt har viden om, at

der helt eller delvist ikke vil kunne blive rejst sager over for finansielle institutter på grund

af, at forældelsesfrister er overskredet.

Svar

Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet og Skattestyrelsen.

Jeg henholder mig til disse bidrag.

Justitsministeriet har oplyst følgende om de relevante forældelsesregler:

”Straffelovens 11. kapitel indeholder de almindelige regler om forældelse af strafansvar,

som finder anvendelse, medmindre andet er bestemt i særlovgivningen. Det følger af

straffelovens § 92, at en lovovertrædelse ikke straffes, når der er indtrådt forældelse efter

§§ 93-94. Om der i det konkrete tilfælde er indtrådt strafferetlig forældelse, vil afhænge af

strafferammen for den pågældende strafbestemmelse. Ifølge straffelovens § 93, stk. 1, nr.

1-3, er forældelsesfristen henholdsvis 2, 5 og 10 år, når der ikke er hjemlet højere straf

end fængsel i henholdsvis 1, 4 og 10 år for overtrædelsen.

Forældelsesfristen regnes som hovedregel fra den dag, da den strafbare virksomhed eller

undladelse er ophørt, jf. straffelovens § 94, stk. 1. Forældelsesfristen afbrydes, når den på-

gældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om retter-

gangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen, jf. straffelovens § 94, stk.

For så vidt angår civilretlige krav, gælder der som udgangspunkt en almindelig forældel-

sesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens § 3,

stk. 1. For fordringer på erstatning eller godtgørelse for skade forvoldt uden for kontrakt-

forhold regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for skadens indtræden, jf. forældelseslo-

vens § 2, stk. 4. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, begyn-

der forældelsesfristen at løbe på det tidspunkt, hvor fordringshaveren får eller burde få

kendskab hertil. Ud over den almindelige forældelsesfrist gælder der for krav på erstatning

for skade forvoldt uden for kontraktforhold en absolut forældelsesfrist på 10 år efter den

skadevoldende handlings ophør, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 2. Efter udløbet af de

10 år vil erstatningskravet således ikke kunne gøres gældende mod skyldneren, uanset

hvornår fordringshaveren får kendskab til sit krav.

Hvis erstatningskravet udspringer af et strafbart forhold, er udløb af forældelsesfristen

ikke til hinder for, at det under en straffesag, hvor tiltalte findes skyldig, pålægges tiltalte

Side 2 af 4

at betale erstatning eller godtgørelse til forurettede i anledning af det strafbare forhold, jf.

forældelseslovens § 13. Uanset at kravet mod skyldneren således ville være forældet efter

den almindelige forældelsesfrist på 3 år henholdsvis den absolutte forældelsesfrist på 10

år, kan fordringshaveren (den forurettede) således tilkendes erstatning under straffesagen

mod skyldneren. Nedlægges der ikke påstand om erstatning og/eller godtgørelse under

straffesagen, kan kravet gøres gældende under et særskilt søgsmål, der anlægges inden 1 år

efter endelig afgørelse i straffesagen, hvor tiltalte er fundet skyldig, eller inden 1 år efter

skyldnerens vedtagelse af bøde eller anden strafferetlig sanktion.”

For så vidt angår tiltagene for at undgå strafferetlig forældelse, har Justitsministeriet gen-

nem Rigsadvokaten indhentet følgende udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økono-

misk og International kriminalitet (SØIK):

”Som

det fremgår af besvarelse af SAU spørgsmål nr. 442 af 24. maj 2018, indgav SKAT

i august 2015 anmeldelse til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-

minalitet (SØIK) om formodet bedrageri mod den danske stat ved uberettiget tilbagesøg-

ning af indeholdt udbytteskat i perioden 2012 til 2015 på 6,2 mia. kr. Ved senere anmel-

delser er beløbet udvidet til 12,7 mia. kr. (og et bedrageriforsøg for ca. 578 mio. kr.).

Der er tale om muligt bedrageri af særlig grov karakter i medfør af straffelovens § 279, jf.

straffelovens § 286, stk. 2.

Forældelsesfristen for bedrageri af særlig grov karakter er 10 år, jf. straffelovens § 93, stk.

1, nr. 3. Det følger af straffelovens § 94, at forældelsesfristen regnes fra den dag, da den

strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt. Gerningsperioden for det mulige bedra-

geri er perioden fra 2012 til 2015, hvorfor der, således som sagen er oplyst, tidligst kan

indtræde forældelse efter dansk ret i 2025 for de mistænkte hovedaktører. Hvis det i for-

bindelse med sagens videre behandling viser sig, at der er enkelte finansielle institutter,

der kun har medvirket til det mulige bedrageri i kortere perioder, vil der i disse enkelte til-

fælde kunne indtræde forældelse allerede i 2022.

SØIK’s efterforskning er bredt anlagt,

og det organiserede netværk af personer og selska-

ber, der efterforskes i SØIK, omfatter en række indbyrdes løst koblede grupperinger, som

mistænkes for at have begået ligeartet kriminalitet. Det betyder, at SØIK behandler et

sagskompleks med en række selvstændige sager af betydeligt omfang og kompleksitet.

I forbindelse med SØIK’s efterforskning af disse sager foretages der løbende nøje vurde-

ringer af, om det indsamlede bevismateriale giver anledning til udvidelse af kredsen af

mistænkte personer og selskaber og dermed afbrydelse af forældelsesfrister.

SØIK er ikke for nærværende bekendt med forhold, hvor forældelse hindrer muligheden

for at rejse tiltale, hvis der i øvrigt er grundlag

for at rejse tiltale.”

Skattestyrelsen har oplyst følgende om styrelsens tiltag for at undgå forældelse af erstat-

ningskrav:

Side 3 af 4

”Skattestyrelsens

eventuelle tilbagebetalingskrav forælder 3 år efter de uberettigede udbe-

talinger, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, hvis Skattestyrelsens krav anses for et tilbagesøg-

ningskrav eller et indeståelseskrav, og stk. 4, hvis kravet anses for et erstatningskrav.

Der kan være indtrådt suspension efter forældelseslovens § 3, stk. 2. Suspension indtræ-

der, når fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldneren. I det tilfælde

regnes forældelsesfristen først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået

kendskab til fordringen eller skyldneren, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. Det beror på en

konkret vurdering, om forældelsesfristen har været suspenderet, herunder hvornår en så-

dan suspension i givet fald ophører.

Det følger af forældelseslovens § 16, stk. 1, at forældelsen afbrydes, når fordringshaveren

foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på f.eks. at erhverve dom, der fast-

slår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger dette skridt inden for rimelig tid. Når

fordringen gøres gældende ved en domstol, sker afbrydelsen ved indlevering af stævning

til retten, jf. forældelseslovens § 16, stk. 2, nr. 1.

Forældelsesfristen kan også afbrydes eller suspenderes ved indgåelse af en aftale mellem

fordringshaveren og skyldneren om forældelsesfristens afbrydelse eller suspension.

Skattestyrelsen er og har været opmærksom på, at det skal sikres, at der sker afbrydelse af

forældelse i civilretlige sager om tilbagesøgning og/eller erstatning samt hæftelse for ube-

rettiget udbetalt refusion af udbytteskat. Når Skattestyrelsen mener, at der er eller kan

være krav, har den taget og vil den tage initiativ til at afbryde forældelsesfristen.

Skattestyrelsen er på nuværende tidspunkt ikke bekendt med, at civile sager overfor finan-

sielle institutioner ikke kan rejses som følge af, at forældelse er indtrådt.”

Der er stort fokus på at sikre, at de, som har været involveret i svindlen med udbytteskat,

stilles til ansvar

–

såvel i relation til tilbagebetaling af uberettigede refusioner af udbytte-

skat som i relation til straf for de lovovertrædelser, der er begået. Heri indgår det som en

naturlig del, at der er fokus på, at der ikke indtræder forældelse.

Side 4 af 4