SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om beregning af effekten på offentlig saldo, BNP og arbejdsudbud, vedrørende den særlige bruttoskatteordning for udenlandske forskere og nøgletalsmedarbejdere, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

24. april 2019

J.nr. 2019 - 826

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 228 af 22. januar 2019 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om beregning af effekten på offentlig saldo, BNP og arbejdsudbud, vedrørende den særlige bruttoskatteordning for udenlandske forskere og nøgletalsmedarbejdere, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren beregne effekten på offentlig saldo, BNP og arbejdsudbud ved følgende

tiltag vedrørende den særlige bruttoskatteordning for udenlandske forskere og nøgletal-

smedarbejdere (også kaldet forskerskatteordningen) hver for sig: 1) Sænkelse af skattesat-

sen fra de nuværende 27 pct. til henholdsvis 25 pct., 20 pct. og 15 pct., 2) Udvidelse af

forskerskatteordning fra 7 til 10 år og 3) Sænkelse af beløbsgrænse (minimumsløn pr. må-

ned) med henholdsvis 5.000 kr., 10.000 kr. og 15.000 kr.?

Svar

Den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere

–

forskerskat-

teordningen

–

kan anvendes af ansatte, der opfylder en række betingelser, herunder opfyl-

der kravet om forskerstatus, eller aflønnes med mindst 66.600 kr. pr. måned (2019-ni-

veau). Det er også et krav, at den ansatte ikke inden for de seneste 10 år har været skatte-

pligtig til Danmark. Bruttoskattesatsen i ordningen udgør 27 pct. (svarende til 32,84 pct.

inkl. AM-bidrag), og ordningen kan maksimalt benyttes i en eller flere perioder af indtil 7

års samlet varighed.

En nedsættelse af bruttoskattesatsen i skatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere

fra 27 pct. til hhv. 25, 20 og 15 pct., skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et va-

rigt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på hhv. ca. 30, 130 og 275 mio. kr.,

jf. tabel

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser samt virkning på BNP og arbejdsudbud ved at nedsætte

bruttoskattesatsen i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere fra 27 pct.

Bruttoskattesats, pct.

Mio. kr. (2019-niveau)

Varigt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd

Varig virkning på BNP

Varig virkning på arbejdsudbud (fuldtidspersoner)

220

180

130

760

620

275

1.300

1.060

Anm.: Der anvendes samme tilbageløbssats og migrationselasticiteter som i

”Baggrundsnotat –

provenuberegning for for-

skerskatteordningen”,

som blev oversendt sammen med det endelige svar til BEU alm. del - spørgsmål 495 (2017-18). Her-

udover lægges det til grund, at adfærdsvirkningen i et begrænset omfang modsvares af, at anden højtkvalificeret arbejds-

kraft omfattet af ordningen fortrænges. Adfærdseffekten efter fortrængning skønnes at være fuldt indfaset efter 7 år, da alle

årgange herefter har haft mulighed for at tilpasse sig den lavere bruttoskattesats.

Virkningen på BNP er mekanisk opgjort som stigningen i lønsummen og skønnes til hhv.

ca. 220, 760 og 1.300 mio. kr. Der ses således bort fra virkninger på de offentlige udgifter,

potentielle spillover effekter i form af øget produktivitet

og virkninger fra medbragte fa-

miliemedlemmer. Virkningen på arbejdsudbuddet skønnes til hhv. ca. 180, 620 og 1.060

fuldtidspersoner.

Se fx Malchow-Møller, N., Munch, J. R. og Skaksen , J. R. (2019), Do Foreign Experts Increase the Productivity of Do-

mestic Firms?

Scandinavian Journal of Economics 121(2), 517–546.

De beregnede virkninger på BNP kan dog ikke fortolkes

som produktivitetsgevinster men afspejler, at beskæftigelsen i Danmark forudsættes at stige svarende til det ekstra antal

udlændinge, der benytter bruttoskatteordningen.

Side 2 af 4

En udvidelse af maksimumsperioden i skatteordningen for forskere og nøglemedarbej-

dere fra 7 år til 10 år skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et varigt mindrepro-

venu efter tilbageløb og adfærd på ca. 45 mio. kr.,

jf. tabel 2.

Adfærdseffekterne er beregnet på baggrund af oplysninger om, hvor lang tid forskere og

nøglemedarbejdere bliver i Danmark, efter maksimumsperioden er opbrugt. For nøgle-

medarbejdere skønnes muligheden for at benytte den særlige skatteordning i meget høj

grad at påvirke beslutningen om at blive i landet. Forskeres beslutning om at forlade lan-

det vurderes derimod ikke i nævneværdig grad at være påvirket af muligheden for at be-

nytte den særlige skatteordning.

Den varige virkning på BNP skønnes til ca. 150 mio. kr., mens den varige virkning på ar-

bejdsudbuddet skønnes til ca. 100 fuldtidspersoner.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser samt virkning på BNP og arbejdsudbud ved at udvide

maksimumsperioden i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere til 10 år

Mio. kr. (2019-niveau)

Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd

Virkning på BNP

Virkning på arbejdsudbud (fuldtidspersoner)

Varig virkning

150

100

Anm: Der anvendes samme grad af fortrængning af anden højtkvalificeret arbejdskraft omfattet af ordningen som i forbin-

delse med udvidelsen af maksimumsperioden fra 5 til 7 år med lovforslag L 109 (2018-19). Adfærdseffekten skønnes at

være fuldt indfaset efter 7 år, da alle årgange herefter har haft mulighed for at tilpasse sig den udvidede maksimumsperi-

ode.

En nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere

fra 66.600 kr. (2019-niveau) med hhv. 5.000, 10.000 og 15.000 kr., skønnes med betydelig

usikkerhed at medføre et varigt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på hhv. ca. 5,

15 og 25 mio. kr.,

jf. tabel 3.

Virkningen på BNP skønnes til hhv. ca. 50, 120 og 220 mio. kr., og virkningen på ar-

bejdsudbuddet skønnes hhv. ca. 70, 170 og 300 fuldtidspersoner.

Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser samt virkning på BNP og arbejdsudbud ved at nedsætte

vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere fra 66.600 kr.

Nedsættelse af vederlagskravet, kr.

Mio. kr. (2019-niveau)

Varigt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd

Varig virkning på BNP

Varig virkning på arbejdsudbud (fuldtidspersoner)

5.000

10.000

120

170

15.000

220

300

Anm.: Der anvendes samme tilbageløbssats og implicitte fortrængningsgrad (ved samme migrationselasticitet som anvendt

ved at nedsætte bruttoskattesatsen) som anvendt i forbindelse med nedsættelsen af vederlagskravet med 10.000 kr. med

lovforslag L 63 (2014-15). Her blev anvendt en selvfinansieringsgrad svarende til en nedsættelse af bruttoskattesatsen med

4 pct.-point. Adfærdseffekten skønnes at være fuldt indfaset efter 7 år, da alle årgange herefter har haft mulighed for at til-

passe sig det lavere vedlagskrav.

Side 3 af 4

Det skal understreges, at de skønnede virkninger er forbundet med betydelig usikkerhed.

Usikkerheden skyldes blandt andet, at der så vidt det er Skatteministeriet bekendt ikke fo-

religger undersøgelser, der belyser i hvor høj grad udlændinge, der ved ændrede regler

vælger at arbejde i Danmark, fortrænger andre udlændinge, der allerede er på bruttoskat-

teordningen, samt beskæftigede, der ikke er på ordningen. Førstnævnte effekt er der søgt

taget summarisk højde for i beregningerne.

Side 4 af 4