Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2009026_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2019 - 138
Doknr.
64891
Dato
01-02-2019
Folketingets Skatteudvalg har d. 4. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 206
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål nr. 206:
”Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af følgende tiltag:
Fjernelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen
Fjernelse af den særligt lave kontanthjælp for unge (ungeydelsen)
Fjernelse af den fremadrettede mindreregulering af overførselsindkomsterne
som et resultat af skattereform 2012
Fjernelse af den fremadrettede mindreregulering af SU’en
Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler samt for de enkelte
percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel ind-
komst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren
oplyse virkningen på Gini-koefficienten.
Dette bedes opgjort for hver af de enkelte tiltag.”
Svar:
Opgørelsen af fordelingsvirkningerne af de skitserede tiltag tager udgangspunkt i be-
folkningssammensætning, opholdstid og arbejdsmarkedsstatus mv. i 2016. Det skal i
den sammenhæng bemærkes, at de faktiske fordelingsvirkninger af tiltagene vil være
påvirket af udviklingen i blandt andet alderssammensætning, indvandring og ledig-
hed. De opgjorte fordelingsvirkninger af de nævnte tiltag er derfor behæftet med en vis
usikkerhed og kan ikke fortolkes som prognoser.
Det er desuden lagt til grund for besvarelsen, at der spørges til virkningen af de nævn-
te initiativer ved fuldt indfasede regler i 2025, for så vidt angår kontanthjælpsregler og
i 2023 for afdæmpet regulering af overførselsydelser.
Det bemærkes, at integrationsydelsen med finanslovsaftalen for 2019 ændrer navn til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse (for de, der fremover kommer til landet) og til
overgangsydelse for nuværende modtagere.
Det bemærkes videre, at der ikke længere
gives ”ungeydelser”. Satserne for kontant-
hjælp og uddannelseshjælp kan være lavere for personer under 30 år end for personer,
der er fyldt 30 år. Det er lagt til grund for besvarelsen, at personer, der får hjælpen
udmøntet med disse satser, i stedet får beregnet hjælpen efter regler for personer, der
er fyldt 30 år.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om at oplyse virkningen på Gini-koefficienten m.v., til økonomi- og indenrigsministeren
2009026_0002.png
De gældende ydelsesniveauer af kontanthjælp og uddannelseshjælp, herunder over-
gangsydelsen og selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, er blandt andet fastlagt med
henblik på, at det skal kunne betale sig at arbejde. En forhøjelse af satserne vil reduce-
re de økonomiske incitamenter til beskæftigelse og dermed også reducere arbejdsud-
buddet. Dette vil også påvirke indkomstfordelingen.
Der er spurgt til fordelingsvirkningerne for personer i de enkelte percentiler i 10. ind-
komstdecil. De nævnte tiltag vil imidlertid primært have effekt for personer i den ned-
re del af indkomstfordelingen. I besvarelsen er derfor også anført virkningerne for
personer i de enkelte percentiler i 1. indkomstdecil. Der er ikke anført fordelingsvirk-
ninger i procent af disponibel indkomst for personer i 1. percentil, da den gennemsnit-
lige disponible indkomst her er negativ, idet en del selvstændige er placeret i dette
percentil.
Afskaffelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen, overgangsydelsen og selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelsen
En afskaffelse af overgangsydelsen og selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen vil betyde,
at modtagere af disse ydelser vil få en højere indkomst, idet disse personer i stedet
typisk vil være berettigede til at modtage kontanthjælp. Afskaffelsen af kontanthjælps-
loftet vil øge indkomsten for alle modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp over-
gangsydelse, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, der er berørt af kontanthjælps-
loftet, som følge af højere særlig støtte og eventuelt højere boligstøtte. I opgørelsen er
imidlertid ikke indregnet en virkning af kontanthjælpsloftet på særlig støtte, idet der
ikke er fuldstændige oplysninger om udbetaling af særlig støtte for hele 2016.
Det er ikke muligt at indregne fordelingsvirkningerne af en afskaffelse af 225-timers
reglen, da der ikke findes tilstrækkeligt sikre oplysninger om, hvilke personer der er
berørt. I
svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (alm. del) af 5. oktober 2016
skøn-
nes en afskaffelse af 225-timersreglen dog med nogen usikkerhed at reducere ind-
komstforskellene målt ved Gini-koefficienten med ca. 0,01 pct.-point. Skønnet tager
udgangspunkt i oplysninger om befolkningen i 2014 og er baseret på en opgørelse af
antal personer berørt af 225-timersreglen i maj 2017 foretaget af Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering.
En afskaffelse af kontanthjælpsloftet, overgangsydelse og selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelsen skønnes med nogen usikkerhed at øge den gennemsnitlige disponible ind-
komst med ca. 250 kr. i 2016-niveau, jf. tabel 1. Virkningen er størst for personer i 1.
og 2. decil. Initiativerne skønnes samlet set at reducere indkomstforskellene målt ved
Gini-koefficienten med ca. 0,12 pct.-point.
2
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om at oplyse virkningen på Gini-koefficienten m.v., til økonomi- og indenrigsministeren
2009026_0003.png
Tabel 1
Virkning af afskaffelse af kontanthjælpsloftet, overgangsydelse og selvforsørgelses- og hjemrejseydel-
sen (2016-niveau)
Decil
Kr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alle
2.100
400
40
10
10
0
0
0
0
0
260
Disponibel indkomst
Pct.vis stigning
2,7
0,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,2
Percentil
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
100
2.010
2.490
4.390
4.060
2.440
1.820
1.460
1.380
1.330
-
3,7
3,6
5,5
4,5
2,5
1,7
1,3
1,2
1,1
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Pct.-point
Gini-koefficient
-0,12
Anm.: Familieækvivaleret disponibel indkomst. Beregningerne tager udgangspunkt i befolkningssammensætning, opholdstid og
arbejdsmarkedsstatus mv. i 2016. Virkningen af en afskaffelse af overgangsydelse og selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse er opgjort som en skematisk forhøjelse af overførselsindkomst for modtagere af overgangsydelse og selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelsesmodtagere ved gældende regler på baggrund af personernes observerede satser og fami-
lieforhold. Der er i opgørelsen indregnet virkning af skærpede opholdskrav for kontanthjælp som følge af
Lavere skat på
arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, 2018.
Der er ikke indregnet virkning af opholdskrav for
dagpenge og reduktion af overgangsydelse og selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen efter 3 år, som skønnes at have
begrænsede fordelingsvirkninger. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at ændringerne i overførselsindkomst beskat-
tes med bundskat, kommuneskat og evt. kirkeskat.
Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.
3
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om at oplyse virkningen på Gini-koefficienten m.v., til økonomi- og indenrigsministeren
2009026_0004.png
Det er ikke muligt at opgøre præcist, i hvilket omfang enkelte personer berøres af tilta-
gene. Det skyldes blandt andet, at opgørelsen tager udgangspunkt i oplysninger om
indkomstniveauer og ydelsestyper på årsniveau, samt at der ikke foreligger oplysnin-
ger om familieforhold på månedsniveau.
Det skal desuden bemærkes, at fordelingsvirkningerne af en afskaffelse af overgangs-
ydelsen og selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen fremadrettet blandt andet vil afhæn-
ge af udviklingen i antallet af indvandrere samt beskæftigelsen blandt de indvandrede.
Afskaffelse af de særlige satser for kontanthjælp og uddannelseshjælp for personer
under 30 år
Afskaffelse af de særlige satser for kontanthjælp og uddannelseshjælp for personer
under 30 år vil medføre, at modtagere af ungeydelsen i stedet vil være berettigede til
kontanthjælp, hvilket vil øge indkomsten for disse personer.
En afskaffelse af de særlige satser for kontanthjælp og uddannelseshjælp for personer
under 30 år skønnes at indebære en forøgelse af den gennemsnitlige disponible ind-
komst på ca. 170 kr. i 2016-niveau, svarende til 0,1 pct., jf. tabel 2. Virkningen er
størst blandt personer i 1. decil og skønnes at reducere indkomstforskellene målt ved
Gini-koefficienten med ca. 0,08 pct.-point.
4
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om at oplyse virkningen på Gini-koefficienten m.v., til økonomi- og indenrigsministeren
2009026_0005.png
Tabel 2
Virkning af afskaffelse af de særlige satser for kontanthjælp og uddannelseshjælp for personer under
30 år (2016-niveau)
Decil
Kr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alle
1.420
150
50
40
20
10
10
0
0
0
170
Pct.vis stigning
1,8
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
Percentil
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
360
3.790
3.670
2.250
1.280
830
640
560
430
370
-
7,0
5,4
2,8
1,4
0,8
0,6
0,5
0,4
0,3
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Pct.-point
Gini-koefficient
-0,08
Anm.: Familieækvivaleret disponibel indkomst. Beregningerne tager udgangspunkt i befolkningssammensætning og arbejds-
markedsstatus mv. i 2016. Virkningen af en afskaffelse af de særlige satser for kontanthjælp og uddannelseshjælp for
personer under 30 år er opgjort som en skematisk forhøjelse af overførselsindkomsten for modtagere af ydelserne ved
gældende regler. Der er ikke indregnet en virkning af ændret kontanthjælp for
hjemmeboende
unge. Det er beregnings-
teknisk antaget, at ændringen i overførselsindkomst beskattes med bundskat, kommuneskat og evt. kirkeskat. Der er set
bort fra eventuelle afledte virkninger på boligstøtte.
Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.
5
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om at oplyse virkningen på Gini-koefficienten m.v., til økonomi- og indenrigsministeren
2009026_0006.png
Afskaffelse af den fremadrettede afdæmpede regulering af overførselsindkomster
Afskaffelse af den afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne (eksklusive SU) i
årene 2020-2023 indebærer en forøgelse af den gennemsnitlige disponible indkomst
på ca. 900 kr. i 2016-niveau, svarende til ca. 0,4 pct., jf. tabel 3. Det skønnes, at afskaf-
felsen af den fremadrettede afdæmpede regulering vil reducere indkomstforskellene
målt ved Gini-koefficienten med ca. 0,19 pct.-point.
Virkningen på de disponible indkomster er størst i 2.-4. decil, hvilket til dels afspejler,
at relativt mange personer i 1. decil enten er selvstændige eller modtager stipendier.
Virkningen på de disponible indkomster i den øvre del af indkomstfordelingen afspej-
ler især personer, der modtager folkepension.
6
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om at oplyse virkningen på Gini-koefficienten m.v., til økonomi- og indenrigsministeren
2009026_0007.png
Tabel 3
Virkning af afskaffelse afdæmpet regulering af overførselsindkomster (2016-niveau)
Decil
Kr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alle
770
1.560
1.840
1.430
1.040
780
600
480
380
330
920
Pct.vis stigning
1,0
1,1
1,1
0,8
0,5
0,3
0,2
0,2
0,1
0,1
0,4
Percentil
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
110
330
450
640
750
1.030
1.030
1.000
1.100
1.220
-
0,6
0,7
0,8
0,8
1,0
1,0
0,9
1,0
1,0
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
340
330
330
330
320
320
320
340
330
350
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,0
Pct.-point
Gini-koefficient
-0,19
Anm.: Familieækvivaleret disponibel indkomst. Beregningerne tager udgangspunkt i befolkningssammensætning, opholdstid og
arbejdsmarkedsstatus mv. i 2016. Virkningen af en afskaffelse af den fremadrettede afdæmpede regulering af overfør-
selsindkomsterne er opgjort ved en skematisk forhøjelse af de udbetalte overførselsindkomster med 3,0 pct., svarende til
den afdæmpede regulering i 2020-2023. Der ses i den forbindelse bort fra bort fra, at ændrede reguleringsregler vil på-
virke folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg forskelligt. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at ændringen i
overførselsindkomsterne (undtagen de skattefri dele af folke- og førtidspension) beskattes med bundskat, kommuneskat
og evt. kirkeskat. Der er set bort fra eventuelle afledte virkninger på boligstøtte. Der er desuden set bort fra, at præmier-
ne til arbejdsløshedsforsikring og efterløn øges med ca. 3 pct. som følge af højere dagpengeniveau, hvilket vil have en
mindre virkning på de disponible indkomster via øget skattefradrag for indbetalinger.
Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.
7
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om at oplyse virkningen på Gini-koefficienten m.v., til økonomi- og indenrigsministeren
2009026_0008.png
Afskaffelse af den fremadrettede afdæmpede regulering af SU
Afskaffelse af den afdæmpede regulering af SU i årene 2020-2021 indebærer en for-
øgelse af den gennemsnitlige disponible indkomst på ca. 40 kr. i 2016-niveau, jf. tabel
4. Virkningen på de disponible indkomster er størst i 1. decil og skønnes at reducere
indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med ca. 0,01 pct.-point.
8
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om at oplyse virkningen på Gini-koefficienten m.v., til økonomi- og indenrigsministeren
2009026_0009.png
Tabel 4
Virkning af afskaffelse af afdæmpet regulering af SU (2016-niveau)
Decil
Kr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alle
190
80
30
30
20
20
10
10
10
10
40
Pct.vis stigning
0,2
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Percentil
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
40
220
300
220
220
180
180
190
170
150
-
0,4
0,4
0,3
0,2
0,2
0,2
0,2
0,1
0,1
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Pct.-point
Gini-koefficient
-0,01
Anm.: Familieækvivaleret disponibel indkomst. Virkningen af en afskaffelse af den fremadrettede afdæmpede regulering af SU
er opgjort som en skematisk forhøjelse af SU på 1,5 pct., svarende til den afdæmpede regulering af SU i 2020 og 2021.
Det er desuden lagt til grund, at ændringen i SU beskattes med bundskat, kommuneskat og evt. kirkeskat. Der er set
bort fra eventuelle afledte virkninger på boligstøtte.
Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.
9
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om at oplyse virkningen på Gini-koefficienten m.v., til økonomi- og indenrigsministeren
2009026_0010.png
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
10