SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om at oplyse provenutabet efter tilbageløb og adfærd samt effekter på BNP af det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie«, såfremt denne gennemføres, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

15. marts 2019

J.nr. 2019 - 610

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 199 af 4. januar 2019 (alm. del). Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om at oplyse provenutabet efter tilbageløb og adfærd samt effekter på BNP af det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie«, såfremt denne gennemføres, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse provenutabet efter tilbageløb og adfærd samt effekter på BNP af

det Konservative Folkepartis skatteplan »Det skal være billigere at være familie«, såfremt

denne gennemføres? Opgørelsen ønskes skematisk for de enkelte elementer i udspillet og

for udspillet samlet set.

Svar

Med denne besvarelse svares der

–

udover på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 199

–

også

på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 200 og 204 af 4. januar 2019.

Det Konservative Folkeparti offentliggjorde i december 2018 skatteplanen:

”Det

skal være

billigere at være familie”.

Skatteplanen består af fire elementer, der lemper skatter og afgifter,

og fem finansieringselementer, som hovedsagelig omfatter lavere offentligt forbrug og

udgifter til indkomstoverførsler. Efter spørgsmålet er blevet stillet, har Skatteudvalget

oversendt en tabel til Skatteministeriet, som uddyber provenuvirkningen for nogle af for-

slagene,

jf. bilag 1.

Ifølge skatteplanen lægges op til at lempe skatter og afgifter med godt 36 mia. kr. i umid-

delbar provenuvirkning, svarende til knap 4 pct. af de samlede skatte- og afgiftsindtægter,

jf. tabel 1.

Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes skatte- og afgiftslempelserne i pla-

nen

–

givet de foreliggende, til dels summariske oplysninger om de enkelte initiativer

–

indebære et mindreprovenu på i alt ca. 26 mia. kr. Den forudsatte finansiering i planen

består dels af et træk på råderummet på 14 mia. kr., dels en række konkrete finansierings-

initiativer, som isoleret set skønnes at styrke de offentlige finanser med i alt knap 16 mia.

kr., hvilket er mere end forudsat i Det Konservative Folkepartis oplæg.

Samlet set skønnes skatteplanen dermed at være overfinansieret med ca. 3¾ mia. kr. efter

tilbageløb og adfærd i 2027. Det indebærer, at planen i realiteten skønnes at ville belaste

råderummet med ca. 10,3 mia. kr. og ikke (som forudsat) 14 mia. kr.

I forhold til, at Konservatives oplæg løber til 2027 og indebærer et træk på råderummet

(på 14 mia. kr.) bemærkes, at der principielt set ikke opgøres et finanspolitisk råderum

længere frem end til 2025, idet der ikke er fastlagt finanspolitiske mål efter den mellemfri-

stede planlægningshorisont. Frem mod 2025 udgør det finanspolitiske råderum baseret på

forløbet fra august 2018 ca. 23�½ mia. kr.

Det bemærkes, at de skønnede samlede provenuvirkninger er forbundet med relativt stor

usikkerhed, idet der er tale om forholdsvis store skatteændringer mv., og fordi initiati-

verne i planen må forventes at indebære betydelige afledte adfærdsvirkninger på arbejds-

udbud, opsparing, boligpriser mv.

Det bemærkes desuden, at provenuvurderingen er baseret på isolerede beregninger for

hver af de enkelte initiativer, og der er således ikke taget højde for eventuelle samspilsef-

fekter.

Side 2 af 9

Tabel 1. Provenumæssige og fordelingsmæssige konsekvenser af Konservative Folkepartis skatteplan

”Det

skal

være billigere at være familie”,

opgjort i 2027-regler

Mia. kr., 2019-niveau

1. Lavere skat på arbejde for alle

- Beskæftigelsesfradraget øges med 2,35 pct.-

point/12.400 kr.

- Skatteloftet reduceres til 50 pct.

- Topskattegrænse forhøjes til 800.000 kr.

2. Arveafgiften fjernes - Afskaffelse af bo- og ga-

veafgift for alle

3. Billigere og grønnere biler

- Høj og lav registreringsafgift ned til 75 pct.

- Pulje til lavere registreringsafgift på grønne bi-

ler som el-, hybrid- og plugin-biler

4. Lavere boligskatter

–

grundskyld og ejen-

domsværdiskat reduceres med i alt 10 mia. kr.

Lempelser i alt (pkt. 1-4)

5. Højere afgifter på tobak - Prisen på en pakke

cigaretter hæves til 60 kr.

6. Effektivisering af jobcentre og beskæftigelses-

indsats

–

Effektiviseringspulje

7. Råderummet 2027 - Anvendelse af råderum

8. Stop for tilgang til efterløn fra 2021

9. Afskaffelse af seniorjobordningen

Finansiering i alt (pkt. 5-9)

Fremlagt skatteplan i alt

Mindre anvendelse af råderumsfinansiering

Skatteplan med neutral saldovirkning

Umid-

delbar

virkning

-16,1

-6,7

-1,5

-8,0

-3,5

-2,5

-14,1

-36,2

5,6

Efter

tilbageløb

og adfærd

-9,5

-4,6

-0,6

-4,2

-2,6

-4,0

-1,2

-2,8

-10,0

-26,1

0,4

29,8

3,7

-3,7

K’s

skøn

-9,5

-4,1

-0,7

-4,7

-2,6

-4,0

-1,1

-2,9

-10,0

-26,1

0,4

0,8

26,2

0,1

BNP-

virkning

10,0

1,3

1,5

7,2

0,9

10,9

0,7

0,2

20,9

31,8

27,8

Arbejdsud-

bud, antal

fuldtidspers.

9.000

2.300

1.100

5.700

1.000

10.000

1.000

22.000

200

23.200

33.200

Virkning på ind-

komstforskelle

(Gini), pct.-point

0,52

0,03

0,08

0,40

0,02

0,05

0,59

0,08

0,25

0,45

0,78

1,37

-0,12

1,25

1) Provenuvirkninger oplyst af Det Konservative Folkeparti er opgjort efter tilbageløb og adfærd.

2) BNP-virkningerne er skønnet af Skatteministeriet og afviger i et vist omfang fra tallene i den fremlagte skatteplan.

3) Der er beregningsmæssigt set bort fra muligheden for omlægning til aldersopsparing, hvilket isoleret set kan påvirke provenuvirkningen af at ændre på topskat-

ten og det skrå skatteloft. Det er i beregningerne lagt til grund, at den forhøjede topskattegrænse på 800.000 kr. er opgjort efter AM-bidrag.

4) Skønnet er opgjort med udgangspunkt i formueoplysninger ultimo 2015 for afdøde personer i 2016, hvor der er sket skifte. I fordelingsberegningerne er formuen

og afgiften for de afdøde beregningsteknisk fordelt på deres børn, hvis børnene findes i registrene. På den baggrund kan ca. 64 pct. af afgiften fordeles. Der er

beregningsteknisk forudsat samme fordeling af den øvrige afgift. Arv og beskatning heraf indgår ikke i den sædvanlige definition af disponibel indkomst. Hvis den

disponible indkomst alternativt opgøres inkl. den skønnede arv

–

og personerne gensorteres på baggrund af den alternative disponible indkomst

–

vil en afskaf-

felse af bo- og gaveafgiften medføre en forøgelse af indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med ca. 0,2 pct.-point.

5) Den sparede registreringsafgift fordeles med den anvendte metode ligeligt ud på alle bilbrugere inden for samme indkomstdecil, hvilket isoleret set indebærer

en undervurdering af virkningen på Gini-koefficienten.

6) Skatteudvalget har oplyst Skatteministeriet om, at der afsættes i alt 4 mia. kr. kr. efter tilbageløb og adfærd til at reducere bilbeskatningen (punkt 3). Det er

vanskeligt at skønne over tilbageløb og adfærd af dette element, da den teknologiske udvikling inden for lavemissionsbiler og husholdningernes og erhvervenes

betalingsvillighed for at få klimavenlige biler frem mod 2027 er behæftet med stor usikkerhed.

7) Skatteudvalget har oplyst Skatteministeriet om, at der skal afsættes 10 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, selvom der står 13 mia. kr. i den oprindelig skatte-

plan. Samtidig har Skatteudvalget oplyst, at der ikke er taget konkret stilling til, hvordan skattelempelserne skal fordeles mellem grundskyld og ejendomsværdiskat.

Med henblik på at kunne foretage et skøn over fordelingsvirkningen af forslaget har Skatteministeriet beregningsmæssigt forudsat, at der sker en proportional

reduktion af grundskyld og ejendomsværdiskat med ca. en tredjedel ud af en samlet skønnet boligskat på knap 42 mia. kr. i 2018 (2019-niveau). Den lavere grund-

skyld til ikke-ejerboliger forudsættes at fordele sig ligeligt mellem udlejningsejendomme og erhvervsejendomme. Lavere grundskyld til udlejningsejendomme forud-

sættes overvæltet i lavere husleje for lejerne, mens lavere grundskyld til erhvervsejendomme forudsættes at blive proportionalt nedvæltet i indkomsterne. Der er

forudsat et gennemsnitligt tilbageløb på 24,5 pct. for ejendomsværdiskat og 31,5 pct. for grundskyld. Der er set bort fra afledte adfærdsvirkninger.

8) Den umiddelbare provenuvirkning er opgjort inkl. moms. Den anvendte metode til at skønne over de afledte adfærdsvirkninger tager udgangspunkt i virknin-

gerne af marginale afgiftsændringer, mens der her er tale om en stor afgiftsændring. Der er derfor stor usikkerhed knyttet til beregningen, jf. i øvrigt besvarelsen af

Finansudvalgets spørgsmål nr. 437 af 26. juni 2018.

9) Der henvises desuden til svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 203 af 4. januar 2019. Der forudsættes beregningsteknisk en fordelingsvirkning svarende til en

reduktion i den samlede beskæftigelsesindsats. Den umiddelbare virkning før tilbageløb skønnes at udgøre ca. 4,2 mia. kr., jf. tabelnote ni.

10) Det bemærkes, at der principielt ikke er opgjort et finanspolitisk råderum efter 2025, idet der ikke er fastlagt finanspolitiske mål ud over den aktuelle planlæg-

ningshorisont, der er fastsat med regeringens 2025-plan. Råderummet udgør 23�½ mia. kr. frem mod 2025 baseret på forløbet fra august 2018. For så vidt angår

virkning på indkomstforskelle forudsættes der beregningsteknisk en alternativ anvendelse af råderummet på offentligt forbrug med samme fordeling som det nu-

værende offentlige forbrug. Den hypotetiske reduktion i det offentlige forbrug på 14 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd er beregningsteknisk fordelt ud fra metoden

beskrevet i

Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug

fra Finansministeriets regneprincipper:

https://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/finansministeriets-regnemetoder.

Det er forudsat, at 30 pct. af det offentlige forbrug er varekøb med en tilbageløbsfaktor på 17

pct., hvilket indebærer en samlet tilbageløbsfaktor for offentligt forbrug på 5,1 pct. Der er beregningsmæssigt ikke forudsat afledte adfærdsvirkninger af ændringer i

det offentlige forbrug. Den umiddelbare provenuvirkning kan beregningsteknisk opgøres til knap 14,8 mia. kr. (14/(1-0,051).

11) Beregningerne er foretaget som i

svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 139 af 3. december 2015

og opdateret til grundlaget for den mellemfristede

fremskrivning

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022.

Det bemærkes, at virkningen på primær offentlig saldo, BNP og arbejdsudbud aftager på sigt

i takt med, at antallet af efterlønsmodtagere i grundforløbet falder. Fx skønnes arbejdsudbudsvirkningen i årene 2041-45 reduceret til i gennemsnit ca. 10.000

fuldtidspersoner årligt.

Side 3 af 9

12) Det forventes, at der vil være ca. 1.900 fuldtidspersoner på ordningen i indeværende år, mens det fremadrettede strukturelle niveau skønnes at udgøre ca.

1.000 fuldtidspersoner. Det lægges derfor til grund, at 1.000 personer mister deres seniorjob ved afskaffelse af ordningen. Til gengæld medfører de ændrede

økonomiske incitamenter ved afskaffelsen af ordningen, at 1.200 personer skønnes at finde ordinær beskæftigelse. Der skelnes mellem ordinær og støttet beskæf-

tigelse, hvor seniorjob er støttet beskæftigelse. I nationalregnskabet tæller personer i seniorjob imidlertid som offentligt beskæftigede. Opgøres beskæftigelsesef-

fekten efter nationalregnskabets principper, skal de 1.000 personer, der mister deres seniorjob, fraregnes i beskæftigelseseffekten, og den samlede beskæftigel-

seseffekt i nationalregnskabet bliver da på 200 fuldtidspersoner.

Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet.

Samfundsøkonomiske effekter

Initiativerne i skatteplanen skønnes samlet set at øge arbejdsudbuddet med ca. 33.000

fuldtidspersoner i 2027, hvoraf op mod 2/3 af effekten kan tilskrives afskaffelsen af efter-

lønsordningen (idet virkningen heraf aftager på sigt), og ca. 1/3 hidrører fra nedsættelse

af skatten på arbejdsindkomst. Det bemærkes, at det ikke har været muligt at foretage en

beregning af arbejdsudbudsvirkningerne af alle forslagene.

Den beregnede forøgelse af arbejdsudbuddet skønnes isoleret set at øge BNP-niveauet

med knap 32 mia. kr., svarende til en stigning på knap 1�½ pct. Det bemærkes, at initiati-

verne i planen vil have en række andre afledte effekter, som kan påvirke BNP, men som

der ikke er skønnet konkret over.

Den i planen forudsatte nedsættelse af boligskatterne med 10 mia. kr. efter tilbageløb og

adfærd svarer til en reduktion af det umiddelbare provenu af boligskatterne under ét med

ca. en tredjedel. Det ville i givet fald indebære en stigning i de gennemsnitlige boligpriser

på skønsmæssigt omkring 5 pct. på længere sigt og noget mere på kortere sigt,

jf. Skatte-

økonomisk Redegørelse 2018 kap. 4

. Ved en proportional reduktion af de betalte boligskatter

skønnes de

relative

prisændringer at være nogenlunde identiske på tværs af ejendomme.

De lavere boligskatter ville samtidig føre til en ændring i husholdningernes porteføljesam-

mensætning i retning af større boliginvesteringer og afdrag på boliggæld og mindre opspa-

ring i andre aktiver (fx aktier og obligationer), der kan have et højere afkast før skat. Dette

ville isoleret set reducere det samlede kapitalafkast i økonomien (før skat) og dermed re-

ducere BNI. I modsat retning trækker dog, at lavere ejendomsværdiskat isoleret set kan

øge arbejdsudbuddet og dermed BNP (og BNI).

Den i planen forudsatte afskaffelse af bo-og gaveafgiften vurderes isoleret set ikke at

medføre væsentlige adfærdseffekter. Afskaffelsen kan øge husholdningernes opsparing,

fordi der i givet fald ville være et stærkere incitament til at efterlade en arv til kommende

generationer. Der vil dog også være en vis modsatrettet effekt, fordi en given arv kan op-

nås med en lavere opsparing henover livet.

Fordelingsvirkninger

De i planen forudsatte skattelempelser skønnes isoleret set at øge indkomstforskellene

med 0,59 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf. sidste søjle i tabel 1.

Heri indgår ikke en

virkning af afskaffelsen af bo- og gaveafgiften, idet arv og gaver (og beskatningen heraf)

En ændring i boligomkostningen på 1 pct.-point skønne at ændre boligpriserne med 10 pct. på lang sigt,

jf. appendiks 4A i

Skatteøkonomisk Redegørelse 2018.

En reduktion af boligskatterne med ca. 1/3 skønnes at reducere boligomkostningerne

med omtrent �½ pct.-point, hvilket skønnes at indebære en stigning i boligpriserne på omtrent 5 pct.

Side 4 af 9

som udgangspunkt ikke indgår i den disponible indkomst. Hvis den disponible indkomst

hypotetisk opgøres inkl. den skønnede arv, ville en afskaffelse af bo- og gaveafgiften iso-

leret set indebære en forøgelse af indkomstforskellene med ca. 0,2 pct.-point

Forøgelsen af tobaksafgiften skønnes isoleret set at have en fordelingsvirkning svarende

til en stigning i indkomstforskellene med ca. 0,08 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

Hvis det beregningsmæssigt lægges til grund, at den af Skatteministeriet skønnede nød-

vendige råderumsfinansiering på 10,3 mia. kr. (14 - 3,7 mia. kr.) alternativt ville have været

benyttet til generelt offentligt forbrug, jf. også besvarelsen af SAU spm. 197 af 3. januar

2019, vil det påvirke de såkaldte udvidede forbrugsmuligheder og dermed de skønnede

fordelingsvirkninger. Indregnes værdien af ændringen i det offentlige forbrug som en

ækvivalent ændring i de disponible indkomster øges indkomstforskellene isoleret med

0,33 pct.-point (0,45

–

0,12) målt ved Gini-koefficienten,

jf. sidste søjle i tabel 1.

Tilsvarende kan den forudsatte besparelse på jobcentre og beskæftigelsesindsats, hvis der

beregningsteknisk forudsættes en proportional reduktion af den samlede nuværende be-

skæftigelsesindsats, tillægges en fordelingsvirkning, som isoleret set svarer til en yderligere

forøgelse af indkomstforskellene med 0,25 pct.-point. Det bemærkes,

jf. besvarelse af Skatte-

udvalgets spørgsmål nr. 203 af 4. januar 2019,

at det ikke er muligt på forhånd at angive, hvor-

dan en generel besparelse på jobcentre og beskæftigelsesindsatsen vil fordele sig på ind-

byggere i landets kommuner. Dermed er der tale om beregningstekniske skøn over virk-

ningen på Gini-koefficienten og på indkomstdeciler og -percentiler.

Med de nævnte forudsætninger skønnes de omtalte initiativer i skatteplanen samlet set at

have en fordelingsvirkning svarende til en stigning i indkomstforskellene på omtrent 1¼

pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 1.

Det bemærkes dog, at det ikke a priori er givet, at det i planen anvendte råderum nødven-

digvis alternativt ville være benyttet til offentligt forbrug, men også i udgangspunktet

kunne have været prioriteret til fx skattelempelser mv., hvilket i givet fald ville indebære

en anden fordelingsvirkning.

Det bemærkes, at der ikke er opgjort en fordelingsvirkning af forslagene om en gradvis

afskaffelse af efterlønnen og seniorjobordningen. Det skyldes, at de personer, som ikke

længere kan benytte sig af de to ordninger, alternativt enten ville være i beskæftigelse eller

modtage en anden overførselsindkomst end efterløn. Indkomsten kan dermed både være

højere og lavere end indkomsten ved at være på efterløn eller ved at have et seniorjob.

Det bemærkes dog, at en afskaffelse af ordningerne vil være forbundet med et velfærd-

stab for de personer, som ville have benyttet ordningen. Erhvervsaktive personer, som

indbetaler til efterløn, vil få frigivet de penge, som løbende indbetales til ordningen (ind-

betalingerne er fradragsberettigede). På den anden side mister de muligheden på sigt for

Hvis gevinsten ved afskaffelsen af bo- og gaveafgiften lægges til den disponible indkomst opgjort ekskl. arv, skønnes

Gini-koefficienten at blive øget med 0,01 pct.-point.

Side 5 af 9

at gå på efterløn eller optjene den skattefri efterlønspræmie. Det bemærkes, at indbetalin-

ger til efterløn ikke indgår i den disponible indkomst.

Med udgangspunkt i de elementer, hvor der umiddelbart kan opgøres en fordelingsvirk-

ning

–

inklusive den beregningsmæssigt forudsatte ækvivalente virkning på den disponible

indkomst fra et ændret offentligt forbrug

–

skønnes den gennemsnitlige virkning af den

fremlagte skatteplan at svare til en forøgelse af den disponible indkomst på 1,0 pct. for

hele befolkningen under ét,

jf. tabel 2.

Hvis den samlede skatteplan forudsættes at være

provenuneutral, øges den gennemsnitlige virkning til 1,4 pct. af den disponible indkomst.

Den gennemsnitlige gevinst dækker over en vis spredning mellem de 10 indkomstdeciler.

Personer i de nederste fire indkomstdeciler vil opleve en reduktion målt i forhold til den

disponible indkomst, mens personer i de øverste seks deciler vil opleve en stigning. Virk-

ningen i pct. for 91.-100. indkomstpercentil fremgår nederst i tabel 2.

Side 6 af 9

Tabel 2. Fordelingsmæssige konsekvenser af Konservative Folkepartis skatteplan

”Det

skal være billigere at

være familie”,

opgjort i 2027-regler

Indkomstdeciler

Pct.

1. Lavere skat på arbejde for alle

2. Arveafgiften fjernes - Afskaffelse af bo- og gave-

afgift for alle

3. Billigere og grønnere biler

4. Lavere boligskatter

–

grundskyld og ejendoms-

værdiskat reduceres med i alt 10 mia. kr.

Lempelser i alt (pkt. 1-4)

5. Højere afgifter på tobak - Prisen på en pakke ci-

garetter hæves til 60 kr.

6. Effektivisering af jobcentre og beskæftigelsesind-

sats

–

Effektiviseringspulje

7. Råderummet 2027 - Anvendelse af råderum

8. Stop for tilgang til efterløn fra 2021

9. Afskaffelse af seniorjobordningen

Finansiering i alt (pkt. 5-9)

Fremlagt skatteplan i alt

Mindre anvendelse af råderumsfinansiering

Skatteplan med neutral saldovirkning

0,3

0,4

0,2

1,5

2,4

-0,9

-3,2

-4,6

-8,7

-6,4

1,2

-5,2

0,3

0,2

1,0

1,7

-0,7

-1,6

-2,8

-5,1

-3,4

0,7

-2,6

0,4

0,2

1,0

1,8

-0,7

-0,6

-2,4

-3,7

-1,9

0,6

-1,3

0,6

0,2

1,1

2,1

-0,6

-0,5

-2,2

-3,3

-1,1

0,6

-0,5

0,8

0,3

0,2

1,2

2,5

-0,5

-0,4

-1,9

-2,8

-0,3

0,5

0,2

1,0

0,2

1,2

2,7

-0,5

-0,3

-1,7

-2,4

0,2

0,4

0,7

1,2

0,3

1,3

3,0

-0,4

-0,3

-1,5

-2,1

0,8

0,4

1,2

1,5

0,3

1,3

3,4

-0,4

-0,2

-1,2

-1,8

1,5

0,3

1,9

2,1

0,3

1,4

4,0

-0,3

-0,2

-1,0

-1,5

2,6

0,3

2,8

10.

3,2

0,4

0,3

1,4

5,3

-0,2

-0,1

-0,6

-0,9

4,4

0,2

4,5

Hele be-

folkningen

1,6

0,3

0,2

1,3

3,4

-0,4

-1,5

-2,4

1,0

0,4

1,4

Indkomstpercentiler

Pct.

1. Lavere skat på arbejde for alle

2. Arveafgiften fjernes - Afskaffelse af bo- og gave-

afgift for alle

3. Billigere og grønnere biler

2,3

4. Lavere boligskatter

–

grundskyld og ejendoms-

værdiskat reduceres med i alt 10 mia. kr.

Lempelser i alt (pkt. 1-4)

5. Højere afgifter på tobak - Prisen på en pakke ci-

garetter hæves til 60 kr.

6. Effektivisering af jobcentre og beskæftigelsesind-

sats

–

Effektiviseringspulje

7. Råderummet 2027 - Anvendelse af råderum

8. Stop for tilgang til efterløn fra 2021

9. Afskaffelse af seniorjobordningen

Finansiering i alt (pkt. 5-9)

Fremlagt skatteplan i alt

Mindre anvendelse af råderumsfinansiering

Skatteplan med neutral saldovirkning

2,6

0,4

1,4

4,9

-0,3

-0,1

-0,9

-1,5

3,6

0,2

3,8

2,8

0,4

1,4

5,0

-0,3

-0,1

-0,8

-1,4

3,8

0,2

4,0

2,9

0,4

1,5

5,2

-0,3

-0,1

-0,8

-1,4

3,9

0,2

4,2

3,1

0,4

1,5

5,4

-0,3

-0,1

-0,8

-1,3

4,2

0,2

4,4

3,4

0,5

0,4

1,5

5,7

-0,3

-0,1

-0,7

-1,3

4,6

0,2

4,8

3,6

0,5

0,3

1,5

5,9

-0,3

-0,1

-0,7

-1,2

4,9

0,2

5,1

3,9

0,6

0,3

1,5

6,3

-0,2

-0,1

-0,7

-1,1

5,3

0,2

5,5

4,1

0,5

0,3

1,5

6,4

-0,2

-0,1

-0,6

-1,0

5,5

0,2

5,7

4,1

0,5

0,3

1,5

6,4

-0,2

0,0

-0,5

-0,9

5,7

0,1

5,8

100

2,2

0,3

0,1

1,1

3,7

-0,1

0,0

-0,3

-0,5

3,4

0,1

3,4

91-100

perc. i alt

3,2

0,4

0,3

1,4

5,3

-0,2

-0,1

-0,6

-1,0

4,4

0,2

4,5

Anm.: Se noter til tabel 1.

1) Virkningerne er opgjort ift. den sædvanlige opgørelse af disponibel indkomst, hvor arv ikke indgår.

2) Der indgår kun elementet vedr. reduktion af høj og lav sats til 75 pct.

3) Med den anvendte metode kan den økonomiske gevinst af lavere registreringsafgift ikke opdeles mere detaljeret end på indkomstdeciler.

Lempelsen opgjort i kr. for 91.-100. indkomstpercentil svarer derfor til lempelsen opgjort i kr. for 10. indkomstdecil. Det medfører lidt varia-

tion ved opgørelse af den relative ændring i pct.

4) Det anvendte datagrundlag tillader ikke en mere detaljeret opdeling end indkomstdeciler. Ændringen i kr. for 91.-100. indkomstpercentil

svarer derfor til ændringen i kr. for 10. indkomstdecil. Det medfører lidt variation ved opgørelse af den relative ændring i pct.

Kilde: Skatteministeriet.

Side 7 af 9

Opgjort i kr. skønnes den fremlagte skatteplan at medføre en gennemsnitlig årlig gevinst

på ca. 1.800 kr. for hele befolkningen under ét og 2.500 kr. ved en provenuneutral skatte-

plan),

jf. tabel 3.

Virkningen i kr. for 91.-100. indkomstpercentil fremgår nederst i tabel 3.

Tabel 3. Fordelingsmæssige konsekvenser af Konservative Folkepartis skatteplan

”Det

skal være billigere at

være familie”,

opgjort i 2027-regler.

Indkomstdeciler

1.000 Kr.

1. Lavere skat på arbejde for alle

2. Arveafgiften fjernes - Afskaffelse af bo- og ga-

veafgift for alle

3. Billigere og grønnere biler

4. Lavere boligskatter

–

grundskyld og ejen-

domsværdiskat reduceres med i alt 10 mia. kr.

Lempelser i alt (pkt. 1-4)

5. Højere afgifter på tobak - Prisen på en pakke

cigaretter hæves til 60 kr.

6. Effektivisering af jobcentre og beskæftigelses-

indsats

–

Effektiviseringspulje

7. Råderummet 2027 - Anvendelse af råderum

8. Stop for tilgang til efterløn fra 2021

9. Afskaffelse af seniorjobordningen

Finansiering i alt (pkt. 5-9)

Fremlagt skatteplan i alt

Overskydende råderum

Skatteplan med neutral saldovirkning

0,2

0,3

0,1

1,1

1,6

-0,7

-0,9

-3,2

-4,7

-4,4

0,8

-3,6

0,3

0,2

1,1

1,8

-0,7

-0,8

-2,9

-4,4

-3,5

0,8

-2,7

0,5

0,2

1,2

2,1

-0,8

-0,7

-2,8

-4,4

-2,3

0,8

-1,5

0,8

0,3

1,5

2,8

-0,8

-2,9

-4,4

-1,5

0,8

-0,7

1,2

0,4

0,3

1,8

3,6

-0,7

-0,8

-2,8

-4,3

-0,5

0,7

0,2

1,6

0,4

2,0

4,4

-0,7

-0,8

-2,7

-4,3

0,4

0,7

1,1

2,1

0,5

2,3

5,3

-0,8

-2,6

-4,2

1,5

0,7

2,2

3,0

0,6

0,5

2,6

6,7

-0,8

-2,5

-4,0

3,0

0,7

3,7

4,9

0,8

0,7

3,3

9,7

-0,8

-2,4

-4,0

6,1

0,6

6,7

10.

13,2

1,8

1,2

5,8

22,1

-0,9

-2,5

-4,3

18,4

0,7

19,1

Hele

befolk-

ningen

2,8

0,5

0,4

2,3

6,0

-0,7

-0,8

-2,7

-4,3

1,8

0,7

2,5

Indkomstpercentiler

1.000 Kr.

1. Lavere skat på arbejde for alle

2. Arveafgiften fjernes - Afskaffelse af bo- og ga-

veafgift for alle

3. Billigere og grønnere biler

4. Lavere boligskatter

–

grundskyld og ejen-

domsværdiskat reduceres med i alt 10 mia. kr.

Lempelser i alt (pkt. 1-4)

5. Højere afgifter på tobak - Prisen på en pakke

cigaretter hæves til 60 kr.

6. Effektivisering af jobcentre og beskæftigelses-

indsats

–

Effektiviseringspulje

7. Råderummet 2027 - Anvendelse af råderum

8. Stop for tilgang til efterløn fra 2021

9. Afskaffelse af seniorjobordningen

Finansiering i alt (pkt. 5-9)

Fremlagt skatteplan i alt

Overskydende råderum

Skatteplan med neutral saldovirkning

4,4

14,0

4,5

14,7

4,7

15,8

7,2

1,4

7,8

1,3

8,5

1,5

9,6

1,5

----------

5,0

17,1

10,9

2,1

1,2

5,3

19,4

12,4

2,0

14,4

2,4

16,8

2,0

20,2

2,6

100

24,8

3,6

91-100

perc. i alt

13,2

2,0

1,2

6,7

26,6

7,9

31,7

11,5

41,0

6,2

22,5

-0,9

-0,2

-2,0

-3,5

22,6

0,6

23,2

-0,2

-2,1

-3,6

27,5

0,7

28,2

-0,2

-2,2

-3,7

37,2

0,8

38,0

-0,3

-2,1

-3,6

18,4

0,7

19,1

----------

5,6

6,1

24,0

21,0

----------

-0,3

-2,1

-3,6

9,9

0,6

10,5

-0,3

-2,1

-3,6

10,7

0,6

11,3

-0,3

-2,1

-3,6

11,7

0,6

12,4

-0,3

-2,1

-3,6

13,1

0,6

13,7

-0,9

-0,3

-2,1

-3,6

----------

-0,3

-2,1

-3,6

19,8

0,6

20,4

-0,3

-2,0

-3,5

16,9

0,6

17,5

15,1

0,6

15,8

Anm.: Se noter til tabel 1 og tabel 2.

Kilde: Skatteministeriet.

Side 8 af 9

Bilag 1

Uddybende tabel modtaget fra Skatteudvalget vedrørende Det Konservative Folkepartis

skatteplan

”Det skal være billigere at være familie”.

Bilagstabel 1.

Uddybende provenuvirkninger vedrørende ”Det

skal være billigere at være familie”

Forslag

1. Lavere skat på arbejde for alle

- Beskæftigelsesfradraget øges med 2,35 pct.-po-

int/12.400 kr.

- Skatteloftet reduceres til 50 pct.

- Topskattegrænse forhøjes til 800.000 kr.

2. Arveafgiften fjernes - Afskaffelse af bo- og ga-

veafgift for alle

3. Billigere og grønnere biler

- Høj og lav registreringsafgift reduceres til 75 pct.

- Pulje til lavere registreringsafgift på grønne biler

som el-, hybrid- og plugin-biler

4. Lavere boligskatter

–

grundskyld og ejendoms-

værdiskat reduceres med i alt 13 mia. kr.

5. Højere afgifter på tobak - Prisen på en pakke

cigaretter hæves til 60 kr.

6. Effektivisering af jobcentre og beskæftigelses-

indsats

–

Effektiviseringspulje

7. Råderummet 2027 - Anvendelse af råderum

8. Stop for tilgang til efterløn fra 2021

9. Afskaffelse af seniorjobordningen

Kilde: Mail modtaget fra Det Konservative Folkeparti via Skatteudvalget den 14. februar 2019.

4,0

Efter tilbageløb og

adfærd (mia. kr.)

Kommentarer

Se evt. SAU alm. del 420, 2016-17

Se evt. SAU alm. del 139, 2016-17

Se evt. FIU alm del 381, 2017-18

10,0

Se evt. SAU B 89 spg. 2, 2017-18

4,0

Se evt. BEU alm del 139, 2015-16

Side 9 af 9