SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om at opdatere svar på SAU alm. del – spm. 446 (folketingsåret 2017-18), således at tabel 1 også omfatter hhv. virkningen for en direktør m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

30. januar 2019

J.nr. 2019 - 316

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 3. januar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om at opdatere svar på SAU alm. del – spm. 446 (folketingsåret 2017-18), således at tabel 1 også omfatter hhv. virkningen for en direktør m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svar på Skatteudvalgets spørgsmål SAU alm. del

–

spm. 446 (fol-

ketingsåret 2017-18), således at Tabel 1 også omfatter hhv. virkningen for en direktør

samt virkningen for de 1000 og 100 danskere, der har fået mest ud de samlede skatte- og

afgiftslempelser, der ligger til grund for beregningen?

Svar

Med udgangspunkt i de samme beregningsforudsætninger som i besvarelsen af Skatteud-

valgets spørgsmål nr. 446 skønnes den førte skattepolitik siden regeringsskiftet i juni 2015

at medføre en samlet fremgang på 12.000 kr. i disponibel indkomst i 2025 for en enlig di-

rektør i lejebolig med en forudsat personlig indkomst på knap 957.000 kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Virkning for udvalgte familietypeeksempler

i 2025

(enlige i lejebolig)

Kroner (2019-niveau)

Personlig indkomst

1. Direkte virkning på disponible indkom-

ster via lempelser af personskatter, netto

2. Virkning af generelle afgiftslempelser for

husholdninger, netto

3. Indirekte virkninger af erhvervsskatte-

lempelser, netto

4. Indirekte virkninger af afgiftslempelser

for erhvervslivet, netto

Virkning gængse regneprincipper i alt

(1+2+3+4)

Pct. af disponibel indkomst

Yderligere virkning, hvis omfattet af:

- Arbejdsgiverbetalt fri telefon

- Aktieindkomst (via aktiesparekonto)

- Udlejning af sommerhus

- Har en personbil

HK’er

208.600

3.000

900

1.500

900

6.300

3,9

LO’er

336.600

3.200

1.000

1.700

1.400

7.200

3,0

Lufthavns-

operatør

404.800

3.400

1.000

2.400

1.600

8.400

3,0

Direktør

956.800

3.800

1.300

3.600

3.300

12.000

2,1

Pensionist

med ATP

191.400

600

900

1.500

1.000

4.000

2,3

1.200

100

2.400

200

1.300

3.100

1.200

200

2.400

1.000

1.300

3.100

1.200

200

2.400

1.200

2.200

3.100

1.600

300

2.400

3.100

100

2.400

100

1.300

3.100

- Opvarmning af bolig med elvarme

- Opvarmning af sommerhus med elvarme

Anm.:

Alle beløb er afrundet til nærmeste 100 kr. HK’eren

på mindsteløn og 3F lufthavnsoperatøren er ikke standardfamilie-

typer i Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel. Alle familietyper forudsættes at være lejere med en årlig hus-

leje på knap 58.000 kr. for HK’eren og LO’eren,

ca. 87.000 kr. for lufthavnsoperatøren (1�½ gange huslejen for den enlige

LO’er), ca. 115.000 kr. for direktøren (2 gange huslejen for den enlige LO’er)

og ca. 56.000 kr. for den enlige pensionist.

Den personlige indkomst er opgjort inkl. en forudsat indbetaling til aldersopsparing på 5.200 kr. (efter skat) for alle beskæfti-

gede familietyper undtagen direktøren. Lempelserne af skatter og afgifter (netto) er opgjort inkl. finansiering i form af skatte-

forhøjelser, mens finansiering uden for skattesystemet, herunder elementer, der ifølge nationalregnskabet ikke betragtes

som en skat (fx grøn check), ikke er fratrukket. Der er ikke indregnet effekter af, at visse skatte- og afgiftslempelser kan

føre til en mere hensigtsmæssig inputsammensætning og dermed højere produktivitet og BNP mv.

1) I regneeksemplet for en lufthavnsoperatør forudsættes en løn på 450.000 kr. ekskl. arbejdsgivers pensionsbidrag og

ATP (2019-niveau), jf. besvarelsen af

SAU spm. nr. 447 af 30. maj 2018,

hvilket svarer til en personlig indkomst på 404.800

kr. inkl. en forudsat indbetaling på 5.200 kr. (efter skat) til aldersopsparing.

2) Det er forudsat, at alle, der i dag har aktieindkomst, fremover vil benytte den nye aktiesparekonto. Det angivne beløb for

familietypen (hvis denne forudsættes at have aktieindkomst og dermed være omfattet af initiativet) svarer til den gennem-

snitlige gevinst i det indkomstdecil familietypen forudsættes at ligge i. Fx skønnes den gennemsnitlige gevinst i 6. indkomst-

decil (hvilket svarer til LO-familietypens indkomstniveau) at udgøre omtrent 200 kr.

3) Det angivne beløb svarer til den gennemsnitlige gevinst for sommerhusejere, der i dag har lejeindtægter over den tidli-

gere bundfradragsgrænse.

4) I beregningen indgår nettovirkningen af reduktionen i registreringsafgiften i forbindelse med Finanslov 2016 og 2017,

Omlægning af bilafgifterne

samt

Aftale om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler.

Dvs. beregningen

omfatter både direkte ejerskab af personbiler, privatleasing og fri bil stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Der henvises til i

øvrigt til kapitel 3 i

Skatteøkonomisk Redegørelse 2018.

5) Samt en skattefri boligydelse på knap 33.000 kr.

6) I tabel 1 i bevarelsen af SAU 446 er den enlige

HK’ers

gevinst som følge af de indirekte virkninger af lempede erhvervs-

skatter (pkt. 3) angivet til 500 kr. Der skulle have stået 1.500 kr. som angivet i ovenstående tabel.

Den samlede gevinst på

6.300 kr. er dog angivet korrekt i SAU 446.

Kilde: Indkomst- og huslejeforudsætninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel benyttet til Skatteaftalen

fra 2018 og Skatteministeriet

Side 2 af 4

Udover gevinsten på 12.000 kr. er der initiativer, som vil indebære en yderligere gevinst

for familietyperne, hvis disse specifikt forudsættes fx at have en personbil af en bestemt

beskaffenhed eller rådighed over en fri telefon. Det bemærkes, at meget få familier (med

en indkomst svarende til de her betragtede familietyper) i praksis vil være omfattet af

samtlige de seks yderligere virkninger nederst i

tabel 1.

HK’eren vil få den relativt største fremgang svarende til 3,9 pct. af den disponible ind-

komst, mens direktøren vil få en fremgang på 2,1 pct.

De 100 henholdsvis 1.000 danskere med størst samlet lempelse

Det er i praksis ikke muligt at foretage en retvisende opgørelse af de 100 henholdsvis

1.000 danskere, der opnår de største samlede lempelser som følge af regeringens skatte-

politik.

Blandt de skatte- og afgiftslettelser, der indgår i familietypeberegningerne efter de gængse

regneprincipper, er der for så vidt angår de direkte personskattelempelser (jf.

punkt 1 i tabel

reelt tale om et loft over den maksimale gevinst på ca. 3.800 kr., hvilket følger af de

konkrete regelændringer i navnlig

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for

pensionsindbetalinger

fra 2018 og

Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen

fra

2018

For så vidt angår de generelle afgiftslempelser for husholdningerne (jf.

punkt 2 i tabel 1),

så

afspejler de opgjorte fordelingsvirkninger et skøn for det gennemsnitlige forbrug inden

for en nærmere afgrænset indkomstgruppe, fx gennemsnittet for hvert indkomstdecil, ho-

vedsagelig baseret på oplysninger fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse (som er

en relativt begrænset spørgeskemaundersøgelse). Der er derimod ikke viden om den fakti-

ske variation i forbruget af afgiftspålagte varer for alle personer

–

og dermed heller ikke

viden om den maksimale, individuelle gevinst forbundet med afgiftslempelser.

Det antages generelt, at forbruget af varer er voksende med indkomsten, men i realiteten

er der formentlig en overgrænse for, hvor stor gevinsten via de aktuelle direkte afgiftslem-

pelser kan være. Den opgjorte gevinst på 1.300 kr. for den enlige direktør afspejler gevin-

sten ved et gennemsnitligt forbrug i 10. indkomstdecil, men kan i praksis være højere,

hvis der fx er tale om meget stort forbrug af el eller vin etc.

For så vidt angår de lavere erhvervsskatter og afgiftslempelser for erhvervene (punkt

3 og 4

i tabel 1),

forudsættes disse nedvæltet i højere lønninger og overførselsindkomster eller

overvæltet i lavere forbrugspriser, idet effekten overordnet antages at fordele sig proporti-

onalt efter størrelsen af den disponible indkomst. Det indebærer, at gevinsten i kroner be-

regningsmæssigt forudsættes at være stigende med indkomsten

–

og dermed principielt vil

Den maksimale gevinst svarer således nogenlunde til den beregnede gevinst for den enlige direktør og er i praksis svagt

aftagende ved højere indkomster, fordi bundskatten og det skrå skatteloft blev forhøjet med 0,09 pct.-point i forbindelse

med afskaffelsen af PSO-afgiften i 2016.

Side 3 af 4

være størst for de 100 hhv. 1.000 danskere, der i udgangspunktet har de højeste indkom-

ster

–

men i realiteten er der ingen viden om den præcise individuelle fordeling af disse

effekter.

Blandt de skatte- og afgiftslettelser, der ikke er indregnet i familietypeeksemplerne efter

de gængse regneprincipper, er der i flere tilfælde reelt et loft over den maksimale gevinst.

Det gælder fx den ny aktiesparekonto, hvor der er et loft over det maksimale indskud,

samt afskaffelsen af beskatningen af fri telefon (som højst kan reducere den skattepligtige

indkomst med 2.800 kr.).

For nogle af de mindre, men relativt målrettede lempelser, fx bedre vilkår ved genera-

tionsoverdragelse af virksomheder, kan de individuelle lempelser være betydeligt større,

men der eksisterer der ikke et datagrundlag, der gør det muligt at lave en beregning af for-

delingsvirkningerne.

For så vidt angår gevinsten ved

lavere registreringsafgift

forudsættes det, at den umiddelbare

reduktion i nybilsprisen som følge af lavere registreringsafgift ikke udelukkende tilfalder

førstegangskøberen, men også senere ejere af bilerne, jf.

kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegø-

relse 2018.

Med den anvendte metode er det imidlertid ikke muligt at opgøre variationerne

i de faktiske individuelle gevinster, og det er således heller ikke muligt at identificere de

største individuelle gevinster. Den opgjorte gevinst ved lavere registreringsafgift på 3.100

kr. årligt for den enlige direktør afspejler således den gennemsnitlige gevinst for bilejere i

10. indkomstdecil, men i praksis kan den individuelle gevinst for nogle bilkøbere være be-

tydeligt højere.

For så vidt angår konsekvenserne af

ændringer i boligbeskatningen

siden juni 2015 er der for

de betragtede familietyper

–

som alle antages at være

lejere

–

indregnet en effekt af lavere

husleje.

Forlig om Tryghed for boligbeskatningen

skønnes således at indebære en gennemsnitlig

lempelse for lejere, da den forventede gennemsnitlige lempelse af grundskylden for bolig-

udlejningsejendomme som udgangspunkt forventes nedvæltes i lavere husleje. Det er ikke

aktuelt muligt at sige, hvor store individuelle gevinster, der kan være tale om.

Det samme gælder i forhold til boligforligets effekt for

boligejere,

hvor det dog kan bemær-

kes, at de personer, som isoleret set vil opnå de største gevinster ved boligforliget, ikke vil

være blandt de danskere, som har de højeste indkomster samlet set.

Det bemærkes, at der er usikkerhed omkring fordelingsvirkningerne af boligforliget, da

fordelingsvirkningen vil afhænge af de faktiske nye ejendomsvurderinger, som fortsat er

under udarbejdelse.

Side 4 af 4