SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 162: Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/12-18 fra Stefan Lehm vedrørende ejendomsskat, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

21. december 2018

J.nr. 2018 - 8378

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 162 af 5. december 2018 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Camilla Christensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 162: Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/12-18 fra Stefan Lehm vedrørende ejendomsskat, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere den generelle problemstilling som rejses i henvendelsen af

3. december 2018 fra Stefan Lehm vedrørende ejendomsskat, jf. SAU alm. del

–

bilag 73.

Svar

Borgeren beskriver i henvendelsen, at han i en årrække har betalt ejendomsværdiskat på

baggrund af en ejendomsvurdering på 4.000.000 kr. i stedet for 2.600.000 kr., som ifølge

henvendelsen er den korrekte vurdering. Den højere vurdering skyldes ifølge borgeren, at

Skatteforvaltningen ikke har registreret oplysningerne fra BBR-registret korrekt.

Forkert registrering af oplysninger, som borgeren her beskriver, er desværre endnu et ek-

sempel, der udstiller svagheden ved det hidtidige vurderingssystem, og hvorfor vi i fælles-

skab har besluttet at udvikle et nyt system, der skal give danskerne mere retvisende og

gennemskuelige ejendomsvurderinger.

Med hensyn til adgangen til genoptagelse kan jeg forstå, at der verserer en klage herom

hos Skatteankestyrelsen. Jeg har som skatteminister efter skatteforvaltningsloven ikke lov

til at gå ind i konkrete sager, og jeg kan derfor heller ikke udtale mig om den konkrete sag,

men jeg har fuld forståelse for, at fristreglerne i visse tilfælde kan virke firkantede.

Genoptagelsesreglerne skal sikre adgang til at ændre en forkert beskatning, men skal imid-

lertid samtidig

–

på samme måde som de almindelige forældelsesregler

–

sikre, at der

hverken over for borgere og virksomheder eller skattemyndighederne kan rejses krav ved-

rørende forhold langt tilbage i tid. Generelt er det sådan, at der kan ske genoptagelse, hvis

vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende re-

gistrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt

konstaterbare faktiske forhold. Der kan derimod ikke ske genoptagelse af rene beløbs-

mæssige vurderingsskøn.

Anmodningen om genoptagelse skal indgives senest den 1. maj i det fjerde år efter udlø-

bet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget (ordinær gen-

optagelse). Der er dog mulighed for ekstraordinær genoptagelse efter denne frist, hvis

genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere

end 20 pct. Ekstraordinær genoptagelse vil som udgangspunkt kun have skattemæssig

virkning fra det tidspunkt, hvor vurderingen ændres. Det gælder dog ikke, hvis genopta-

gelse er til ugunst for ejeren, og ejeren ikke har været i god tro.

Det er mit klare politiske udgangspunkt, at skatteborgerne ikke skal bære risikoen for fejl

begået af skattemyndighederne. Samtidig er det helt afgørende, at reglerne har den rette

balance, så adgangen til genoptagelse på den ene side ikke reelt bliver en forlængelse af

klagefristen, og på den anden side giver rimelige muligheder for at rette op på en forkert

beskatning. I lyset af, at Skatteforvaltningen kan genoptage sager i tilfælde, hvor der ikke

er betalt skat, vil jeg bede mine embedsmænd om at se på, om der er behov for at ændre

genoptagelsesreglerne for at løse sager som denne.

Side 2 af 2