Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1990884_0001.png
17. december 2018
J.nr.
2018-8194
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 132 af 23. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om ministeren kan kvantificere den overvurdering, som ministeren mener finder sted i Enhedslistens notat Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd, til skatteministeren
1990884_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af svar på SAU alm. del
–
spørgsmål nr. 59, at: "Derfor vil det umiddelbare
nettoprovenu pr. medarbejder være en overvurdering af den varige effekt på det struktu-
relle skattegab." Kan ministeren kvantificere den overvurdering, som ministeren mener
finder sted i Enhedslistens notat ”Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd”?
Svar
Når det skal vurderes, om der er et potentiale ved at foretage en yderligere
kontrolindsats
mod skattesnyd, skal
gevinsten
i form af et muligt ekstra provenu afvejes mod de
omkostnin-
ger,
der er knyttet til at øge indsatsen.
I ovenstående regnestykke skal
gevinsten
opfattes som det
faktiske strukturelle nettoprovenu,
der afspejler den permanente forbedring af skatte- og afgiftsindtægter, som umiddelbart
kan tilskrives den øgede kontrolindsats korrigeret for kontrolmedarbejderens lønomkost-
ning.
Omkostningerne
skal her opfattes som de samfundsøkonomisk omkostninger ved en
højere effektiv beskatning og færre ressourcer til andre produktive aktiviteter.
I
Enhedslistens notat ”Bedre kontrol i
SKAT
– Flere penge til velfærd”
indregnes ingen
effekt af de samfundsøkonomiske omkostninger ved en højere effektiv beskatning og
færre ressourcer til at andre produktive formål. Begge effekter vil som udgangspunkt have
en negativ påvirkning på de offentlige finanser, og derfor overvurderer Enhedslisten enty-
digt provenueffekten.
Dertil kommer, at Enhedslisten forudsætter, at det
faktiske strukturelle nettoprovenu
kan op-
gøres som halvdelen af det
umiddelbare nettoprovenu
fra seks udvalgte kontrolprojekter.
Denne forudsætning er der ikke empirisk belæg for.
Skatteforvaltningens kontrolindsats er som udgangspunkt tilrettelagt efter væsentlighed
og risiko, så det forventede merprovenu ved indsatserne allerede er søgt maksimeret
–
dvs. de ”lavthængende frugter” er plukket. Det kan derfor ikke forventes, at fx ekstra
skattekontrolmedarbejdere i gennemsnit finder fejl og skatteunddragelse i samme omfang
som de eksisterende medarbejdere. Derfor vil udgangspunktet være, at det
faktiske struktu-
relle nettoprovenu
er lavere end det
umiddelbare nettoprovenu.
Hertil kommer, at fx projektet
”Organiseret kædesvig”, som
indgår i Enhedslistens beregning, omhandler virksomheder,
der ofte er oprettet mhp. at begå svig. Således vil disse virksomhederne formentlig erklære
sig konkurs, når skatteforvaltningen finder grundlag for at foretage reguleringer, og derfor
vil de fundne reguleringer i kontrollen formentlig ikke være retvisende for det
faktiske net-
toprovenu.
Side 2 af 2