Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1990129_0001.png
17. december 2018
J.nr. 2018-8194
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 129 af 23. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om et samlet provenu kan opgøres, og om de modsatrettede effekter evt. kan opgøres samlet som et middelret skøn for f.eks. ansættelse af henholdsvis 100, 500 og 1.000 ekstra ansatte i kontrolprojekterne vedrørende virksomhedernes skatte- og momsbetaling, til skatteministeren
1990129_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af svar på SAU alm. del
spørgsmål nr. 59, at: "Skatteministeriet bemærker
hertil indledningsvist, at øgede ressourcer til skatteforvaltningen umiddelbart må forven-
tes at medføre flere skatteindtægter. Der er imidlertid også forhold, der trækker mod la-
vere skatteprovenu, da flere skatteindtægter og dermed et øget skattetryk kan reducere
den økonomiske aktivitet i samfundet". Ministeren bedes redegøre for, om et samlet pro-
venu kan opgøres, og om de modsatrettede effekter evt. kan opgøres samlet som et mid-
delret skøn for f.eks. ansættelse af henholdsvis 100, 500 og 1.000 ekstra ansatte i kontrol-
projekterne vedrørende virksomhedernes skatte- og momsbetaling.
Svar
Som det fremgår af svaret på SAU alm. del spm. 59, så er det Skatteministeriet vurdering,
at der ikke er et tilstrækkeligt sikkert vidensgrundlag til
på forhånd
at skønne over de struk-
turelle effekter på de offentlige finanser ved tilførsel af ekstra ressourcer til skatteforvalt-
ningen. Det vil sige, at det
ikke
er muligt på forhånd at foretage et middelret skøn over
effekten på de offentlige finanser, som følge af ansættelse af et nærmere bestemt antal
ekstra medarbejdere i Skatteforvaltningen.
Generelt tager Skatteministeriet i forbindelse med konsekvensvurderinger af konkrete til-
tag udgangspunkt i, hvilke effekter der er tilstrækkeligt empirisk grundlag for at indregne.
Dvs. regnemetoderne er overordnet på linje med, hvad der er størst grad af konsensus
om i den fagøkonomiske litteratur.
Side 2 af 2