SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om at oplyse det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb samt provenuet efter tilbageløb og adfærd af at øge lønsumsafgiften for den finansielle sektor med henholdsvis ½, 1½, 2, 2½, 3, 3½, 4, 4½ og 5 procentpoint, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

17. december 2018

J.nr. 2018 - 8065

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 122 af 22. november 2018 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Kristina Astrup Blomquist

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om at oplyse det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb samt provenuet efter tilbageløb og adfærd af at øge lønsumsafgiften for den finansielle sektor med henholdsvis ½, 1½, 2, 2½, 3, 3½, 4, 4½ og 5 procentpoint, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb samt prove-

nuet efter tilbageløb og adfærd af at øge lønsumsafgiften for den finansielle sektor med

henholdsvis �½, 1�½, 2, 2�½, 3, 3�½, 4, 4�½ og 5 procentpoint.

Svar

Finansiel virksomhed er i Danmark, såvel som i resten af EU, som udgangspunkt moms-

fritaget. I Danmark betaler momsfritagne virksomheder i stedet lønsumsafgift, medmin-

dre de eksplicit er undtaget. Lønsumsafgiften for den finansielle sektor er løbende blevet

forhøjet fra 9,13 pct. i 2010 til 14,5 pct. i 2018 stigende til 15,3 pct. i 2021.

De løbende forhøjelser af lønsumsafgiften for den finansielle sektor er blandt andet gen-

nemført som en del af finansieringen af Forårspakke 2.0 (2009) og Skattereformen (2012)

samt som en neutralisering af selskabsskattelettelsen for den finansielle sektor i Vækstplan

DK (2013).

Det bemærkes, at lønsumsafgiften allerede med de vedtagne forhøjelser, skønnes at ville

opveje den samlede fordel for den finansielle sektor ved at være momsfritaget, dvs. at

skatteudgiften vedrørende momsfritagelsen for den finansielle sektor bliver til en skatte-

sanktion,

jf. svar på SAU alm. del spm. 113 af 27. november 2018.

Det skønnes, at en forøgelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor vil medføre et

årligt umiddelbart merprovenu på 240 mio. kr. (2019-niveau), pr. �½ pct. point afgiften

forøges, svarende til 170 mio. kr. efter tilbageløb og ændret arbejdsudbud,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Årlig provenuvirkning ved øget lønsumsafgift i den finansielle sektor, mio. kr. 2019-niveau

Forøgelse af lønsumsafgift,

pct. point:

Umiddelbar provenuvirkning

efter tilbageløb

Provenuvirkning efter

tilbageløb og arbejdsudbud.

�½

240

180

170

470

360

350

1�½

710

540

520

940

730

700

2�½

1.180

910

870

1.410

1.090

1.040

3�½

1.650

1.270

1.220

1.880

1.450

1.390

4�½

2.120

1.630

1.570

2.360

1.810

1.740

Anm.: Det er i beregningen af tilbageløb lagt til grund, at afgiften i sidste ende primært vil blive båret af husholdningerne,

hvor den fortrænger momspligtigt forbrug. Der er indregnet en arbejdsudbudsvirkning svarende til en forøgelse af arbejds-

markedsbidraget. Der foreligger ikke grundlag for at indregne andre adfærdsvirkninger. Det er forudsat, at afgiftsgrundlaget

følger udviklingen i BNP. Udviklingen i afgiftsgrundlaget og provenuet fra lønsumsafgift på finansiel virksomhed, der ligger

til grund for provenuberegningen, er opdateret i forhold til den angivne forventning til udviklingen i provenuet i svar på SAU

alm. del spm. 113 af 27. november 2013 pba. inddragelse af nye regnskabstal samt opdaterede vækstforudsætninger.

Det må forventes, at en forhøjelse af afgiften vil reducere aktiviteten i den finansielle sek-

tor samt øge incitamentet til at omgå afgiften fx gennem virksomhedernes organisering.

Ved større afgiftsforhøjelser på op mod 5 pct. point, som der spørges til, vil der endvi-

dere være risiko for omstrukturering af den finansielle sektors aktiviteter, herunder udflyt-

ning af aktiviteter til udlandet. Der foreligger imidlertid ikke grundlag for at vurdere ef-

fekten på omfanget af salg af finansielle ydelser og øvrig finansiel aktivitet ved en afgifts-

ændring. Det skønnede merprovenu kan således i et omfang at være overvurderet.

Side 2 af 2