Folketingets Skatteudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 2270
Doknr.
52283
Dato
25-01-2019
Folketingets Skatteudvalg har d. 15. november 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 111
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Spørgsmål nr. 111:
”Ministeren
bedes oplyse den gennemsnitlige nettogæld/nettoformue for henholdsvis
de 20 pct. fattigste og 20 pct. rigeste i 2016. Svaret bedes oplyst år for år så langt tilba-
ge det er muligt i en tabel samt på en graf, hvor der på førsteaksen er årstal så langt
tilbage som muligt og frem til 2016, mens der på andenaksen er gennemsnitlig netto-
gæld/nettoformue for de to grupper af henholdsvis de 20 pct. fattigste og 20 pct. rige-
ste danskere.”
Svar:
Danmarks Statistik (DST) har opgjort befolkningens nettoformue siden 2014. På for-
muesiden indgår finansielle aktiver, reale aktiver (boligformue, herunder andelslejlig-
heder, samt biler), pensionsformuer og indeståender under virksomhedsordningen. På
gældssiden indgår prioritetsgæld og anden gæld som fx lån i pengeinstitutter, SU-lån
mv.
Lovmodellens (LOVM) nettoformuebegreb kan føres tilbage til 2005 og er uden pensi-
onsformuer, biler og andelslejligheder samt indeståender under virksomhedsordnin-
gen. Gældssiden er tilsvarende til Danmarks Statistiks opgørelse.
De ønskede opgørelser fremgår af figur 1 og tabel 1.
Niveauforskellen på opgørelsen af nettoformuen mellem henholdsvis lovmodellens og
Danmarks Statistiks begreb skyldes hovedsageligt værdien af pensionsformuerne.
Det skal bemærkes, at der er stor mobilitet ind og ud af kvintil-grupperne over tid.
Således er personerne i 1. kvintil typisk relativt unge med lavere bruttoindkomster og
uden væsentlig nettoformue, mens personerne i 5. kvintil har haft mere tid til at afdra-
ge gæld og opbygge formue, herunder pensionsformue. I 2016 var personerne i 5.
kvintil i gennemsnit 10 år ældre end personerne i 1. kvintil.