Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
2042248_0001.png
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. april 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 255 (EFK alm. del) stillet 12. marts efter
ønske fra Eva Flyvholm (EL).
Spørgsmål nr. 255
”Vil
ministeren oplyse, hvad konsekvenserne for jordstruktur og jordfrugtbarhed er ved at tilføre
landbrugsjord afgasset gylle, der ikke længere indeholder kulstof?”
Svar
Tilførsel af organisk materiale til jorden, f.eks. i form af husdyrgødning og andre organiske gødninger,
er generelt gavnligt for jordstruktur og jordfrugtbarhed.
Ved en afgasning af husdyrgødning i et fælles biogasanlæg sendes husdyrgødning fra flere husdyrbrug
til et biogasanlæg, hvor det typisk iblandes med op til 25 pct. affald. Her fås et slutprodukt i form af
afgasset biomasse, som sendes retur til landbruget, der anvender det som gødning på markerne. I
biogasanlægget omdannes en del af det organiske materiale til metan, som kan udnyttes til produktion
af energi. Processen i biogasanlægget reducerer dermed umiddelbart den gavnlige effekt på
jordstruktur og jordfrugtbarhed, som tilførsel af organisk gødning normalt medfører, fordi noget af det
organiske materiale bliver til metan. Omvendt kan biogasprocessen sikre, at der tilføres noget ekstra
organisk materiale, som ellers ville have gået til f.eks. forbrænding. En sådan ekstra tilførsel af
organisk materiale vil på den måde gavne jordstrukturen og jordfrugtbarheden.
I forhold til specifikke kulstofmængder, der bliver nedbrudt i biogasanlæg og omdannet til metan,
henvises der til rapporten
”Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget”, DCA rapport nr.
130, side 28 (september 2018). I rapporten fremgår det, at der er dårlig kendskab til den samlede
effekt af biogas på kulstoflagringen.
./.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk