UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Landdistrikternes Fællesråds uddannelsesudspil Uddannelser i hele landet – 7 anbefalinger skal sikre bedre uddannelsesmuligheder i landdistrikterne.

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling), Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling), Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 97, ULØ Alm.del Bilag 80, UFU Alm.del Bilag 98
Offentligt

Uddannelser

i hele landet

7 anbefalinger skal sikre bedre

uddannelsesmuligheder i landdistrikterne

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Landdistrikternes Fællesråds uddannelsesudspil Uddannelser i hele landet – 7 anbefalinger skal sikre bedre uddannelsesmuligheder i landdistrikterne.

Bedre adgang til uddannelse

uanset postnummer

Der er gennem de senere årtier sket en markant centralise-

ring af det danske uddannelsessystem. Såvel ungdomsud-

dannelser som videregående uddannelser er blevet samlet

i færre og større enheder i og omkring de største byer. Det

risikerer at skabe en yderligere geografisk skævhed i Dan-

mark, hvor landdistrikterne bliver koblet af udviklingen.

Uddannelsesinstitutioners placering, virksomhedernes re-

krutteringsgrundlag og bosætning i landdistrikterne hænger

nemlig sammen.

Der er en klar sammenhæng mellem udbuddet af uddan-

nelser og kompetenceniveauet lokalt, og et bredt geografisk

udbud af uddannelser er dermed afgørende for vækst og ud-

vikling i hele Danmark. Unge skal derfor i højere grad sikres

et bredt geografisk og varieret udbud af uddannelser, så de-

res uddannelsesmuligheder ikke begrænses af deres bopæl

og de fastholder muligheden for at vælge den uddannelse,

der passer bedst til dem.

Landdistrikternes Fællesråd har på baggrund af dialog med

en række interessenter inden for uddannelsesområdet iden-

tificeret, kategoriseret og analyseret forskellige udfordringer

og muligheder i forhold til at sikre en bredere geografisk dæk-

ning og lokal forankring af uddannelser i hele Danmark. Det

har ført til syv anbefalinger, der tager udgangspunkt i en række

generelle tiltag under følgende overskrifter:

1. Afskaffelse af omprioriteringsbidraget på

ungdomsuddannelser

2. Øget grund- og udkantstilskud

3. Bedre rammer for fusioner

4. Øvre grænse for elevoptag i byerne

5. Fremtidssikker dimensionering

6. Flere uddannelsesmuligheder i landdistrikterne

7. Afskaffelse af omprioriteringsbidraget på videre-

gående uddannelser

Landdistrikternes Fællesråd arbejder for et Danmark, hvor

det er attraktivt at bo, leve og drive virksomhed i hele landet,

og her er uddannelse en afgørende faktor. Intentionen med

ovenstående anbefalinger er derfor at bidrage til en dialog

om uddannelse og eventuel nedsættelse af en tværfaglig

kommission, der skal arbejde for en samlet plan for uddan-

nelse i hele Danmark.

Fremtidens

ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelserne ligger i dag spredt ud over hele

landet og er med til at skabe en sammenhængskraft mellem

landsdelene og sikre, at de unge får en uddannelse. De er en

vigtig brik for Danmarks fremtidige vækst og udviklingen i de

mindre byer i landdistrikterne. Med regeringens målsætning

om, at unge i alle dele af landet skal kunne starte på en ung-

domsuddannelse og sikres et varieret udbud af uddannelser,

er det afgørende, som minimum, at fastholde det nuværende

udbud af ungdomsuddannelser i landdistrikterne.

Fremskrivninger fra Danmarks Statistik viser, at der i 2030 vil

være over 23.000 færre unge mellem 16 og 19 år i Danmark

sammenlignet med 2018, og visse steder er befolknings-

fremskrivningerne alarmerende. Kommunerne langs det

meste af den jyske vestkyst, i Sønderjylland, på Sydsjælland,

Lolland og en stribe øer, vil i 2030 have mindst 20 procent

færre unge end de har i dag, og institutioner i landdistrikter-

ne er derfor særlig hårdt ramt.

Med et så stort fald i ungdomsårgange stiger presset på

økonomien for uddannelsesinstitutionerne og truer ung-

domsuddannelserne i de tyndt befolkede områder og land-

distrikterne, der med faldende elevtilgang får svært ved at

få økonomien til at hænge sammen. Nogle vil være nødsa-

get til at lukke den sidste ungdomsuddannelse i byen eller

sammenlægge uddannelserne på færre centrale lokationer

i de større byer, mens andre vil føle sig nødsaget til at ud-

vide kapaciteten på bekostning af de mindre institutioner

i landdistrikterne.

Hvis udviklingen fortsætter, vil mange unge få længere til

nærmeste ungdomsuddannelse, hvilket øger risikoen for

frafald og dermed hvorvidt de unge får en uddannelse eller

ej. Det er derfor væsentligt, at der opretholdes et geografisk

bredt udbud af ungdomsuddannelser, der sikrer, at unge i

alle dele af landet får en ungdomsuddannelse, så funda-

mentet for at bo og leve i landdistrikterne bevares.

Over 23.000 færre unge mellem 16-19 år i 2030

300.000

280.000

260.000

240.000

2020

2022

2025

2030

2021

2023

2028

2029

2019

2018

2026

2027

2024

Kilde: Danmarks Statistik

Ungdomsuddannelser: Fællesbetegnelse for de uddannelser, der kan påbegyndes direkte efter folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse,

herunder erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser: de dele af VUC der vedrører HF og social- og sundhedsuddannelser.

ANBEFALING 1

ANBEFALING 2

Afskaffelse af

omprioriteringsbidraget

på ungdomsuddannelser

Siden 2015 har regeringen med omprioriteringsbidraget

sparet massivt på uddannelserne i Danmark, der kan se

frem til yderligere tre år med sparekrav. Besparelserne udgør

2 procent om året og set hen over hele perioden fra 2016 til

2022, skal der samlet spares mere end 20 mia. kr. på under-

visning og uddannelse i forhold til 2015. Alene på ungdoms-

uddannelsesområdet betyder det en samlet årlig besparelse

på over 2 mia. kr. i 2021.

Besparelsen er foretaget som en procentbesparelse og der-

med rammes alle på samme måde, men ikke alle rammes

lige hårdt. De mindre institutioner i landdistrikterne er sær-

ligt udsatte i forhold til en faldende og vigende elevtilgang,

der gør det vanskeligt at udvikle og planlægge deres kerne-

opgaver uden økonomisk sikkerhed.

Omprioriteringsbidraget har ifølge Danske Gymnasier konkret

betydet, at de årlige investeringer pr. elev på almene gymnasi-

er er faldet med over 9.000 kr. siden 2015. Samtidig er antallet

af gymnasielærere i 2018 faldet med 9,2 procent, hvilket sva-

rer til 1000 færre undervisere i forhold til 2015.

Mange ungdomsuddannelsesinstitutioner har samtidig luk-

ket lokale uddannelsestilbud og studieretninger, og vil i sid-

ste ende være tvunget til at dreje nøglen om, hvis udviklingen

fortsætter. Besparelserne kombineret med presset fra den de-

mografiske udvikling bidrager til en koncentrering af uddan-

nelser omkring de store byer, hvilket ikke harmonerer med

regeringens ønske om at sikre unges adgang til ungdomsud-

dannelser i hele landet

Landdistrikternes Fællesråd anbefaler,

at regeringen annul-

lerer omprioriteringsbidraget for ungdomsuddannelser be-

liggende uden for de største byer, for derved at understøtte

de mindre ungdomsuddannelsesinstitutioner i landdistrik-

terne, der rammes hårdest af de nuværende besparelser.

Øget grund-

og udkantstilskud

Det nuværende taxameter- og tilskudssystem på ungdoms-

uddannelsesområdet består af mange forskellige typer af

tilskud. Systemet er med årene gradvist blevet ændret og

udbygget med nye taksttyper, tillægstakster og grundtilskud,

der har skabt et komplekst og uigennemskueligt system.

Regeringen har sat gang i et eftersyn af taxameter- og tilskuds-

systemet, der blandt andet skal gøre systemet mere enkelt.

Det er positivt, da op mod 95 procent af institutionernes øko-

nomi er baseret på et fast tilskud pr. elev og udsigten til falden-

de elevtilgang gør den langsigtede økonomiske planlægning

vanskeligere for ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Re-

geringen bør derfor se på en justering af fordelingen mellem

grund- og aktivitetstilskud i retning af et større grundtilskud,

så institutionernes økonomi påvirkes mindre af udsving i elev-

tallet, og det bliver muligt at opretholde et uddannelsestilbud

af en vis kvalitet, selv når elevtallet falder.

Hvis vi vil sikre de mindste institutioner i landdistrikterne og

opretholde et varieret udbud af ungdomsuddannelser i alle

egne af Danmark, skal der en ekstra indsats til. Mange min-

dre institutioner kæmper allerede for at bevare en rentabel

økonomisk drift, og flere institutioner har måttet dreje nøglen

om. Et eftersyn af taxameter- og tilskudssystemet bør derfor

også indeholde en styrkelse af udkantstilskuddet, hvilket

blandt andet kan ske ved at fjerne loftet over tilskuddet til de

almengymnasiale institutioner samt øge tilskuddet til institu-

tioner for erhvervsrettede uddannelser. Det vil betyde, at for-

skellen i udkantstilskud til de forskellige institutioner i større

omfang udlignes.

Landdistrikternes Fællesråd anbefaler,

at regeringen revi-

derer taxameter- og tilskudssystemet, så det i højere grad

understøtter de mindste ungdomsuddannelser i landdistrik-

terne ved at øge grund- og udkantstilskuddet.

Fakta:

Regeringen har igangsat et eftersyn af taxameter- og

tilskudssystemet, der skal sikre høj kvalitet, geografisk

nærhed, lavere frafald og hurtigere omvalg.

Tilskudsmodellen skal være simpel, gennemsigtig, styr-

bar og fleksibel, og institutionsdriften skal være omkost-

ningseffektiv. Arbejdsgruppen skal have afsluttet deres

arbejde senest ved udgangen af 2019 og fremkomme

forslag til ændringer af taxameter- og tilskudssystemet.

Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget set i forhold til 2015

Ungdomsuddannelser inkl. VUC

2500

2000

Mio. kr.

1500

1000

500

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Finansministeriet, Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.

ANBEFALING 3

ANBEFALING 4

Øvre grænse

for elevoptag

i byerne

Bedre rammer

for fusioner

Ideelt set lukker ingen ungdomsuddannelser, da geografien

har afgørende betydning for at fastholde de unge i uddan-

nelse. Men fremfor at lade to institutioner kæmpe med fal-

dende elevtal og økonomisk usikkerhed, kan en lokal fusion

i nogle tilfælde sikre, at de unge kan fortsætte deres uddan-

nelse i lokalområdet.

Fusioner er et afgørende redskab til at redde nødlidende

institutioner i de mindre byer, og derfor skal rammerne for

fusioner forbedres, så institutionerne kan samarbejde om

at tilbyde ungdomsuddannelser af høj kvalitet i hele landet.

Fusionerende institutioner kommer ofte fra en situation,

hvor de har svært ved at sikre en rentabel drift på egen hånd

som følge af omprioriteringsbidraget og begrænset eller fal-

dende elevtilgang. En fusion kan i disse tilfælde være med

til at fastholde udbuddet af ungdomsuddannelser i land-

distrikterne. En fusion giver naturligvis kun mening, hvis de

potentielle stordriftsfordele ikke udhules af forringede til-

skud efter en fusion.

Forskelle i institutionernes økonomiske, lovgivningsmæssige

og ledelsesmæssige forhold skaber imidlertid dårlige rammer

for fusioner, hvor nogle institutionstyper mister midler ved en

fusion. Der bør derfor være lige vilkår og økonomiske incita-

menter for sammenlægning af institutioner, uanset om der er

tale om en fusion mellem to almene institutioner eller mellem

almene og erhvervsrettede institutioner.

Landdistrikternes Fællesråd anbefaler,

at institutionslov-

givningen revideres, så alle institutionstyper ligestilles, så-

ledes at én type institution ikke begunstiges ved en fusion.

Det vil gøre det mere attraktivt at fusionere på tværs af ung-

domsuddannelsesinstitutioner og være med til at sikre, at

de unge i landdistrikterne har de samme uddannelsesmu-

ligheder som i resten af landet.

I en tid med demografiske udfordringer og fald i elevtilgang,

kan regulering i antallet af elever på de enkelte institutioner

være med til at sikre et bredt geografisk udbud af uddan-

nelser. Særligt i de større byer opleves der en stor tilstrøm-

ning af ansøgere til ungdomsuddannelserne, som sker på

bekostning af de omkringliggende lokale institutioner, der

ofte er placeret i landdistrikterne. Her anses indførelse af et

kapacitetsloft på de mest attraktive ungdomsuddannelses-

institutioner for værende et effektivt redskab til at sikre det

nødvendige elevgrundlag, der er afgørende for de mindste

institutioners økonomi og overlevelse.

Landdistrikternes Fællesråd anbefaler,

at der etableres et

kapacitetsloft på ungdomsuddannelser for at sikre, at de

mindre ungdomsuddannelsesinstitutioner, som primært lig-

ger i landdistrikterne, ikke mister elever til institutioner i de

større byer. Vi ønsker ikke, at de unge skal fratages deres frie

uddannelsesvalg, men samtidigt er det vigtigt, at de lokale

ungdomsuddannelser sikres et bæredygtigt elevgrundlag, så

der kan opretholdes et bredt geografisk uddannelsesudbud.

Fakta:

En fusion mellem et alment gymnasium og en

erhvervsskole medfører et mistet grundtilskud på op

mod 960.000 kr. efter en overgangsperiode på fire år.

En fusion mellem to almene gymnasier medfører

ligeledes et mistet grundtilskud og et uddannelses-

typetilskud for det ene gymnasium.

En fusion mellem to typer erhvervsskoler vil deri-

mod medføre et kombinationstillæg, der betyder,

at den fusionerede skole opnår en forøgelse af det

samlede grundtilskud på op mod 200.000 kr.

Kilde: Struer Statsgymnasium og Lemvig Gymnasium

Case:

Siden 2009 har Odense oplevet en fremgang på 22

procent i antallet af ansøgere på ungdomsuddannel-

serne. Tendensen peger i retning af, at unge i yder-

kanterne af kommunerne drager mod de større byer.

Det betyder, at elevgrundlaget på de omkringliggen-

de ungdomsuddannelser bliver påvirket negativt,

hvor blandt andet Faaborg-Midtfyn har set en ned-

gang på 28 procent i antallet af ansøgere

Kapacitetsloft er her et vigtigt redskab til at sikre

elevgrundlaget til ungdomsuddannelserne i de min-

dre byer, så det er muligt for unge at tage en uddan-

nelse i alle dele af landet.

Fremtidens videregående

uddannelser

De seneste årtier er der sket en centralisering af de videre-

gående uddannelser til de største byer. Antallet af kommu-

ner, der udbyder en kort eller mellemlang videregående ud-

dannelse, er reduceret med henholdsvis 25 og 32 procent

de seneste 20 år og op mod 80 procent af de videregående

uddannelsespladser ligger i dag i de fire største byer. Det har

bidraget til en skæv befolkningsudvikling, en ulighed i ud-

dannelsesmulighederne og et dårligere rekrutteringsgrund-

lag for de lokale virksomheder i landdistrikterne. En under-

søgelse viser nemlig, at når de unge forlader landdistrikterne

for at studere i de større byer, er det kun hver femte, der flyt-

ter tilbage til hjembyen efter endt studie.

Det er især de unge, der ønsker en videregående uddannel-

se, som flytter væk fra landdistrikterne, og her har afstanden

til uddannelsesstedet en markant betydning for, om de per-

manent forlader deres hjemby. Jo længere uddannelsesste-

det er fra hjemkommunen, jo færre unge vender tilbage efter

endt uddannelse.

De videregående uddannelser har en afgørende rolle i at

fastholde de unge i landdistrikterne, men også i at forsyne

de lokale virksomheder med kvalificeret arbejdskraft. Det

ses tydeligt i en rapport fra Danske Professionshøjskoler,

hvori det fremgår, at to ud af tre dimittender fortsat var bosat

i deres uddannelseskommune et år efter endt uddannelse.

Det er derfor vigtigt for både lokalområdet og virksomhe-

derne, at der udbydes relevante uddannelser inden for en

rimelig geografisk afstand i hele landet, så de unge ikke er

nødt til at flytte langt.

80 procent af de videregående

uddannelser ligger i de fire største byer

Kilde: Tal fra KOT – Den Koordinerende Tilmelding

ANBEFALING 5

ANBEFALING 6

Flere uddannelsesmuligheder

i landdistrikterne

De videregående uddannelser er en kilde til vækst og ud-

vikling i hele landet. De er med til at sikre den nødvendige

arbejdskraft i lokalområdet, fastholde de unge efter endt ud-

dannelse og bidrage til bosætning. Der er derfor behov for

et større og stærkere udbud af videregående uddannelser

uden for de store byer, hvor mange af uddannelserne i dag

er centraliseret. Det er dog vigtigt, at decentrale uddannel-

sestilbud ikke etableres uden eftertanke for en række essen-

tielle parametre.

Her bør der særligt tages højde for behovet og samar-

bejdsmulighederne på det lokale arbejdsmarked samt

elevgrundlaget i lokalområdet. I dag opleves der i forskel-

lige dele af landet mangel på arbejdskraft fra en lang række

centrale uddannelser. Ved at tage udgangspunkt i den lokale

efterspørgsel, dannes der et solidt grundlag for oprettelse af

nye uddannelser, der både dækker et lokalt rekrutterings-

behov og giver de unge gode jobmuligheder efter endt ud-

dannelse. Uddannelser med en stærk forankring i det lokale

arbejdsmarked er samtidig vigtige for at skabe en attraktiv

studieby, da det både giver adgang til studiejobs, praktik-

pladser og lærepladser.

Der ud over er det afgørende, at uddannelsesinstitutionerne

har et økonomisk incitament til at oprette og drive decentrale

uddannelser, hvorfor de øgede økonomiske omkostninger ved

oprettelse og drift af uddannelserne skal dækkes. Det er i den

henseende positivt, at regeringen har indført et tilskud, hvor

uddannelser uden for de fire store universitetsbyer kan modta-

ge et decentralt grundtilskud på 2 mio. kr. pr. udbud udover ho-

vedcampus. Det er dog problematisk, at hver institution mak-

simalt kan modtage tilskud til seks decentrale udbudssteder,

og at de samlede besparelser på uddannelsesområdet langt

overskygger størrelsen på tilskuddet.

Landdistrikternes Fællesråd anbefaler,

at det decentrale

grundtilskud øges fra 2. mio. kr. til 4 mio. kr. og at begrænsnin-

gen på tilskud til maksimum seks uddannelsessteder fjernes.

Samtidig anbefaler fællesrådet, at regeringen nedsætter et

ekspertudvalg, der skal komme med bud på, hvordan der kan

skabes flere videregående uddannelsesmuligheder uden for

de største byer under hensyn til de geografiske og erhvervs-

mæssige rekrutteringsbehov.

Fremtidssikker

dimensionering

Frem mod 2030 vil færre unge mellem 16 og 19 år resultere i

et forringet rekrutteringsgrundlag, flere ældre vil øge behovet i

sundhedssektoren og en stigning på op mod 86.000 børn i al-

deren 0-6 år, vil betyde efterspørgsel på arbejdskraft i dagtilbud

og skoler. Hvis ikke dimensioneringen tager højde for fremti-

dens behov og tænker hele Danmark med, vil den manglende

arbejdskraft særligt ramme landdistrikterne, der har sværest

ved at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft.

Dimensionering skal understøtte en bedre sammenhæng

mellem uddannelse og arbejdsmarked ved at styrke optaget

på uddannelser med høj ledighed for dimittender og øge op-

taget på uddannelser med lav ledighed. Den nuværende di-

mensioneringsmodel tager ikke i fornødent omfang hensyn

til det fremtidige behov på arbejdsmarkedet såvel som de

lokale og regionale ledighedsforskelle, der gør sig gældende.

En dimensioneringsmodel må konstant tage bestik af den

aktuelle konjunkturudvikling og ikke udelukkende basere

på bagudrettede ledighedstal. Samtidig bør modellen have

et decentralt hensyn, så den understøtter grundlaget for ud-

dannelsesinstitutioner i hele landet, der er afgørende for at

sikre et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag i landdistrikterne.

Der er stor sandsynlighed for, at de unge bosætter sig i det

område, hvor de tager deres uddannelse, og derfor bør ud-

dannelsernes placering og udbud i højere grad modsvare

rekrutteringsbehovet i landdistrikterne. Et virkemiddel er at

sætte nye øvre grænser for optaget på en række videregåen-

de uddannelser, der kan sænke antallet af studiepladser i de

største byer og dermed styrke grundlaget for uddannelser i

andre dele af landet.

Landdistrikternes Fællesråd anbefaler,

at dimensionerings-

modellen justeres med nye øvre grænser for optaget på en

række videregående uddannelser, så grundlaget for tilgan-

gen af nye studerende til de decentrale uddannelser forbed-

res. Derudover bør dimensioneringsmodellen i højere grad

tage højde for det fremtidige arbejdsmarkedsbehov samt de

lokale og regionale ledighedsforskelle, så grundlaget for ud-

dannelse styrkes, og vi sikrer et tilstrækkeligt rekrutterings-

grundlag i hele landet.

Tilflyttere fastholdes i kommunen efter de dimitterer

100%

90%

89%

Året efter afsluttet

uddannelse bor over

halvdelen af tilflytterne

fortsat i lokalområdet

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Andel af tilflyttere der

fastholdes efter 1 år

Andel af lokale der

fastholdes efter 1 år

65%

Kilde: DAMVAD analytics på baggrund af Danmarks Statistik

ANBEFALING 7

Afskaffelse af omprioriterings-

bidraget på videregående

uddannelser

Besparelserne på uddannelsesområdet er en stor udfordring

for udviklingen og driften af de videregående uddannelser i

landdistrikterne. Her er det særligt omprioriteringsbidraget,

som udgør en årlig besparelse på to procent, der er med til

at presse det økonomiske grundlag for uddannelserne. Frem

mod 2022 betyder omprioriteringsbidraget, at de videregående

institutioner har færre midler til at drive og udvikle uddannel-

sestilbud i hele landet. Alene på de videregående uddannelser

vil den samlede årlige besparelse være på 1,9 mia. kr. i 2021.

Beregninger fra Danske Professionshøjskoler viser desuden

en samlet besparelse på 2,6 mia. kr. på professionshøjsko-

lerne fra 2016 til 2022. Det svarer til en besparelse på op

mod 10.000 kr. pr. studenterårsværk i 2022 sammenlignet

med 2015. Besparelserne er særligt en udfordring for de

decentrale videregående uddannelser i landdistrikterne.

Både fordi det er dyrere at drive decentrale uddannelser

med mindre studiemiljøer og færre stordriftsfordele, og for-

di besparelserne sammen med den demografiske udvikling

og et faldende elevtal, svækker økonomien. Det resulterer i

dårligere uddannelseskvalitet og mindre incitament for at

drive decentrale uddannelser, og det skubber de decentra-

le uddannelsestilbud ind til de større byer, hvor det er mere

økonomisk rentabelt at drive uddannelserne. Det er proble-

matisk, hvis vi skal sikre et bredt geografisk udbud af uddan-

nelser i hele landet.

Landdistrikternes Fællesråd anbefaler,

at regeringen annul-

lerer omprioriteringsbidraget for videregående uddannelser,

for derved at understøtte de decentrale videregående uddan-

nelser og sikre en stærk uddannelseskvalitet i hele Danmark.

Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget set i forhold til 2015

Videregående uddannelser

2500

2000

Mio. kr.

1500

1000

500

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Finansministeriet, Undervisningsministeriet

samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.