Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 99
Offentligt
1992858_0001.png
19. december 2018
J.nr. 2018 - 2625
Resumé af forslag til lov om ændring af ligningsloven
og personskatteloven (Permanent forhøjet befordrings-
fradrag i yderkommuner og visse øer, indførelse af ø-
fradrag i yderkommuner og visse øer, fradrag for pas-
sage af Fjordforbindelsen Frederikssund, nedsættelse
af bundskatten m.v.)
Lovforslaget udmønter personskatteelementerne vedrørende styrket mobilitet i
yderkommuner og på øer i
Aftale om Finansloven for 2019
indgået den 30. november
2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti) og Dansk Folkeparti.
Det foreslås således at videreføre det forhøjede befordringsfradrag for yderkom-
muner som en permanent ordning og samtidig udvide ordningen med de 10 dan-
ske småøer Aarø, Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Se-
jerø og Tunø, således at alle 27 ikke-brofaste småøer i Sammenslutningen af Dan-
ske Småøer omfattes.
Det foreslås endvidere at indføre et nyt fradrag på godt 200 kr. pr. overnatning til
pendlere, som bor på en ikke-brofast ø i de 25 udpegede yderkommuner eller på
en af de 10 danske småøer Aarø, Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nek-
selø, Orø, Sejerø og Tunø, og som ikke har mulighed for at komme hjem og over-
natte på grund af afstanden mellem deres faste arbejdssted og bopæl.
Det foreslås herudover at sidestille kørsel over broforbindelsen ved Frederikssund
(Kronprinsesse Marys Bro) med de øvrige brugerbetalte broforbindelser (Store-
bælt og Øresund) ved indførelse af et fradrag for pendleres passage.
Endvidere foreslås det at nedsætte bundskatten med 0,03 procentpoint for at
kompensere for forhøjelse af kommuneskatten.
Endelig foreslås en præcisering af reglerne for brofradrag for kronisk syge og in-
valider.
De foreslåede ændringer vil få virkning fra og med indkomståret 2019.