SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 66: Lovudkast: Forslag til lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning samt resumé

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 66
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J. nr. 2017 - 6695

Forslag

til

Lov om anvendelse af multilateral konvention

til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster

til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning

§ 1.

Bestemmelserne i multilateral konvention af 24. november 2016 til gennemførelse af tiltag i

dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning kan an-

vendes på de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er nævnt i bilag 3, jf. dog stk. 3. De nævnte

bestemmelser kan endvidere anvendes på dobbeltbeskatningsoverenskomster, som notificeres se-

nere, jf. konventionens artikel 29, stk. 5.

Stk. 2.

Konventionen er i engelsk originaltekst og dansk oversættelse medtaget som bilag 1.

Stk. 3.

Der foretages ved ratifikation af konventionen de valg, der er nævnt i bilag 2.

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

§ 3.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 66: Lovudkast: Forslag til lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning samt resumé

Bilag 1

Multilateral konvention af 24. november 2016 til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsover-

enskomster til forebyggelse af skatteudhuling og overskudsflytning har følgende ordlyd:

Oversættelse

MULTILATERAL CONVENTION TO

IMPLEMENT TAX TREATY RELATED

MEASURES TO PREVENT BASE ERO-

SION AND PROFIT SHIFTING

MULTILATERAL KONVENTION TIL

GENNEMFØRELSE AF TILTAG I

DOBBELTBESKATNINGSOVERENS-

KOMSTER TIL FORHINDRING AF

SKATTEUDHULING OG OVER-

SKUDSFLYTNING

Parterne i denne konvention,

Som anerkender, at landene mister be-

tydelige selskabsskatteindtægter på grund af

aggressiv international skatteplanlægning på

den måde, at overskud kunstigt flyttes til ste-

der, hvor det ikke er genstand for beskatning

eller er genstand for nedsat beskatning,

Som er opmærksomme på, at skatteud-

huling og overskudsflytning (herefter omtalt

som ”BEPS”) er et presserende

spørgsmål

ikke alene for industrialiserede lande, men

også for mellemindkomstlande og udvik-

lingslande,

Som anerkender betydningen af at

sikre, at overskud beskattes der, hvor den

substantielle økonomiske virksomhed, som

genererer overskuddet, finder sted, og hvor

værdien skabes,

Som hilser den pakke af tiltag, som er

udviklet under OECD/G20 BEPS-projektet

(herefter omtalt som ”OECD/G20 BEPS-

pakken), velkommen,

Som noterer sig, at OECD/G20 BEPS-

pakken omfattede tiltag i dobbeltbeskat-

The Parties to this Convention,

Recognising that governments lose

substantial corporate tax revenue because of

aggressive international tax planning that has

the effect of artificially shifting profits to lo-

cations where they are subject to non-taxa-

tion or reduced taxation;

Mindful that base erosion and profit

shifting

(hereinafter referred to as “BEPS”)

is a pressing issue not only for industrialised

countries but also for emerging economies

and developing countries;

Recognising the importance of ensur-

ing that profits are taxed where substantive

economic activities generating the profits are

carried out and where value is created;

Welcoming the package of measures

developed under the OECD/G20 BEPS pro-

ject (hereinafter referred to as the

“OECD/G20 BEPS package”);

Noting that the OECD/G20 BEPS

package included tax treaty-related measures

to address certain hybrid mismatch arrange-

ments, prevent treaty abuse, address artificial

avoidance of permanent establishment status,

and improve dispute resolution;

ningsoverenskomster rettet mod visse arran-

gementer til udnyttelse forskelle i reglerne

for hybride enheder, tiltag til forhindring af

misbrug af overenskomster, tiltag rettet mod

kunstig omgåelse af reglerne for fast drifts-

sted og tiltag til forbedring af muligheden for

at løse tvister,

Som er bevidste om behovet for at

sikre en hurtig, koordineret og konsekvent

gennemførelse af BEPS-tiltagene i dobbelt-

beskatningsoverenskomster i en multilateral

sammenhæng,

Som noterer sig behovet for at sikre, at

gældende aftaler til undgåelse af dobbeltbe-

skatning af indkomst fortolkes sådan, at dob-

beltbeskatning for så vidt angår skatter om-

fattet af disse aftaler ophæves, uden at der

skabes mulighed for ikke-beskatning eller

nedsat beskatning gennem skatteunddragelse

eller skatteundgåelse (herunder gennem util-

sigtet anvendelse af aftaler med henblik på at

opnå lempelser, som disse aftaler giver mu-

lighed for, til indirekte fordel for personer,

der er hjemmehørende i tredje-jurisdiktio-

ner),

Som anerkender behovet for en virk-

ningsfuld mekanisme for et gennemføre de

ændringer, der er enighed om, på synkroni-

seret og effektiv vis på tværs af netværket af

gældende aftaler til undgåelse af dobbeltbe-

skatning af indkomst uden behov for, at hver

sådan aftale bilateralt genforhandles,

Er blevet enige om følgende:

DEL I.

ANVENDELSESOMRÅDE OG FOR-

TOLKNING AF UDTRYK

Artikel 1

Konventionens anvendelsesområde

Denne konvention ændrer alle omfattede

skatteaftaler som defineret i artikel 2 (For-

tolkning af udtryk), stk. 1, litra a.

Conscious of the need to ensure swift,

co-ordinated and consistent implementation

of the treaty-related BEPS measures in a

multilateral context;

Noting the need to ensure that existing

agreements for the avoidance of double taxa-

tion on income are interpreted to eliminate

double taxation with respect to the taxes cov-

ered by those agreements without creating

opportunities for non-taxation or reduced

taxation through tax evasion or avoidance

(including through treaty-shopping arrange-

ments aimed at obtaining reliefs provided in

those agreements for the indirect benefit of

residents of third jurisdictions);

Recognising the need for an effective

mechanism to implement agreed changes in

a synchronised and efficient manner across

the network of existing agreements for the

avoidance of double taxation on income

without the need to bilaterally renegotiate

each such agreement;

Have agreed as follows:

PART I.

SCOPE AND INTERPRETATION OF

TERMS

Article 1

Scope of the Convention

This Convention modifies all Covered Tax

Agreements as defined in subparagraph a) of

paragraph 1 of Article 2 (Interpretation of

Terms).

Article 2

Interpretation of Terms

For the purpose of this Convention, the

following definitions apply:

The term “Covered Tax Agree-

ment”

means an agreement for

the avoidance of double taxation

with respect to taxes on income

(whether or not other taxes are

also covered):

that is in force between

two or more:

Parties; and/or

jurisdictions or terri-

tories which are par-

ties to an agreement

described above and

for whose interna-

tional relations a

Party is responsible;

and

ii)

Artikel 2

Fortolkning af udtryk

Ved anvendelsen af denne konvention

gælder følgende definitioner:

Udtrykket “omfattet skatteaftale”

betyder en aftale om undgåelse

af dobbeltbeskatning for så vidt

angår indkomstskatter (uanset

om andre skatter også er omfat-

tet)

som er i kraft mellem to el-

ler flere

parter, og/eller

jurisdiktioner eller

territorier, som er

part i en aftale som

nævnt ovenfor, og

for hvis internatio-

nale forhold en part

er ansvarlig, og

ii)

with respect to which each

such Party has made a noti-

fication to the Depositary

listing the agreement as

well as any amending or

accompanying instruments

thereto (identified by title,

names of the parties, date

of signature, and, if appli-

cable at the time of the no-

tification, date of entry into

force) as an agreement

which it wishes to be cov-

ered by this Convention.

med hensyn til hvilken

hver sådan part har foreta-

get en notifikation til depo-

sitaren, hvori aftalen såvel

som alle ændrings- eller

ledsagedokumenter opli-

stes (med angivelse af titel,

parternes navne, tidspunkt

for undertegnelse samt

tidspunkt for ikrafttræ-

delse, hvis dette gælder på

notifikationstidspunktet)

som en aftale, som den på-

gældende part ønsker om-

fattet af denne konvention.

The term “Party” means:

Udtrykket “part” betyder

A State for which this Con-

vention is in force pursuant

to Article 34 (Entry into

Force); or

A jurisdiction which has

signed this Convention

pursuant to subparagraph

b) or c) of paragraph 1 of

Article 27 (Signature and

Ratification, Acceptance or

Approval) and for which

this Convention is in force

pursuant to Article 34 (En-

try into Force).

en stat, for hvilken denne

konvention er i kraft efter

artikel 34 (Ikrafttrædelse),

eller

en jurisdiktion, som har

undertegnet denne konven-

tion efter artikel 27 (Un-

dertegnelse og ratifikation,

accept eller godkendelse),

stk. 1, litra b eller c, og for

hvilken denne konvention

er i kraft efter artikel 34

(Ikrafttrædelse).

ii)

The term “Contracting Jurisdic-

tion” means a party to a Covered

Tax Agreement.

The term “Signatory” means a

State or jurisdiction which has

signed this Convention but for

which the Convention is not yet

in force.

Udtrykket “kontraherende juris-

diktion” betyder en part i en om-

fattet skatteaftale.

Udtrykket “underskriver” bety-

der en stat eller jurisdiktion, som

har undertegnet denne konven-

tion, men for hvilken konventio-

nen endnu ikke er i kraft.

As regards the application of this Con-

vention at any time by a Party, any term not

defined herein shall, unless the context oth-

erwise requires, have the meaning that it has

at that time under the relevant Covered Tax

Agreement.

PART II.

HYBRID MISMATCHES

Ved en parts anvendelse af denne kon-

vention skal ethvert udtryk, som ikke er defi-

neret deri, til enhver tid tillægges den betyd-

ning, som det har på dette tidspunkt efter den

relevante omfattede skatteaftale, medmindre

andet følger af sammenhængen.

DEL II.

FORSKELLE I REGLERNE FOR HY-

BRIDE ENHEDER

Artikel 3

Transparente enheder

Ved anvendelsen af en omfattet skatte-

aftale skal indkomst, som erhverves af eller

gennem en enhed eller et arrangement, der

behandles som helt eller delvist skattemæs-

sigt transparent efter skattelovgivningen i en

af de kontraherende jurisdiktioner, anses for

at være indkomst for en person, som er

hjemmehørende i en kontraherende jurisdik-

tion, men kun i det omfang at indkomsten

Article 3

Transparent Entities

For the purposes of a Covered Tax

Agreement, income derived by or through an

entity or arrangement that is treated as

wholly or partly fiscally transparent under

the tax law of either Contracting Jurisdiction

shall be considered to be income of a resi-

dent of a Contracting Jurisdiction but only to

the extent that the income is treated, for pur-

poses of taxation by that Contracting Juris-

diction, as the income of a resident of that

Contracting Jurisdiction.

Provisions of a Covered Tax Agree-

ment that require a Contracting Jurisdiction

to exempt from income tax or provide a de-

duction or credit equal to the income tax

paid with respect to income derived by a res-

ident of that Contracting Jurisdiction which

may be taxed in the other Contracting Juris-

diction according to the provisions of the

Covered Tax Agreement shall not apply to

the extent that such provisions allow taxation

by that other Contracting Jurisdiction solely

because the income is also income derived

by a resident of that other Contracting Juris-

diction.

ved beskatningen i denne kontraherende ju-

risdiktion behandles som indkomst for en

person, der er hjemmehørende i denne kon-

traherende jurisdiktion.

Bestemmelser i en omfattet skatteaf-

tale, som pålægger en kontraherende juris-

diktion at fritage for indkomstskat, eller som

giver fradrag eller credit svarende til den be-

talte indkomstskat med hensyn til indkomst,

som erhverves af en person, der er hjemme-

hørende i denne kontraherende jurisdiktion,

og som kan beskattes i den anden kontrahe-

rende jurisdiktion efter bestemmelserne i den

omfattede skatteaftale, finder ikke anven-

delse i det omfang, at sådanne bestemmelser

alene muliggør beskatning i denne anden

kontraherende jurisdiktion, fordi indkomsten

også er indkomst erhvervet af en person,

som er hjemmehørende i denne anden kon-

traherende jurisdiktion.

For så vidt angår omfattede skatteafta-

ler, hvor en eller flere parter har taget forbe-

hold som nævnt i artikel 11 (Anvendelse af

skatteaftaler til at begrænse en parts ret til at

beskatte hjemmehørende personer), stk. 3,

litra a, tilføjes følgende sætning til stk.

1: ”I

intet tilfælde kan bestemmelserne i dette

stykke fortolkes sådan, at de berører en kon-

traherende jurisdiktions ret til beskatte perso-

ner, der er hjemmehørende i denne kontrahe-

rende jurisdiktion.”

Stk. 1 (som dette måtte være ændret

ved stk. 3) finder anvendelse i stedet for eller

i fravær af bestemmelser i en omfattet skatte-

aftale i det omfang, at disse bestemmer,

hvorvidt indkomst erhvervet af eller gennem

enheder eller arrangementer, der behandles

som skattemæssigt transparente efter skatte-

lovgivningen i en af de kontraherende juris-

diktioner (ved en generel regel eller ved en

detaljeret identifikation af særlige mønstre

og typer af enheder eller arrangementer), be-

handles som indkomst for en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende jurisdik-

tion.

With respect to Covered Tax Agree-

ments for which one or more Parties has

made the reservation described in subpara-

graph a) of paragraph 3 of Article 11 (Appli-

cation of Tax Agreements to Restrict a

Party’s Right to Tax its Own Residents), the

following sentence will be added at the end

of paragraph 1: “In

no case shall the provi-

sions of this paragraph be construed to affect

a Contracting Jurisdiction’s right to tax the

residents of that Contracting Jurisdiction.”

Paragraph 1 (as it may be modified by

paragraph 3) shall apply in place of or in the

absence of provisions of a Covered Tax

Agreement to the extent that they address

whether income derived by or through enti-

ties or arrangements that are treated as fis-

cally transparent under the tax law of either

Contracting Jurisdiction (whether through a

general rule or by identifying in detail the

treatment of specific fact patterns and types

of entities or arrangements) shall be treated

as income of a resident of a Contracting Ju-

risdiction.

A Party may reserve the right:

for the entirety of this Article not

to apply to its Covered Tax

Agreements;

for paragraph 1 not to apply to its

Covered Tax Agreements that al-

ready contain a provision de-

scribed in paragraph 4;

for paragraph 1 not to apply to its

Covered Tax Agreements that al-

ready contain a provision de-

scribed in paragraph 4 which de-

nies treaty benefits in the case of

income derived by or through an

entity or arrangement established

in a third jurisdiction;

for paragraph 1 not to apply to its

Covered Tax Agreements that al-

ready contain a provision de-

scribed in paragraph 4 which

identifies in detail the treatment

of specific fact patterns and types

of entities or arrangements;

for paragraph 1 not to apply to its

Covered Tax Agreements that al-

ready contain a provision de-

scribed in paragraph 4 which

identifies in detail the treatment

of specific fact patterns and types

of entities or arrangements and

denies treaty benefits in the case

of income derived by or through

an entity or arrangement estab-

lished in a third jurisdiction;

for paragraph 2 not to apply to its

Covered Tax Agreements;

for paragraph 1 to apply only to

its Covered Tax Agreements that

En part kan forbeholde sig ret til

ikke at anvende artiklen som hel-

hed på sine omfattede skatteafta-

ler,

ikke at anvende stk. 1 på de af

sine omfattede skatteaftaler, der

allerede indeholder en bestem-

melse som nævnt i stk. 4,

ikke at anvende stk. 1 på de af

sine omfattede skatteaftaler, der

allerede indeholder en bestem-

melse som nævnt i stk. 4, som af-

skærer fra aftalefordele i tilfælde

af indkomst erhvervet af eller

gennem en enhed eller et arran-

gement etableret i en tredje juris-

diktion,

ikke at anvende stk. 1 på de af

sine omfattede skatteaftaler, der

allerede indeholder en bestem-

melse som nævnt i stk. 4, som i

detaljer identificerer behandlin-

gen af særlige mønstre og typer

af enheder eller arrangementer,

ikke at anvende stk. 1 på de af

sine omfattede skatteaftaler, der

allerede indeholder en bestem-

melse som nævnt i stk. 4, som i

detaljer identificerer behandlin-

gen af bestemte mønstre og typer

af enheder eller arrangementer,

og som afskærer fra aftalefordele

i tilfælde af indkomst erhvervet

af eller gennem en enhed eller et

arrangement etableret i en tredje

jurisdiktion,

ikke at anvende stk. 2 på sine

omfattede skatteaftaler,

kun at anvende stk. 1 på de af

sine omfattede skatteaftaler, som

already contain a provision de-

scribed in paragraph 4 which

identifies in detail the treatment

of specific fact patterns and types

of entities or arrangements.

Each Party that has not made a reser-

vation described in subparagraph a) or b) of

paragraph 5 shall notify the Depositary of

whether each of its Covered Tax Agreements

contains a provision described in paragraph

4 that is not subject to a reservation under

subparagraphs c) through e) of paragraph 5,

and if so, the article and paragraph number

of each such provision. In the case of a Party

that has made the reservation described in

subparagraph g) of paragraph 5, the notifica-

tion pursuant to the preceding sentence shall

be limited to Covered Tax Agreements that

are subject to that reservation. Where all

Contracting Jurisdictions have made such a

notification with respect to a provision of a

Covered Tax Agreement, that provision shall

be replaced by the provisions of paragraph 1

(as it may be modified by paragraph 3) to the

extent provided in paragraph 4. In other

cases, paragraph 1 (as it may be modified by

paragraph 3) shall supersede the provisions

of the Covered Tax Agreement only to the

extent that those provisions are incompatible

with paragraph 1 (as it may be modified by

paragraph 3).

Article 4

Dual Resident Entities

Where by reason of the provisions of a

Covered Tax Agreement a person other than

an individual is a resident of more than one

Contracting Jurisdiction, the competent au-

thorities of the Contracting Jurisdictions

shall endeavour to determine by mutual

agreement the Contracting Jurisdiction of

which such person shall be deemed to be a

resident for the purposes of the Covered Tax

Agreement, having regard to its place of ef-

fective management, the place where it is in-

corporated or otherwise constituted and any

other relevant factors. In the absence of such

allerede indeholder en bestem-

melse som nævnt i stk. 4, som i

detaljer identificerer behandlin-

gen af særlige mønstre og typer

af enheder eller arrangementer.

Hver part, som ikke har taget forbe-

hold som nævnt i stk. 5, litra a eller b, skal

notificere depositaren om, hvorvidt hver af

dens omfattede skatteaftaler indeholder en

bestemmelse som nævnt i stk. 4, som ikke er

omfattet af forbehold efter stk. 5, litra c-e, og

i så fald angive artikel og stykke i hver sådan

bestemmelse. Når en part har taget forbehold

som nævnt i stk. 5, litra g, skal notifikationen

efter foregående sætning begrænses til om-

fattede skatteaftaler, som er omfattet af dette

forbehold. Når alle kontraherende jurisdikti-

oner har foretaget en sådan notifikation med

hensyn til en bestemmelse i en omfattet skat-

teaftale, erstattes denne bestemmelse af be-

stemmelserne i stk. 1 (som dette måtte være

ændret ved stk. 3) i det omfang, der følger af

stk. 4. I andre tilfælde erstatter stk. 1 (som

dette måtte være ændret ved stk. 3) kun be-

stemmelserne i den omfattede skatteaftale i

det omfang, at disse bestemmelser ikke er

forenelige med stk. 1 (som dette måtte være

ændret ved stk. 3).

Artikel 4

Dobbeltdomicilerede enheder

Når en ikke-fysisk person efter be-

stemmelserne i en omfattet skatteaftale er

hjemmehørende i mere end én kontraherende

jurisdiktion, skal de kontraherende jurisdikti-

oners kompetente myndigheder søge ved

gensidig aftale at bestemme, i hvilken af de

kontraherende jurisdiktioner en sådan person

skal anses for at være hjemmehørende ved

anvendelse af den omfattede skatteaftale,

idet der tages hensyn til den virkelige ledel-

ses sæde, stedet hvor et selskab er registreret

eller på anden måde oprettet samt alle andre

relevante forhold. I fravær af en sådan aftale

agreement, such person shall not be entitled

to any relief or exemption from tax provided

by the Covered Tax Agreement except to the

extent and in such manner as may be agreed

upon by the competent authorities of the

Contracting Jurisdictions.

Paragraph 1 shall apply in place of or

in the absence of provisions of a Covered

Tax Agreement that provide rules for deter-

mining whether a person other than an indi-

vidual shall be treated as a resident of one of

the Contracting Jurisdictions in cases in

which that person would otherwise be

treated as a resident of more than one Con-

tracting Jurisdiction. Paragraph 1 shall not

apply, however, to provisions of a Covered

Tax Agreement specifically addressing the

residence of companies participating in dual-

listed company arrangements.

A Party may reserve the right:

for the entirety of this Article not

to apply to its Covered Tax

Agreements;

for the entirety of this Article not

to apply to its Covered Tax

Agreements that already address

cases where a person other than

an individual is a resident of

more than one Contracting Juris-

diction by requiring the compe-

tent authorities of the Contract-

ing Jurisdictions to endeavour to

reach mutual agreement on a sin-

gle Contracting Jurisdiction of

residence;

er en sådan person alene berettiget til lem-

pelser eller skattefritagelser, som den omfat-

tede skatteaftale giver adgang til, i det om-

fang og på den måde, som de kontraherende

jurisdiktioners kompetente myndigheder

måtte træffe aftale om.

Stk. 1 finder anvendelse i stedet for el-

ler i fravær af bestemmelser i en omfattet

skatteaftale, der fastsætter regler til bestem-

melse af, om en ikke-fysisk person skal be-

tragtes som hjemmehørende i en af de kon-

traherende jurisdiktioner i tilfælde, hvor

denne person ellers ville blive betragtet som

hjemmehørende i mere end én kontraherende

jurisdiktion. Stk. 1 finder dog ikke anven-

delse på bestemmelser i en omfattet skatteaf-

tale, som særligt omhandler skattemæssigt

hjemsted for selskaber, der deltager i arran-

gementer for

”dual-listed companies”.

En part kan forbeholde sig ret til

ikke at anvende artiklen som hel-

hed på sine omfattede skatteafta-

ler,

ikke at anvende artiklen som hel-

hed på de af sine omfattede skat-

teaftaler, som allerede indeholder

regler om tilfælde, hvor en ikke-

fysisk person er hjemmehørende

i mere end én kontraherende ju-

risdiktion, sådan at de kontrahe-

rende jurisdiktioners kompetente

myndigheder pålægges at søge at

indgå en gensidig aftale om, i

hvilken kontraherende jurisdik-

tion den pågældende er hjemme-

hørende,

ikke at anvende artiklen som hel-

hed på de af sine omfattede skat-

teaftaler, som allerede indeholder

regler om tilfælde, hvor en ikke-

fysisk person er hjemmehørende

i mere end én kontraherende ju-

risdiktion, sådan at aftalefordele

for the entirety of this Article not

to apply to its Covered Tax

Agreements that already address

cases where a person other than

an individual is a resident of

more than one Contracting Juris-

diction by denying treaty bene-

fits without requiring the compe-

tent authorities of the Contract-

ing Jurisdictions to endeavour to

reach mutual agreement on a sin-

gle Contracting Jurisdiction of

residence;

for the entirety of this Article not

to apply to its Covered Tax

Agreements that already address

cases where a person other than

an individual is a resident of

more than one Contracting Juris-

diction by requiring the compe-

tent authorities of the Contract-

ing Jurisdictions to endeavour to

reach mutual agreement on a sin-

gle Contracting Jurisdiction of

residence, and that set out the

treatment of that person under

the Covered Tax Agreement

where such an agreement cannot

be reached;

to replace the last sentence of

paragraph 1 with the following

text for the purposes of its Cov-

ered Tax Agreements: “In the ab-

sence of such agreement, such

person shall not be entitled to

any relief or exemption from tax

provided by the Covered Tax

Agreement.”;

for the entirety of this Article not

to apply to its Covered Tax

Agreements with Parties that

have made the reservation de-

scribed in subparagraph e).

nægtes, uden at de kontraherende

jurisdiktioners kompetente myn-

digheder pålægges at søge at

indgå en gensidig aftale om, i

hvilken kontraherende jurisdik-

tion den pågældende er hjemme-

hørende,

ikke at anvende artiklen som hel-

hed på de af sine omfattede skat-

teaftaler, som allerede indeholder

regler om tilfælde, hvor en ikke-

fysisk person er hjemmehørende

i mere end én kontraherende ju-

risdiktion, sådan at de kontrahe-

rende jurisdiktioners kompetente

myndigheder pålægges at søge at

indgå en gensidig aftale om, i

hvilken kontraherende jurisdik-

tion den pågældende er hjemme-

hørende, og som fastsætter, hvor-

dan en sådan person behandles,

hvis en sådan aftale ikke kan ind-

gås,

at erstatte den sidste sætning i

stk. 1 med følgende tekst ved an-

vendelsen af omfattede skatteaf-

taler: ”I fravær af en sådan aftale

er en sådan person ikke berettiget

til nogen lempelse eller skattefri-

tagelse, som den omfattede skat-

teaftale giver mulighed for.”,

ikke at anvende artiklen som hel-

hed på sine omfattede skatteafta-

ler med parter, som har taget for-

behold som nævnt i litra e.

Each Party that has not made a reser-

vation described in subparagraph a) of para-

graph 3 shall notify the Depositary of

whether each of its Covered Tax Agreements

contains a provision described in paragraph

2 that is not subject to a reservation under

subparagraphs b) through d) of paragraph 3,

Hver part, som ikke har taget forbe-

hold som nævnt i stk. 3, litra a, skal notifi-

cere depositaren om, hvorvidt hver af dens

omfattede skatteaftaler indeholder en be-

stemmelse som nævnt i stk. 2, som ikke er

omfattet af forbehold efter stk. 3, litra b-d,

og i så fald angive artikel og stykke i hver

and if so, the article and paragraph number

of each such provision. Where all Contract-

ing Jurisdictions have made such a notifica-

tion with respect to a provision of a Covered

Tax Agreement, that provision shall be re-

placed by the provisions of paragraph 1. In

other cases, paragraph 1 shall supersede the

provisions of the Covered Tax Agreement

only to the extent that those provisions are

incompatible with paragraph 1.

Article 5

Application of Methods for Elimination of

Double Taxation

A Party may choose to apply either

paragraphs 2 and 3 (Option A), paragraphs 4

and 5 (Option B), or paragraphs 6 and 7 (Op-

tion C), or may choose to apply none of the

Options. Where each Contracting Jurisdic-

tion to a Covered Tax Agreement chooses a

different Option (or where one Contracting

Jurisdiction chooses to apply an Option and

the other chooses to apply none of the Op-

tions), the Option chosen by each Contract-

ing Jurisdiction shall apply with respect to its

own residents.

sådan bestemmelse. Når alle kontraherende

jurisdiktioner har foretaget en sådan notifika-

tion med hensyn til en bestemmelse i en om-

fattet skatteaftale, erstattes denne bestem-

melse af bestemmelserne i stk. 1. I andre til-

fælde erstatter stk. 1 kun bestemmelserne i

den omfattede skatteaftale i det omfang, at

disse bestemmelser ikke er forenelige med

stk. 1.

Artikel 5

Anvendelse af metoder for ophævelse af

dobbeltbeskatning

En part kan vælge at anvende enten

stk. 2 og 3 (valgmulighed A), stk. 4 og 5

(valgmulighed B) eller stk. 6 og 7 (valgmu-

lighed C), eller kan vælge ikke at anvende

nogen af mulighederne. Hvis de kontrahe-

rende jurisdiktioner, der har indgået en om-

fattet skatteaftale, hver især vælger forskel-

lige muligheder (eller hvis en kontraherende

jurisdiktion vælger at anvende en mulighed,

og den anden vælger ikke at anvende nogen

af mulighederne), finder den mulighed, som

de kontraherende jurisdiktioner hver især har

valgt, anvendelse på personer, der er hjem-

mehørende i den pågældende jurisdiktion.

Valgmulighed A

Bestemmelser i en omfattet skatteaf-

tale, som ellers ville fritage indkomst erhver-

vet eller formue ejet af en person, som er

hjemmehørende i en kontraherende jurisdik-

tion, for beskatning i denne kontraherende

jurisdiktion ved ophævelse af dobbeltbeskat-

ning, finder ikke anvendelse, hvis den anden

kontraherende jurisdiktion anvender bestem-

melserne i den omfattede skatteaftale til at

fritage sådan indkomst eller formue for be-

skatning eller til at begrænse den sats, som

sådan indkomst eller formue kan beskattes

efter. I sidstnævnte tilfælde skal den først-

nævnte kontraherende jurisdiktion give fra-

drag i den pågældende persons indkomstskat

eller formueskat svarende til den skat, der er

betalt i den anden kontraherende jurisdik-

tion. Sådant fradrag kan dog ikke overstige

Option A

Provisions of a Covered Tax Agree-

ment that would otherwise exempt income

derived or capital owned by a resident of a

Contracting Jurisdiction from tax in that

Contracting Jurisdiction for the purpose of

eliminating double taxation shall not apply

where the other Contracting Jurisdiction ap-

plies the provisions of the Covered Tax

Agreement to exempt such income or capital

from tax or to limit the rate at which such in-

come or capital may be taxed. In the latter

case, the first-mentioned Contracting Juris-

diction shall allow as a deduction from the

tax on the income or capital of that resident

an amount equal to the tax paid in that other

Contracting Jurisdiction. Such deduction

shall not, however, exceed that part of the

tax, as computed before the deduction is

given, which is attributable to such items of

income or capital which may be taxed in that

other Contracting Jurisdiction.

Paragraph 2 shall apply to a Covered

Tax Agreement that would otherwise require

a Contracting Jurisdiction to exempt income

or capital described in that paragraph.

den del af skatten som beregnet inden fradra-

get er givet, der kan henføres til den ind-

komst eller formue, som kan beskattes i den

anden kontraherende jurisdiktion.

Stk. 2 finder anvendelse på en omfattet

skatteaftale, som ellers ville pålægge en kon-

traherende jurisdiktion at fritage indkomst

eller formue som nævnt i det pågældende

stykke.

Valgmulighed B

Bestemmelser i en omfattet skatteaf-

tale, som ellers ville fritage indkomst erhver-

vet af en person, som er hjemmehørende i en

kontraherende jurisdiktion, for beskatning i

denne kontraherende jurisdiktion ved ophæ-

velse af dobbeltbeskatning, fordi sådan ind-

komst betragtes som udbytte af denne kon-

traherende jurisdiktion, finder ikke anven-

delse, hvis sådan indkomst efter lovgivnin-

gen i den anden kontraherende jurisdiktion

er fradragsberettiget ved opgørelsen af den

skattepligtige fortjeneste for en person, som

er hjemmehørende i denne anden kontrahe-

rende jurisdiktion. I så fald skal den først-

nævnte kontraherende jurisdiktion give fra-

drag i den pågældende persons indkomstskat

svarende til den skat, der er betalt i den an-

den kontraherende jurisdiktion. Sådant fra-

drag kan dog ikke overstige den del af skat-

ten som beregnet inden fradraget er givet,

der kan henføres til den indkomst, som kan

beskattes i den anden kontraherende jurisdik-

tion.

Stk. 4 finder anvendelse på en omfattet

skatteaftale, som ellers ville pålægge en kon-

traherende jurisdiktion at fritage indkomst

som nævnt i det pågældende stykke.

Option B

Provisions of a Covered Tax Agree-

ment that would otherwise exempt income

derived by a resident of a Contracting Juris-

diction from tax in that Contracting Jurisdic-

tion for the purpose of eliminating double

taxation because such income is treated as a

dividend by that Contracting Jurisdiction

shall not apply where such income gives rise

to a deduction for the purpose of determining

the taxable profits of a resident of the other

Contracting Jurisdiction under the laws of

that other Contracting Jurisdiction. In such

case, the first-mentioned Contracting Juris-

diction shall allow as a deduction from the

tax on the income of that resident an amount

equal to the income tax paid in that other

Contracting Jurisdiction. Such deduction

shall not, however, exceed that part of the in-

come tax, as computed before the deduction

is given, which is attributable to such income

which may be taxed in that other Contracting

Jurisdiction.

Paragraph 4 shall apply to a Covered

Tax Agreement that would otherwise require

a Contracting Jurisdiction to exempt income

described in that paragraph.

Option C

Valgmulighed C

Where a resident of a Contract-

Når en person, som er hjemme-

ing Jurisdiction derives income

hørende i en kontraherende juris-

or owns capital which may be

diktion, erhverver indkomst eller

taxed in the other Contracting Ju-

ejer formue, som efter bestem-

risdiction in accordance with the

melserne i en omfattet skatteaf-

provisions of a Covered Tax

tale kan beskattes i den anden

Agreement (except to the extent

that these provisions allow taxa-

tion by that other Contracting Ju-

risdiction solely because the in-

come is also income derived by a

resident of that other Contracting

Jurisdiction), the first-mentioned

Contracting Jurisdiction shall al-

low:

kontraherende jurisdiktion (bort-

set fra tilfælde, hvor disse be-

stemmelser alene muliggør be-

skatning i den anden kontrahe-

rende jurisdiktion, fordi indkom-

sten også er indkomst erhvervet

af en person, der er hjemmehø-

rende i denne anden kontrahe-

rende jurisdiktion), skal den

førstnævnte kontraherende juris-

diktion give

fradrag i den pågældende

persons indkomstskat sva-

rende til den indkomstskat,

der er betalt i den anden

kontraherende jurisdiktion,

fradrag i den pågældende

persons formueskat sva-

rende til den formueskat,

der er betalt i den anden

kontraherende jurisdiktion.

as a deduction from the tax

on the income of that resi-

dent, an amount equal to

the income tax paid in that

other Contracting Jurisdic-

tion;

as a deduction from the tax

on the capital of that resi-

dent, an amount equal to

the capital tax paid in that

other Contracting Jurisdic-

tion.

ii)

Such deduction shall not, how-

ever, exceed that part of the in-

come tax or capital tax, as com-

puted before the deduction is

given, which is attributable to

the income or the capital which

may be taxed in that other Con-

tracting Jurisdiction.

Where in accordance with any

provision of the Covered Tax

Agreement income derived or

capital owned by a resident of a

Contracting Jurisdiction is ex-

empt from tax in that Contract-

ing Jurisdiction, such Contract-

ing Jurisdiction may neverthe-

less, in calculating the amount of

tax on the remaining income or

capital of such resident, take into

account the exempted income or

capital.

Sådant fradrag kan dog ikke

overstige den del af indkomst-

skatten eller formueskatten som

beregnet inden fradraget er givet,

der kan henføres til den indkomst

eller formue, som kan beskattes i

den anden kontraherende juris-

diktion.

Når indkomst erhvervet eller for-

mue ejet af en person, som er

hjemmehørende i en kontrahe-

rende jurisdiktion, er fritaget for

beskatning i denne kontrahe-

rende jurisdiktion efter bestem-

melserne i den omfattede skatte-

aftale, kan denne kontraherende

jurisdiktion tage hensyn til den

fritagne indkomst eller formue

ved beregningen af skatten af

den resterende indkomst eller

formue for en sådan person.

Paragraph 6 shall apply in place of

provisions of a Covered Tax Agreement that,

for purposes of eliminating double taxation,

require a Contracting Jurisdiction to exempt

from tax in that Contracting Jurisdiction in-

come derived or capital owned by a resident

of that Contracting Jurisdiction which, in ac-

cordance with the provisions of the Covered

Tax Agreement, may be taxed in the other

Contracting Jurisdiction.

A Party that does not choose to apply

an Option under paragraph 1 may reserve the

right for the entirety of this Article not to ap-

ply with respect to one or more identified

Covered Tax Agreements (or with respect to

all of its Covered Tax Agreements).

A Party that does not choose to apply

Option C may reserve the right, with respect

to one or more identified Covered Tax

Agreements (or with respect to all of its

Covered Tax Agreements), not to permit the

other Contracting Jurisdiction(s) to apply

Option C.

10. Each Party that chooses to apply an

Option under paragraph 1 shall notify the

Depositary of its choice of Option. Such no-

tification shall also include:

in the case of a Party that

chooses to apply Option A, the

list of its Covered Tax Agree-

ments which contain a provision

described in paragraph 3, as well

as the article and paragraph num-

ber of each such provision;

in the case of a Party that

chooses to apply Option B, the

list of its Covered Tax Agree-

ments which contain a provision

described in paragraph 5, as well

as the article and paragraph num-

ber of each such provision;

Stk. 6 finder anvendelse i stedet for be-

stemmelser i en omfattet skatteaftale, der ved

ophævelse af dobbeltbeskatning pålægger en

kontraherende jurisdiktion at fritage ind-

komst erhvervet eller formue ejet af en per-

son, der er hjemmehørende i denne kontrahe-

rende jurisdiktion, for beskatning, når denne

indkomst eller formue efter bestemmelserne

i den omfattede skatteaftale kan beskattes i

den anden kontraherende jurisdiktion.

En part, som ikke vælger at anvende en

valgmulighed efter stk. 1, kan forbeholde sig

ret til ikke at anvende artiklen som helhed på

en eller flere omfattede skatteaftaler, som er

nærmere angivet, (eller på alle sine omfat-

tede skatteaftaler).

En part, som ikke vælger at anvende

valgmulighed C, kan for en eller flere omfat-

tede skatteaftaler, som er nærmere angivet,

(eller for alle sine omfattede skatteaftaler)

forbeholde sig ret til ikke at tillade den an-

den eller de andre kontraherende jurisdik-

tion(er) at anvende valgmulighed C.

10. Hver part, som vælger at anvende en

valgmulighed efter stk. 1, skal notificere de-

positaren om den valgte mulighed. En sådan

notifikation skal også indeholde

når en part vælger at anvende

valgmulighed A, en liste over

dens omfattede skatteaftaler, som

indeholder en bestemmelse som

nævnt i stk. 3, med angivelse af

artikel og stykke for hver sådan

bestemmelse,

når en part vælger at anvende

valgmulighed B, en liste over

dens omfattede skatteaftaler, som

indeholder en bestemmelse som

nævnt i stk. 5, med angivelse af

artikel og stykke for hver sådan

bestemmelse,

in the case of a Party that

chooses to apply Option C, the

list of its Covered Tax Agree-

ments which contain a provision

described in paragraph 7, as well

as the article and paragraph num-

ber of each such provision.

når en part vælger at anvende

valgmulighed C, en liste over

dens omfattede skatteaftaler, som

indeholder en bestemmelse som

nævnt i stk. 7, med angivelse af

artikel og stykke for hver sådan

bestemmelse.

An Option shall apply with respect to a pro-

vision of a Covered Tax Agreement only

where the Party that has chosen to apply that

Option has made such a notification with re-

spect to that provision.

PART III.

TREATY ABUSE

Article 6

Purpose of a Covered Tax Agreement

A Covered Tax Agreement shall be

modified to include the following preamble

text:

“Intending

to eliminate double taxation

with respect to the taxes covered by

this agreement without creating oppor-

tunities for non-taxation or reduced

taxation through tax evasion or avoid-

ance (including through treaty-shop-

ping arrangements aimed at obtaining

reliefs provided in this agreement for

the indirect benefit of residents of third

jurisdictions),”.

En valgmulighed finder kun anvendelse på

en bestemmelse i en omfattet skatteaftale,

når den part, der har valgt denne mulighed,

har foretaget en sådan notifikation med hen-

syn til denne bestemmelse.

DEL III.

MISBRUG AF AFTALER

Artikel 6

Formål med en omfattet skatteaftale

En omfattet skatteaftale skal ændres,

således at den kommer til at indeholde føl-

gende præambel:

“Der har til hensigt at ophæve dobbelt-

beskatning for så vidt angår skatter,

som er omfattet af denne overens-

komst, uden at skabe muligheder for

ikke-beskatning eller nedsat beskat-

ning gennem skatteunddragelse eller

skatteomgåelse (herunder gennem util-

sigtet anvendelse af skatteaftaler med

henblik på at opnå de lempelser, som

denne overenskomst giver adgang til,

til indirekte fordel for personer, som er

hjemmehørende i tredje-jurisdiktio-

ner),”.

2. Teksten som nævnt i stk. 1 skal indsæt-

tes i en omfattet skatteaftale i stedet for eller

i fravær af en præambel i den omfattede

skatteaftale, der omtaler en hensigt til at op-

hæve dobbeltbeskatning, uanset om ordlyden

også omtaler hensigten om ikke at skabe mu-

lighed for ikke-beskatning eller nedsat be-

skatning.

The text described in paragraph 1 shall

be included in a Covered Tax Agreement in

place of or in the absence of preamble lan-

guage of the Covered Tax Agreement refer-

ring to an intent to eliminate double taxation,

whether or not that language also refers to

the intent not to create opportunities for non-

taxation or reduced taxation.

A Party may also choose to include the

following preamble text with respect to its

Covered Tax Agreements that do not contain

preamble language referring to a desire to

develop an economic relationship or to en-

hance co-operation in tax matters:

“Desiring to further develop their eco-

nomic relationship and to enhance

their co-operation in tax matters,”.

A Party may reserve the right for para-

graph 1 not to apply to its Covered Tax

Agreements that already contain preamble

language describing the intent of the Con-

tracting Jurisdictions to eliminate double tax-

ation without creating opportunities for non-

taxation or reduced taxation, whether that

language is limited to cases of tax evasion or

avoidance (including through treaty-shop-

ping arrangements aimed at obtaining reliefs

provided in the Covered Tax Agreement for

the indirect benefit of residents of third juris-

dictions) or applies more broadly.

3. En part kan også vælge at indsætte føl-

gende præambel med hensyn til sine omfat-

tede skatteaftaler, som ikke indeholder en

præambel, der omtaler et ønske om at ud-

vikle økonomisk forbindelser eller at styrke

samarbejde om skatteforhold:

“Som ønsker yderligere at udvikle de-

res økonomiske forbindelser og at

styrke deres samarbejde om skattefor-

hold,”.

En part kan forbeholde sig ret til ikke

at anvende stk. 1 på sine omfattede skatteaf-

taler, som allerede indeholder en præambel,

der angiver de kontraherende jurisdiktioners

hensigt om at ophæve dobbeltbeskatning

uden at skabe muligheder for ikke-beskat-

ning eller nedsat beskatning, uanset om ord-

lyden begrænser sig til sager om skatteund-

dragelse eller skatteomgåelse (herunder gen-

nem utilsigtet anvendelse af skatteaftaler

med henblik på at opnå de lempelser, som

denne overenskomst giver adgang til, til in-

direkte fordel for personer, som er hjemme-

hørende i tredje-jurisdiktioner), eller om ord-

lyden gælder mere bredt.

Hver part skal notificere depositaren

om, hvorvidt hver af dens omfattede skatte-

aftaler, bortset fra dem, der falder inden for

et forbehold efter stk. 4, indeholder en præ-

ambel med en ordlyd som nævnt i stk. 2 og i

så fald med angivelse af teksten i det rele-

vante præambulære stykke. Når alle kontra-

herende jurisdiktioner har foretaget en sådan

notifikation med hensyn til præambelens

ordlyd, skal denne ordlyd erstattes af teksten

som nævnt i stk. 1. I andre tilfælde skal tek-

sten som nævnt i stk. 1 medtages i tillæg til

ordlyden af den gældende præambel.

Hver part, der vælger at anvende stk. 3,

skal notificere depositaren om dens valg. En

sådan notifikation skal også omfatte en liste

over dens omfattede skatteaftaler, som ikke

allerede indeholder en præambel med en

Each Party shall notify the Depositary

of whether each of its Covered Tax Agree-

ments, other than those that are within the

scope of a reservation under paragraph 4,

contains preamble language described in par-

agraph 2, and if so, the text of the relevant

preambular paragraph. Where all Contract-

ing Jurisdictions have made such a notifica-

tion with respect to that preamble language,

such preamble language shall be replaced by

the text described in paragraph 1. In other

cases, the text described in paragraph 1 shall

be included in addition to the existing pre-

amble language.

Each Party that chooses to apply para-

graph 3 shall notify the Depositary of its

choice. Such notification shall also include

the list of its Covered Tax Agreements that

do not already contain preamble language re-

ferring to a desire to develop an economic

relationship or to enhance co-operation in

tax matters. The text described in paragraph

3 shall be included in a Covered Tax Agree-

ment only where all Contracting Jurisdic-

tions have chosen to apply that paragraph

and have made such a notification with re-

spect to the Covered Tax Agreement.

Article 7

Prevention of Treaty Abuse

Notwithstanding any provisions of a

Covered Tax Agreement, a benefit under the

Covered Tax Agreement shall not be granted

in respect of an item of income or capital if it

is reasonable to conclude, having regard to

all relevant facts and circumstances, that ob-

taining that benefit was one of the principal

purposes of any arrangement or transaction

that resulted directly or indirectly in that

benefit, unless it is established that granting

that benefit in these circumstances would be

in accordance with the object and purpose of

the relevant provisions of the Covered Tax

Agreement.

Paragraph 1 shall apply in place of or

in the absence of provisions of a Covered

Tax Agreement that deny all or part of the

benefits that would otherwise be provided

under the Covered Tax Agreement where the

principal purpose or one of the principal pur-

poses of any arrangement or transaction, or

of any person concerned with an arrange-

ment or transaction, was to obtain those ben-

efits.

A Party that has not made the reserva-

tion described in subparagraph a) of para-

graph 15 may also choose to apply paragraph

4 with respect to its Covered Tax Agree-

ments.

ordlyd, som omtaler et ønske om at udvikle

en økonomisk forbindelse eller at styrke

samarbejde om skatteforhold. Teksten som

nævnt i stk. 3 skal kun medtages i en omfat-

tet skatteaftale, når alle kontraherende juris-

diktioner har valgt at anvende dette stykke

og har foretaget en sådan notifikation med

hensyn til den omfattede skatteaftale.

Artikel 7

Forhindring af misbrug af aftaler

Uanset de øvrige bestemmelser i en

omfattet skatteaftale gives der ikke fordele

efter den omfattede skatteaftale med hensyn

til indkomst eller formue, hvis det i betragt-

ning af alle relevante fakta og omstændighe-

der er rimeligt at antage, at opnåelse af

denne fordel var et af hovedformålene med

noget arrangement eller nogen transaktion,

som direkte eller indirekte medførte denne

fordel, medmindre det godtgøres, at opnåelse

af denne fordel under disse omstændigheder

ville være i overensstemmelse med genstan-

den for og formålet med de relevante be-

stemmelser i den omfattede skatteaftale.

Stk. 1 finder anvendelse i stedet for el-

ler i fravær af bestemmelser i en omfattet

skatteaftale, som helt eller delvis afskærer

adgangen til de fordele, der ellers ville kunne

opnås efter den omfattede skatteaftale, når

hovedformålet eller et af hovedformålene

med noget arrangement eller nogen transak-

tion, eller for en person involveret i et arran-

gement eller en transaktion, var at opnå disse

fordele.

En part, som ikke har taget forbehold

som nævnt i stk. 15, litra a, kan også vælge

at anvende stk. 4 med hensyn til sine omfat-

tede skatteaftaler.

Where a benefit under a Covered Tax

Når en fordel efter en omfattet skatte-

Agreement is denied to a person under provi- aftale afslås over for en person efter bestem-

sions of the Covered Tax Agreement (as it

melser i den omfattede skatteaftale (som

may be modified by this Convention) that

deny all or part of the benefits that would

otherwise be provided under the Covered

Tax Agreement where the principal purpose

or one of the principal purposes of any ar-

rangement or transaction, or of any person

concerned with an arrangement or transac-

tion, was to obtain those benefits, the compe-

tent authority of the Contracting Jurisdiction

that would otherwise have granted this bene-

fit shall nevertheless treat that person as be-

ing entitled to this benefit, or to different

benefits with respect to a specific item of in-

come or capital, if such competent authority,

upon request from that person and after con-

sideration of the relevant facts and circum-

stances, determines that such benefits would

have been granted to that person in the ab-

sence of the transaction or arrangement. The

competent authority of the Contracting Juris-

diction to which a request has been made un-

der this paragraph by a resident of the other

Contracting Jurisdiction shall consult with

the competent authority of that other Con-

tracting Jurisdiction before rejecting the re-

quest.

Paragraph 4 shall apply to provisions

of a Covered Tax Agreement (as it may be

modified by this Convention) that deny all or

part of the benefits that would otherwise be

provided under the Covered Tax Agreement

where the principal purpose or one of the

principal purposes of any arrangement or

transaction, or of any person concerned with

an arrangement or transaction, was to obtain

those benefits.

A Party may also choose to apply the

provisions contained in paragraphs 8 through

13 (hereinafter referred to as the “Simplified

Limitation on Benefits Provision”) to its

Covered Tax Agreements by making the no-

tification described in subparagraph c) of

paragraph 17. The Simplified Limitation on

Benefits Provision shall apply with respect

to a Covered Tax Agreement only where all

denne måtte være ændret ved denne konven-

tion), som helt eller delvist afskærer de for-

dele, som ellers ville blive givet efter den

omfattede skatteaftale, når hovedformålet el-

ler et af hovedformålene med noget arrange-

ment eller nogen transaktion, eller for en

person involveret i et arrangement eller en

transaktion, var at opnå disse fordele, skal

den kontraherende jurisdiktions kompetente

myndighed, som ellers skulle have givet

denne fordel, alligevel anse denne person for

at være berettiget til denne fordel eller til an-

dre fordele med hensyn til en bestemt ind-

komst eller formue, hvis denne kompetente

myndighed efter anmodning fra den pågæl-

dende person og efter at have taget de rele-

vante fakta og omstændigheder i betragtning

bestemmer, at sådanne fordele ville være

blevet givet til denne person i fravær af

transaktionen eller arrangementet. Den kon-

traherende jurisdiktions kompetente myndig-

hed, til hvilken en anmodning efter dette

stykke er fremsat af en person, som er hjem-

mehørende i den anden kontraherende juris-

diktion, skal konsultere den anden kontrahe-

rende jurisdiktions kompetente myndighed,

inden anmodningen afslås.

Stk. 4 finder anvendelse på bestemmel-

ser i en omfattet skatteaftale (som denne

måtte være ændret ved denne konvention),

som helt eller delvist afskærer de fordele,

som ellers ville blive givet efter den omfat-

tede skatteaftale, når hovedformålet eller et

af hovedformålene med noget arrangement

eller nogen transaktion, eller for en person

involveret i et arrangement eller en transak-

tion, var at opnå disse fordele.

En part kan også vælge at anvende be-

stemmelserne i stk. 8-13 (herefter omtalt

som ”den forenklede bestemmelse om be-

grænsning af fordele”) på sine omfattede

skatteaftaler ved at foretage en notifikation

som nævnt i stk. 17, litra c. Den forenklede

bestemmelse om begrænsning af fordele skal

kun gælde for en omfattet skatteaftale, når

Contracting Jurisdictions have chosen to ap-

ply it.

In cases where some but not all of the

Contracting Jurisdictions to a Covered Tax

Agreement choose to apply the Simplified

Limitation on Benefits Provision pursuant to

paragraph 6, then, notwithstanding the provi-

sions of that paragraph, the Simplified Limi-

tation on Benefits Provision shall apply with

respect to the granting of benefits under the

Covered Tax Agreement:

by all Contracting Jurisdictions,

if all of the Contracting Jurisdic-

tions that do not choose pursuant

to paragraph 6 to apply the Sim-

plified Limitation on Benefits

Provision agree to such applica-

tion by choosing to apply this

subparagraph and notifying the

Depositary accordingly; or

only by the Contracting Jurisdic-

tions that choose to apply the

Simplified Limitation on Bene-

fits Provision, if all of the Con-

tracting Jurisdictions that do not

choose pursuant to paragraph 6

to apply the Simplified Limita-

tion on Benefits Provision agree

to such application by choosing

to apply this subparagraph and

notifying the Depositary accord-

ingly.

alle kontraherende jurisdiktioner har valgt at

anvende den.

I tilfælde hvor nogle, men ikke alle,

kontraherende jurisdiktioner i en omfattet

skatteaftale vælger at anvende den forenk-

lede bestemmelse om begrænsning af fordele

efter stk. 6, anvendes den forenklede bestem-

melse om begrænsning af fordele uanset be-

stemmelserne i det nævnte stykke ved tilde-

ling af fordele efter den omfattede skatteaf-

tale

af alle kontraherende jurisdiktio-

ner, hvis samtlige de kontrahe-

rende jurisdiktioner, som ikke

vælger at anvende den forenk-

lede bestemmelse om begræns-

ning af fordele efter stk. 6, til-

slutter sig en sådan anvendelse

ved at vælge at anvende dette

litra og notificere depositaren i

overensstemmelse hermed, eller

kun af de kontraherende jurisdik-

tioner, som vælger at anvende

den forenklede bestemmelse om

begrænsning af fordele, hvis

samtlige de kontraherende juris-

diktioner, som ikke vælger at an-

vende den forenklede bestem-

melse om begrænsning af fordele

efter stk. 6, tilslutter sig en sådan

anvendelse ved at vælge at an-

vende dette litra og notificere de-

positaren i overensstemmelse

hermed.

Simplified Limitation on Benefits Provision

Except as otherwise provided in the

Simplified Limitation on Benefits Provision,

a resident of a Contracting Jurisdiction to a

Covered Tax Agreement shall not be entitled

to a benefit that would otherwise be ac-

corded by the Covered Tax Agreement, other

Den forenklede bestemmelse om begræns-

ning af fordele

Medmindre andet følger af den forenk-

lede bestemmelse om begrænsning af for-

dele, er en person, der er hjemmegørende i

en kontraherende jurisdiktion, som har ind-

gået en omfattet skatteaftale, ikke berettiget

til en fordel, som ellers ville blive givet efter

than a benefit under provisions of the Cov-

ered Tax Agreement:

which determine the residence of

a person other than an individual

which is a resident of more than

one Contracting Jurisdiction by

reason of provisions of the Cov-

ered Tax Agreement that define a

resident of a Contracting Juris-

diction;

den omfattede skatteaftale, bortset fra en for-

del efter bestemmelserne i den omfattede

skatteaftale

som fastsætter regler om, hvor en

ikke-fysisk person er hjemmehø-

rende, når denne person er hjem-

mehørende i mere end en kontra-

herende jurisdiktion efter be-

stemmelserne i den omfattede

skatteaftale, som definerer en

person, som er hjemmehørende i

en kontraherende jurisdiktion,

som bestemmer, at en kontrahe-

rende jurisdiktion skal foretage

en tilsvarende regulering over for

et foretagende i denne kontrahe-

rende jurisdiktion, når den anden

kontraherende jurisdiktion i før-

ste omgang i overensstemmelse

med den omfattede skatteaftale

har foretaget en regulering af det

skattebeløb, der i den først-

nævnte kontraherende jurisdik-

tion pålægges et forbundet fore-

tagendes fortjeneste, eller

som giver mulighed for, at perso-

ner, som er hjemmehørende i en

kontraherende jurisdiktion, kan

anmode om, at den kompetente

myndighed i denne kontrahe-

rende jurisdiktion undersøger sa-

ger om beskatning, som ikke er i

overensstemmelse med den om-

fattede skatteaftale,

which provide that a Contracting

Jurisdiction will grant to an en-

terprise of that Contracting Juris-

diction a corresponding adjust-

ment following an initial adjust-

ment made by the other Contact-

ing Jurisdiction, in accordance

with the Covered Tax Agree-

ment, to the amount of tax

charged in the first-mentioned

Contracting Jurisdiction on the

profits of an associated enter-

prise; or

which allow residents of a Con-

tracting Jurisdiction to request

that the competent authority of

that Contracting Jurisdiction con-

sider cases of taxation not in ac-

cordance with the Covered Tax

Agreement,

unless such resident is a “qualified person”,

as defined in paragraph 9 at the time that the

benefit would be accorded.

A resident of a Contracting Jurisdic-

tion to a Covered Tax Agreement shall be a

qualified person at a time when a benefit

would otherwise be accorded by the Covered

medmindre en sådan hjemmehørende person

er en “kvalificeret person” som defineret i

stk. 9 på det tidspunkt, hvor fordelen skulle

gives.

En person, der er hjemmehørende i en

kontraherende jurisdiktion, som har indgået

en omfattet skatteaftale, er en kvalificeret

person på det tidspunkt, hvor fordelen ellers

skulle gives efter den omfattede skatteaftale,

Tax Agreement if, at that time, the resident

is:

an individual;

that Contracting Jurisdiction, or a

political subdivision or local au-

thority thereof, or an agency or

instrumentality of any such Con-

tracting Jurisdiction, political

subdivision or local authority;

hvis den hjemmehørende person på dette

tidspunkt er

en fysisk person,

denne kontraherende jurisdiktion

eller en dertil hørende politisk

underafdeling eller lokal myn-

dighed eller et organ tilhørende

nogen sådan kontraherende juris-

diktion, politisk underafdeling

eller lokal myndighed,

et selskab eller anden enhed, når

hovedklassen af dens aktier re-

gelmæssigt handles på en eller

flere anerkendte fondsbørser,

en ikke-fysisk person, som

er en non-profit organisa-

tion af en kategori, som er

aftalt mellem de kontrahe-

rende jurisdiktioner gen-

nem udveksling af diplo-

matiske noter, eller

er en enhed eller et arran-

gement, som er etableret i

denne kontraherende juris-

diktion, og som behandles

som en selvstændig person

efter skattelovgivningen i

denne kontraherende juris-

diktion, og

som er etableret og

udelukkende eller

næsten udelukkende

drives med henblik

på at administrere

pensionsydelser eller

at stille sådanne ydel-

ser og dertil hørende

fordele til rådighed

for fysiske personer,

og som er reguleret

a company or other entity, if the

principal class of its shares is

regularly traded on one or more

recognised stock exchanges;

a person, other than an individ-

ual, that:

is a non-profit organisation

of a type that is agreed to

by the Contracting Juris-

dictions through an ex-

change of diplomatic

notes; or

is an entity or arrangement

established in that Con-

tracting Jurisdiction that is

treated as a separate person

under the taxation laws of

that Contracting Jurisdic-

tion and:

that is established

and operated exclu-

sively or almost ex-

clusively to adminis-

ter or provide retire-

ment benefits and an-

cillary or incidental

benefits to individu-

als and that is regu-

lated as such by that

ii)

Contracting Jurisdic-

tion or one of its po-

litical subdivisions or

local authorities; or

som et sådant af

denne kontraherende

jurisdiktion eller en

af dens politiske un-

derafdelinger eller

lokale myndigheder,

eller

som er etableret og

udelukkende eller

næsten udelukkende

drives med henblik

på at investere midler

til fordel for enheder

eller arrangementer

som nævnt i punkt A,

that is established

and operated exclu-

sively or almost ex-

clusively to invest

funds for the benefit

of entities or arrange-

ments referred to in

subdivision A);

a person other than an individual,

if, on at least half the days of a

twelve-month period that in-

cludes the time when the benefit

would otherwise be accorded,

persons who are residents of that

Contracting Jurisdiction and that

are entitled to benefits of the

Covered Tax Agreement under

subparagraphs a) to d) own, di-

rectly or indirectly, at least 50

per cent of the shares of the per-

son.

A resident of a Contracting Juris- 10.

diction to a Covered Tax Agree-

ment will be entitled to benefits

of the Covered Tax Agreement

with respect to an item of income

derived from the other Contract-

ing Jurisdiction, regardless of

whether the resident is a quali-

fied person, if the resident is en-

gaged in the active conduct of a

business in the first-mentioned

Contracting Jurisdiction, and the

income derived from the other

Contracting Jurisdiction ema-

nates from, or is incidental to,

that business. For purposes of the

en ikke-fysisk person, når perso-

ner, som er hjemmehørende i

denne kontraherende jurisdik-

tion, og som er berettigede til

fordele efter den omfattede skat-

teaftale efter litra a-d, direkte el-

ler indirekte ejer mindst 50 pct.

af aktierne i personen i mindst

halvdelen af en 12-månedersperi-

ode, der omfatter det tidspunkt,

hvor fordelen ellers skulle gives.

10.

En person, som er hjemmehø-

rende i en kontraherende juris-

diktion, som har indgået en om-

fattet skatteaftale, er berettiget til

fordele efter den omfattede skat-

teaftale med hensyn til indkomst,

som erhverves fra den anden

kontraherende jurisdiktion, uan-

set om den pågældende er en

kvalificeret person, hvis den på-

gældende er involveret i aktiv er-

hvervsudøvelse i den førstnævnte

kontraherende jurisdiktion, og

indkomsten erhvervet fra den an-

den kontraherende jurisdiktion

hidrører fra eller har nær tilknyt-

ning til sådan virksomhed. Ved

Simplified Limitation on Bene-

fits Provision, the term “active

conduct of a business” shall not

include the following activities

or any combination thereof:

ii)

operating as a holding

company;

providing overall supervi-

sion or administration of a

group of companies;

providing group financing

(including cash pooling);

making or managing in-

vestments, unless these ac-

tivities are carried on by a

bank, insurance company

or registered securities

dealer in the ordinary

course of its business as

such.

anvendelsen af den forenklede

bestemmelse om begrænsning af

fordele omfatter udtrykket ”aktiv

erhvervsudøvelse” ikke følgende

aktiviteter eller nogen kombina-

tion deraf

ii)

drift som holdingselskab,

overordnet tilsyn med eller

administration af en gruppe

af selskaber,

koncernfinansiering (her-

under cash pooling), eller

investeringsvirksomhed,

medmindre disse aktivite-

ter udøves af en bank, et

forsikringsselskab eller en

registreret værdipapirhand-

ler som led i den alminde-

lige virksomhed.

iii)

iv)

If a resident of a Contracting Ju-

risdiction to a Covered Tax

Agreement derives an item of in-

come from a business activity

conducted by that resident in the

other Contracting Jurisdiction, or

derives an item of income arising

in the other Contracting Jurisdic-

tion from a connected person, the

conditions described in subpara-

graph a) shall be considered to

be satisfied with respect to such

item only if the business activity

carried on by the resident in the

first-mentioned Contracting Ju-

risdiction to which the item is re-

lated is substantial in relation to

the same activity or a comple-

mentary business activity carried

on by the resident or such con-

Hvis en person, der er hjemme-

hørende i en kontraherende juris-

diktion, som har indgået en om-

fattet skatteaftale, erhverver ind-

komst ved erhvervsvirksomhed

udøvet af den pågældende i den

anden kontraherende jurisdiktion

eller erhverver indkomst hidrø-

rende fra den anden kontrahe-

rende jurisdiktion fra en person,

som den pågældende er forbun-

det med, anses betingelserne som

nævnt i litra a kun for at være

opfyldt for sådan indkomst, hvis

erhvervsvirksomheden udøvet af

den pågældende i den først-

nævnte kontraherende jurisdik-

tion, hvortil indkomsten knytter

sig, er substantiel i forhold til

den samme virksomhed eller en

nected person in the other Con-

tracting Jurisdiction. Whether a

business activity is substantial

for the purposes of this subpara-

graph shall be determined based

on all the facts and circum-

stances.

supplerende erhvervsvirksom-

hed, som udøves af den pågæl-

dende eller en person, som er

forbundet med den pågældende, i

den anden kontraherende juris-

diktion. Det afgøres på grundlag

af alle fakta og omstændigheder,

om erhvervsvirksomhed ved an-

vendelsen af dette litra anses for

substantiel.

Ved anvendelsen af dette stykke

anses virksomhed udøvet af per-

soner, som er forbundet med en

person, der er hjemmehørende i

en kontraherende jurisdiktion,

som har indgået en omfattet skat-

teaftale, for at være udøvet af en

sådan hjemmehørende person.

c) For purposes of applying this para-

graph, activities conducted by con-

nected persons with respect to a

resident of a Contracting Jurisdic-

tion to a Covered Tax Agreement

shall be deemed to be conducted by

such resident.

11. A resident of a Contracting Jurisdic-

tion to a Covered Tax Agreement that is not

a qualified person shall also be entitled to a

benefit that would otherwise be accorded by

the Covered Tax Agreement with respect to

an item of income if, on at least half of the

days of any twelve-month period that in-

cludes the time when the benefit would oth-

erwise be accorded, persons that are equiva-

lent beneficiaries own, directly or indirectly,

at least 75 per cent of the beneficial interests

of the resident.

12. If a resident of a Contracting Jurisdic-

tion to a Covered Tax Agreement is neither a

qualified person pursuant to the provisions

of paragraph 9, nor entitled to benefits under

paragraph 10 or 11, the competent authority

of the other Contracting Jurisdiction may,

nevertheless, grant the benefits of the Cov-

ered Tax Agreement, or benefits with respect

to a specific item of income, taking into ac-

count the object and purpose of the Covered

Tax Agreement, but only if such resident

demonstrates to the satisfaction of such com-

petent authority that neither its establish-

ment, acquisition or maintenance, nor the

conduct of its operations, had as one of its

11. En person, som er hjemmehørende i en

kontraherende jurisdiktion, der har indgået

en omfattet skatteaftale, og som ikke er en

kvalificeret person, er også berettiget til en

fordel, der ellers ville blive givet efter den

omfattede skatteaftale med hensyn til sådan

indkomst, hvis personer, som er begunstiget

på samme måde, direkte eller indirekte ejer

mindst 75 pct. af de retmæssige andele i

mindst halvdelen af en 12-månedersperiode,

der omfatter det tidspunkt, hvor fordelen el-

lers skulle gives.

12. Er en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende jurisdiktion, som har ind-

gået en omfattet skatteaftale, hverken en

kvalificeret person efter bestemmelserne i

stk. 9, eller berettiget til fordele efter stk. 10

eller 11, kan den anden kontraherende juris-

diktions kompetente myndighed alligevel

give de fordele, der følger af den omfattede

skatteaftale, eller fordele med hensyn til en

bestemt indkomst, når der tages hensyn til

emnet for og formålet med den omfattede

skatteaftale, men kun når den pågældende

godtgør til denne kompetente myndigheds

tilfredshed, at hverken etableringen, erhver-

velsen eller opretholdelsen eller den måde,

principal purposes the obtaining of benefits

under the Covered Tax Agreement. Before

either granting or denying a request made

under this paragraph by a resident of a Con-

tracting Jurisdiction, the competent authority

of the other Contracting Jurisdiction to

which the request has been made shall con-

sult with the competent authority of the first-

mentioned Contracting Jurisdiction.

virksomheden udøves på, havde som et af

sine hovedformål at opnå fordele efter den

omfattede skatteaftale. Inden en anmodning

fremsat efter dette stykke af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende jurisdik-

tion, enten imødekommes eller afslås, skal

den anden kontraherende jurisdiktions kom-

petente myndighed, hvortil anmodningen er

fremsat, konsultere den førstnævnte kontra-

herende jurisdiktions kompetente myndig-

hed.

13. Ved anvendelsen af den forenklede be-

stemmelse om begrænsning af fordele

betyder udtrykket “anerkendt

fondsbørs”

enhver fondsbørs, som er

etableret, og som reguleres

som sådan efter lovgivnin-

gen i en af de kontrahe-

rende jurisdiktioner, og

enhver anden fondsbørs,

som de kontraherende ju-

risdiktioners kompetente

myndigheder træffer aftale

om,

13. For the purposes of the Simplified

Limitation on Benefits Provision:

the term “recognised stock ex-

change” means:

any stock exchange estab-

lished and regulated as

such under the laws of ei-

ther Contracting Jurisdic-

tion; and

any other stock exchange

agreed upon by the compe-

tent authorities of the Con-

tracting Jurisdictions;

ii)

the term “principal class of

shares” means the class or clas-

ses of shares of a company

which represents the majority of

the aggregate vote and value of

the company or the class or clas-

ses of beneficial interests of an

entity which represents in the ag-

gregate a majority of the aggre-

gate vote and value of the entity;

the term “equivalent beneficiary”

means any person who would be

entitled to benefits with respect

to an item of income accorded by

a Contracting Jurisdiction to a

Covered Tax Agreement under

betyder udtrykket “hovedklassen

af aktier” den klasse eller de

klasser af selskabsaktier, som re-

præsenterer majoriteten af de

samlede stemmer og den sam-

lede værdi i selskabet eller den

klasse eller de klasser af retmæs-

sige andele i en enhed, som sam-

let repræsenterer majoriteten af

de samlede stemmer og den sam-

lede værdi i enheden,

betyder udtrykket “begunstiget

på samme

måde” enhver person,

som med hensyn til en indkomst

ville være berettiget til fordele

givet af en kontraherende juris-

the domestic law of that Con-

tracting Jurisdiction, the Covered

Tax Agreement or any other in-

ternational instrument which are

equivalent to, or more favourable

than, benefits to be accorded to

that item of income under the

Covered Tax Agreement; for the

purposes of determining whether

a person is an equivalent benefi-

ciary with respect to dividends,

the person shall be deemed to

hold the same capital of the com-

pany paying the dividends as

such capital the company claim-

ing the benefit with respect to the

dividends holds;

with respect to entities that are

not companies, the term “shares”

means interests that are compara-

ble to shares;

two persons shall be “connected

persons” if one owns, directly or

indirectly, at least 50 per cent of

the beneficial interest in the other

(or, in the case of a company, at

least 50 per cent of the aggregate

vote and value of the company's

shares) or another person owns,

directly or indirectly, at least 50

per cent of the beneficial interest

(or, in the case of a company, at

least 50 per cent of the aggregate

vote and value of the company's

shares) in each person; in any

case, a person shall be connected

to another if, based on all the rel-

evant facts and circumstances,

one has control of the other or

both are under the control of the

same person or persons.

diktion, som har indgået en om-

fattet skatteaftale, i henhold til

denne kontraherende jurisdikti-

ons interne lovgivning, den om-

fattede skatteaftale eller noget

andet internationalt instrument,

når dette svarer til eller er mere

fordelagtigt end de fordele, der

gives indkomsten efter den om-

fattede skatteaftale. Ved afgørel-

sen af, om en person er begunsti-

get på samme måde med hensyn

til udbytter, anses personen for at

besidde den samme kapitalandel

i det selskab, der udbetaler ud-

byttet, som besiddes af det sel-

skab, der påberåber sig fordele

med hensyn til udbytterne,

for så vidt angår enheder, der

ikke er selskaber, betyder udtryk-

ket “aktier” interesser, der er

sammenlignelige med aktier,

to personer anses for at være

“forbundne personer”, hvis den

ene direkte eller indirekte ejer

mindst 50 pct. af den retmæssige

andel i den anden (eller, når der

er tale om et selskab, mindst 50

pct. af de samlede stemmer og

den samlede værdi af selskabets

aktier), eller en anden person di-

rekte eller indirekte ejer mindst

50 pct. af den retmæssige andel

(eller, når der er tale om et sel-

skab, mindst 50 pct. af de sam-

lede stemmer og den samlede

værdi af selskabets aktier) i hver

person. I alle tilfælde anses en

person for at være forbundet med

en anden, hvis den ene

–

når alle

relevante fakta og omstændighe-

der tages i betragtning

–

har kon-

trol over den anden, eller begge

er under kontrol af den samme

person eller de samme personer.

14. The Simplified Limitation on Benefits

Provision shall apply in place of or in the ab-

sence of provisions of a Covered Tax Agree-

ment that would limit the benefits of the

Covered Tax Agreement (or that would limit

benefits other than a benefit under the provi-

sions of the Covered Tax Agreement relating

to residence, associated enterprises or

non-discrimination or a benefit that is not re-

stricted solely to residents of a Contracting

Jurisdiction) only to a resident that qualifies

for such benefits by meeting one or more

categorical tests.

14. Den forenklede bestemmelse om be-

grænsning af fordele finder anvendelse i ste-

det for eller i fravær af bestemmelser i en

omfattet skatteaftale, som begrænser forde-

lene efter en omfattet skatteaftale (eller som

begrænser andre fordele end en fordel efter

bestemmelserne i den omfattede skatteaftale

med hensyn til hjemstedsforhold, forbundne

foretagender eller ikke-diskrimination eller

en fordel, som ikke begrænser sig udeluk-

kende til personer, som er hjemmehørende i

en kontraherende jurisdiktion) til kun at

gælde for en hjemmehørende person, som

opfylder kravene i en eller flere kategoriske

tests.

15.

En part kan forbeholde sig ret til

ikke at anvende stk. 1 på sine

omfattede skatteaftaler på det

grundlag, at den har til hensigt at

indføre en kombination af en de-

taljeret bestemmelse om be-

grænsning af fordele og enten

regler, der tager højde for gen-

nemstrømningsfinansierings-

strukturer, eller en hovedfor-

målstest, hvorved minimumstan-

darden for forhindring af mis-

brug af skatteaftaler efter

OECD/G20 BEPS-pakken opfyl-

des. I så fald skal de kontrahe-

rende jurisdiktioner søge at nå

frem til en gensidigt tilfredsstil-

lende løsning, som opfylder mi-

nimumstandarden,

ikke at anvende stk. 1 (og stk. 4

når en part har valgt at anvende

dette stykke) på sine omfattede

skatteaftaler, som allerede inde-

holder bestemmelser, der afskæ-

rer alle fordele, som ellers ville

blive givet efter en omfattet skat-

teaftale, når hovedformålet eller

et af hovedformålene med et ar-

rangement eller en transaktion,

eller for en person involveret i et

15.

A Party may reserve the right:

for paragraph 1 not to apply to its

Covered Tax Agreements on the

basis that it intends to adopt a

combination of a detailed limita-

tion on benefits provision and ei-

ther rules to address conduit fi-

nancing structures or a principal

purpose test, thereby meeting the

minimum standard for prevent-

ing treaty abuse under the

OECD/G20 BEPS package; in

such cases, the Contracting Juris-

dictions shall endeavour to reach

a mutually satisfactory solution

which meets the minimum stand-

ard;

for paragraph 1 (and paragraph

4, in the case of a Party that has

chosen to apply that paragraph)

not to apply to its Covered Tax

Agreements that already contain

provisions that deny all of the

benefits that would otherwise be

provided under the Covered Tax

Agreement where the principal

purpose or one of the principal

purposes of any arrangement or

transaction, or of any person

concerned with an arrangement

or transaction, was to obtain

those benefits;

for the Simplified Limitation on

Benefits Provision not to apply

to its Covered Tax Agreements

that already contain the provi-

sions described in paragraph 14.

arrangement eller en transaktion,

var at opnå disse fordele,

ikke at anvende den forenklede

bestemmelse om begrænsning af

fordele på sine omfattede skatte-

aftaler, som allerede indeholder

bestemmelser som nævnt i stk.

14.

16. Except where the Simplified Limita-

tion on Benefits Provision applies with re-

spect to the granting of benefits under a Cov-

ered Tax Agreement by one or more Parties

pursuant to paragraph 7, a Party that chooses

pursuant to paragraph 6 to apply the Simpli-

fied Limitation on Benefits Provision may

reserve the right for the entirety of this Arti-

cle not to apply with respect to its Covered

Tax Agreements for which one or more of

the other Contracting Jurisdictions has not

chosen to apply the Simplified Limitation on

Benefits Provision. In such cases, the Con-

tracting Jurisdictions shall endeavour to

reach a mutually satisfactory solution which

meets the minimum standard for preventing

treaty abuse under the OECD/G20 BEPS

package.

17.

Each Party that has not made the

reservation described in subpara-

graph a) of paragraph 15 shall

notify the Depositary of whether

each of its Covered Tax Agree-

ments that is not subject to a res-

ervation described in subpara-

graph b) of paragraph 15 con-

tains a provision described in

paragraph 2, and if so, the article

and paragraph number of each

such provision. Where all Con-

tracting Jurisdictions have made

such a notification with respect

to a provision of a Covered Tax

Agreement, that provision shall

be replaced by the provisions of

16. Bortset fra tilfælde, hvor den forenk-

lede bestemmelse om begrænsning af fordele

finder anvendelse med hensyn til tildeling af

fordele for en eller flere parter efter stk. 7,

kan en part, som efter stk. 6 vælger at an-

vende den forenklede bestemmelse om be-

grænsning af fordele, forbeholde sig ret til

ikke at anvende denne artikel som helhed for

dens omfattede skatteaftaler, for hvilke en el-

ler flere af de andre kontraherende jurisdikti-

oner ikke har valgt at anvende den forenk-

lede bestemmelse om begrænsning af for-

dele. I så fald skal de kontraherende jurisdik-

tioner søge at nå frem til en gensidigt til-

fredsstillende løsning, som opfylder mini-

mumstandarden for forhindring af misbrug

af skatteaftaler efter OECD/G20 BEPS-pak-

ken.

17.

Hver part, som ikke har taget for-

behold som nævnt i stk. 15, litra

a, skal notificere depositaren om,

hvorvidt hver af dens omfattede

skatteaftaler, som ikke er omfat-

tet af et forbehold som nævnt i

stk. 15, litra b, indeholder en be-

stemmelse som nævnt i stk. 2 og

i så fald angive artikel og stykke

for hver sådan bestemmelse. Når

alle kontraherende jurisdiktioner

har foretaget et sådan notifika-

tion med hensyn til en bestem-

melse i en omfattet skatteaftale,

erstattes denne bestemmelse af

bestemmelserne i stk. 1 (og stk.

4, når dette er aktuelt). I andre

paragraph 1 (and where applica-

ble, paragraph 4). In other cases,

paragraph 1 (and where applica-

ble, paragraph 4) shall supersede

the provisions of the Covered

Tax Agreement only to the ex-

tent that those provisions are in-

compatible with paragraph 1

(and where applicable, paragraph

4). A Party making a notification

under this subparagraph may

also include a statement that

while such Party accepts the ap-

plication of paragraph 1 alone as

an interim measure, it intends

where possible to adopt a limita-

tion on benefits provision, in ad-

dition to or in replacement of

paragraph 1, through bilateral ne-

gotiation.

Each Party that chooses to apply

paragraph 4 shall notify the De-

positary of its choice. Paragraph

4 shall apply to a Covered Tax

Agreement only where all Con-

tracting Jurisdictions have made

such a notification.

Each Party that chooses to apply

the Simplified Limitation on

Benefits Provision pursuant to

paragraph 6 shall notify the De-

positary of its choice. Unless

such Party has made the reserva-

tion described in subparagraph c)

of paragraph 15, such notifica-

tion shall also include the list of

its Covered Tax Agreements

which contain a provision de-

scribed in paragraph 14, as well

as the article and paragraph num-

ber of each such provision.

tilfælde erstatter stk. 1 (og stk. 4,

når dette er aktuelt) kun bestem-

melserne i den omfattede skatte-

aftale i det omfang, disse be-

stemmelser ikke er forenelige

med stk. 1 (og stk. 4, når dette er

aktuelt). En part, som foretager

en notifikation efter dette litra,

kan tilføje en erklæring om, at

mens den pågældende part ac-

cepterer anvendelsen af stk. 1

alene som en midlertidig foran-

staltning, har den til hensigt så

vidt muligt gennem bilaterale

forhandlinger at indsætte en be-

stemmelse om begrænsning af

fordele i tillæg til eller i stedet

for stk. 1.

Hver part, der vælger at anvende

stk. 4, skal notificere depositaren

om dens valg. Stk. 4 finder kun

anvendelse på en omfattet skatte-

aftale, når alle kontraherende ju-

risdiktioner har foretaget en så-

dan notifikation.

Hver part, der vælger at anvende

den forenklede bestemmelse om

begrænsning af fordele efter stk.

6, skal notificere depositaren om

dens valg. Medmindre den på-

gældende part har taget forbe-

hold som nævnt i stk. 15, litra c,

skal en sådan notifikation også

medtage listen over dens omfat-

tede skatteaftaler, som indehol-

der en bestemmelse som nævnt i

stk. 14, med angivelse af artikel

og stykke for hver sådan bestem-

melse.

Hver part, som ikke vælger at an-

vende den forenklede bestem-

melse om begrænsning af fordele

efter stk. 6, men som vælger at

d) Each Party that does not choose to

apply the Simplified Limitation on

Benefits Provision pursuant to par-

agraph 6, but chooses to apply ei-

ther subparagraph a) or b) of para-

graph 7 shall notify the Depositary

of its choice of subparagraph. Un-

less such Party has made the reser-

vation described in subparagraph c)

of paragraph 15, such notification

shall also include the list of its

Covered Tax Agreements which

contain a provision described in

paragraph 14, as well as the article

and paragraph number of each such

provision.

e) Where all Contracting Jurisdictions

have made a notification under

subparagraph c) or d) with respect

to a provision of a Covered Tax

Agreement, that provision shall be

replaced by the Simplified Limita-

tion on Benefits Provision. In other

cases, the Simplified Limitation on

Benefits Provision shall supersede

the provisions of the Covered Tax

Agreement only to the extent that

those provisions are incompatible

with the Simplified Limitation on

Benefits Provision.

anvende enten litra a eller litra b

i stk. 7, skal notificere deposita-

ren om dens valg af litra. Med-

mindre den pågældende part har

taget forbehold som nævnt i stk.

15, litra c, skal en sådan notifika-

tion også medtage listen over

dens omfattede skatteaftaler, som

indeholder en bestemmelse som

nævnt i stk. 14, med angivelse af

artikel og stykke for hver sådan

bestemmelse.

Når alle kontraherende jurisdik-

tioner har foretaget en notifika-

tion efter litra c eller d med hen-

syn til en bestemmelse i en om-

fattet skatteaftale, erstattes denne

bestemmelse af den forenklede

bestemmelse om begrænsning af

fordele. I andre tilfælde erstatter

den forenklede bestemmelse om

begrænsning af fordele kun be-

stemmelserne i den omfattede

skatteaftale i det omfang, disse

bestemmelser ikke er forenelige

med den forenklede bestemmelse

om begrænsning af fordele.

Article 8

Dividend Transfer Transactions

Provisions of a Covered Tax Agree-

ment that exempt dividends paid by a com-

pany which is a resident of a Contracting Ju-

risdiction from tax or that limit the rate at

which such dividends may be taxed, pro-

vided that the beneficial owner or the recipi-

ent is a company which is a resident of the

other Contracting Jurisdiction and which

owns, holds or controls more than a certain

amount of the capital, shares, stock, voting

power, voting rights or similar ownership in-

terests of the company paying the dividends,

shall apply only if the ownership conditions

described in those provisions are met

throughout a 365 day period that includes the

day of the payment of the dividends (for the

Artikel 8

Transaktioner hvor udbytter overføres

Bestemmelser i en omfattet skatteaf-

tale, som fritager udbytter betalt af et sel-

skab, som er hjemmehørende i en kontrahe-

rende jurisdiktion, for beskatning, eller som

begrænser den sats, som sådanne udbytter

kan beskattes med, forudsat at den retmæs-

sige ejer eller modtageren er et selskab, som

er hjemmehørende i den anden kontrahe-

rende jurisdiktion, og som ejer, besidder el-

ler kontrollerer mere end en bestemt del af

kapitalen, aktierne, stemmevægten, stemme-

retten eller lignende ejerinteresser i det sel-

skab, der udbetaler udbytterne, finder kun

anvendelse, hvis ejerskabsbetingelserne som

nævnt i disse bestemmelser er opfyldt i en

uafbrudt periode på 365 dage indbefattet den

purpose of computing that period, no ac-

count shall be taken of changes of ownership

that would directly result from a corporate

reorganisation, such as a merger or divisive

reorganisation, of the company that holds the

shares or that pays the dividends).

The minimum holding period provided

in paragraph 1 shall apply in place of or in

the absence of a minimum holding period in

provisions of a Covered Tax Agreement de-

scribed in paragraph 1.

A Party may reserve the right:

for the entirety of this Article not

to apply to its Covered Tax

Agreements;

for the entirety of this Article not

to apply to its Covered Tax

Agreements to the extent that the

provisions described in para-

graph 1 already include:

ii)

a minimum holding period;

a minimum holding period

shorter than a 365 day pe-

riod; or

a minimum holding period

longer than a 365 day pe-

riod.

dag, hvor udbytterne udbetales (ved bereg-

ningen af denne periode tages der ikke hen-

syn til ændringer i ejerskabsforhold, som er

en direkte følge af en ændring af selskabs-

struktur så som ændringer ved fusion eller

spaltning af det selskab, som ejer aktierne,

eller som udbetaler udbytterne).

Minimumperioden for ejerforhold som

nævnt i stk. 1 finder anvendelse i stedet for

eller i fravær af en minimumperiode for ejer-

forhold i bestemmelser i en omfattet skatte-

aftale som nævnt i stk. 1.

En part kan forbeholde sig ret til

ikke at anvende artiklen som hel-

hed på sine omfattede skatteafta-

ler,

ikke at anvende artiklen som hel-

hed på sine omfattede skatteafta-

ler i det omfang, at bestemmel-

serne som nævnt i stk. 1 allerede

indeholder

ii)

en minimumperiode for

ejerforhold,

en minimumperiode for

ejerforhold, som er kortere

end 365 dage, eller

en minimumperiode for

ejerforhold, som er længere

end 365 dage.

iii)

Each Party that has not made a reser-

vation described in subparagraph a) of para-

graph 3 shall notify the Depositary of

whether each of its Covered Tax Agreements

contains a provision described in paragraph

1 that is not subject to a reservation de-

scribed in subparagraph b) of paragraph 3,

and if so, the article and paragraph number

of each such provision. Paragraph 1 shall ap-

ply with respect to a provision of a Covered

Tax Agreement only where all Contracting

Hver part, som ikke har taget forbe-

hold som nævnt i stk. 3, litra a, skal notifi-

cere depositaren om, hvorvidt hver af dens

omfattede skatteaftaler indeholder en be-

stemmelse som nævnt i stk. 1, som ikke er

omfattet af forbehold som nævnt i stk. 3,

litra b, og i så fald angive artikel og stykke

for hver sådan bestemmelse. Stk. 1 finder

kun anvendelse på bestemmelserne i en om-

fattet skatteaftale, når alle kontraherende ju-

Jurisdictions have made such a notification

with respect to that provision.

risdiktioner har foretaget en sådan notifika-

tion med hensyn til den pågældende bestem-

melse.

Artikel 9

Kapitalgevinster ved afhændelse af aktier

eller interesser i enheder, hvis værdi hoved-

sageligt hidrører fra fast ejendom

Bestemmelser i en omfattet skatteaf-

tale, hvorefter gevinster erhvervet af en per-

son, som er hjemmehørende i en kontrahe-

rende jurisdiktion, ved afhændelse af aktier

eller andre deltagerrettigheder i en enhed kan

beskattes i den anden kontraherende jurisdik-

tion, forudsat at en bestemt del af værdien af

disse aktier eller rettigheder kan henføres til

fast ejendom beliggende i denne anden kon-

traherende jurisdiktion (eller forudsat at

mere end en bestemt andel af enhedens akti-

ver består af sådan fast ejendom)

finder anvendelse, hvis den rele-

vante værdibetingelse er opfyldt på

noget tidspunkt inden for 365 dage

forud for afhændelsen, og

finder anvendelse på aktier eller

sammenlignelige interesser, så som

interesser i et interessentskab eller

en fond (i det omfang at sådanne

aktier og interesser ikke allerede er

omfattet) sammen med andre aktier

eller rettigheder, som allerede er

omfattet af bestemmelserne.

Article 9

Capital Gains from Alienation of Shares or

Interests of Entities Deriving their Value

Principally from Immovable Property

Provisions of a Covered Tax Agree-

ment providing that gains derived by a resi-

dent of a Contracting Jurisdiction from the

alienation of shares or other rights of partici-

pation in an entity may be taxed in the other

Contracting Jurisdiction provided that these

shares or rights derived more than a certain

part of their value from immovable property

(real property) situated in that other Con-

tracting Jurisdiction (or provided that more

than a certain part of the property of the en-

tity consists of such immovable property

(real property)):

shall apply if the relevant value

threshold is met at any time dur-

ing the 365 days preceding the

alienation; and

shall apply to shares or compara-

ble interests, such as interests in

a partnership or trust (to the ex-

tent that such shares or interests

are not already covered) in addi-

tion to any shares or rights al-

ready covered by the provisions.

The period provided in subparagraph

a) of paragraph 1 shall apply in place of or in

the absence of a time period for determining

whether the relevant value threshold in pro-

visions of a Covered Tax Agreement de-

scribed in paragraph 1 was met.

Perioden som nævnt i stk. 1, litra a,

finder anvendelse i stedet for eller i fravær af

en periode til bestemmelse af, hvorvidt den

relevante værdibetingelse i bestemmelser i

en omfattet skatteaftale som nævnt i stk. 1 er

opfyldt.

A Party may also choose to apply para- 3.

En part kan også vælge at anvende stk.

graph 4 with respect to its Covered Tax

4 på sine omfattede skatteaftaler.

Agreements.

For purposes of a Covered Tax Agree-

ment, gains derived by a resident of a Con-

tracting Jurisdiction from the alienation of

shares or comparable interests, such as inter-

ests in a partnership or trust, may be taxed in

the other Contracting Jurisdiction if, at any

time during the 365 days preceding the alien-

ation, these shares or comparable interests

derived more than 50 per cent of their value

directly or indirectly from immovable prop-

erty (real property) situated in that other

Contracting Jurisdiction.

Ved anvendelsen af en omfattet skatte-

aftale kan gevinster erhvervet af en person,

som er hjemmehørende i en kontraherende

jurisdiktion, ved afhændelse af aktier eller

sammenlignelige interesser, så som interes-

ser i et interessentskab eller en fond, beskat-

tes i den anden kontraherende jurisdiktion,

hvis mere end 50 pct. af værdien af disse ak-

tier eller sammenlignelige interesser på no-

get tidspunkt inden for 365 dage før afhæn-

delsen direkte eller indirekte kan henføres til

fast ejendom beliggende i denne anden kon-

traherende jurisdiktion.

Stk. 4 finder anvendelse i stedet for el-

ler i fravær af bestemmelser i en omfattet

skatteaftale, hvorefter gevinster erhvervet af

en person, som er hjemmehørende i en kon-

traherende jurisdiktion, ved afhændelse af

aktier eller andre deltagerrettigheder i en en-

hed kan beskattes i den anden kontraherende

jurisdiktion, forudsat at en bestemt del af

værdien af disse aktier eller rettigheder kan

henføres til fast ejendom beliggende i denne

anden kontraherende jurisdiktion, eller for-

udsat at mere end en bestemt andel af enhe-

dens aktiver består af sådan fast ejendom.

En part kan forbeholde sig ret til

ikke at anvende stk. 1 på sine

omfattede skatteaftaler,

ikke at anvende stk. 1, litra a, på

sine omfattede skatteaftaler,

ikke at anvende stk. 1, litra b, på

sine omfattede skatteaftaler,

ikke at anvende stk. 1, litra a, på

sine omfattede skatteaftaler, der

allerede indeholder en bestem-

melse af den karakter, som er

nævnt i stk. 1, og som medtager

en periode til bestemmelse af,

Paragraph 4 shall apply in place of or

in the absence of provisions of a Covered

Tax Agreement providing that gains derived

by a resident of a Contracting Jurisdiction

from the alienation of shares or other rights

of participation in an entity may be taxed in

the other Contracting Jurisdiction provided

that these shares or rights derived more than

a certain part of their value from immovable

property (real property) situated in that other

Contracting Jurisdiction, or provided that

more than a certain part of the property of

the entity consists of such immovable prop-

erty (real property).

A Party may reserve the right:

for paragraph 1 not to apply to its

Covered Tax Agreements;

for subparagraph a) of paragraph

1 not to apply to its Covered Tax

Agreements;

for subparagraph b) of paragraph

1 not to apply to its Covered Tax

Agreements;

for subparagraph a) of paragraph

1 not to apply to its Covered Tax

Agreements that already contain

a provision of the type described

in paragraph 1 that includes a pe-

riod for determining whether the

relevant value threshold was

met;

for subparagraph b) of paragraph

1 not to apply to its Covered Tax

Agreements that already contain

a provision of the type described

in paragraph 1 that applies to the

alienation of interests other than

shares;

for paragraph 4 not to apply to its

Covered Tax Agreements that al-

ready contain the provisions de-

scribed in paragraph 5.

om den relevante værdibetin-

gelse er opfyldt,

ikke at anvende stk. 1, litra b, på

sine omfattede skatteaftaler, der

allerede indeholder en bestem-

melse af den karakter, som er

nævnt i stk. 1, og som finder an-

vendelse på afhændelse af inte-

resser, som ikke er aktier,

ikke at anvende stk. 4 på sine

omfattede skatteaftaler, som alle-

rede indeholder bestemmelser

som nævnt i stk. 5.

Each Party that has not made the reser-

vation described in subparagraph a) of para-

graph 6 shall notify the Depositary of

whether each of its Covered Tax Agreements

contains a provision described in paragraph

1, and if so, the article and paragraph num-

ber of each such provision. Paragraph 1 shall

apply with respect to a provision of a Cov-

ered Tax Agreement only where all Con-

tracting Jurisdictions have made a notifica-

tion with respect to that provision.

Each Party that chooses to apply para-

graph 4 shall notify the Depositary of its

choice. Paragraph 4 shall apply to a Covered

Tax Agreement only where all Contracting

Jurisdictions have made such a notification.

In such case, paragraph 1 shall not apply

with respect to that Covered Tax Agreement.

In the case of a Party that has not made the

reservation described in subparagraph f) of

paragraph 6 and has made the reservation de-

scribed in subparagraph a) of paragraph 6,

such notification shall also include the list of

its Covered Tax Agreements which contain a

provision described in paragraph 5, as well

as the article and paragraph number of each

such provision. Where all Contracting Juris-

dictions have made a notification with re-

spect to a provision of a Covered Tax Agree-

ment under this paragraph or paragraph 7,

Hver part, som ikke har taget forbe-

hold som nævnt i stk. 6, litra a, skal notifi-

cere depositaren om, hvorvidt hver af dens

omfattede skatteaftaler indeholder en be-

stemmelse som nævnt i stk. 1 og i så fald an-

give artikel og stykke for hver sådan bestem-

melse. Stk. 1 finder kun anvendelse for en

bestemmelse i en omfattet skatteaftale, når

alle kontraherende jurisdiktioner har foreta-

get en notifikation med hensyn til den pågæl-

dende bestemmelse.

Hver part, som vælger at anvende stk.

4, skal notificere depositaren om dens valg.

Stk. 4 finder kun anvendelse på en omfattet

skatteaftale, når alle kontraherende jurisdik-

tioner har foretaget en sådan notifikation. I

så fald finder stk. 1 ikke anvendelse på

denne omfattede skatteaftale. Når en part

ikke har taget forbehold som nævnt i stk. 6,

litra f, og har taget forbehold som nævnt i

stk. 6, litra a, skal en sådan notifikation til-

lige indeholde en liste over dens omfattede

skatteaftaler, som indeholder en bestem-

melse som nævnt i stk. 5 samt angive artikel

og stykke for hver sådan bestemmelse. Når

alle kontraherende jurisdiktioner har foreta-

get notifikation med hensyn til en bestem-

melse i en omfattet skatteaftale efter dette

stykke eller stk. 7, erstattes denne bestem-

melse med bestemmelserne i stk. 4. I andre

tilfælde erstatter stk. 4 kun bestemmelserne i

that provision shall be replaced by the provi-

sions of paragraph 4. In other cases, para-

graph 4 shall supersede the provisions of the

Covered Tax Agreement only to the extent

that those provisions are incompatible with

paragraph 4.

Article 10

Anti-abuse Rule for Permanent Establish-

ments Situated in Third Jurisdictions

Where:

an enterprise of a Contracting Ju-

risdiction to a Covered Tax

Agreement derives income from

the other Contracting Jurisdiction

and the first-mentioned Contract-

ing Jurisdiction treats such in-

come as attributable to a perma-

nent establishment of the enter-

prise situated in a third jurisdic-

tion; and

the profits attributable to that

permanent establishment are ex-

empt from tax in the first-men-

tioned Contracting Jurisdiction,

en omfattet skatteaftale i det omfang, at disse

bestemmelser ikke er forenelige med stk. 4.

Artikel 10

Anti-misbrugsregel for faste driftssteder be-

liggende i tredje-jurisdiktioner

Når

et foretagende i en kontraherende

jurisdiktion, som har indgået en

omfattet skatteaftale, erhverver

indkomst fra den anden kontra-

herende jurisdiktion, og den

førstnævnte kontraherende juris-

diktion henfører sådan indkomst

til et fast driftssted, som tilhører

foretagendet, og som er belig-

gende i en tredje jurisdiktion, og

den fortjeneste, der kan henføres

til dette faste driftssted er fritaget

for beskatning i den førstnævnte

kontraherende jurisdiktion,

the benefits of the Covered Tax Agreement

shall not apply to any item of income on

which the tax in the third jurisdiction is less

than 60 per cent of the tax that would be im-

posed in the first-mentioned Contracting Ju-

risdiction on that item of income if that per-

manent establishment were situated in the

first-mentioned Contracting Jurisdiction. In

such a case, any income to which the provi-

sions of this paragraph apply shall remain

taxable according to the domestic law of the

other Contracting Jurisdiction, notwithstand-

ing any other provisions of the Covered Tax

Agreement.

Paragraph 1 shall not apply if the in-

come derived from the other Contracting Ju-

risdiction described in paragraph 1 is derived

in connection with or is incidental to the ac-

tive conduct of a business carried on through

finder de fordele, der er indeholdt i den om-

fattede skatteaftale, ikke anvendelse på no-

gen indkomst, som i den tredje jurisdiktion

beskattes med mindre end 60 pct. af den

skat, der ville blive pålagt indkomsten i den

førstnævnte kontraherende jurisdiktion, hvis

det faste driftssted var beliggende i den først-

nævnte kontraherende jurisdiktion. I så fald

kan enhver indkomst, hvorpå bestemmel-

serne i dette stykke finder anvendelse, be-

skattes efter den interne lovgivning i den an-

den kontraherende jurisdiktion uanset andre

bestemmelser i den omfattede skatteaftale.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den

indkomst, som hidrører fra den anden kon-

traherende jurisdiktion som nævnt i stk. 1, er

erhvervet i forbindelse med eller har nær til-

the permanent establishment (other than the

business of making, managing or simply

holding investments for the enterprise’s own

account, unless these activities are banking,

insurance or securities activities carried on

by a bank, insurance enterprise or registered

securities dealer, respectively).

knytning til aktiv udøvelse af erhvervsvirk-

somhed gennem det faste driftssted (bortset

fra virksomhed, som går ud på at foretage,

forvalte eller blot besidde investeringer for

foretagendets egen regning, medmindre disse

aktiviteter er bankvirksomhed, forsikrings-

virksomhed eller virksomhed med handel

med værdipapirer udøvet af henholdsvis en

bank, et forsikringsforetagende eller en regi-

streret værdipapirhandler).

Hvis det efter stk. 1 afslås at give de

fordele, der er indeholdt i en omfattet skatte-

aftale, med hensyn til indkomst erhvervet af

en person, som er hjemmehørende i en kon-

traherende jurisdiktion, kan den kompetente

myndighed i den anden kontraherende juris-

diktion alligevel give disse fordele for denne

indkomst, hvis denne kompetente myndig-

hed efter anmodning fra den pågældende

person bestemmer, at det kan begrundes at

give disse fordele i lyset af årsagerne til, at

den pågældende person ikke opfyldte kra-

vene i stk. 1 og 2. Den kompetente myndig-

hed i den kontraherende jurisdiktion, som

anmodningen efter den foregående sætning

er indgivet til af en person, som er hjemme-

hørende i den anden kontraherende jurisdik-

tion, skal konsultere den kompetente myn-

dighed i denne anden kontraherende jurisdik-

tion, før anmodningen imødekommes eller

afslås.

Stk. 1-3 finder anvendelse i stedet for

eller i fravær af bestemmelser i en omfattet

skatteaftale, der afskærer eller begrænser

fordele, som ellers ville blive givet til et fo-

retagende i en kontraherende jurisdiktion,

der fra den anden kontraherende jurisdiktion

erhverver indkomst, som kan henføres til et

fast driftssted for foretagendet beliggende i

en tredje jurisdiktion.

En part kan forbeholde sig ret til

ikke at anvende artiklen som hel-

hed på sine omfattede skatteafta-

ler,

If benefits under a Covered Tax Agree-

ment are denied pursuant to paragraph 1 with

respect to an item of income derived by a

resident of a Contracting Jurisdiction, the

competent authority of the other Contracting

Jurisdiction may, nevertheless, grant these

benefits with respect to that item of income

if, in response to a request by such resident,

such competent authority determines that

granting such benefits is justified in light of

the reasons such resident did not satisfy the

requirements of paragraphs 1 and 2. The

competent authority of the Contracting Juris-

diction to which a request has been made un-

der the preceding sentence by a resident of

the other Contracting Jurisdiction shall con-

sult with the competent authority of that

other Contracting Jurisdiction before either

granting or denying the request.

Paragraphs 1 through 3 shall apply in

place of or in the absence of provisions of a

Covered Tax Agreement that deny or limit

benefits that would otherwise be granted to

an enterprise of a Contracting Jurisdiction

which derives income from the other Con-

tracting Jurisdiction that is attributable to a

permanent establishment of the enterprise

situated in a third jurisdiction.

A Party may reserve the right:

for the entirety of this Article not

to apply to its Covered Tax

Agreements;

for the entirety of this Article not

to apply to its Covered Tax

Agreements that already contain

the provisions described in para-

graph 4;

for this Article to apply only to

its Covered Tax Agreements that

already contain the provisions

described in paragraph 4.

ikke at anvende artiklen som hel-

hed på sine omfattede skatteafta-

ler, der allerede indeholder be-

stemmelser som nævnt i stk. 4,

kun at anvende artiklen på sine

omfattede skatteaftaler, der alle-

rede indeholder bestemmelser

som nævnt i stk. 4.

Each Party that has not made the reser-

vation described in subparagraph a) or b) of

paragraph 5 shall notify the Depositary of

whether each of its Covered Tax Agreements

contains a provision described in paragraph

4, and if so, the article and paragraph num-

ber of each such provision. Where all Con-

tracting Jurisdictions have made such a noti-

fication with respect to a provision of a Cov-

ered Tax Agreement, that provision shall be

replaced by the provisions of paragraphs 1

through 3. In other cases, paragraphs 1

through 3 shall supersede the provisions of

the Covered Tax Agreement only to the ex-

tent that those provisions are incompatible

with those paragraphs.

Article 11

Application of Tax Agreements to Restrict a

Party’s Right to Tax its Own Residents

A Covered Tax Agreement shall not

affect the taxation by a Contracting Jurisdic-

tion of its residents, except with respect to

the benefits granted under provisions of the

Covered Tax Agreement:

Hver part, som ikke har taget forbe-

hold som nævnt i stk. 5, litra a eller b, skal

notificere depositaren om, hvorvidt hver af

dens omfattede skatteaftaler indeholder en

bestemmelse som nævnt i stk. 4 og i så fald

angive artikel og stykke for hver sådan be-

stemmelse. Når alle kontraherende jurisdikti-

oner har foretaget notifikation med hensyn

til en bestemmelse i en omfattet skatteaftale,

erstattes denne bestemmelse med bestem-

melserne i stk. 1-3. I andre tilfælde erstatter

stk. 1-3 kun bestemmelserne i en omfattet

skatteaftale i det omfang, at disse bestem-

melser ikke er forenelige med disse stykker.

Artikel 11

Anvendelse af skatteaftaler til at begrænse

en parts ret til at beskatte hjemmehørende

personer

En omfattet skatteaftale berører ikke

en kontraherende jurisdiktions beskatning af

personer, der er hjemmehørende i denne ju-

risdiktion, undtagen for så vidt angår fordele,

som gives efter bestemmelserne i den omfat-

tede skatteaftale

a) som kræver, at denne kontraherende

jurisdiktion for et foretagende i denne

kontraherende jurisdiktion skal fore-

tage en tilsvarende regulering af den

skat, der i denne kontraherende juris-

diktion pålægges fortjenesten i et fast

driftssted tilhørende foretagendet el-

a) which require that Contracting Juris-

diction to grant to an enterprise of

that Contracting Jurisdiction a correl-

ative or corresponding adjustment

following an initial adjustment made

by the other Contracting Jurisdiction,

in accordance with the Covered Tax

Agreement, to the amount of tax

charged in the first-mentioned Con-

tracting Jurisdiction on the profits of

a permanent establishment of the en-

terprise or the profits of an associated

enterprise;

b) which may affect how that Contract-

ing Jurisdiction taxes an individual

who is a resident of that Contracting

Jurisdiction if that individual derives

income in respect of services ren-

dered to the other Contracting Juris-

diction or a political subdivision or

local authority or other comparable

body thereof;

ler fortjenesten i et forbundet foreta-

gende, når den anden kontraherende

jurisdiktion i overensstemmelse med

den omfattede skatteaftale først har

foretaget en regulering,

b) som kan have betydning for, hvordan

denne kontraherende jurisdiktion be-

skatter en fysisk person, som er

hjemmehørende i denne kontrahe-

rende jurisdiktion, hvis denne fysiske

person erhverver indkomst for udfø-

relse af hverv for den anden kontra-

herende jurisdiktion eller en dertil

hørende politisk underafdeling eller

lokal myndighed eller andet sammen-

ligneligt organ,

c) som kan have betydning for, hvordan

denne kontraherende jurisdiktion be-

skatter en fysisk person, som er

hjemmehørende i denne kontrahe-

rende jurisdiktion, hvis denne fysiske

person også er studerende, lærling el-

ler praktikant eller lærer, professor,

underviser, instruktør, forsker eller

videnskabsmand, som opfylder betin-

gelserne i den omfattede skatteaftale,

d) som kræver, at denne kontraherende

jurisdiktion giver skattenedsættelse

eller skattefritagelse til personer, der

er hjemmehørende i denne kontrahe-

rende jurisdiktion, med hensyn til

indkomst, som den anden kontrahe-

rende jurisdiktion kan beskatte i

overensstemmelse med den omfat-

tede skatteaftale (herunder fortjene-

ste, som kan henføres til et fast drifts-

sted beliggende i denne anden kon-

traherende jurisdiktion i overens-

stemmelse med den omfattede skatte-

aftale),

e) som beskytter personer, der er hjem-

mehørende i denne kontraherende ju-

c) which may affect how that Contract-

ing Jurisdiction taxes an individual

who is a resident of that Contracting

Jurisdiction if that individual is also a

student, business apprentice or

trainee, or a teacher, professor, lec-

turer, instructor, researcher or re-

search scholar who meets the condi-

tions of the Covered Tax Agreement;

d) which require that Contracting Juris-

diction to provide a tax credit or tax

exemption to residents of that Con-

tracting Jurisdiction with respect to

the income that the other Contracting

Jurisdiction may tax in accordance

with the Covered Tax Agreement (in-

cluding profits that are attributable to

a permanent establishment situated in

that other Contracting Jurisdiction in

accordance with the Covered Tax

Agreement);

e) which protect residents of that Con-

tracting Jurisdiction against certain

discriminatory taxation practices by

that Contracting Jurisdiction;

risdiktion, mod diskriminatorisk skat-

tepraksis i denne kontraherende juris-

diktion,

f) which allow residents of that Con-

tracting Jurisdiction to request that

the competent authority of that or ei-

ther Contracting Jurisdiction consider

cases of taxation not in accordance

with the Covered Tax Agreement;

f) som gør det muligt for personer, der

er hjemmehørende i denne kontrahe-

rende jurisdiktion, at anmode om, at

den kompetente myndighed i denne

eller begge kontraherende jurisdiktio-

ner behandler sager om beskatning,

som ikke er i overensstemmelse med

den omfattede skatteaftale,

g) som kan have betydning for, hvordan

denne kontraherende jurisdiktion be-

skatter en fysisk person, som er

hjemmehørende i denne kontrahe-

rende jurisdiktion, når denne fysiske

person er tilknyttet en diplomatisk

mission, en officiel mission eller et

konsulært embede fra den anden kon-

traherende jurisdiktion,

h) som fastsætter, at pensioner eller an-

dre betalinger foretaget efter den so-

ciale sikringslovgivning i den anden

kontraherende jurisdiktion kun kan

beskattes i denne anden kontrahe-

rende jurisdiktion,

i) som fastsætter, at pensioner og lig-

nende betalinger, livrenter, ægtefæl-

lebidrag og andre underholdsbidrag,

som hidrører fra den anden kontrahe-

rende jurisdiktion, kun kan beskattes

i denne anden kontraherende juris-

diktion, eller

j) som på anden måde udtrykkeligt be-

grænser en kontraherende jurisdikti-

ons ret til at beskatte personer, der er

hjemmehørende dér, eller udtrykke-

ligt fastsætter, at den kontraherende

jurisdiktion, hvorfra indkomsten hid-

rører, har den udelukkende beskat-

ningsret til denne indkomst.

g) which may affect how that Contract-

ing Jurisdiction taxes an individual

who is a resident of that Contracting

Jurisdiction when that individual is a

member of a diplomatic mission,

government mission or consular post

of the other Contracting Jurisdiction;

h) which provide that pensions or other

payments made under the social se-

curity legislation of the other Con-

tracting Jurisdiction shall be taxable

only in that other Contracting Juris-

diction;

i) which provide that pensions and sim-

ilar payments, annuities, alimony

payments or other maintenance pay-

ments arising in the other Contracting

Jurisdiction shall be taxable only in

that other Contracting Jurisdiction; or

j) which otherwise expressly limit a

Contracting

Jurisdiction’s right to tax

its own residents or provide expressly

that the Contracting Jurisdiction in

which an item of income arises has

the exclusive right to tax that item of

income.

Paragraph 1 shall apply in place of or

in the absence of provisions of a Covered

Tax Agreement stating that the Covered Tax

Agreement would not affect the taxation by a

Contracting Jurisdiction of its residents.

A Party may reserve the right:

for the entirety of this Article not

to apply to its Covered Tax

Agreements;

for the entirety of this Article not

to apply to its Covered Tax

Agreements that already contain

the provisions described in para-

graph 2.

Stk. 1 finder anvendelse i stedet for el-

ler i fravær af bestemmelser i en omfattet

skatteaftale, som fastslår, at den omfattede

skatteaftale ikke berører en kontraherende

jurisdiktions beskatning af personer, der er

hjemmehørende i denne jurisdiktion.

En part kan forbeholde sig ret til

ikke at anvende artiklen som hel-

hed på sine omfattede skatteafta-

ler,

ikke at anvende artiklen som hel-

hed på sine omfattede skatteafta-

ler, der allerede indeholder be-

stemmelser som nævnt i stk. 2.

Each Party that has not made the reser-

vation described in subparagraph a) or b) of

paragraph 3 shall notify the Depositary of

whether each of its Covered Tax Agreements

contains a provision described in paragraph

2, and if so, the article and paragraph num-

ber of each such provision. Where all Con-

tracting Jurisdictions have made such a noti-

fication with respect to a provision of a Cov-

ered Tax Agreement, that provision shall be

replaced by the provisions of paragraph 1. In

other cases, paragraph 1 shall supersede the

provisions of the Covered Tax Agreement

only to the extent that those provisions are

incompatible with paragraph 1.

PART IV.

AVOIDANCE OF PERMANENT ES-

TABLISHMENT STATUS

Article 12

Artificial Avoidance of Permanent Estab-

lishment Status through Commissionnaire

Arrangements and Similar Strategies

Notwithstanding the provisions of a

Covered Tax Agreement that define the term

“permanent establishment”, but subject to

paragraph 2, where a person is acting in a

Contracting Jurisdiction to a Covered Tax

Hver part, som ikke har taget forbe-

hold som nævnt i stk. 3, litra a eller b, skal

notificere depositaren om, hvorvidt hver af

dens omfattede skatteaftaler indeholder en

bestemmelse som nævnt i stk. 2 og i så fald

angive artikel og stykke for hver sådan be-

stemmelse. Når alle kontraherende jurisdikti-

oner har foretaget notifikation med hensyn

til en bestemmelse i en omfattet skatteaftale,

erstattes denne bestemmelse med bestem-

melserne i stk. 1. I andre tilfælde erstatter

stk. 1 kun bestemmelserne i en omfattet skat-

teaftale i det omfang, at disse bestemmelser

ikke er forenelige med stk. 1.

DEL IV.

UNDGÅELSE AF STATUS SOM FAST

DRIFTSSTED

Artikel 12

Kunstig undgåelse af status som fast drifts-

sted gennem kommissionærarrangementer

og lignende strategier

Når en person handler på et foretagen-

des vegne i en kontraherende jurisdiktion,

der har indgået en omfattet skatteaftale, og i

forbindelse hermed sædvanligvis indgår afta-

ler eller sædvanligvis spiller en afgørende

Agreement on behalf of an enterprise and, in

doing so, habitually concludes contracts, or

habitually plays the principal role leading to

the conclusion of contracts that are routinely

concluded without material modification by

the enterprise, and these contracts are:

in the name of the enterprise; or

for the transfer of the ownership

of, or for the granting of the right

to use, property owned by that

enterprise or that the enterprise

has the right to use; or

for the provision of services by

that enterprise,

rolle ved indgåelse af aftaler, som rutine-

mæssigt indgås uden væsentligt at blive æn-

dret af foretagendet, og disse aftaler

er i foretagendets navn, eller

vedrører overdragelse af ejerskab

til eller tildeling af rettighed til at

anvende formuegoder ejet af

dette foretagende, eller som det

har ret til at anvende, eller

vedrører levering af foretagen-

dets tjenesteydelser,

that enterprise shall be deemed to have a per-

manent establishment in that Contracting Ju-

risdiction in respect of any activities which

that person undertakes for the enterprise un-

less these activities, if they were exercised

by the enterprise through a fixed place of

business of that enterprise situated in that

Contracting Jurisdiction, would not cause

that fixed place of business to be deemed to

constitute a permanent establishment under

the definition of permanent establishment in-

cluded in the Covered Tax Agreement (as it

may be modified by this Convention).

anses dette foretagende uanset bestemmel-

serne i en omfattet skatteaftale, som define-

rer begrebet ”fast driftssted”, for at have et

fast driftssted i denne kontraherende juris-

diktion med hensyn til enhver virksomhed,

som denne person påtager sig for foretagen-

det, medmindre denne virksomhed, hvis den

blev udøvet af foretagendet gennem et fast

forretningssted beliggende i denne kontrahe-

rende jurisdiktion, ikke ville gøre dette faste

forretningssted til et fast driftssted efter defi-

nitionen af fast driftssted, som dette er inde-

holdt i den omfattede skatteaftale (som

denne måtte være ændret ved denne konven-

tion), jf. dog stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, når per-

sonen, der handler i en kontraherende juris-

diktion, som har indgået en omfattet skatte-

aftale, på vegne af et foretagende i den anden

kontraherende jurisdiktion, driver erhvervs-

virksomhed i den førstnævnte kontraherende

jurisdiktion som uafhængig repræsentant og

handler for foretagendet inden for rammerne

af denne erhvervsvirksomhed. Når en per-

son udelukkende eller næsten udelukkende

handler på vegne af et eller flere foretagen-

der, som denne person er nært forbundet

med, anses denne person ikke for at være en

Paragraph 1 shall not apply where the

person acting in a Contracting Jurisdiction to

a Covered Tax Agreement on behalf of an

enterprise of the other Contracting Jurisdic-

tion carries on business in the first-men-

tioned Contracting Jurisdiction as an inde-

pendent agent and acts for the enterprise in

the ordinary course of that business. Where,

however, a person acts exclusively or almost

exclusively on behalf of one or more enter-

prises to which it is closely related, that per-

son shall not be considered to be an inde-

pendent agent within the meaning of this

paragraph with respect to any such enter-

prise.

uafhængig repræsentant i dette stykkes for-

stand med hensyn til et sådant foretagende.

Stk. 1 finder anvendelse i stedet

for bestemmelser i en omfattet

skatteaftale, som fastsætter betin-

gelserne for, hvornår et foreta-

gende anses for at have fast

driftssted i en kontraherende ju-

risdiktion (eller hvornår en per-

son anses for at have fast drifts-

sted i en kontraherende jurisdik-

tion) med hensyn til virksomhed,

som en person, der ikke er en

uafhængig repræsentant, påtager

sig for foretagendet, men kun i

det omfang at sådanne bestem-

melser retter sig imod den situa-

tion, at en sådan person i denne

kontraherende jurisdiktion har og

sædvanligvis udøver en fuldmagt

til at indgå aftaler i foretagendets

navn.

Stk. 2 finder anvendelse i stedet

for bestemmelser i en omfattet

skatteaftale, hvorefter et foreta-

gende ikke anses for at have fast

driftssted i en kontraherende ju-

risdiktion med hensyn til virk-

somhed, som en uafhængig re-

præsentant påtager sig for virk-

somheden.

Paragraph 1 shall apply in place

of provisions of a Covered Tax

Agreement that describe the con-

ditions under which an enterprise

shall be deemed to have a perma-

nent establishment in a Contract-

ing Jurisdiction (or a person shall

be deemed to be a permanent es-

tablishment in a Contracting Ju-

risdiction) in respect of an activ-

ity which a person other than an

agent of an independent status

undertakes for the enterprise, but

only to the extent that such pro-

visions address the situation in

which such person has, and ha-

bitually exercises, in that Con-

tracting Jurisdiction an authority

to conclude contracts in the name

of the enterprise.

Paragraph 2 shall apply in place of

provisions of a Covered Tax

Agreement that provide that an en-

terprise shall not be deemed to

have a permanent establishment in

a Contracting Jurisdiction in re-

spect of an activity which an agent

of an independent status undertakes

for the enterprise.

A Party may reserve the right for the

entirety of this Article not to apply to its

Covered Tax Agreements.

Each Party that has not made a reser-

vation described in paragraph 4 shall notify

the Depositary of whether each of its Cov-

ered Tax Agreements contains a provision

described in subparagraph a) of paragraph 3,

as well as the article and paragraph number

of each such provision. Paragraph 1 shall ap-

ply with respect to a provision of a Covered

Tax Agreement only where all Contracting

En part kan forbeholde sig ret til ikke

at anvende artiklen som helhed på sine om-

fattede skatteaftaler.

Hver part, som ikke har taget forbe-

hold som nævnt i stk. 4, skal notificere depo-

sitaren om, hvorvidt hver af dens omfattede

skatteaftaler indeholder en bestemmelse som

nævnt i stk. 3, litra a, og i så fald angive arti-

kel og stykke for hver sådan bestemmelse.

Stk. 1 finder kun anvendelse med hensyn til

en bestemmelse i en omfattet skatteaftale,

Jurisdictions have made a notification with

respect to that provision.

Each Party that has not made a reser-

vation described in paragraph 4 shall notify

the Depositary of whether each of its Cov-

ered Tax Agreements contains a provision

described in subparagraph b) of paragraph 3,

as well as the article and paragraph number

of each such provision. Paragraph 2 shall ap-

ply with respect to a provision of a Covered

Tax Agreement only where all Contracting

Jurisdictions have made such a notification

with respect to that provision.

Article 13

Artificial Avoidance of Permanent Estab-

lishment Status through the Specific Activ-

ity Exemptions

A Party may choose to apply para-

graph 2 (Option A) or paragraph 3 (Option

B) or to apply neither Option.

Option A

Notwithstanding the provisions of a

Covered Tax Agreement that define the term

“permanent establishment”, the term “per-

manent establishment” shall be deemed not

to include:

the activities specifically listed in

the Covered Tax Agreement

(prior to modification by this

Convention) as activities

deemed not to constitute a per-

manent establishment, whether

or not that exception from per-

manent establishment status is

contingent on the activity being

of a preparatory or auxiliary

character;

the maintenance of a fixed place of

business solely for the purpose of

carrying on, for the enterprise, any

activity not described in subpara-

graph a);

når alle kontraherende jurisdiktioner har fo-

retaget notifikation med hensyn til denne be-

stemmelse.

Hver part, som ikke har taget forbe-

hold som nævnt i stk. 4, skal notificere depo-

sitaren om, hvorvidt hver af dens omfattede

skatteaftaler indeholder en bestemmelse som

nævnt i stk. 3, litra b, og i så fald angive arti-

kel og stykke for hver sådan bestemmelse.

Stk. 2 finder kun anvendelse med hensyn til

en bestemmelse i en omfattet skatteaftale,

når alle kontraherende jurisdiktioner har fo-

retaget notifikation med hensyn til denne be-

stemmelse.

Artikel 13

Kunstig undgåelse af status som fast drifts-

sted gennem undtagelse for bestemte for-

mer for virksomhed

En part kan vælge at anvende stk. 2

(valgmulighed A) eller stk. 3 (valgmulighed

B) eller ikke at anvende nogen af dem.

Valgmulighed A

Uanset bestemmelserne i en omfattet

skatteaftale, som definerer udtrykket ”fast

driftssted”, anses udtrykket ”fast driftssted”

for ikke at omfatte

virksomhed, som særskilt er opreg-

net i den omfattede skatteaftale

(forud for ændring ved denne kon-

vention) som virksomhed, der ikke

anses for at udgøre et fast drifts-

sted, uanset om denne undtagelse

fra status som fast driftssted beror

på, at virksomheden er af forbere-

dende eller afhjælpende karakter,

opretholdelse af et fast forretnings-

sted udelukkende med det formål

at udøve virksomhed, som ikke er

nævnt i litra a, for foretagendet,

the maintenance of a fixed place

of business solely for any combi-

nation of activities mentioned in

subparagraphs a) and b),

opretholdelse af et fast forret-

ningssted udelukkende for en

kombination af virksomhed som

nævnt i litra a og b,

provided that such activity or, in the case of

subparagraph c), the overall activity of the

fixed place of business, is of a preparatory or

auxiliary character.

Option B

Notwithstanding the provisions of a

Covered Tax Agreement that define the term

“permanent establishment”, the term “per-

manent establishment” shall be deemed not

to include:

the activities specifically listed in

the Covered Tax Agreement (prior

to modification by this Conven-

tion) as activities deemed not to

constitute a permanent establish-

ment, whether or not that exception

from permanent establishment sta-

tus is contingent on the activity be-

ing of a preparatory or auxiliary

character, except to the extent that

the relevant provision of the Cov-

ered Tax Agreement provides ex-

plicitly that a specific activity shall

be deemed not to constitute a per-

manent establishment provided that

the activity is of a preparatory or

auxiliary character;

the maintenance of a fixed place of

business solely for the purpose of

carrying on, for the enterprise, any

activity not described in subpara-

graph a), provided that this activity

is of a preparatory or auxiliary

character;

the maintenance of a fixed place of

business solely for any combina-

forudsat at denne virksomhed eller i litra c’s

tilfælde den samlede virksomhed i det faste

forretningssted er af forberedende eller af-

hjælpende karakter.

Valgmulighed B

Uanset bestemmelserne i en omfattet

skatteaftale, som definerer udtrykket ”fast

driftssted”, anses udtrykket ”fast driftssted”

for ikke at omfatte

virksomhed, som særskilt er op-

regnet i den omfattede skatteaf-

tale (forud for ændring ved

denne konvention) som virksom-

hed, der ikke anses for at udgøre

et fast driftssted, uanset om

denne undtagelse fra status som

fast driftssted beror på, at virk-

somheden er af forberedende el-

ler afhjælpende karakter, med-

mindre det udtrykkeligt fremgår

af den relevante bestemmelse i

den omfattede skatteaftale, at en

bestemt form for virksomhed

ikke anses for at udgøre et fast

driftssted, forudsat at virksomhe-

den er af forberedende eller af-

hjælpende karakter,

opretholdelse af et fast forret-

ningssted udelukkende med det

formål at udøve virksomhed,

som ikke er nævnt i litra a, for

foretagendet, forudsat at denne

virksomhed er af forberedende

eller afhjælpende karakter,

opretholdelse af et fast forret-

ningssted udelukkende for en

kombination af virksomhed som

tion of activities mentioned in sub-

paragraphs a) and b), provided that

the overall activity of the fixed

place of business resulting from

this combination is of a preparatory

or auxiliary character.

A provision of a Covered Tax Agree-

ment (as it may be modified by paragraph 2

or 3) that lists specific activities deemed not

to constitute a permanent establishment shall

not apply to a fixed place of business that is

used or maintained by an enterprise if the

same enterprise or a closely related enter-

prise carries on business activities at the

same place or at another place in the same

Contracting Jurisdiction and:

that place or other place constitutes

a permanent establishment for the

enterprise or the closely related en-

terprise under the provisions of a

Covered Tax Agreement defining a

permanent establishment; or

the overall activity resulting from

the combination of the activities

carried on by the two enterprises at

the same place, or by the same en-

terprise or closely related enter-

prises at the two places, is not of a

preparatory or auxiliary character,

nævnt i litra a og b, forudsat at

den samlede virksomhed i det fa-

ste driftssted som følge af denne

kombination er af forberedende

eller afhjælpende karakter.

En bestemmelse i en omfattet skatteaf-

tale (som denne måtte være ændret ved stk. 2

eller 3), som opregner bestemte former for

virksomhed, der ikke anses for at udgøre et

fast driftssted, finder ikke anvendelse på et

fast forretningssted, som anvendes eller op-

retholdes af et foretagende, hvis det samme

foretagende eller et nært forbundet foreta-

gende udøver erhvervsvirksomhed det

samme sted eller et andet sted i den samme

kontraherende jurisdiktion, og

dette sted eller andet sted udgør

et fast driftssted for foretagendet

eller det nært forbundne foreta-

gende efter bestemmelserne i en

omfattet skatteaftale, som define-

rer et fast driftssted, eller

den samlede virksomhed i det fa-

ste driftssted som følge af kom-

binationen af virksomhed udøvet

af de to foretagender det samme

sted eller af nært forbundne fore-

tagender de to steder ikke er af

forberedende eller afhjælpende

karakter,

provided that the business activities carried

on by the two enterprises at the same place,

or by the same enterprise or closely related

enterprises at the two places, constitute com-

plementary functions that are part of a cohe-

sive business operation.

Paragraph 2 or 3 shall apply in

place of the relevant parts of pro-

visions of a Covered Tax Agree-

ment that list specific activities

that are deemed not to constitute

a permanent establishment even

forudsat at den erhvervsvirksomhed, som ud-

øves af de to foretagender det samme sted el-

ler af nært forbundne foretagender de to ste-

der, udgør gensidigt supplerende funktioner,

som indgår i en samlet udøvelse af erhvervs-

virksomhed.

Stk. 2 eller 3 finder anvendelse i

stedet for de relevante dele af be-

stemmelserne i en omfattet skat-

teaftale, der opregner bestemte

former for virksomhed, der anses

if the activity is carried on

through a fixed place of business

(or provisions of a Covered Tax

Agreement that operate in a com-

parable manner).

Paragraph 4 shall apply to provi-

sions of a Covered Tax Agree-

ment (as they may be modified

by paragraph 2 or 3) that list

specific activities that are

deemed not to constitute a per-

manent establishment even if the

activity is carried on through a

fixed place of business (or provi-

sions of a Covered Tax Agree-

ment that operate in a compara-

ble manner).

for ikke at udgøre et fast drifts-

sted, selvom virksomheden ud-

øves gennem et fast forretnings-

sted (eller bestemmelser i en om-

fattet skatteaftale, der virker på

samme måde).

Stk. 4 finder anvendelse på be-

stemmelser i en omfattet skatte-

aftale (som disse måtte være æn-

dret ved stk. 2 eller 3), der opreg-

ner bestemte former for virksom-

hed, der anses for ikke at udgøre

et fast driftssted, selvom virk-

somheden udøves gennem et fast

forretningssted (eller bestemmel-

ser i en omfattet skatteaftale, der

virker på samme måde).

A Party may reserve the right:

for the entirety of this Article not

to apply to its Covered Tax

Agreements;

for paragraph 2 not to apply to its

Covered Tax Agreements that

explicitly state that a list of spe-

cific activities shall be deemed

not to constitute a permanent es-

tablishment only if each of the

activities is of a preparatory or

auxiliary character;

for paragraph 4 not to apply to its

Covered Tax Agreements.

En part kan forbeholde sig ret til

ikke at anvende artiklen som hel-

hed på sine omfattede skatteafta-

ler,

ikke at anvende stk. 2 på sine

omfattede skatteaftaler, som in-

deholder en udtrykkelig bestem-

melse om, at bestemte opregnede

former for virksomhed kun anses

for ikke at udgøre et fast drifts-

sted, hvis hver af disse former

for virksomhed er af forbere-

dende eller afhjælpende karakter,

ikke at anvende stk. 4 på sine

omfattede skatteaftaler.

Each Party that chooses to apply an

Option under paragraph 1 shall notify the

Depositary of its choice of Option. Such no-

tification shall also include the list of its

Covered Tax Agreements which contain a

provision described in subparagraph a) of

paragraph 5, as well as the article and para-

graph number of each such provision. An

Hver part, som vælger at anvende en

valgmulighed efter stk. 1, skal notificere de-

positaren om dens valg. Denne notifikation

skal medtage en liste over omfattede skatte-

aftaler, som indeholder en bestemmelse som

nævnt i stk. 5, litra a, med angivelse af arti-

kel og stykke for hver sådan bestemmelse.

En valgmulighed finder kun anvendelse med

Option shall apply with respect to a provi-

sion of a Covered Tax Agreement only

where all Contracting Jurisdictions have cho-

sen to apply the same Option and have made

such a notification with respect to that provi-

sion.

Each Party that has not made a reser-

vation described in subparagraph a) or c) of

paragraph 6 and does not choose to apply an

Option under paragraph 1 shall notify the

Depositary of whether each of its Covered

Tax Agreements contains a provision de-

scribed in subparagraph b) of paragraph 5, as

well as the article and paragraph number of

each such provision. Paragraph 4 shall apply

with respect to a provision of a Covered Tax

Agreement only where all Contracting Juris-

dictions have made a notification with re-

spect to that provision under this paragraph

or paragraph 7.

Article 14

Splitting-up of Contracts

For the sole purpose of determining

whether the period (or periods) referred to in

a provision of a Covered Tax Agreement that

stipulates a period (or periods) of time after

which specific projects or activities shall

constitute a permanent establishment has

been exceeded:

where an enterprise of a Con-

tracting Jurisdiction carries on

activities in the other Contracting

Jurisdiction at a place that consti-

tutes a building site, construction

project, installation project or

other specific project identified

in the relevant provision of the

Covered Tax Agreement, or car-

ries on supervisory or consul-

tancy activities in connection

with such a place, in the case of a

provision of a Covered Tax

Agreement that refers to such ac-

tivities, and these activities are

carried on during one or more

hensyn til en bestemmelse i en omfattet skat-

teaftale, når alle kontraherende jurisdiktioner

har valgt at anvende den samme valgmulig-

hed og har foretaget en sådan notifikation

med hensyn til denne bestemmelse.

Hver part, som ikke har taget forbe-

hold som nævnt i stk. 6, litra a eller c, og

som ikke anvender en valgmulighed efter

stk. 1, skal notificere depositaren om, hvor-

vidt hver af dens omfattede skatteaftaler in-

deholder en bestemmelse som nævnt i stk. 5,

litra b, med angivelse af artikel og stykke for

hver sådan bestemmelse. Stk. 4 finder kun

anvendelse med hensyn til en bestemmelse i

en omfattet skatteaftale, når alle kontrahe-

rende jurisdiktioner har foretaget notifikation

med hensyn til denne bestemmelse efter

dette stykke eller stk. 7.

Artikel 14

Opdeling af kontrakter

Ved bedømmelsen af, om der er sket

en overskridelse af den periode (eller de pe-

rioder), der er nævnt i en bestemmelse i en

omfattet skatteaftale, der fastsætter en tids-

periode (eller perioder) for, hvornår bestemte

projekter eller former for virksomhed udgør

et fast driftssted, gælder følgende:

når et foretagende i en kontrahe-

rende jurisdiktion udøver virk-

somhed i den anden kontrahe-

rende jurisdiktion på et sted, der

udgør en byggeplads, et anlægs-

projekt, et monteringsarbejde el-

ler andet bestemt projekt, som er

angivet i den relevante bestem-

melse i den omfattede skatteaf-

tale, eller yder rådgivnings- eller

konsulentbistand i forbindelse

med et sådant sted, når en be-

stemmelse i en omfattet skatteaf-

tale omtaler sådan bistand, og

disse former for virksomhed ud-

øves i en eller flere perioder, som

periods of time that, in the aggre-

gate, exceed 30 days without ex-

ceeding the period or periods re-

ferred to in the relevant provision

of the Covered Tax Agreement;

and

where connected activities are

carried on in that other Contract-

ing Jurisdiction at (or, where the

relevant provision of the Cov-

ered Tax Agreement applies to

supervisory or consultancy activ-

ities, in connection with) the

same building site, construction

or installation project, or other

place identified in the relevant

provision of the Covered Tax

Agreement during different peri-

ods of time, each exceeding 30

days, by one or more enterprises

closely related to the first-men-

tioned enterprise,

tilsammen udgør mere end 30

dage uden at overskride den peri-

ode eller de perioder, der er

nævnt i den relevante bestem-

melse i den omfattede skatteaf-

tale, og

når virksomhed i tilknytning her-

til udøves i denne anden kontra-

herende jurisdiktion af et eller

flere foretagender, som er nært

forbundet med det førstnævnte

foretagende, på (eller, når den re-

levante bestemmelse i den om-

fattede skatteaftale finder anven-

delse på rådgivnings- eller kon-

sulentbistand, i forbindelse med)

den samme byggeplads, det

samme anlægs- eller monterings-

arbejde eller andet sted, som er

angivet i den relevante bestem-

melse i den omfattede skatteaf-

tale, i forskellige perioder, som

hver overstiger 30 dage,

these different periods of time shall be added

to the aggregate period of time during which

the first-mentioned enterprise has carried on

activities at that building site, construction or

installation project, or other place identified

in the relevant provision of the Covered Tax

Agreement.

Paragraph 1 shall apply in place of or

in the absence of provisions of a Covered

Tax Agreement to the extent that such provi-

sions address the division of contracts into

multiple parts to avoid the application of a

time period or periods in relation to the ex-

istence of a permanent establishment for spe-

cific projects or activities described in para-

graph 1.

A Party may reserve the right:

for the entirety of this Article not

to apply to its Covered Tax

Agreements;

lægges disse forskellige perioder til den sam-

lede periode, hvor det førstnævnte foreta-

gende har udøvet virksomhed på denne byg-

geplads, dette anlægs- eller monteringsar-

bejde eller andet sted, som er angivet i den

relevante bestemmelse i den omfattede skat-

teaftale.

Stk. 1 finder anvendelse i stedet for el-

ler i fravær af bestemmelser i en omfattet

skatteaftale i det omfang, at sådanne bestem-

melser retter sig mod opdeling af kontrakter i

flere dele for at undgå anvendelsen af en

tidsperiode eller perioder i forhold til, om

der foreligger fast driftssted for bestemte

projekter eller former for virksomhed som

nævnt i stk. 1.

En part kan forbeholde sig ret til

ikke at anvende artiklen som hel-

hed på sine omfattede skatteafta-

ler,

for the entirety of this Article not

to apply with respect to provi-

sions of its Covered Tax Agree-

ments relating to the exploration

for or exploitation of natural re-

sources.

ikke at anvende artiklen som hel-

hed på bestemmelser i sine om-

fattede skatteaftaler, der vedrører

efterforskning eller udnyttelse af

naturforekomster.

Each Party that has not made a reser-

vation described in subparagraph a) of para-

graph 3 shall notify the Depositary of

whether each of its Covered Tax Agreements

contains a provision described in paragraph

2 that is not subject to a reservation under

subparagraph b) of paragraph 3, and if so,

the article and paragraph number of each

such provision. Where all Contracting Juris-

dictions have made such a notification with

respect to a provision of a Covered Tax

Agreement, that provision shall be replaced

by the provisions of paragraph 1 to the ex-

tent provided in paragraph 2. In other cases,

paragraph 1 shall supersede the provisions of

the Covered Tax Agreement only to the ex-

tent that those provisions are incompatible

with paragraph 1.

Article 15

Definition of a Person Closely Related to an

Enterprise

For the purposes of the provisions of a

Covered Tax Agreement that are modified

by paragraph 2 of Article 12 (Artificial

Avoidance of Permanent Establishment Sta-

tus through Commissionnaire Arrangements

and Similar Strategies), paragraph 4 of Arti-

cle 13 (Artificial Avoidance of Permanent

Establishment Status through the Specific

Activity Exemptions), or paragraph 1 of Ar-

ticle 14 (Splitting-up of Contracts), a person

is closely related to an enterprise if, based on

all the relevant facts and circumstances, one

has control of the other or both are under the

control of the same persons or enterprises. In

any case, a person shall be considered to be

closely related to an enterprise if one pos-

sesses directly or indirectly more than 50 per

cent of the beneficial interest in the other (or,

Hver part, som ikke har taget forbe-

hold som nævnt i stk. 3, litra a, skal notifi-

cere depositaren om, hvorvidt hver af dens

omfattede skatteaftaler indeholder en be-

stemmelse som nævnt i stk. 2, som ikke er

omfattet af forbehold efter stk. 3, litra b, og i

så fald angive artikel og stykke for hver så-

dan bestemmelse. Når alle kontraherende ju-

risdiktioner har foretaget notifikation med

hensyn til en bestemmelse i en omfattet skat-

teaftale, erstattes denne bestemmelse med

bestemmelserne i stk. 1 i det omfang, dette

er muligt efter stk. 2. I andre tilfælde erstat-

ter stk. 1 kun bestemmelserne i en den om-

fattede skatteaftale i det omfang, at disse be-

stemmelser ikke er forenelige med stk. 1.

Artikel 15

Definition af en person, som er nært for-

bundet med et foretagende

Ved anvendelsen af bestemmelserne i

en omfattet skatteaftale, som disse er ændret

ved artikel 12 (Kunstig undgåelse af status

som fast driftssted gennem kommissionærar-

rangementer og lignende strategier), stk. 2,

artikel 13 (Kunstig undgåelse af status som

fast driftssted gennem undtagelse for be-

stemte former for virksomhed), stk. 4, eller

artikel 14 (Opdeling af kontrakter), stk. 1, er

en person nært forbundet med et foreta-

gende, hvis, når alle relevante forhold og

omstændigheder tages i betragtning, den ene

kontrolleres af den anden, eller begge kon-

trolleres af de samme personer eller foreta-

gender. Under alle omstændigheder anses en

person for at være nært forbundet med et fo-

retagende, hvis den ene direkte eller indi-

in the case of a company, more than 50 per

cent of the aggregate vote and value of the

company’s shares or of the beneficial equity

interest in the company) or if another person

possesses directly or indirectly more than 50

per cent of the beneficial interest (or, in the

case of a company, more than 50 per cent of

the aggregate vote and value of the com-

pany’s shares or of the beneficial equity in-

terest in the company) in the person and the

enterprise.

rekte besidder mere end 50 pct. af de ret-

mæssige andele i den anden (eller, når der er

tale om et selskab, mere end 50 pct. af den

samlede stemmeandel såvel som af værdien

af selskabets aktier eller af de retmæssige

egenkapitalandele i selskabet), eller hvis en

anden person direkte eller indirekte besidder

mere end 50 pct. af de retmæssige andele (el-

ler, når der er tale om et selskab, mere end

50 pct. af den samlede stemmeandel såvel

som af værdien af selskabets aktier eller af

de retmæssige egenkapitalandele i selskabet)

i personen og foretagendet.

En part, som har taget forbehold som

nævnt i artikel 12 (Kunstig undgåelse af sta-

tus som fast driftssted gennem kommissio-

nærarrangementer og lignende strategier),

stk. 4, artikel 13 (Kunstig undgåelse af status

som fast driftssted gennem undtagelse for

bestemte former for virksomhed), stk. 6, litra

a eller c, og artikel 14 (Opdeling af kontrak-

ter), stk. 3, kan forbeholde sig ret til ikke at

anvende artiklen som helhed på de omfattede

skatteaftaler, hvor disse forbehold finder an-

vendelse.

A Party that has made the reservations

described in paragraph 4 of Article 12 (Arti-

ficial Avoidance of Permanent Establish-

ment Status through Commissionnaire Ar-

rangements and Similar Strategies), subpara-

graph a) or c) of paragraph 6 of Article 13

(Artificial Avoidance of Permanent Estab-

lishment Status through the Specific Activity

Exemptions), and subparagraph a) of para-

graph 3 of Article 14 (Splitting-up of Con-

tracts) may reserve the right for the entirety

of this Article not to apply to the Covered

Tax Agreements to which those reservations

apply.

PART V.

IMPROVING DISPUTE RESOLUTION

DEL V.

FORBEDRING AF MULIGHEDEN FOR

AT LØSE TVISTER

Artikel 16

Indgåelse af gensidige aftaler

Hvis en person mener, at foran-

staltninger truffet af en af eller begge de

kontraherende jurisdiktioner, for den pågæl-

dende medfører eller vil medføre en beskat-

ning, som ikke er i overensstemmelse med

bestemmelserne i den omfattede skatteaftale,

kan denne person, uanset hvilke retsmidler

der måtte være fastsat i disse kontraherende

jurisdiktioners interne lovgivning, indbringe

sin sag for den kompetente myndighed i en

af de kontraherende jurisdiktioner. Sagen

skal indbringes inden tre år fra det tidspunkt,

Article 16

Mutual Agreement Procedure

Where a person considers that the ac-

tions of one or both of the Contracting Juris-

dictions result or will result for that person in

taxation not in accordance with the provi-

sions of the Covered Tax Agreement, that

person may, irrespective of the remedies pro-

vided by the domestic law of those Contract-

ing Jurisdictions, present the case to the

competent authority of either Contracting Ju-

risdiction. The case must be presented within

three years from the first notification of the

action resulting in taxation not in accordance

with the provisions of the Covered Tax

Agreement.

hvor der første gang er givet den pågældende

underretning om den foranstaltning, der

medfører en beskatning, som ikke er i over-

ensstemmelse med bestemmelserne i den

omfattede skatteaftale.

Den kompetente myndighed skal, hvis

indsigelsen forekommer den at være beretti-

get, og hvis den ikke selv kan nå frem til en

tilfredsstillende løsning, søge at løse sagen

ved gensidig aftale med den kompetente

myndighed i den anden kontraherende juris-

diktion med henblik på at undgå en beskat-

ning, der ikke er i overensstemmelse med

den omfattede skatteaftale. Enhver indgået

aftale skal gennemføres uden hensyn til de

tidsfrister, der er fastsat i de kontraherende

jurisdiktioners interne lovgivning.

De kontraherende jurisdiktioners kom-

petente myndigheder skal søge ved gensidig

aftale at løse vanskeligheder eller tvivls-

spørgsmål, der måtte opstå med hensyn til

fortolkningen eller anvendelsen af den om-

fattede skatteaftale. De kan også konsultere

hinanden om ophævelse af dobbeltbeskat-

ning i tilfælde, som ikke er omhandlet i den

omfattede skatteaftale.

Stk. 1, 1. punktum, finder

anvendelse i stedet for eller

i fravær af bestemmelser i

en omfattet skatteaftale (el-

ler dele deraf), som be-

stemmer, at hvis en person

mener, at foranstaltninger

truffet af en af eller begge

de kontraherende jurisdik-

tioner, for den pågældende

medfører eller vil medføre

en beskatning, som ikke er

i overensstemmelse med

bestemmelserne i den om-

fattede skatteaftale, kan

denne person, uanset

hvilke retsmidler der måtte

være fastsat i disse kontra-

The competent authority shall endeav-

our, if the objection appears to it to be justi-

fied and if it is not itself able to arrive at a

satisfactory solution, to resolve the case by

mutual agreement with the competent au-

thority of the other Contracting Jurisdiction,

with a view to the avoidance of taxation

which is not in accordance with the Covered

Tax Agreement. Any agreement reached

shall be implemented notwithstanding any

time limits in the domestic law of the Con-

tracting Jurisdictions.

The competent authorities of the Con-

tracting Jurisdictions shall endeavour to re-

solve by mutual agreement any difficulties

or doubts arising as to the interpretation or

application of the Covered Tax Agreement.

They may also consult together for the elimi-

nation of double taxation in cases not pro-

vided for in the Covered Tax Agreement.

The first sentence of para- 4.

graph 1 shall apply in place

of or in the absence of pro-

visions of a Covered Tax

Agreement (or parts

thereof) that provide that

where a person considers

that the actions of one or

both of the Contracting Ju-

risdiction result or will re-

sult for that person in taxa-

tion not in accordance with

the provisions of the Cov-

ered Tax Agreement, that

person may, irrespective of

the remedies provided by

the domestic law of those

Contracting Jurisdictions,

present the case to the

competent authority of the

Contracting Jurisdiction of

which that person is a resi-

dent including provisions

under which, if the case

presented by that person

comes under the provisions

of a Covered Tax Agree-

ment relating to non-dis-

crimination based on na-

tionality, the case may be

presented to the competent

authority of the Contract-

ing Jurisdiction of which

that person is a national.

herende jurisdiktioners in-

terne lovgivning, indbringe

sin sag for den kompetente

myndighed i den kontrahe-

rende jurisdiktion, hvor

den pågældende er hjem-

mehørende, herunder be-

stemmelser om, at sagen i

tilfælde, hvor den ind-

bragte sag falder under be-

stemmelser i en omfattet

skatteaftale om ikke-diskri-

mination på grundlag af

statsborgerskabsforhold,

kan indbringes for den

kompetente myndighed i

den kontraherende jurisdik-

tion, hvor den pågældende

person er statsborger.

ii)

Stk. 1, 2. punktum, finder

anvendelse i stedet for be-

stemmelser i en omfattet

skatteaftale, som bestem-

mer, at en sag som nævnt i

stk. 1, 1. punktum, skal

indbringes inden for et be-

stemt tidsrum, som er kor-

tere end tre år fra det tids-

punkt, hvor der første gang

er givet den pågældende

underretning om den foran-

staltning, der medfører en

beskatning, som ikke er i

overensstemmelse med be-

stemmelserne i den omfat-

tede skatteaftale, eller i fra-

vær af en bestemmelse i en

omfattet skatteaftale, som

fastsætter en tidsfrist, inden

for hvilken en sådan sag

skal indbringes.

Stk. 2, 1. punktum, finder

anvendelse i fravær af be-

stemmelser i en omfattet

skatteaftale, hvorefter den

kompetente myndighed,

ii)

The second sentence of

paragraph 1 shall apply in

place of provisions of a

Covered Tax Agreement

that provide that a case re-

ferred to in the first sen-

tence of paragraph 1 must

be presented within a spe-

cific time period that is

shorter than three years

from the first notification

of the action resulting in

taxation not in accordance

with the provisions of the

Covered Tax Agreement,

or in the absence of a pro-

vision of a Covered Tax

Agreement describing the

time period within which

such a case must be pre-

sented.

The first sentence of para-

graph 2 shall apply in the

absence of provisions of a

Covered Tax Agreement

that provide that the com-

petent authority that is pre-

sented with the case by the

person referred to in para-

graph 1 shall endeavour, if

the objection appears to it

to be justified and if it is

not itself able to arrive at a

satisfactory solution, to re-

solve the case by mutual

agreement with the compe-

tent authority of the other

Contracting Jurisdiction,

with a view to the avoid-

ance of taxation which is

not in accordance with the

Covered Tax Agreement.

ii)

The second sentence of

paragraph 2 shall apply in

the absence of provisions

of a Covered Tax Agree-

ment providing that any

agreement reached shall be

implemented notwithstand-

ing any time limits in the

domestic law of the Con-

tracting Jurisdictions.

The first sentence of para-

graph 3 shall apply in the

absence of provisions of a

Covered Tax Agreement

that provide that the com-

petent authorities of the

Contracting Jurisdictions

shall endeavour to resolve

by mutual agreement any

difficulties or doubts aris-

ing as to the interpretation

or application of the Cov-

ered Tax Agreement.

The second sentence of

paragraph 3 shall apply in

the absence of provisions

of a Covered Tax Agree-

ment that provide that the

ii)

som har fået sagen indbragt

af den person, som er

nævnt i stk. 1, hvis indsi-

gelsen forekommer den at

være berettiget, og hvis

den ikke selv kan nå frem

til en tilfredsstillende løs-

ning, skal søge at løse sa-

gen ved gensidig aftale

med den kompetente myn-

dighed i den anden kontra-

herende jurisdiktion med

henblik på at undgå en be-

skatning, der ikke er i over-

ensstemmelse med den

omfattede skatteaftale.

Stk. 2, 2. punktum, finder

anvendelse i fravær af be-

stemmelser i en omfattet

skatteaftale, hvorefter en-

hver indgået aftale skal

gennemføres uden hensyn

til de tidsfrister, der er fast-

sat i de kontraherende ju-

risdiktioners interne lov-

givning.

Stk. 3, 1. punktum, finder

anvendelse i fravær af be-

stemmelser i en omfattet

skatteaftale, hvorefter de

kontraherende jurisdiktio-

ners kompetente myndig-

heder skal søge ved gensi-

dig aftale at løse vanske-

ligheder eller tvivlsspørgs-

mål, der måtte opstå med

hensyn til fortolkningen el-

ler anvendelsen af den om-

fattede skatteaftale.

Stk. 3, 2. punktum, finder

anvendelse i fravær af be-

stemmelser i en omfattet

skatteaftale, hvorefter de

ii)

competent authorities of

the Contracting Jurisdic-

tions may also consult to-

gether for the elimination

of double taxation in cases

not provided for in the

Covered Tax Agreement.

A Party may reserve the right:

for the first sentence of para-

graph 1 not to apply to its Cov-

ered Tax Agreements on the ba-

sis that it intends to meet the

minimum standard for improving

dispute resolution under the

OECD/G20 BEPS Package by

ensuring that under each of its

Covered Tax Agreements (other

than a Covered Tax Agreement

that permits a person to present a

case to the competent authority

of either Contracting Jurisdic-

tion), where a person considers

that the actions of one or both of

the Contracting Jurisdictions re-

sult or will result for that person

in taxation not in accordance

with the provisions of the Cov-

ered Tax Agreement, irrespective

of the remedies provided by the

domestic law of those Contract-

ing Jurisdictions, that person

may present the case to the com-

petent authority of the Contract-

ing Jurisdiction of which the per-

son is a resident or, if the case

presented by that person comes

under a provision of a Covered

Tax Agreement relating to non-

discrimination based on national-

ity, to that of the Contracting Ju-

risdiction of which that person is

a national; and the competent au-

thority of that Contracting Juris-

diction will implement a bilateral

notification or consultation pro-

kontraherende jurisdiktio-

ners kompetente myndig-

heder også kan konsultere

hinanden om ophævelse af

dobbeltbeskatning i til-

fælde, som ikke er om-

handlet i den omfattede

skatteaftale.

En part kan forbeholde sig ret til

ikke at anvende stk. 1, 1. punk-

tum, på sine omfattede skatteaf-

taler på det grundlag, at den har

til hensigt at opfylde minimum-

standarden for forbedring af mu-

ligheden for at løse tvister efter

OECD/G20 BEPS-pakken ved

for hver af dens omfattede skat-

teaftaler (bortset fra en omfattet

skatteaftale, som gør det muligt

for en person at indbringe en sag

for den kompetente myndighed i

hver af de kontraherende juris-

diktioner) at sikre, at hvis en per-

son mener, at foranstaltninger

truffet af en af eller begge de

kontraherende jurisdiktioner for

den pågældende medfører eller

vil medføre en beskatning, som

ikke er i overensstemmelse med

bestemmelserne i den omfattede

skatteaftale, kan denne person,

uanset hvilke retsmidler der

måtte være fastsat i disse kontra-

herende jurisdiktioners interne

lovgivning, indbringe sin sag for

den kompetente myndighed i den

jurisdiktion, hvor den pågæl-

dende er hjemmehørende, eller at

sagen i tilfælde, hvor den ind-

bragte sag falder under bestem-

melser i en omfattet skatteaftale

om ikke-diskrimination på

grundlag af statsborgerskabsfor-

hold, kan indbringes for den

kompetente myndighed i den

kontraherende jurisdiktion, hvor

cess with the competent author-

ity of the other Contracting Juris-

diction for cases in which the

competent authority to which the

mutual agreement procedure case

was presented does not consider

the taxpayer’s objection to be

justified;

den pågældende person er stats-

borger

–

og at den kompetente

myndighed i den pågældende

kontraherende jurisdiktion vil

iværksætte en bilateral notifikati-

ons- eller konsultationsproces

med den kompetente myndighed

i den anden kontraherende juris-

diktion i tilfælde, hvor den kom-

petente myndighed, som har fået

indbragt den sag, der er genstand

for den gensidige aftaleproce-

dure, ikke mener, at skatteyde-

rens indsigelse forekommer be-

rettiget,

ikke at anvende stk. 1, 2. punk-

tum, på sine omfattede skatteaf-

taler, som ikke indeholder be-

stemmelser om, at sagen som

nævnt i stk. 1, 1. punktum, skal

indbringes inden for et bestemt

tidsrum, på det grundlag at den

har til hensigt at opfylde mini-

mumstandarden for forbedring af

muligheden for at løse tvister ef-

ter OECD/G20 BEPS-pakken

ved at sikre, at skatteyderen som

nævnt i stk. 1 ved anvendelsen af

alle sådanne omfattede skatteaf-

taler har mulighed for at ind-

bringe sagen inden for et tidsrum

på mindst tre år fra det tidspunkt,

hvor der første gang er givet un-

derretning om den foranstaltning,

der medfører en beskatning, som

ikke er i overensstemmelse med

bestemmelserne i den omfattede

skatteaftale,

ikke at anvende stk. 2, 2. punk-

tum, på sine omfattede skatteaf-

taler på det grundlag, at ved an-

vendelsen af alle dens omfattede

skatteaftaler:

for the second sentence of para-

graph 1 not to apply to its Cov-

ered Tax Agreements that do not

provide that the case referred to

in the first sentence of paragraph

1 must be presented within a spe-

cific time period on the basis that

it intends to meet the minimum

standard for improving dispute

resolution under the OECD/G20

BEPS package by ensuring that

for the purposes of all such Cov-

ered Tax Agreements the tax-

payer referred to in paragraph 1

is allowed to present the case

within a period of at least three

years from the first notification

of the action resulting in taxation

not in accordance with the provi-

sions of the Covered Tax Agree-

ment;

for the second sentence of para-

graph 2 not to apply to its Cov-

ered Tax Agreements on the ba-

sis that for the purposes of all of

its Covered Tax Agreements:

any agreement reached via

the mutual agreement pro-

cedure shall be imple-

mented notwithstanding

any time limits in the do-

mestic laws of the Con-

tracting Jurisdictions; or

it intends to meet the mini-

mum standard for improv-

ing dispute resolution un-

der the OECD/G20 BEPS

package by accepting, in

its bilateral treaty negotia-

tions, a treaty provision

providing that:

skal enhver aftale, som

indgås ved den gensidige

aftaleprocedure, gennemfø-

res uden hensyn til de tids-

frister, der er fastsat i de

kontraherende jurisdiktio-

ners interne lovgivning, el-

ler

den har til hensigt at op-

fylde minimumstandarden

for forbedring af mulighe-

den for at løse tvister efter

OECD/G20 BEPS-pakken

ved i sine bilaterale for-

handlinger om overens-

komster at acceptere en

overenskomstbestemmelse,

hvorefter

de kontraherende ju-

risdiktioner ikke skal

foretage reguleringer

af den fortjeneste,

der kan henføres til

et fast driftssted, som

tilhører et foreta-

gende i en af de kon-

traherende jurisdikti-

oner, efter et tidsrum,

som skal aftales mel-

lem de to kompetente

myndigheder, fra ud-

gangen af det skat-

teår, i hvilket fortje-

nesten skulle have

været henført til det

faste driftssted

(denne bestemmelse

gælder ikke i tilfælde

af svig, grov uagt-

somhed eller forsæt-

lig misligholdelse),

de kontraherende ju-

risdiktioner ikke til et

ii)

the Contracting Juris-

dictions shall make

no adjustment to the

profits that are at-

tributable to a perma-

nent establishment of

an enterprise of one

of the Contracting

Jurisdictions after a

period that is mutu-

ally agreed between

both Contracting Ju-

risdictions from the

end of the taxable

year in which the

profits would have

been attributable to

the permanent estab-

lishment (this provi-

sion shall not apply

in the case of fraud,

gross negligence or

wilful default); and

the Contracting Juris-

dictions shall not in-

clude in the profits of

an enterprise, and tax

accordingly, profits

that would have ac-

crued to the enter-

prise but that by rea-

son of the conditions

referred to in a provi-

sion in the Covered

Tax Agreement relat-

ing to associated en-

terprises have not so

accrued, after a pe-

riod that is mutually

agreed between both

Contracting Jurisdic-

tions from the end of

the taxable year in

which the profits

would have accrued

to the enterprise (this

provision shall not

apply in the case of

fraud, gross negli-

gence or wilful de-

fault).

foretagendes fortje-

neste skal medregne,

og i overensstem-

melse hermed be-

skatte, fortjeneste,

som ville være tilfal-

det foretagendet, men

som på grund af be-

tingelserne vedrø-

rende forbundne fo-

retagender i en om-

fattet skatteaftale

ikke er tilfaldet fore-

tagendet, efter et

tidsrum, som skal af-

tales mellem de to

kompetente myndig-

heder, fra udgangen

af det skatteår, i hvil-

ket fortjenesten

skulle have tilfaldet

foretagendet (denne

bestemmelse gælder

ikke i tilfælde af

svig, grov uagtsom-

hed eller forsætlig

misligholdelse).

Hver part, som ikke har taget for-

behold som nævnt i stk. 5, litra a,

skal notificere depositaren om,

hvorvidt hver af dens omfattede

skatteaftaler indeholder en be-

stemmelse som nævnt i stk. 4,

litra a, punkt i), og i så fald an-

give artikel og stykke for hver

sådan bestemmelse. Når alle

kontraherende jurisdiktioner har

foretaget en notifikation med

hensyn til en bestemmelse i en

omfattet skatteaftale, erstattes

denne bestemmelse af stk. 1, 1.

punktum I andre tilfælde erstatter

stk. 1, 1. punktum, kun bestem-

melserne i den omfattede skatte-

aftale i det omfang, disse be-

stemmelser ikke er forenelige

med det nævnte punktum.

Each Party that has not made a

reservation described in subpara-

graph a) of paragraph 5 shall no-

tify the Depositary of whether

each of its Covered Tax Agree-

ments contains a provision de-

scribed in clause i) of subpara-

graph a) of paragraph 4, and if

so, the article and paragraph

number of each such provision.

Where all Contracting Jurisdic-

tions have made a notification

with respect to a provision of a

Covered Tax Agreement, that

provision shall be replaced by

the first sentence of paragraph 1.

In other cases, the first sentence

of paragraph 1 shall supersede

the provisions of the Covered

Tax Agreement only to the ex-

tent that those provisions are in-

compatible with that sentence.

Each Party that has not made the

reservation described in subpara-

graph b) of paragraph 5 shall no-

tify the Depositary of:

the list of its Covered Tax

Agreements which contain

a provision that provides

that a case referred to in

the first sentence of para-

graph 1 must be presented

within a specific time pe-

riod that is shorter than

three years from the first

notification of the action

resulting in taxation not in

accordance with the provi-

sions of the Covered Tax

Agreement, as well as the

article and paragraph num-

ber of each such provision;

a provision of a Covered

Tax Agreement shall be re-

placed by the second sen-

tence of paragraph 1 where

all Contracting Jurisdic-

tions have made such a no-

tification with respect to

that provision; in other

cases, subject to clause ii),

the second sentence of par-

agraph 1 shall supersede

the provisions of the Cov-

ered Tax Agreement only

to the extent that those pro-

visions are incompatible

with the second sentence of

paragraph 1;

the list of its Covered Tax

Agreements which contain

a provision that provides

that a case referred to in

Hver part, som ikke har taget for-

behold som nævnt i stk. 5, litra

b), skal notificere depositaren om

listen over dens omfattede

skatteaftaler, som indehol-

der en bestemmelse, hvor-

efter en sag som nævnt i

stk. 1, 1. punktum, skal

indbringes inden for et be-

stemt tidsrum, som er kor-

tere end tre år fra det tids-

punkt, hvor der første gang

er givet underretning om

den foranstaltning, der

medfører en beskatning,

som ikke er i overensstem-

melse med bestemmelserne

i den omfattede skatteaf-

tale, såvel som angivelse af

artikel og stykke for hver

sådan bestemmelse. En be-

stemmelse i en omfattet

skatteaftale erstattes med

stk. 1, 2. punktum, når alle

kontraherende jurisdiktio-

ner har foretaget en sådan

notifikation med hensyn til

denne bestemmelse. I an-

dre tilfælde erstatter stk. 1,

2. punktum, kun bestem-

melserne i den omfattede

skatteaftale i det omfang,

denne bestemmelser ikke

er forenelige med stk. 1, 2.

punktum, jf. dog punkt ii),

listen over dens omfattede

skatteaftaler, som indehol-

der en bestemmelse, hvor-

efter en sag som nævnt i

stk. 1, 1. punktum, skal

ii)

the first sentence of para-

graph 1 must be presented

within a specific time pe-

riod that is at least three

years from the first notifi-

cation of the action result-

ing in taxation not in ac-

cordance with the provi-

sions of the Covered Tax

Agreement, as well as the

article and paragraph num-

ber of each such provision;

the second sentence of par-

agraph 1 shall not apply to

a Covered Tax Agreement

where any Contracting Ju-

risdiction has made such a

notification with respect to

that Covered Tax Agree-

ment.

Each Party shall notify the De-

positary of:

the list of its Covered Tax

Agreements which do not

contain a provision de-

scribed in clause i) of sub-

paragraph b) of paragraph

4; the first sentence of par-

agraph 2 shall apply to a

Covered Tax Agreement

only where all Contracting

Jurisdictions have made

such a notification with re-

spect to that Covered Tax

Agreement;

in the case of a Party that

has not made the reserva-

tion described in subpara-

graph c) of paragraph 5,

the list of its Covered Tax

Agreements which do not

contain a provision de-

scribed in clause ii) of sub-

paragraph b) of paragraph

4; the second sentence of

indbringes inden for et be-

stemt tidsrum, som er

mindst tre år fra det tids-

punkt, hvor der første gang

er givet underretning om

den foranstaltning, der

medfører en beskatning,

som ikke er i overensstem-

melse med bestemmelserne

i den omfattede skatteaf-

tale, såvel som angivelse af

artikel og stykke for hver

sådan bestemmelse. Stk. 1,

2. punktum, gælder ikke

for en omfattet skatteaftale,

hvis en af de kontraherende

jurisdiktioner har foretaget

en sådan notifikation med

hensyn til denne omfattede

skatteaftale.

Hver part skal notificere deposi-

taren om

listen over dens omfattede

skatteaftaler, som ikke in-

deholder en bestemmelse

som nævnt i stk. 4, litra b,

punkt i). Stk. 2, 1. punk-

tum, finder kun anvendelse

for en omfattet skatteaftale,

når alle kontraherende ju-

risdiktioner har foretaget

en sådan notifikation med

hensyn til denne omfattede

skatteaftale,

når en part ikke har taget

forbehold som nævnt i stk.

5, litra c, listen over dens

omfattede skatteaftaler,

som ikke indeholder en be-

stemmelse som nævnt i stk.

4, litra b, punkt ii). Stk. 2,

2. punktum, finder kun an-

vendelse for en omfattet

ii)

paragraph 2 shall apply to

a Covered Tax Agreement

only where all Contracting

Jurisdictions have made

such a notification with re-

spect to that Covered Tax

Agreement.

Each Party shall notify the De-

positary of:

the list of its Covered Tax

Agreements which do not

contain a provision de-

scribed in clause i) of sub-

paragraph c) of paragraph

4; the first sentence of par-

agraph 3 shall apply to a

Covered Tax Agreement

only where all Contracting

Jurisdictions have made

such a notification with re-

spect to that Covered Tax

Agreement;

the list of its Covered Tax

Agreements which do not

contain a provision de-

scribed in clause ii) of sub-

paragraph c) of paragraph

4; the second sentence of

paragraph 3 shall apply to

a Covered Tax Agreement

only where all Contracting

Jurisdictions have made

such a notification with re-

spect to that Covered Tax

Agreement.

skatteaftale, når alle kon-

traherende jurisdiktioner

har foretaget en sådan noti-

fikation med hensyn til

denne omfattede skatteaf-

tale.

Hver part skal notificere deposi-

taren om

listen over dens omfattede

skatteaftaler, som ikke in-

deholder en bestemmelse

som nævnt i stk. 4, litra c,

punkt i). Stk. 3, 1. punk-

tum, finder kun anvendelse

for en omfattet skatteaftale,

når alle kontraherende ju-

risdiktioner har foretaget

en sådan notifikation med

hensyn til denne omfattede

skatteaftale,

listen over dens omfattede

skatteaftaler, som ikke in-

deholder en bestemmelse

som nævnt i stk. 4, litra c,

punkt ii). Stk. 3, 2. punk-

tum, finder kun anvendelse

for en omfattet skatteaftale,

når alle kontraherende ju-

risdiktioner har foretaget

en sådan notifikation med

hensyn til denne omfattede

skatteaftale.

ii)

Article 17

Corresponding Adjustments

Where a Contracting Jurisdiction in-

cludes in the profits of an enterprise of that

Contracting Jurisdiction

—

and taxes accord-

ingly

—

profits on which an enterprise of the

other Contracting Jurisdiction has been

charged to tax in that other Contracting Ju-

risdiction and the profits so included are

Artikel 17

Tilsvarende reguleringer

Når en kontraherende jurisdiktion til

fortjenesten for et foretagende i denne juris-

diktion medregner

–

og i overensstemmelse

hermed beskatter

–

fortjeneste, som et foreta-

gende i den anden kontraherende jurisdiktion

er blevet beskattet af i denne anden jurisdik-

tion, og den således medregnede fortjeneste

profits which would have accrued to the en-

terprise of the first-mentioned Contracting

Jurisdiction if the conditions made between

the two enterprises had been those which

would have been made between independent

enterprises, then that other Contracting Juris-

diction shall make an appropriate adjustment

to the amount of the tax charged therein on

those profits. In determining such adjust-

ment, due regard shall be had to the other

provisions of the Covered Tax Agreement

and the competent authorities of the Con-

tracting Jurisdictions shall if necessary con-

sult each other.

Paragraph 1 shall apply in place of or

in the absence of a provision that requires a

Contracting Jurisdiction to make an appro-

priate adjustment to the amount of the tax

charged therein on the profits of an enter-

prise of that Contracting Jurisdiction where

the other Contracting Jurisdiction includes

those profits in the profits of an enterprise of

that other Contracting Jurisdiction and taxes

those profits accordingly, and the profits so

included are profits which would have ac-

crued to the enterprise of that other Contract-

ing Jurisdiction if the conditions made be-

tween the two enterprises had been those

which would have been made between inde-

pendent enterprises.

A Party may reserve the right:

for the entirety of this Article not

to apply to its Covered Tax

Agreements that already contain

a provision described in para-

graph 2;

for the entirety of this Article not

to apply to its Covered Tax

Agreements on the basis that in

the absence of a provision re-

ferred to in paragraph 2 in its

Covered Tax Agreement:

er fortjeneste, som ville være tilfaldet foreta-

gendet i den førstnævnte kontraherende ju-

risdiktion, hvis de aftalte vilkår mellem de

to foretagender havde været de samme, som

ville have været aftalt mellem uafhængige

foretagender, skal denne anden kontrahe-

rende jurisdiktion foretage en passende regu-

lering af det skattebeløb, der er beregnet dér

af denne fortjeneste. Ved fastsættelsen af en

sådan regulering skal der tages skyldigt hen-

syn til de øvrige bestemmelser i den omfat-

tede skatteaftale, og de kontraherende juris-

diktioners kompetente myndigheder skal om

nødvendigt konsultere hinanden.

Stk. 1 finder anvendelse i stedet for el-

ler i fravær af en bestemmelse, der pålægger

en kontraherende jurisdiktion at foretage en

passende regulering af det skattebeløb, der

beregnes dér af fortjenesten for et foreta-

gende i denne kontraherende jurisdiktion,

når den anden kontraherende jurisdiktion

medregner denne fortjeneste til fortjenesten

for et foretagende i denne anden kontrahe-

rende jurisdiktion, og beskatter denne fortje-

neste i overensstemmelse hermed, og den

medregnede fortjeneste er fortjeneste, som

ville være tilfaldet foretagendet i denne an-

den kontraherende jurisdiktion, hvis vilkå-

rene aftalt mellem de to foretagender havde

været de samme, som ville have været aftalt

mellem uafhængige foretagender.

En part kan forbeholde sig ret til

ikke at anvende artiklen som hel-

hed på sine omfattede skatteafta-

ler, som allerede indeholder be-

stemmelser som nævnt i stk. 2,

ikke at anvende artiklen som hel-

hed på sine omfattede skatteafta-

ler på det grundlag, at den pågæl-

dende part i fravær af en bestem-

melse som nævnt i stk. 2 i dens

omfattede skatteaftale

it shall make the appropri-

ate adjustment referred to

in paragraph 1; or

its competent authority

shall endeavour to resolve

the case under the provi-

sions of a Covered Tax

Agreement relating to mu-

tual agreement procedure;

vil foretage den passende

regulering som nævnt i stk.

1, eller

dens kompetente myndig-

hed vil søge at løse sagen

efter bestemmelserne om

den gensidige aftaleproce-

dure i en omfattet skatteaf-

tale,

ii)

in the case of a Party that has

made a reservation under clause

ii) of subparagraph c) of para-

graph 5 of Article 16 (Mutual

Agreement Procedure), for the

entirety of this Article not to ap-

ply to its Covered Tax Agree-

ments on the basis that in its bi-

lateral treaty negotiations it shall

accept a treaty provision of the

type contained in paragraph 1,

provided that the Contracting Ju-

risdictions were able to reach

agreement on that provision and

on the provisions described in

clause ii) of subparagraph c) of

paragraph 5 of Article 16 (Mu-

tual Agreement Procedure).

med hensyn til en part, som har

taget forbehold efter artikel 16

(Indgåelse af gensidige aftaler),

stk. 5, litra c, punkt ii), ikke at

anvende artiklen som helhed på

sine omfattede skatteaftaler på

det grundlag, den pågældende

part i sine bilaterale forhandlin-

ger vil acceptere en overens-

komstbestemmelse af den type,

der er indeholdt i stk. 1, forudsat

at de kontraherende jurisdiktio-

ner ville være i stand til at nå til

enighed om denne bestemmelse

og om bestemmelser som nævnt i

artikel 16 (Indgåelse af gensidige

aftaler), litra c, punkt ii).

Each Party that has not made a reser-

vation described in paragraph 3 shall notify

the Depositary of whether each of its Cov-

ered Tax Agreements contains a provision

described in paragraph 2, and if so, the arti-

cle and paragraph number of each such pro-

vision. Where all Contracting Jurisdictions

have made such a notification with respect to

a provision of a Covered Tax Agreement,

that provision shall be replaced by the provi-

sions of paragraph 1. In other cases, para-

graph 1 shall supersede the provisions of the

Covered Tax Agreement only to the extent

that those provisions are incompatible with

paragraph 1.

PART VI.

ARBITRATION

Hver part, som ikke har taget forbe-

hold som nævnt i stk. 3, skal notificere depo-

sitaren om, hvorvidt hver af dens omfattede

skatteaftaler indeholder en bestemmelse som

nævnt i stk. 2 og i så fald angive artikel og

stykke for hver sådan bestemmelse. Når alle

kontraherende jurisdiktioner har foretaget en

sådan notifikation med hensyn til en bestem-

melse i en omfattet skatteaftale, erstattes

denne bestemmelse af bestemmelserne i stk.

1. I andre tilfælde erstatter stk. 1 kun be-

stemmelserne i den omfattede skatteaftale i

det omfang, disse bestemmelser ikke er for-

enelige med stk. 1.

DEL VI.

VOLDGIFT

Article 18

Choice to Apply Part VI

A Party may choose to apply this Part with

respect to its Covered Tax Agreements and

shall notify the Depositary accordingly. This

Part shall apply in relation to two Contract-

ing Jurisdictions with respect to a Covered

Tax Agreement only where both Contracting

Jurisdictions have made such a notification.

Article 19

Mandatory Binding Arbitration

Where:

under a provision of a Covered

Tax Agreement (as it may be

modified by paragraph 1 of Arti-

cle 16 (Mutual Agreement Pro-

cedure)) that provides that a per-

son may present a case to a com-

petent authority of a Contracting

Jurisdiction where that person

considers that the actions of one

or both of the Contracting Juris-

dictions result or will result for

that person in taxation not in ac-

cordance with the provisions of

the Covered Tax Agreement (as

it may be modified by the Con-

vention), a person has presented

a case to the competent authority

of a Contracting Jurisdiction on

the basis that the actions of one

or both of the Contracting Juris-

dictions have resulted for that

person in taxation not in accord-

ance with the provisions of the

Covered Tax Agreement (as it

may be modified by the Conven-

tion); and

Artikel 18

Valg af del VI

En part kan vælge at anvende denne del med

hensyn til sine omfattede skatteaftaler og

skal notificere depositaren i overensstem-

melse hermed. Denne del finder kun anven-

delse med hensyn til en omfattet skatteaftale,

når begge kontraherende jurisdiktioner har

foretaget en sådan notifikation.

Artikel 19

Obligatorisk bindende voldgift

Når

en person

–

efter en bestemmelse

i en omfattet skatteaftale (som

denne måtte være ændret ved ar-

tikel 16 (Indgåelse af gensidige

aftaler), stk. 1,) hvorefter en per-

son kan indbringe en sag for den

kompetente myndighed i en kon-

traherende jurisdiktion, når

denne person mener, at foran-

staltninger truffet af den ene eller

begge kontraherende jurisdiktio-

ner for denne person medfører

eller vil medføre beskatning, som

ikke er i overensstemmelse med

bestemmelserne i den omfattede

skatteaftale (som denne måtte

være ændret ved denne konven-

tion)

–

har indbragt en sag for

den kompetente myndighed i en

kontraherende jurisdiktion på

grundlag af, at foranstaltninger

truffet af den ene eller begge

kontraherende jurisdiktioner for

denne person har medført beskat-

ning, som ikke er i overensstem-

melse med bestemmelserne i den

omfattede skatteaftale (som

denne måtte være ændret ved

denne konvention), og

the competent authorities are un-

able to reach an agreement to re-

solve that case pursuant to a pro-

vision of a Covered Tax Agree-

ment (as it may be modified by

paragraph 2 of Article 16 (Mu-

tual Agreement Procedure)) that

provides that the competent au-

thority shall endeavour to resolve

the case by mutual agreement

with the competent authority of

the other Contracting Jurisdic-

tion, within a period of two years

beginning on the start date re-

ferred to in paragraph 8 or 9, as

the case may be (unless, prior to

the expiration of that period the

competent authorities of the

Contracting Jurisdictions have

agreed to a different time period

with respect to that case and

have notified the person who

presented the case of such agree-

ment),

de kompetente myndigheder ikke

er i stand til at nå til enighed om

at løse sagen efter en bestem-

melse i en omfattet skatteaftale

(som denne måtte være ændret

ved artikel 16 (Indgåelse af gen-

sidige aftaler), stk. 2,) hvorefter

den kompetente myndighed skal

søge at løse sagen ved gensidig

aftale med den kompetente myn-

dighed i den anden kontrahe-

rende jurisdiktion inden for en

frist på to år regnet fra starttids-

punktet som nævnt i stk. 8 hen-

holdsvis stk. 9 (medmindre de

kontraherende jurisdiktioners

kompetente myndigheder inden

udløbet af denne frist har aftalt

en anden frist med hensyn til

denne sag og har underrettet den

person, der har indbragt sagen,

om en sådan aftale),

any unresolved issues arising from the case

shall, if the person so requests in writing, be

submitted to arbitration in the manner de-

scribed in this Part, according to any rules or

procedures agreed upon by the competent

authorities of the Contracting Jurisdictions

pursuant to the provisions of paragraph 10.

Where a competent authority has sus-

pended the mutual agreement procedure re-

ferred to in paragraph 1 because a case with

respect to one or more of the same issues is

pending before court or administrative tribu-

nal, the period provided in subparagraph b)

of paragraph 1 will stop running until either

a final decision has been rendered by the

court or administrative tribunal or the case

has been suspended or withdrawn. In addi-

tion, where a person who presented a case

and a competent authority have agreed to

suspend the mutual agreement procedure, the

skal alle uløste spørgsmål i sagen undergives

voldgift på den måde, som er foreskrevet i

denne del, efter de regler eller procedurer,

som de kontraherende jurisdiktioners kom-

petente myndigheder træffer aftale om efter

bestemmelserne i stk. 10, hvis den pågæl-

dende person skriftligt anmoder herom.

Når en kompetent myndighed har stil-

let den gensidige aftaleprocedure som nævnt

i stk. 1 i bero, fordi en sag med hensyn til et

eller flere tilsvarende spørgsmål verserer ved

en domstol eller et administrativt nævn, af-

brydes den frist, der er fastsat i stk. 1, litra b,

indtil der enten er truffet en endelig afgørelse

af domstolen eller det administrative nævn,

eller den pågældende sag er stillet i bero el-

ler trukket tilbage. Når en person, som ind-

bragte en sag for en kompetent myndighed,

har accepteret, at den gensidige aftaleproce-

dure stilles i bero, afbrydes den frist, der er

fastsat i stk. 1, litra b, indtil sagen ikke læn-

gere er stillet i bero.

period provided in subparagraph b) of para-

graph 1 will stop running until the suspen-

sion has been lifted.

Where both competent authorities

agree that a person directly affected by the

case has failed to provide in a timely manner

any additional material information re-

quested by either competent authority after

the start of the period provided in subpara-

graph b) of paragraph 1, the period provided

in subparagraph b) of paragraph 1 shall be

extended for an amount of time equal to the

period beginning on the date by which the

information was requested and ending on the

date on which that information was pro-

vided.

Når de to kompetente myndigheder er

enige om, at en person, som er direkte berørt

af sagen, ikke i rette tid har tilvejebragt yder-

ligere oplysninger af materiel karakter, som

en af de kompetente myndigheder har anmo-

det om efter påbegyndelsen af den frist, der

er fastsat efter stk. 1, litra b, forlænges den

frist, der er fastsat efter stk. 1, litra b, med et

tidsrum, der går fra det tidspunkt, hvor der

blev anmodet om oplysningerne, til det tids-

punkt, hvor oplysningerne blev tilvejebragt.

The arbitration decision with re- 4.

spect to the issues submitted to

arbitration shall be implemented

through the mutual agreement

concerning the case referred to in

paragraph 1. The arbitration de-

cision shall be final.

The arbitration decision shall be

binding on both Contracting Ju-

risdictions except in the follow-

ing cases:

if a person directly affected

by the case does not accept

the mutual agreement that

implements the arbitration

decision. In such a case,

the case shall not be eligi-

ble for any further consid-

eration by the competent

authorities. The mutual

agreement that implements

the arbitration decision on

the case shall be consid-

ered not to be accepted by

a person directly affected

by the case if any person

directly affected by the

case does not, within 60

Voldgiftskendelsen med hensyn

til de spørgsmål, der er undergi-

vet voldgift, skal gennemføres

gennem den gensidige aftale

vedrørende sagen som nævnt i

stk. 1. Voldgiftskendelsen er en-

delig.

Voldgiftskendelsen er bindende

for begge kontraherende jurisdik-

tioner bortset fra følgende til-

fælde:

hvis en person, som direkte

er berørt af sagen, ikke ac-

cepterer den gensidige af-

tale, som gennemfører

voldgiftskendelsen. I så

fald kan sagen ikke gøres

til genstand for yderligere

behandling af de kompe-

tente myndigheder. Den

gensidige aftale, der gen-

nemfører voldgiftskendel-

sen på sagen anses for ikke

at være accepteret af en

person, som direkte berørt

af sagen, hvis en person,

som direkte er berørt af sa-

gen, ikke inden for 60 dage

days after the date on

which notification of the

mutual agreement is sent to

the person, withdraw all is-

sues resolved in the mutual

agreement implementing

the arbitration decision

from consideration by any

court or administrative tri-

bunal or otherwise termi-

nate any pending court or

administrative proceedings

with respect to such issues

in a manner consistent with

that mutual agreement.

fra det tidspunkt, hvor

meddelelse om den gensi-

dige aftale er sendt til den

pågældende, trækker alle

spørgsmål, som er løst i

den gensidige aftale, der

gennemfører voldgiftsken-

delsen, tilbage fra domstol

eller administrativt nævn

eller på anden måde afslut-

ter enhver verserende be-

handling ved domstole el-

ler administrative nævn

med hensyn til sådanne

spørgsmål på en måde, der

er i overensstemmelse med

den gensidige aftale.

ii)

hvis voldgiftskendelsen i

en endelig retsafgørelse i

en af de kontraherende ju-

risdiktioner anses for ugyl-

dig. I så fald anses anmod-

ningen om voldgift efter

stk. 1 for ikke at have væ-

ret fremsat, og voldgiftsbe-

handlingen anses for ikke

at have fundet sted (undta-

gen ved anvendelse af ar-

tiklerne 21(Fortrolighed i

voldgiftssagen) og 25

(Omkostninger ved vold-

giftsbehandlingen)). I så

fald kan en ny anmodning

om voldgift fremsættes,

medmindre de kompetente

myndigheder træffer aftale

om, at en sådan ny anmod-

ning ikke skal tillades.

ii)

if a final decision of the

courts of one of the Con-

tracting Jurisdictions holds

that the arbitration decision

is invalid. In such a case,

the request for arbitration

under paragraph 1 shall be

considered not to have

been made, and the arbitra-

tion process shall be con-

sidered not to have taken

place (except for the pur-

poses of Articles 21 (Con-

fidentiality of Arbitration

Proceedings) and 25 (Costs

of Arbitration Proceed-

ings)). In such a case, a

new request for arbitration

may be made unless the

competent authorities agree

that such a new request

should not be permitted.

if a person directly affected

by the case pursues litiga-

tion on the issues which

were resolved in the mu-

tual agreement implement-

ing the arbitration decision

iii)

hvis en person, som direkte

er berørt af sagen, forfølger

de spørgsmål, som blev

løst i den gensidige aftale,

der gennemfører voldgifts-

kendelsen, ved domstole

eller administrative nævn.

in any court or administra-

tive tribunal.

The competent authority that received

the initial request for a mutual agreement

procedure as described in subparagraph a) of

paragraph 1 shall, within two calendar

months of receiving the request:

send a notification to the person

who presented the case that it has

received the request; and

send a notification of that re-

quest, along with a copy of the

request, to the competent author-

ity of the other Contracting Juris-

diction.

Den kompetente myndighed, der har

modtaget den oprindelige anmodning om en

gensidig aftaleprocedure som nævnt i stk. 1,

litra a, skal inden for to kalendermåneder ef-

ter modtagelsen af anmodningen

sende en meddelelse til den per-

son, som har indbragt sagen, om

at anmodningen er modtaget, og

sende en meddelelse om anmod-

ningen og en kopi af anmodnin-

gen til den kompetente myndig-

hed i den anden kontraherende

jurisdiktion.

Within three calendar months after a

competent authority receives the request for

a mutual agreement procedure (or a copy

thereof from the competent authority of the

other Contracting Jurisdiction) it shall either:

notify the person who has pre-

sented the case and the other

competent authority that it has

received the information neces-

sary to undertake substantive

consideration of the case; or

request additional information

from that person for that pur-

pose.

En kompetent myndighed skal inden

for tre kalendermåneder efter at have modta-

get en anmodning om en gensidig aftalepro-

cedure (eller en kopi heraf fra den kompe-

tente myndighed i den anden kontraherende

jurisdiktion) enten

meddele den person, som har

indbragt sagen, og den anden

kompetente myndighed, at den

har modtaget de oplysninger, der

er nødvendige for, at en realitets-

behandling af sagen kan iværk-

sættes, eller

anmode om yderligere oplysnin-

ger fra denne person med dette

formål.

Where pursuant to subparagraph b) of

paragraph 6, one or both of the competent

authorities have requested from the person

who presented the case additional infor-

mation necessary to undertake substantive

consideration of the case, the competent au-

thority that requested the additional infor-

mation shall, within three calendar months of

receiving the additional information from

Når en eller begge kompetente myn-

digheder efter stk. 6, litra b, har anmodet om

yderligere oplysninger, som er nødvendige

for, at en realitetsbehandling af sagen kan

iværksættes, fra den person, som har ind-

bragt sagen, skal den kompetente myndig-

hed, der har anmodet om de supplerende op-

lysninger, inden for tre kalendermåneder ef-

ter modtagelsen af de yderligere oplysninger

that person, notify that person and the other

competent authority either:

that it has received the requested

information; or

that some of the requested infor-

mation is still missing.

fra denne person meddele den pågældende

og den anden kompetente myndighed enten

at den har modtaget de oplysnin-

ger, den har anmodet om, eller

at nogle af de oplysninger, den

har anmodet om, fortsat mangler.

Where neither competent authority has

requested additional information pursuant to

subparagraph b) of paragraph 6, the start

date referred to in paragraph 1 shall be the

earlier of:

the date on which both compe-

tent authorities have notified the

person who presented the case

pursuant to subparagraph a) of

paragraph 6; and

the date that is three calendar

months after the notification to

the competent authority of the

other Contracting Jurisdiction

pursuant to subparagraph b) of

paragraph 5.

Når ingen af de kompetente myndighe-

der har anmodet om yderligere oplysninger

efter stk. 6, litra b, regnes fristen som nævnt

i stk. 1 fra det først forekommende af føl-

gende tidspunkter:

det tidspunkt, hvor begge kom-

petente myndigheder efter stk. 6,

litra a, har givet meddelelse til

den person, som har indbragt sa-

gen, og

tre kalendermåneder efter med-

delelsen efter stk. 5, litra b, til

den kompetente myndighed i den

anden kontraherende jurisdik-

tion.

Where additional information has been

requested pursuant to subparagraph b) of

paragraph 6, the start date referred to in para-

graph 1 shall be the earlier of:

the latest date on which the com-

petent authorities that requested

additional information have noti-

fied the person who presented

the case and the other competent

authority pursuant to subpara-

graph a) of paragraph 7; and

the date that is three calendar

months after both competent au-

thorities have received all infor-

mation requested by either com-

petent authority from the person

who presented the case.

Når der er anmodet om yderligere op-

lysninger efter stk. 6, litra b, regnes fristen

som nævnt i stk. 1 fra det først forekom-

mende af følgende tidspunkter:

det seneste tidspunkt, hvor de

kompetente myndigheder, der

anmodede om yderligere oplys-

ninger, har givet meddelelse efter

stk. 7, litra a, til den person, som

indbragte sagen, og til den anden

kompetente myndighed, og

tre kalendermåneder efter, at

begge kompetente myndigheder

har modtaget alle oplysninger,

som hver af de kompetente myn-

digheder har anmodet om, fra

den person, som har indbragt sa-

gen.

If, however, one or both of the competent

authorities send the notification referred to in

subparagraph b) of paragraph 7, such notifi-

cation shall be treated as a request for addi-

tional information under subparagraph b) of

paragraph 6.

10. The competent authorities of the Con-

tracting Jurisdictions shall by mutual agree-

ment (pursuant to the article of the relevant

Covered Tax Agreement regarding proce-

dures for mutual agreement) settle the mode

of application of the provisions contained in

this Part, including the minimum infor-

mation necessary for each competent author-

ity to undertake substantive consideration of

the case. Such an agreement shall be con-

cluded before the date on which unresolved

issues in a case are first eligible to be sub-

mitted to arbitration and may be modified

from time to time thereafter.

11. For purposes of applying this Article to

its Covered Tax Agreements, a Party may re-

serve the right to replace the two-year period

set forth in subparagraph b) of paragraph 1

with a three-year period.

12. A Party may reserve the right for the

following rules to apply with respect to its

Covered Tax Agreements notwithstanding

the other provisions of this Article:

any unresolved issue arising

from a mutual agreement proce-

dure case otherwise within the

scope of the arbitration process

provided for by this Convention

shall not be submitted to arbitra-

tion, if a decision on this issue

has already been rendered by a

court or administrative tribunal

of either Contracting Jurisdic-

tion;

Hvis en eller begge kompetente myndighe-

der sender meddelelse som nævnt i stk. 7,

litra b, betragtes en sådan meddelelse som en

anmodning om yderligere oplysninger efter

stk. 6, litra b.

10. De kontraherende jurisdiktioners kom-

petente myndigheder skal ved gensidig aftale

(efter den artikel i den relevante omfattede

skatteaftale, som vedrører den gensidige af-

taleprocedure) fastsætte de nærmere regler

for anvendelse af bestemmelserne i denne

del, herunder regler om hvilke oplysninger,

der som minimum er nødvendige for, at hver

af de kompetente myndigheder kan iværk-

sætte en realitetsbehandling af sagen. En så-

dan aftale skal indgås før det tidspunkt, hvor

uløste spørgsmål i en sag første gang kan un-

dergives voldgift, og kan ændres fra tid til

anden derefter.

11. En part kan ved anvendelsen af denne

artikel på sine omfattede skatteaftaler forbe-

holde sig ret til at erstatte to-årsfristen i stk.

1, litra b, med en tre-årsfrist.

12. En part kan forbeholde sig ret til, at

følgende regler uanset de øvrige bestemmel-

ser i denne artikel skal finde anvendelse på

dens omfattede skatteaftaler:

et uløst spørgsmål, som hidrører

fra en sag omfattet af den gensi-

dige aftaleprocedure, og som el-

lers falder inden for rammerne af

voldgift efter denne konvention,

skal ikke undergives voldgift,

hvis en afgørelse om dette

spørgsmål allerede er truffet af

en domstol eller et administrativt

nævn i en af de kontraherende

jurisdiktioner,

if, at any time after a request for

arbitration has been made and

before the arbitration panel has

delivered its decision to the com-

petent authorities of the Con-

tracting Jurisdictions, a decision

concerning the issue is rendered

by a court or administrative tri-

bunal of one of the Contracting

Jurisdictions, the arbitration pro-

cess shall terminate.

Article 20

Appointment of Arbitrators

hvis en afgørelse vedrørende

spørgsmålet træffes af en dom-

stol eller et administrativt nævn i

en af de kontraherende jurisdikti-

oner på noget tidspunkt, efter en

anmodning om voldgift er blevet

fremsat, og før voldgiftspanelet

har afsagt sin kendelse til de

kontraherende jurisdiktioners

kompetente myndigheder, afslut-

tes voldgiftssagen.

Artikel 20

Udpegning af voldgiftsmænd

Medmindre de kontraherende jurisdik-

tioners kompetente myndigheder indgår gen-

sidig aftale om andre regler, gælder stk. 2-4

ved anvendelse af denne del.

Følgende regler gælder ved udpegning

af medlemmerne af et voldgiftspanel:

Voldgiftspanelet består af tre in-

dividuelle medlemmer med ek-

spertise eller erfaring i internati-

onale skatteforhold.

Hver kompetent myndighed ud-

peger en voldgiftsmand inden for

60 dage efter det tidspunkt, hvor

der er fremsat anmodning om

voldgift efter artikel 19 (Obliga-

torisk bindende voldgift), stk. 1.

De to udpegede voldgiftsmænd

skal inden for 60 dage efter, at

den sidste er udpeget, udpege en

tredje voldgiftsmand, som skal

være formand for voldgiftspane-

let. Formanden må ikke være

statsborger eller hjemmehørende

i nogen af de kontraherende ju-

risdiktioner.

Hvert medlem, der udpeges til

voldgiftspanelet, skal være upar-

Except to the extent that the competent

authorities of the Contracting Jurisdictions

mutually agree on different rules, paragraphs

2 through 4 shall apply for the purposes of

this Part.

The following rules shall govern the

appointment of the members of an arbitra-

tion panel:

The arbitration panel shall con-

sist of three individual members

with expertise or experience in

international tax matters.

Each competent authority shall

appoint one panel member

within 60 days of the date of the

request for arbitration under par-

agraph 1 of Article 19 (Manda-

tory Binding Arbitration). The

two panel members so appointed

shall, within 60 days of the latter

of their appointments, appoint a

third member who shall serve as

Chair of the arbitration panel.

The Chair shall not be a national

or resident of either Contracting

Jurisdiction.

Each member appointed to the

arbitration panel must be impar-

tial and independent of the com-

petent authorities, tax admin-

istrations, and ministries of fi-

nance of the Contracting Juris-

dictions and of all persons di-

rectly affected by the case (as

well as their advisors) at the time

of accepting an appointment,

maintain his or her impartiality

and independence throughout the

proceedings, and avoid any con-

duct for a reasonable period of

time thereafter which may dam-

age the appearance of impartial-

ity and independence of the arbi-

trators with respect to the pro-

ceedings.

In the event that the competent author-

ity of a Contracting Jurisdiction fails to ap-

point a member of the arbitration panel in

the manner and within the time periods spec-

ified in paragraph 2 or agreed to by the com-

petent authorities of the Contracting Jurisdic-

tions, a member shall be appointed on behalf

of that competent authority by the highest

ranking official of the Centre for Tax Policy

and Administration of the Organisation for

Economic Co-operation and Development

that is not a national of either Contracting

Jurisdiction.

tisk og uafhængig af de kompe-

tente myndigheder, skatteadmini-

strationerne og finansministeri-

erne i de kontraherende jurisdik-

tioner samt af alle personer, der

direkte er berørt af sagen (såvel

som deres rådgivere) på det tids-

punkt, hvor udpegningen accep-

teres. Den pågældende skal for-

blive upartisk og uafhængig ved

behandlingen af sagen og skal i

en rimelig periode derefter undgå

handlinger, som kan skade ind-

trykket af voldgiftsmændenes

upartiskhed og uafhængighed

med hensyn til behandlingen af

sagen.

I det tilfælde, at den kompetente myn-

dighed i en kontraherende jurisdiktion ikke

udpeger et medlem af voldgiftspanelet på

den måde og inden for den frist, som er

nævnt i stk. 2, eller som de kontraherende ju-

risdiktioners kompetente myndigheder har

truffet aftale om, udpeges et medlem på

vegne af denne kompetente myndighed af

den højst rangerende embedsmand i Center

for Skattepolitik og Administration [Centre

for Tax Policy and Administration] i Organi-

sationen for Økonomisk Samarbejde og Ud-

vikling [Organisation for Economic Co-ope-

ration and Development

–

OECD], som ikke

er statsborger i nogen af de kontraherende

jurisdiktioner.

Hvis de to oprindelige medlemmer af

voldgiftspanelet ikke udpeger formanden på

den måde og inden for fristen som nævnt i

stk. 2, eller som de kontraherende jurisdikti-

oners kompetente myndigheder har truffet

aftale om, udpeges formanden af den højst

rangerende embedsmand i Center for Skatte-

politik og Administration [Centre for Tax

Policy and Administration] i Organisationen

for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

[OECD], som ikke er statsborger i nogen af

de kontraherende jurisdiktioner.

If the two initial members of the arbi-

tration panel fail to appoint the Chair in the

manner and within the time periods specified

in paragraph 2 or agreed to by the competent

authorities of the Contracting Jurisdictions,

the Chair shall be appointed by the highest

ranking official of the Centre for Tax Policy

and Administration of the Organisation for

Economic Co-operation and Development

that is not a national of either Contracting

Jurisdiction.

Article 21

Confidentiality of Arbitration Proceedings

Solely for the purposes of the applica-

tion of the provisions of this Part and of the

provisions of the relevant Covered Tax

Agreement and of the domestic laws of the

Contracting Jurisdictions related to the ex-

change of information, confidentiality, and

administrative assistance, members of the ar-

bitration panel and a maximum of three staff

per member (and prospective arbitrators

solely to the extent necessary to verify their

ability to fulfil the requirements of arbitra-

tors) shall be considered to be persons or au-

thorities to whom information may be dis-

closed. Information received by the arbitra-

tion panel or prospective arbitrators and in-

formation that the competent authorities re-

ceive from the arbitration panel shall be con-

sidered information that is exchanged under

the provisions of the Covered Tax Agree-

ment related to the exchange of information

and administrative assistance.

The competent authorities of the Con-

tracting Jurisdictions shall ensure that mem-

bers of the arbitration panel and their staff

agree in writing, prior to their acting in an

arbitration proceeding, to treat any infor-

mation relating to the arbitration proceeding

consistently with the confidentiality and non-

disclosure obligations described in the provi-

sions of the Covered Tax Agreement related

to exchange of information and administra-

tive assistance and under the applicable laws

of the Contracting Jurisdictions.

Article 22

Resolution of a Case Prior to the Conclu-

sion of the Arbitration

For the purposes of this Part and the provi-

sions of the relevant Covered Tax Agree-

ment that provide for resolution of cases

through mutual agreement, the mutual agree-

ment procedure, as well as the arbitration

proceeding, with respect to a case shall ter-

Artikel 21

Fortrolighed i voldgiftssagen

Ved anvendelsen af bestemmelserne i

denne del, bestemmelserne i den relevante

omfattede skatteaftale og bestemmelserne i

de kontraherende jurisdiktioners interne lov-

givning vedrørende udveksling af oplysnin-

ger, fortrolighed og administrativ bistand an-

ses medlemmer af voldgiftspanelet og højst

tre medarbejdere pr. medlem (samt muligt

fremtidige voldgiftsmænd i det omfang,

dette er nødvendigt for at bekræfte, at de op-

fylder kravene til voldgiftsmænd) for at være

personer eller myndigheder, som kan mod-

tage oplysninger. Oplysninger, som modta-

ges af voldgiftspanelet eller muligt fremti-

dige voldgiftsmænd, og oplysninger, som

den kompetente myndighed modtager fra

voldgiftspanelet, anses for oplysninger, som

er udvekslet efter bestemmelserne om ud-

veksling af oplysninger og administrativ bi-

stand i den omfattede skatteaftale.

De kontraherende jurisdiktioners kom-

petente myndigheder skal sikre sig, at med-

lemmer af voldgiftspanelet og deres medar-

bejdere, inden de agerer i en voldgiftssag,

skriftligt indvilger i at ville behandle alle op-

lysninger vedrørende voldgiftssagen i over-

ensstemmelse med de forpligtelser om for-

trolighed og hemmeligholdelse, som findes i

bestemmelserne om udveksling af oplysnin-

ger og administrativ bistand i den omfattede

skatteaftale og efter den gældende lovgiv-

ning i de kontraherende jurisdiktioner.

Artikel 22

Løsning af en sag inden afslutning af vold-

giftsproceduren

Ved anvendelsen af denne del og af bestem-

melserne i den relevante omfattede skatteaf-

tale om løsning af sager ved gensidig aftale

skal den gensidige aftaleprocedure såvel som

voldgiftssagen med hensyn til en sag afslut-

tes, hvis på noget tidspunkt efter, at en an-

minate if, at any time after a request for arbi-

tration has been made and before the arbitra-

tion panel has delivered its decision to the

competent authorities of the Contracting Ju-

risdictions:

the competent authorities of the

Contracting Jurisdictions reach a

mutual agreement to resolve the

case; or

the person who presented the

case withdraws the request for

arbitration or the request for a

mutual agreement procedure.

Article 23

Type of Arbitration Process

Except to the extent that the competent

authorities of the Contracting Jurisdictions

mutually agree on different rules, the follow-

ing rules shall apply with respect to an arbi-

tration proceeding pursuant to this Part:

After a case is submitted to arbi-

tration, the competent authority

of each Contracting Jurisdiction

shall submit to the arbitration

panel, by a date set by agree-

ment, a proposed resolution

which addresses all unresolved

issue(s) in the case (taking into

account all agreements previ-

ously reached in that case be-

tween the competent authorities

of the Contracting Jurisdictions).

The proposed resolution shall be

limited to a disposition of spe-

cific monetary amounts (for ex-

ample, of income or expense) or,

where specified, the maximum

rate of tax charged pursuant to

the Covered Tax Agreement, for

each adjustment or similar issue

in the case. In a case in which the

competent authorities of the

Contracting Jurisdictions have

been unable to reach agreement

modning om voldgift er fremsat, og før vold-

giftspanelet har afsagt sin kendelse til de

kontraherende jurisdiktioners kompetente

myndigheder

de kontraherende jurisdiktioners

kompetente myndigheder indgår

en gensidig aftale om en løsning

på sagen, eller

den person, som indbragte sagen,

trækker anmodningen om vold-

gift eller anmodningen om en

gensidig aftaleprocedure tilbage.

Artikel 23

Voldgiftsproceduren

Medmindre de kontraherende jurisdik-

tioners kompetente myndigheder indgår gen-

sidig aftale om andre regler, gælder følgende

regler med hensyn til en voldgiftssag efter

denne del:

Når en sag er overgivet til vold-

gift, skal den kompetente myn-

dighed i hver af de kontrahe-

rende jurisdiktioner senest på et

aftalt tidspunkt indgive et løs-

ningsforslag til voldgiftspanelet

vedrørende alle uløste spørgsmål

i sagen (idet der tages hensyn til

alle aftaler, der tidligere er ind-

gået i sagen mellem de kontrahe-

rende jurisdiktioners kompetente

myndigheder). Den foreslåede

løsning skal begrænse sig til en

opgørelse af bestemte pengebe-

løb (f.eks. af indkomst eller ud-

gifter), eller, når dette er angivet,

den højeste skattesats efter den

omfattede skatteaftale for hver

regulering eller tilsvarende

spørgsmål i sagen. I en sag, hvor

de kontraherende jurisdiktioners

kompetente myndigheder ikke

har været i stand til at nå til enig-

hed om et spørgsmål vedrørende

on an issue regarding the condi-

tions for application of a provi-

sion of the relevant Covered Tax

Agreement (hereinafter referred

to as a “threshold question”),

such as whether an individual is

a resident or whether a perma-

nent establishment exists, the

competent authorities may sub-

mit alternative proposed resolu-

tions with respect to issues the

determination of which is contin-

gent on resolution of such thresh-

old questions.

The competent authority of each

Contracting Jurisdiction may

also submit a supporting position

paper for consideration by the ar-

bitration panel. Each competent

authority that submits a proposed

resolution or supporting position

paper shall provide a copy to the

other competent authority by the

date on which the proposed reso-

lution and supporting position

paper were due. Each competent

authority may also submit to the

arbitration panel, by a date set by

agreement, a reply submission

with respect to the proposed res-

olution and supporting position

paper submitted by the other

competent authority. A copy of

any reply submission shall be

provided to the other competent

authority by the date on which

the reply submission was due.

betingelserne for anvendelsen af

en bestemmelse i den relevante

omfattede skatteaftale (herefter

omtalt som et ”tærskelspørgs-

mål”), så som hvorvidt en fysisk

person er hjemmehørende, eller

hvorvidt der foreligger et fast

driftssted, kan de kompetente

myndigheder indgive alternative

løsningsforslag med hensyn til

spørgsmål, hvis afgørelse er af-

hængig af løsning af sådanne

tærskelspørgsmål.

Den kompetente myndighed i

hver af de kontraherende juris-

diktioner kan også i et papir re-

degøre for sine synspunkter til

overvejelse for voldgiftspanelet.

Hver kompetent myndighed, der

indgiver et løsningsforslag eller i

et papir redegør for sine syns-

punkter, skal tilstille den anden

kompetente myndighed en kopi

senest på det tidspunkt, hvor løs-

ningsforslaget og papiret med re-

degørelsen for synspunkter

skulle indgives. Hver kompetent

myndighed kan senest på et aftalt

tidspunkt også indgive et svar-

skrift til voldgiftspanelet med

hensyn til det løsningsforslag og

papir med redegørelse for syns-

punkter, som den anden kompe-

tente myndighed har indgivet. En

kopi af et svarskrift skal tilstilles

den anden kompetente myndig-

hed senest på det tidspunkt, hvor

svarskriftet skulle indgives.

Voldgiftspanelet skal vælge et af

de løsningsforslag, som de kom-

petente myndigheder har indgi-

vet i sagen med hensyn til hvert

spørgsmål og alle tærskelspørgs-

mål, som sin kendelse og skal

ikke medtage nogen begrundelse

The arbitration panel shall select

as its decision one of the pro-

posed resolutions for the case

submitted by the competent au-

thorities with respect to each is-

sue and any threshold questions,

and shall not include a rationale

or any other explanation of the

decision. The arbitration decision

will be adopted by a simple ma-

jority of the panel members. The

arbitration panel shall deliver its

decision in writing to the compe-

tent authorities of the Contract-

ing Jurisdictions. The arbitration

decision shall have no preceden-

tial value.

For the purpose of applying this Arti-

cle with respect to its Covered Tax Agree-

ments, a Party may reserve the right for para-

graph 1 not to apply to its Covered Tax

Agreements. In such a case, except to the ex-

tent that the competent authorities of the

Contracting Jurisdictions mutually agree on

different rules, the following rules shall ap-

ply with respect to an arbitration proceeding:

After a case is submitted to arbi-

tration, the competent authority

of each Contracting Jurisdiction

shall provide any information

that may be necessary for the ar-

bitration decision to all panel

members without undue delay.

Unless the competent authorities

of the Contracting Jurisdictions

agree otherwise, any information

that was not available to both

competent authorities before the

request for arbitration was re-

ceived by both of them shall not

be taken into account for pur-

poses of the decision.

eller anden forklaring på kendel-

sen. Voldgiftskendelsen vedtages

med simpelt flertal blandt vold-

giftsmændene. Voldgiftspanelet

skal afsige sin kendelse skriftligt

til de kontraherende jurisdiktio-

ners kompetente myndigheder.

Voldgiftskendelsen har ikke præ-

judikatværdi.

En part kan ved anvendelsen af denne

artikel med hensyn til sine omfattede skatte-

aftaler forbeholde sig ret til ikke at anvende

stk. 1 på sine omfattede skatteaftaler. I så

fald gælder følgende regler med hensyn til

en voldgiftssag, medmindre de kontrahe-

rende jurisdiktioners kompetente myndighe-

der indgår gensidig aftale om andre regler:

Når en sag er overgivet til vold-

gift, skal de kompetente myndig-

heder i hver af de kontraherende

jurisdiktioner uden unødig for-

sinkelse sætte alle voldgifts-

mænd i besiddelse af alle oplys-

ninger, der kan være nødvendige

for voldgiftskendelsen. Medmin-

dre de kontraherende jurisdiktio-

ners kompetente myndigheder

træffer aftale om andet, skal op-

lysninger, der ikke var til rådig-

hed for begge kompetente myn-

digheder, før anmodningen om

voldgift blev modtaget af dem

begge, ikke skal tages i betragt-

ning ved kendelsen.

Voldgiftspanelet skal træffe af-

gørelse om de spørgsmål, som er

overgivet til voldgift, i overens-

stemmelse med de bestemmelser

i den omfattede skatteaftale, der

finder anvendelse, og, med for-

behold herfor, i overensstem-

melse med de bestemmelser i de

The arbitration panel shall decide

the issues submitted to arbitra-

tion in accordance with the appli-

cable provisions of the Covered

Tax Agreement and, subject to

these provisions, of those of the

domestic laws of the Contracting

Jurisdictions. The panel mem-

bers shall also consider any other

sources which the competent au-

thorities of the Contracting Juris-

dictions may by mutual agree-

ment expressly identify.

kontraherende jurisdiktioners in-

terne lovgivning, der finder an-

vendelse. Voldgiftsmændene

skal også tage andre kilder, som

de kontraherende jurisdiktioners

kompetente myndigheder ved

gensidig aftale særligt måtte

have identificeret, i betragtning.

Voldgiftskendelsen skal afsiges

skriftligt til de kontraherende ju-

risdiktioners kompetente myn-

digheder og skal angive de rets-

kilder, der er lagt til grund, og

begrundelsen for resultatet.

Voldgiftskendelsen vedtages

med simpelt flertal blandt vold-

giftsmændene. Voldgiftskendel-

sen har ikke præjudikatværdi.

The arbitration decision shall be

delivered to the competent au-

thorities of the Contracting Juris-

dictions in writing and shall indi-

cate the sources of law relied

upon and the reasoning which

led to its result. The arbitration

decision shall be adopted by a

simple majority of the panel

members. The arbitration deci-

sion shall have no precedential

value.

A Party that has not made the reserva-

tion described in paragraph 2 may reserve

the right for the preceding paragraphs of this

Article not to apply with respect to its Cov-

ered Tax Agreements with Parties that have

made such a reservation. In such a case, the

competent authorities of the Contracting Ju-

risdictions of each such Covered Tax Agree-

ment shall endeavour to reach agreement on

the type of arbitration process that shall ap-

ply with respect to that Covered Tax Agree-

ment. Until such an agreement is reached,

Article 19 (Mandatory Binding Arbitration)

shall not apply with respect to such a Cov-

ered Tax Agreement.

A Party may also choose to apply para-

graph 5 with respect to its Covered Tax

Agreements and shall notify the Depositary

accordingly. Paragraph 5 shall apply in rela-

tion to two Contracting Jurisdictions with re-

spect to a Covered Tax Agreement where ei-

ther of the Contracting Jurisdictions has

made such a notification.

En part, som ikke har taget forbehold

som nævnt i stk. 2, kan forbeholde sig ret til

ikke at anvende de foregående stykker med

hensyn til sine omfattede skatteaftaler med

parter, som har taget et sådant forbehold. I så

fald skal de kontraherende jurisdiktioners

kompetente myndigheder i hver sådan om-

fattet skatteaftale søge at nå til enighed om

den voldgiftsprocedure, der skal anvendes

med hensyn til denne omfattede skatteaftale.

Indtil der er opnået en sådan enighed, gælder

artikel 19 (Obligatorisk bindende voldgift)

ikke med hensyn til en sådan omfattet skatte-

aftale.

En part kan også vælge at anvende stk.

5 med hensyn til sine omfattede skatteaftaler

og skal notificere depositaren i overensstem-

melse hermed. Stk. 5 gælder i forhold til to

kontraherende jurisdiktioner med hensyn til

en omfattet skatteaftale, når den ene af de

kontraherende jurisdiktioner har foretaget en

sådan notifikation.

Prior to the beginning of arbitration

proceedings, the competent authorities of the

Contracting Jurisdictions to a Covered Tax

Agreement shall ensure that each person that

presented the case and their advisors agree in

writing not to disclose to any other person

any information received during the course

of the arbitration proceedings from either

competent authority or the arbitration panel.

The mutual agreement procedure under the

Covered Tax Agreement, as well as the arbi-

tration proceeding under this Part, with re-

spect to the case shall terminate if, at any

time after a request for arbitration has been

made and before the arbitration panel has de-

livered its decision to the competent authori-

ties of the Contracting Jurisdictions, a person

that presented the case or one of that per-

son’s advisors materially breaches that

agreement.

Notwithstanding paragraph 4, a Party

that does not choose to apply paragraph 5

may reserve the right for paragraph 5 not to

apply with respect to one or more identified

Covered Tax Agreements or with respect to

all of its Covered Tax Agreements.

A Party that chooses to apply para-

graph 5 may reserve the right for this Part

not to apply with respect to all Covered Tax

Agreements for which the other Contracting

Jurisdiction makes a reservation pursuant to

paragraph 6.

Article 24

Agreement on a Different Resolution

For purposes of applying this Part with

respect to its Covered Tax Agreements, a

Party may choose to apply paragraph 2 and

shall notify the Depositary accordingly. Par-

agraph 2 shall apply in relation to two Con-

tracting Jurisdictions with respect to a Cov-

ered Tax Agreement only where both Con-

tracting Jurisdictions have made such a noti-

fication.

De kompetente myndigheder i en kon-

traherende jurisdiktion, der har indgået en

omfattet skatteaftale, skal forud for påbegyn-

delsen af behandlingen af voldgiftssagen

sikre sig, at hver af de personer, som har ind-

bragt sagen, og deres rådgivere skriftligt ind-

vilger i, at de ikke til andre personer vil vide-

regive oplysninger, som de i løbet af behand-

lingen af voldgiftssagen modtager fra en af

de kompetente myndigheder eller fra vold-

giftspanelet. Såvel den gensidige aftalepro-

cedure efter den omfattede skatteaftale som

behandlingen af voldgiftssagen efter denne

del afsluttes, hvis en person, som indbragte

sagen, eller en af denne persons rådgivere på

noget tidspunkt, efter at anmodning om vold-

gift er indgivet, og inden voldgiftspanelet har

afsagt sin kendelse til de kontraherende ju-

risdiktioners kompetente myndigheder, ma-

terielt bryder dette tilsagn.

En part, som ikke vælger at anvende

stk. 5, kan uanset stk. 4 forbeholde sig ret til

ikke at anvende stk. 5 med hensyn til en eller

flere nærmere angivne omfattede skatteafta-

ler eller med hensyn til alle sine omfattede

skatteaftaler.

En part, som vælger at anvende stk. 5,

kan forbeholde sig ret til, at denne del ikke

skal gælde med hensyn til alle omfattede

skatteaftaler, for hvilke den anden kontrahe-

rende jurisdiktion har taget forbehold efter

stk. 6.

Artikel 24

Aftale om en anden løsning

En part kan ved anvendelsen af denne

del med hensyn til sine omfattede skatteafta-

ler vælge at anvende stk. 2 og skal notificere

depositaren i overensstemmelse hermed. Stk.

2 skal kun gælde i forhold til to kontrahe-

rende jurisdiktioner med hensyn til en omfat-

tet skatteaftale, når begge kontraherende ju-

risdiktioner har foretaget en sådan notifika-

tion.

Notwithstanding paragraph 4 of Article

19 (Mandatory Binding Arbitration), an arbi-

tration decision pursuant to this Part shall not

be binding on the Contracting Jurisdictions

to a Covered Tax Agreement and shall not

be implemented if the competent authorities

of the Contracting Jurisdictions agree on a

different resolution of all unresolved issues

within three calendar months after the arbi-

tration decision has been delivered to them.

A Party that chooses to apply para-

graph 2 may reserve the right for paragraph

2 to apply only with respect to its Covered

Tax Agreements for which paragraph 2 of

Article 23 (Type of Arbitration Process) ap-

plies.

Article 25

Costs of Arbitration Proceedings

In an arbitration proceeding under this Part,

the fees and expenses of the members of the

arbitration panel, as well as any costs in-

curred in connection with the arbitration pro-

ceedings by the Contracting Jurisdictions,

shall be borne by the Contracting Jurisdic-

tions in a manner to be settled by mutual

agreement between the competent authorities

of the Contracting Jurisdictions. In the ab-

sence of such agreement, each Contracting

Jurisdiction shall bear its own expenses and

those of its appointed panel member. The

cost of the chair of the arbitration panel and

other expenses associated with the conduct

of the arbitration proceedings shall be borne

by the Contracting Jurisdictions in equal

shares.

Article 26

Compatibility

Subject to Article 18 (Choice to Apply

Part VI), the provisions of this Part shall ap-

ply in place of or in the absence of provi-

sions of a Covered Tax Agreement that pro-

vide for arbitration of unresolved issues aris-

ing from a mutual agreement procedure case.

En voldgiftskendelse efter denne del er

uanset bestemmelserne i artikel 19 (Obliga-

torisk bindende voldgift), stk. 4, ikke bin-

dende for de kontraherende jurisdiktioner,

som har indgået en omfattet skatteaftale, og

skal ikke føres ud i livet, hvis de kontrahe-

rende jurisdiktioners kompetente myndighe-

der når til enighed om en anden løsning på

alle uløste spørgsmål inden for tre måneder

efter, at voldgiftskendelsen er blevet afsagt.

En part, som vælger at anvende stk. 2,

kan forbeholde sig ret til kun at anvende stk.

2 med hensyn til de af dens omfattede skatte-

aftaler, for hvilke artikel 23 (Voldgiftsproce-

duren), stk. 2, finder anvendelse.

Artikel 25

Omkostninger ved voldgiftssagens behand-

ling

Voldgiftsmændenes honorarer og udgifter i

forbindelse med behandlingen af en vold-

giftssag efter denne del, såvel som de om-

kostninger, som påløber i forbindelse med

voldgiftssagens behandling hos de kontrahe-

rende jurisdiktioner, afholdes af de kontrahe-

rende jurisdiktioner på en måde, som fast-

sættes ved gensidig aftale mellem de kontra-

herende jurisdiktioners kompetente myndig-

heder. I fravær af en sådan aftale afholder

hver af de kontraherende jurisdiktioner sine

egne omkostninger og omkostningerne for

den, der er udpeget som voldgiftsmand. Om-

kostningerne for voldgiftspanelets formand

og andre omkostninger i forbindelse med

voldgiftssagens behandling afholdes ligeligt

af de kontraherende jurisdiktioner.

Artikel 26

Kompatibilitet

Bestemmelserne i denne del finder an-

vendelse i stedet for eller i fravær af bestem-

melser i en omfattet skatteaftale, hvorefter

uløste spørgsmål, som er opstået i forbin-

delse med en sag, som er omfattet af den

gensidige aftaleprocedure, kan afgøres ved

Each Party that chooses to apply this Part

shall notify the Depositary of whether each

of its Covered Tax Agreements, other than

those that are within the scope of a reserva-

tion under paragraph 4, contains such a pro-

vision, and if so, the article and paragraph

number of each such provision. Where two

Contracting Jurisdictions have made a notifi-

cation with respect to a provision of a Cov-

ered Tax Agreement, that provision shall be

replaced by the provisions of this Part as be-

tween those Contracting Jurisdictions.

voldgift, jf. dog artikel 18 (Valg af del VI).

Hver part, som vælger at anvende denne del,

skal notificere depositaren om, hvorvidt hver

af dens omfattede skatteaftaler bortset fra

dem, der er omfattet af forbehold efter stk. 4,

indeholder en sådan bestemmelse, og i så

fald angive artikel og stykke for hver sådan

bestemmelse. Når to kontraherende jurisdik-

tioner har foretaget en notifikation med hen-

syn til en bestemmelse i en omfattet skatteaf-

tale, erstattes denne bestemmelse med be-

stemmelserne i denne del i forholdet mellem

disse kontraherende jurisdiktioner.

Uløste spørgsmål, som er opstået i for-

bindelse med en sag, som er omfattet af den

gensidige aftaleprocedure, og som ellers

ville være omfattet af voldgiftsproceduren

efter denne del, kan ikke undergives vold-

gift, hvis spørgsmålet er omfattet af en sag,

hvor et voldgiftspanel eller et tilsvarende or-

gan tidligere er blevet etableret efter en bila-

teral eller multilateral overenskomst, der in-

deholder regler om obligatorisk bindende

voldgift for uløste spørgsmål, som er opstået

i forbindelse med en sag, som er omfattet af

den gensidige aftaleprocedure.

Intet i denne del er til hinder for opfyl-

delsen af mere omfattende forpligtelser med

hensyn til voldgift for uløste spørgsmål, som

er opstået i forbindelse med en sag, som er

omfattet af den gensidige aftaleprocedure i

medfør af andre overenskomster, hvor de

kontraherende jurisdiktioner er eller vil blive

parter, jf. dog stk. 1.

En part kan forbeholde sig ret til ikke

at anvende denne del med hensyn til en eller

flere nærmere angivne omfattede skatteafta-

ler (eller med hensyn til alle sine omfattede

skatteaftaler), som allerede indeholder regler

om obligatorisk bindende voldgift for uløste

spørgsmål, som er opstået i forbindelse med

en sag, som er omfattet af den gensidige af-

taleprocedure.

DEL VII.

Any unresolved issue arising from a

mutual agreement procedure case otherwise

within the scope of the arbitration process

provided for in this Part shall not be submit-

ted to arbitration if the issue falls within the

scope of a case with respect to which an ar-

bitration panel or similar body has previ-

ously been set up in accordance with a bilat-

eral or multilateral convention that provides

for mandatory binding arbitration of unre-

solved issues arising from a mutual agree-

ment procedure case.

Subject to paragraph 1, nothing in this

Part shall affect the fulfilment of wider obli-

gations with respect to the arbitration of un-

resolved issues arising in the context of a

mutual agreement procedure resulting from

other conventions to which the Contracting

Jurisdictions are or will become parties.

A Party may reserve the right for this

Part not to apply with respect to one or more

identified Covered Tax Agreements (or to all

of its Covered Tax Agreements) that already

provide for mandatory binding arbitration of

unresolved issues arising from a mutual

agreement procedure case.

PART VII.

FINAL PROVISIONS

Article 27

Signature and Ratification,

Acceptance or Approval

As of 31 December 2016, this Conven-

tion shall be open for signature by:

all States;

Guernsey (the United Kingdom

of Great Britain and Northern

Ireland); Isle of Man (the United

Kingdom of Great Britain and

Northern Ireland); Jersey (the

United Kingdom of Great Britain

and Northern Ireland); and

any other jurisdiction authorised

to become a Party by means of a

decision by consensus of the Par-

ties and Signatories.

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 27

Undertegnelse og ratifikation, tiltrædelse

eller godkendelse

Fra den 31. december 2016 er denne

konvention åben for undertegnelse af

alle lande,

Guernsey (Det Forenede Konge-

rige af Storbritannien og Nordir-

land); Isle of Man (Det Forenede

Kongerige af Storbritannien og

Nordirland); Jersey (Det For-

enede Kongerige af Storbritan-

nien og Nordirland), og

enhver anden jurisdiktion, som

ved enstemmig beslutning blandt

parterne og underskriverne be-

myndiges til at blive part.

This Convention is subject to ratifica-

tion, acceptance or approval.

Article 28

Reservations

Subject to paragraph 2, no reservations

may be made to this Convention except

those expressly permitted by:

Paragraph 5 of Article 3 (Trans-

parent Entities);

Paragraph 3 of Article 4 (Dual

Resident Entities);

Paragraphs 8 and 9 of Article 5

(Application of Methods for

Elimination of Double Taxation);

Paragraph 4 of Article 6 (Pur-

pose of a Covered Tax Agree-

ment);

Denne konvention er med forbehold

for ratifikation, tiltrædelse eller godkendelse.

Artikel 28

Forbehold

Der kan ikke tages forbehold for denne

konvention bortset fra de tilfælde, der ud-

trykkeligt er nævnt i følgende bestemmelser,

jf. dog stk. 2:

artikel 3 (Transparente enheder),

stk. 5,

artikel 4 (Dobbeltdomicilerede

enheder), stk. 3,

artikel 5 (Anvendelse af metoder

for ophævelse af dobbeltbeskat-

ning), stk. 8 og 9,

artikel 6 (Formål med en omfat-

tet skatteaftale), stk. 4,

Paragraphs 15 and 16 of Article

7 (Prevention of Treaty Abuse);

Paragraph 3 of Article 8 (Divi-

dend Transfer Transactions);

Paragraph 6 of Article 9 (Capital

Gains from Alienation of Shares

or Interests of Entities Deriving

their Value Principally from Im-

movable Property);

Paragraph 5 of Article 10 (Anti-

abuse Rule for Permanent Estab-

lishments Situated in Third Juris-

dictions);

Paragraph 3 of Article 11 (Appli-

cation of Tax Agreements to Re-

strict a Party’s Right to Tax its

Own Residents);

Paragraph 4 of Article 12 (Artifi-

cial Avoidance of Permanent Es-

tablishment Status through Com-

missionnaire Arrangements and

Similar Strategies);

Paragraph 6 of Article 13 (Artifi-

cial Avoidance of Permanent Es-

tablishment Status through the

Specific Activity Exemptions);

Paragraph 3 of Article 14 (Split-

ting-up of Contracts);

Paragraph 2 of Article 15 (Defi-

nition of a Person Closely Re-

lated to an Enterprise);

Paragraph 5 of Article 16 (Mu-

tual Agreement Procedure);

Paragraph 3 of Article 17 (Corre-

sponding Adjustments);

artikel 7 (Forhindring af misbrug

af aftaler), stk. 15 og 16,

artikel 8 (Transaktioner hvor ud-

bytter overføres), stk. 3,

artikel 9, (Kapitalgevinster ved

afhændelse af aktier eller interes-

ser i enheder, hvis værdi hoved-

sageligt hidrører fra fast ejen-

dom), stk. 6,

artikel 10 (Anti-misbrugsregel

for faste driftssteder beliggende i

tredje-jurisdiktioner), stk. 5,

artikel 11 (Anvendelse af skatte-

aftaler til at begrænse en parts ret

til at beskatte hjemmehørende

personer), stk. 3,

artikel 12 (Kunstig undgåelse af

status som fast driftssted gennem

kommissionærarrangementer og

lignende strategier), stk. 4,

artikel 13 (Kunstig undgåelse af

status som fast driftssted gennem

undtagelse for bestemte former

for virksomhed), stk. 6,

artikel 14 (Opdeling af kontrak-

ter), stk. 3,

artikel 15 (Definition af en per-

son, som er nært forbundet med

et foretagende), stk. 2,

artikel 16 (Indgåelse af gensidige

aftaler), stk. 5,

artikel 17 (Tilsvarende regulerin-

ger), stk. 3,

Paragraphs 11 and 12 of Article

19 (Mandatory Binding Arbitra-

tion);

Paragraphs 2, 3, 6, and 7 of Arti-

cle 23 (Type of Arbitration Pro-

cess);

Paragraph 3 of Article 24

(Agreement on a Different Reso-

lution);

Paragraph 4 of Article 26 (Com-

patibility);

Paragraphs 6 and 7 of Article 35

(Entry into Effect); and

Paragraph 2 of Article 36 (Entry

into Effect of Part VI).

Notwithstanding paragraph 1, a

Party that chooses under Article

18 (Choice to Apply Part VI) to

apply Part VI (Arbitration) may

formulate one or more reserva-

tions with respect to the scope of

cases that shall be eligible for ar-

bitration under the provisions of

Part VI (Arbitration). For a Party

which chooses under Article 18

(Choice to Apply Part VI) to ap-

ply Part VI (Arbitration) after it

has become a Party to this Con-

vention, reservations pursuant to

this subparagraph shall be made

at the same time as that Party’s

notification to the Depositary

pursuant to Article 18 (Choice to

Apply Part VI).

Reservations made under subpar-

agraph a) are subject to ac-

ceptance. A reservation made un-

der subparagraph a) shall be con-

sidered to have been accepted by

a Party if it has not notified the

Depositary that it objects to the

artikel 19 (Obligatorisk bindende

voldgift), stk. 11 og 12,

artikel 23 (Voldgiftsproceduren),

stk. 2, 3, 6 og 7,

artikel 24 (Aftale om en anden

løsning), stk. 3,

artikel 26 (Kompatibilitet), stk.

artikel 35 (Virkningstidspunkt),

stk. 6 og 7, og

artikel 36 (Virkningstidspunkt

for del VI), stk. 2.

En part, som efter artikel 18

(Valg af del VI) vælger at an-

vende del VI (Voldgift), kan

uanset stk. 1 udforme et eller

flere forbehold med hensyn til de

former for sager, som skal kunne

undergives voldgift efter bestem-

melserne i del VI (Voldgift). En

part, som efter artikel 18 (Valg af

del VI) vælger at anvende del VI

(Voldgift) efter at være blevet

part i denne konvention, skal

tage forbehold efter dette litra

samtidig med denne parts notifi-

kation til depositaren efter artikel

18 (Valg af del VI).

Forbehold, der tages efter litra a,

skal accepteres. Et forbehold ta-

get efter litra a anses for accepte-

ret af en part, hvis denne ikke har

notificeret depositaren om, at den

gør indsigelse mod forbeholdet,

reservation by the end of a pe-

riod of twelve calendar months

beginning on the date of notifica-

tion of the reservation by the De-

positary or by the date on which

it deposits its instrument of ratifi-

cation, acceptance, or approval,

whichever is later. For a Party

which chooses under Article 18

(Choice to Apply Part VI) to ap-

ply Part VI (Arbitration) after it

has become a Party to this Con-

vention, objections to prior reser-

vations made by other Parties

pursuant to subparagraph a) can

be made at the time of the first-

mentioned Party’s notification

the Depositary pursuant to Arti-

cle 18 (Choice to Apply Part VI).

Where a Party raises an objection

to a reservation made under sub-

paragraph a), the entirety of Part

VI (Arbitration) shall not apply

as between the objecting Party

and the reserving Party.

Unless explicitly provided otherwise in

the relevant provisions of this Convention, a

reservation made in accordance with para-

graph 1 or 2 shall:

modify for the reserving Party in

its relations with another Party

the provisions of this Convention

to which the reservation relates

to the extent of the reservation;

and

modify those provisions to the

same extent for the other Party in

its relations with the reserving

Party.

senest ved udgangen af en peri-

ode på 12 kalendermåneder reg-

net fra det tidspunkt, hvor depo-

sitaren bekendtgør forbeholdet,

eller senest på det tidspunkt,

hvor parten deponerer sit instru-

ment for ratifikation, tiltrædelse

eller godkendelse. En part, som

efter artikel 18 (Valg af del VI)

vælger at anvende del VI (Vold-

gift) efter at være blevet part i

denne konvention, kan gøre ind-

sigelse mod tidligere forbehold,

som andre parter har taget efter

litra a, på tidspunktet for den

førstnævnte parts notifikation til

depositaren efter artikel 18 (Valg

af del VI). Når en part gør indsi-

gelse mod et forbehold efter litra

a, finder del VI (Voldgift) ikke

anvendelse i forholdet mellem

den part, der har gjort indsigel-

ser, og den part, der har taget for-

behold.

Medmindre andet udtrykkeligt fremgår

af de relevante bestemmelser i denne kon-

vention, vil et forbehold taget efter stk. 1 el-

ler 2

for den part, der har taget forbe-

hold, i forhold til en anden part

ændre de bestemmelser i denne

konvention, som forbeholdet

vedrører og i forbeholdets ud-

strækning, og

ændre disse bestemmelser i

samme omfang for den anden

part i dennes forhold til den part,

der har taget forbehold.

Reservations applicable to Covered

Tax Agreements entered into by or on behalf

of a jurisdiction or territory for whose inter-

national relations a Party is responsible,

where that jurisdiction or territory is not a

Forbehold, som skal gælde for omfat-

tede skatteaftaler, som er indgået af eller på

vegne af en jurisdiktion eller et territorium,

for hvis internationale forhold en part er an-

svarlig, og som ikke er part i konventionen

Party to the Convention pursuant to subpara-

graph b) or c) of paragraph 1 of Article 27

(Signature and Ratification, Acceptance or

Approval), shall be made by the responsible

Party and can be different from the reserva-

tions made by that Party for its own Covered

Tax Agreements.

Reservations shall be made at the time

of signature or when depositing the instru-

ment of ratification, acceptance or approval,

subject to the provisions of paragraphs 2, 6

and 9 of this Article, and paragraph 5 of Ar-

ticle 29 (Notifications). However, for a Party

which chooses under Article 18 (Choice to

Apply Part VI) to apply Part VI (Arbitration)

after it has become a Party to this Conven-

tion, reservations described in subparagraphs

p), q), r) and s) of paragraph 1 of this Article

shall be made at the same time as that

Party’s

notification to the Depositary pursu-

ant to Article 18 (Choice to Apply Part VI).

If reservations are made at the time of

signature, they shall be confirmed upon de-

posit of the instrument of ratification, ac-

ceptance or approval, unless the document

containing the reservations explicitly speci-

fies that it is to be considered definitive, sub-

ject to the provisions of paragraphs 2, 5 and

9 of this Article, and paragraph 5 of Article

29 (Notifications).

If reservations are not made at the time

of signature, a provisional list of expected

reservations shall be provided to the Deposi-

tary at that time.

For reservations made pursuant to each

of the following provisions, a list of agree-

ments notified pursuant to clause ii) of sub-

paragraph a) of paragraph 1 of Article 2 (In-

terpretation of Terms) that are within the

scope of the reservation as defined in the rel-

evant provision (and, in the case of a reser-

vation under any of the following provisions

other than those listed in subparagraphs c),

d) and n), the article and paragraph number

efter artikel 27 (Undertegnelse og ratifika-

tion, tiltrædelse eller godkendelse), stk. 1,

litra b eller c, skal tages af den part, der er

ansvarlig, og kan afvige fra de forbehold,

som denne part har taget for sine egne om-

fattede skatteaftaler.

Forbehold skal tages på tidspunktet for

undertegnelse eller når instrumentet for rati-

fikation, tiltrædelse eller godkendelse depo-

neres, jf. dog bestemmelserne i denne arti-

kels stk. 2, 6 og 9 og artikel 29 (Notifikatio-

ner), stk. 5. En part, som efter artikel 18

(Valg af del VI) vælger at anvende del VI

(Voldgift) efter at være blevet part i denne

konvention, skal tage forbehold efter denne

artikels stk. 1, litra p, q, r og s, samtidig med

denne parts notifikation til depositaren efter

artikel 18 (Valg af del VI).

Hvis der er taget forbehold på tids-

punktet for undertegnelse, skal disse bekræf-

tes ved deponeringen af instrumentet for rati-

fikation, tiltrædelse eller godkendelse, med-

mindre det i det dokument, der indeholder

forbeholdene, udtrykkeligt angives, at det

skal anses for endeligt, jf. dog bestemmel-

serne i denne artikels stk. 2, 5 og 9 og artikel

29 (Notifikationer), stk. 5.

Hvis der ikke er taget forbehold på

tidspunktet for undertegnelse, skal der på

dette tidspunkt indleveres en liste forventede

forbehold til depositaren.

Når der er taget forbehold efter en af

de følgende bestemmelser, skal der indleve-

res en liste over aftaler notificeret efter arti-

kel 2 (Fortolkning af udtryk), stk. 1, litra a,

punkt ii), som er omfattet af forbeholdet som

defineret i den relevante bestemmelse (og, i

tilfælde af et forbehold efter en af de føl-

gende bestemmelser bortset fra dem, der er

opregnet i litra c, d og n, artikel og stykke

for hver relevant bestemmelse):

of each relevant provision) must be provided

when such reservations are made:

Subparagraphs b), c), d), e) and

g) of paragraph 5 of Article 3

(Transparent Entities);

Subparagraphs b), c) and d) of

paragraph 3 of Article 4 (Dual

Resident Entities);

Paragraphs 8 and 9 of Article 5

(Application of Methods for

Elimination of Double Taxation);

Paragraph 4 of Article 6 (Pur-

pose of a Covered Tax Agree-

ment);

Subparagraphs b) and c) of para-

graph 15 of Article 7 (Prevention

of Treaty Abuse);

Clauses i), ii), and iii) of subpar-

agraph b) of paragraph 3 of Arti-

cle 8 (Dividend Transfer Trans-

actions);

Subparagraphs d), e) and f) of

paragraph 6 of Article 9 (Capital

Gains from Alienation of Shares

or Interests of Entities Deriving

their Value Principally from Im-

movable Property);

Subparagraphs b) and c) of para-

graph 5 of Article 10 (Anti-abuse

Rule for Permanent Establish-

ments Situated in Third Jurisdic-

tions);

Subparagraph b) of paragraph 3

of Article 11 (Application of Tax

Agreements to Restrict a Party’s

Right to Tax its Own Residents);

artikel 3 (Transparente enheder),

stk. 5, litra b, c, d, e og g,

artikel 4 (Dobbeltdomicilerede

enheder), stk. 3, litra b, c og d,

artikel 5 (Anvendelse af metoder

for ophævelse af dobbeltbeskat-

ning), stk. 8 og 9,

artikel 6 (Formål med en omfat-

tet skatteaftale), stk. 4,

artikel 7 (Forhindring af misbrug

af aftaler), stk. 15, litra b og c,

artikel 8 (Transaktioner hvor ud-

bytter overføres), stk. 3, litra b,

punkterne i), ii) og iii),

artikel 9 (Kapitalgevinster ved

afhændelse af aktier eller interes-

ser i enheder, hvis værdi hoved-

sageligt hidrører fra fast ejen-

dom), stk. 6, litra d, e og f,

artikel 10 (Anti-misbrugsregel

for faste driftssteder beliggende i

tredje-jurisdiktioner), stk. 5, litra

b og c,

artikel 11 (Anvendelse af skatte-

aftaler til at begrænse en parts ret

til at beskatte hjemmehørende

personer), stk. 3, litra b,

Subparagraph b) of paragraph 6

of Article 13 (Artificial Avoid-

ance of Permanent Establishment

Status through the Specific Ac-

tivity Exemptions);

Subparagraph b) of paragraph 3

of Article 14 (Splitting-up of

Contracts);

Subparagraph b) of paragraph 5

of Article 16 (Mutual Agreement

Procedure);

Subparagraph a) of paragraph 3

of Article 17 (Corresponding

Adjustments);

Paragraph 6 of Article 23 (Type

of Arbitration Process); and

Paragraph 4 of Article 26 (Com-

patibility).

artikel 13 (Kunstig undgåelse af

status som fast driftssted gennem

undtagelse for bestemte former

for virksomhed), stk. 6, litra b,

artikel 14 (Opdeling af kontrak-

ter), stk. 3, litra b,

artikel 16 (Indgåelse af gensidige

aftaler), stk. 5, litra b,

artikel 17 (Tilsvarende regulerin-

ger), stk. 3, litra a,

artikel 23 (Voldgiftsproceduren),

stk. 6, og

artikel 26 (Kompatibilitet), stk.

The reservations described in subparagraphs

a) through o) above shall not apply to any

Covered Tax Agreement that is not included

on the list described in this paragraph.

Any Party which has made a reserva-

tion in accordance with paragraph 1 or 2

may at any time withdraw it or replace it

with a more limited reservation by means of

a notification addressed to the Depositary.

Such Party shall make any additional notifi-

cations pursuant to paragraph 6 of Article 29

(Notifications) which may be required as a

result of the withdrawal or replacement of

the reservation. Subject to paragraph 7 of

Article 35 (Entry into Effect), the withdrawal

or replacement shall take effect:

with respect to a Covered Tax

Agreement solely with States or

jurisdictions that are Parties to

the Convention when the notifi-

Forbehold som nævnt i litra a-o ovenfor fin-

der ikke anvendelse på omfattede skatteafta-

ler, der ikke er medtaget på listen som nævnt

i dette stykke.

Enhver part, som har taget forbehold

efter stk. 1 eller 2, kan til enhver tid trække

det tilbage eller erstatte det med et mere be-

grænset forbehold ved en notifikation rettet

til depositaren. Den pågældende part skal fo-

retage de yderligere notifikationer efter arti-

kel 29 (Notifikationer), stk. 6, som måtte

være påkrævet som følge af tilbagetræknin-

gen eller ændringen af forbeholdet. Tilbage-

trækningen eller ændringen har virkning som

følger, jf. dog artikel 35 (Virkningstids-

punkt), stk. 7:

med hensyn til en omfattet skat-

teaftale udelukkende mellem

lande eller jurisdiktioner, som er

parter i konventionen, når notifi-

kationen af tilbagetrækning eller

cation of withdrawal or replace-

ment of the reservation is re-

ceived by the Depositary:

for reservations in respect

of provisions relating to

taxes withheld at source,

where the event giving

rise to such taxes occurs

on or after 1 January of

the year next following

the expiration of a period

of six calendar months

beginning on the date of

the communication by the

Depositary of the notifi-

cation of withdrawal or

replacement of the reser-

vation; and

for reservations in respect

of all other provisions,

for taxes levied with re-

spect to taxable periods

beginning on or after 1

January of the year next

following the expiration

of a period of six calen-

dar months beginning on

the date of the communi-

cation by the Depositary

of the notification of

withdrawal or replace-

ment of the reservation;

and

ændring af forbeholdet modtages

af depositaren:

for forbehold med hensyn

til bestemmelser vedrø-

rende kildeskatter, når

den skatterelevante begi-

venhed indtræffer den 1.

januar eller senere i det

år, der følger efter udlø-

bet af et tidsrum på seks

kalendermåneder regnet

fra det tidspunkt, hvor de-

positaren giver medde-

lelse om notifikation af

tilbagetrækningen eller

ændringen af forbeholdet,

for forbehold med hensyn

til alle andre bestemmel-

ser, for skatter der pålæg-

ges for skattepligtsperio-

der, som begynder den 1.

januar eller senere i det

år, der følger efter udlø-

bet af et tidsrum på seks

kalendermåneder regnet

fra det tidspunkt, hvor de-

positaren giver medde-

lelse om notifikation af

tilbagetrækningen eller

ændringen af forbeholdet,

ii)

with respect to a Covered Tax

Agreement for which one or

more Contracting Jurisdictions

becomes a Party to this Conven-

tion after the date of receipt by

the Depositary of the notification

of withdrawal or replacement: on

the latest of the dates on which

the Convention enters into force

for those Contracting Jurisdic-

tions

med hensyn til en omfattet skat-

teaftale, for hvilken en eller flere

kontraherende jurisdiktioner bli-

ver parter i denne konvention ef-

ter det tidspunkt, hvor deposita-

ren modtager notifikation om til-

bagetrækning eller ændring: på

det seneste af de tidspunkter,

hvor konventionen træder i kraft

for disse kontraherende jurisdik-

tioner.

Article 29

Notifications

Subject to paragraphs 5 and 6 of this

Article, and paragraph 7 of Article 35 (Entry

into Effect), notifications pursuant to the fol-

lowing provisions shall be made at the time

of signature or when depositing the instru-

ment of ratification, acceptance or approval:

Clause ii) of subparagraph a) of

paragraph 1 of Article 2 (Inter-

pretation of Terms);

Paragraph 6 of Article 3 (Trans-

parent Entities);

Paragraph 4 of Article 4 (Dual

Resident Entities);

Paragraph 10 of Article 5 (Appli-

cation of Methods for Elimina-

tion of Double Taxation);

Paragraphs 5 and 6 of Article 6

(Purpose of a Covered Tax

Agreement);

Paragraph 17 of Article 7 (Pre-

vention of Treaty Abuse);

Paragraph 4 of Article 8 (Divi-

dend Transfer Transactions);

Paragraphs 7 and 8 of Article 9

(Capital Gains from Alienation

of Shares or Interests of Entities

Deriving their Value Principally

from Immovable Property);

Paragraph 6 of Article 10 (Anti-

abuse Rule for Permanent Estab-

lishments Situated in Third Juris-

dictions);

Paragraph 4 of Article 11 (Appli-

cation of Tax Agreements to Re-

strict a Party’s

Right to Tax its

Own Residents);

Artikel 29

Notifikationer

Notifikationer efter de følgende be-

stemmelser skal foretages på tidspunktet for

undertegnelse, eller når instrumentet for rati-

fikation, tiltrædelse eller godkendelse depo-

neres, jf. dog denne artikels stk. 5 og 6 og ar-

tikel 35 (Virkningstidspunkt), stk. 7:

artikel 2 (Fortolkning af udtryk),

stk. 1, litra a, punkt ii),

artikel 3 (Transparente enheder),

stk. 6,

artikel 4 (Dobbeltdomicilerede

enheder), stk. 4,

artikel 5 (Anvendelse af metoder

for ophævelse af dobbeltbeskat-

ning), stk. 10,

artikel 6 (Formål med en omfat-

tet skatteaftale), stk. 5 og 6,

artikel 7 (Forhindring af misbrug

af aftaler), stk. 17,

artikel 8 (Transaktioner hvor ud-

bytter overføres), stk. 4,

artikel 9 (Kapitalgevinster ved

afhændelse af aktier eller interes-

ser i enheder, hvis værdi hoved-

sageligt hidrører fra fast ejen-

dom), stk. 7 og 8,

artikel 10 (Anti-misbrugsregel

for faste driftssteder beliggende i

tredje-jurisdiktioner), stk. 6,

artikel 11 (Anvendelse af skatte-

aftaler til at begrænse en parts ret

til at beskatte hjemmehørende

personer), stk. 4,

Paragraphs 5 and 6 of Article 12

(Artificial Avoidance of Perma-

nent Establishment Status

through Commissionnaire Ar-

rangements and Similar Strate-

gies);

Paragraphs 7 and 8 of Article 13

(Artificial Avoidance of Perma-

nent Establishment Status

through the Specific Activity Ex-

emptions);

Paragraph 4 of Article 14 (Split-

ting-up of Contracts);

Paragraph 6 of Article 16 (Mu-

tual Agreement Procedure);

Paragraph 4 of Article 17 (Corre-

sponding Adjustments);

Article 18 (Choice to Apply Part

VI);

Paragraph 4 of Article 23 (Type

of Arbitration Process);

Paragraph 1 of Article 24

(Agreement on a Different Reso-

lution);

Paragraph 1 of Article 26 (Com-

patibility); and

Paragraphs 1, 2, 3, 5 and 7 of Ar-

ticle 35 (Entry into Effect).

artikel 12 (Kunstig undgåelse af

status som fast driftssted gennem

kommissionærarrangementer og

lignende strategier), stk. 5 og 6,

artikel 13 (Kunstig undgåelse af

status som fast driftssted gennem

undtagelse for bestemte former

for virksomhed), stk. 7 og 8,

artikel 14 (Opdeling af kontrak-

ter), stk. 4,

artikel 16 (Indgåelse af gensidige

aftaler), stk. 6,

artikel 17 (Tilsvarende regulerin-

ger), stk. 4,

artikel 18 (Valg af del VI),

artikel 23 (Voldgiftsproceduren),

stk. 4,

artikel 24 (Aftale om en anden

løsning), stk. 1,

artikel 26 (Kompatibilitet), stk.

1, og

artikel 35 (Virkningstidspunkt),

stk. 1, 2, 3, 5 og 7.

Notifications in respect of Covered

Tax Agreements entered into by or on behalf

of a jurisdiction or territory for whose inter-

national relations a Party is responsible,

where that jurisdiction or territory is not a

Party to the Convention pursuant to subpara-

graph b) or c) of paragraph 1 of Article 27

(Signature and Ratification, Acceptance or

Approval), shall be made by the responsible

Notifikationer med hensyn til omfat-

tede skatteaftaler, som er indgået af eller på

vegne af en jurisdiktion eller et territorium,

for hvis internationale relationer en part er

ansvarlig, når denne jurisdiktion eller dette

territorium ikke er part i konventionen efter

artikel 27 (Undertegnelse og ratifikation, til-

trædelse eller godkendelse), stk. 1, litra b el-

Party and can be different from the notifica-

tions made by that Party for its own Covered

Tax Agreements.

If notifications are made at the time of

signature, they shall be confirmed upon de-

posit of the instrument of ratification, ac-

ceptance or approval, unless the document

containing the notifications explicitly speci-

fies that it is to be considered definitive, sub-

ject to the provisions of paragraphs 5 and 6

of this Article, and paragraph 7 of Article 35

(Entry into Effect).

If notifications are not made at the

time of signature, a provisional list of ex-

pected notifications shall be provided at that

time.

A Party may extend at any time the list

of agreements notified under clause ii) of

subparagraph a) of paragraph 1 of Article 2

(Interpretation of Terms) by means of a noti-

fication addressed to the Depositary. The

Party shall specify in this notification

whether the agreement falls within the scope

of any of the reservations made by the Party

which are listed in paragraph 8 of Article 28

(Reservations). The Party may also make a

new reservation described in paragraph 8 of

Article 28 (Reservations) if the additional

agreement would be the first to fall within

the scope of such a reservation. The Party

shall also specify any additional notifications

that may be required under subparagraphs b)

through s) of paragraph 1 to reflect the inclu-

sion of the additional agreements. In addi-

tion, if the extension results for the first time

in the inclusion of a tax agreement entered

into by or on behalf of a jurisdiction or terri-

tory for whose international relations a Party

is responsible, the Party shall specify any

reservations (pursuant to paragraph 4 of Ar-

ticle 28 (Reservations)) or notifications (pur-

suant to paragraph 2 of this Article) applica-

ble to Covered Tax Agreements entered into

ler c, skal foretages af den part, der er an-

svarlig, og kan afvige fra de notifikationer,

som denne part har foretaget for sine egne

omfattede skatteaftaler.

Hvis der er foretaget notifikationer på

tidspunktet for undertegnelsen, skal disse be-

kræftes ved deponeringen af instrumentet for

ratifikation, tiltrædelse eller godkendelse,

medmindre det i det dokument, der indehol-

der notifikationerne, udtrykkeligt angives, at

det skal anses for endeligt, jf. dog bestem-

melserne i denne artikels stk. 5 og 6 og arti-

kel 35 (Virkningstidspunkt), stk. 7.

Hvis der ikke er foretaget notifikatio-

ner på tidspunktet for undertegnelse, skal der

på dette tidspunkt indleveres en liste forven-

tede forbehold.

En part kan til enhver tid udvide listen

over aftaler, som er notificeret efter artikel 2

(Fortolkning af udtryk), stk. 1, litra a, punkt

ii), ved en notifikation rettet til depositaren.

Den pågældende part skal i denne notifika-

tion angive, om aftalen falder inden for no-

gen af de forbehold, som er opregnet i artikel

28 (Forbehold), stk. 8, og som parten har ta-

get. Den pågældende part kan også tage et

nyt forbehold som nævnt i artikel 28 (Forbe-

hold), stk. 8, hvis den yderligere aftale er den

første, som bliver omfattet af et sådant forbe-

hold. Den pågældende part skal også angive

de yderligere notifikationer, der måtte være

påkrævet efter stk. 1, litra b-s, for at afspejle

inddragelsen af de yderligere aftaler. Hvis

udvidelsen indebærer, at en skatteaftale, som

er indgået af eller på vegne af en jurisdiktion

eller et territorium, for hvis internationale

forhold en part er ansvarlig, for første gang

inddrages, skal den pågældende part yderli-

gere angive de forbehold (efter artikel 28

(Forbehold), stk. 4) eller notifikationer (efter

denne artikels stk. 2), som finder anvendelse

på omfattede skatteaftaler, som er indgået af

eller på vegne af denne jurisdiktion eller

dette territorium. På det tidspunkt, hvor

by or on behalf of that jurisdiction or terri-

tory. On the date on which the added agree-

ment(s) notified under clause ii) of subpara-

graph a) of paragraph 1 of Article 2 (Inter-

pretation of Terms) become Covered Tax

Agreements, the provisions of Article 35

(Entry into Effect) shall govern the date on

which the modifications to the Covered Tax

Agreement shall have effect.

A Party may make additional notifica-

tions pursuant to subparagraphs b) through s)

of paragraph 1 by means of a notification ad-

dressed to the Depositary. These notifica-

tions shall take effect:

with respect to Covered Tax

Agreements solely with States or

jurisdictions that are Parties to

the Convention when the addi-

tional notification is received by

the Depositary:

for notifications in respect

of provisions relating to

taxes withheld at source,

where the event giving rise

to such taxes occurs on or

after 1 January of the year

next following the expira-

tion of a period of six cal-

endar months beginning on

the date of the communica-

tion by the Depositary of

the additional notification;

and

for notifications in respect

of all other provisions, for

taxes levied with respect to

taxable periods beginning

on or after 1 January of the

year next following the ex-

piration of a period of six

calendar months beginning

on the date of the commu-

nication by the Depositary

de(n) tilføjede aftale(r), som er notificeret ef-

ter artikel 2 (Fortolkning af udtryk), stk. 1,

litra a, punkt ii), bliver omfattede skatteafta-

ler, er bestemmelserne i artikel 35 (Virk-

ningstidspunkt) afgørende for, fra hvilket

tidspunkt ændringerne af den omfattede skat-

teaftale har virkning.

En part kan foretage yderligere notifi-

kationer efter stk. 1, litra b-s ved en notifika-

tion rettet til depositaren. Disse notifikatio-

ner har virkning

med hensyn til omfattede skatte-

aftaler udelukkende mellem

lande eller jurisdiktioner, som er

parter i konventionen, når den

yderligere notifikation modtages

af depositaren:

for notifikationer med hen-

syn til bestemmelser ved-

rørende kildeskatter, når

den skatterelevante begi-

venhed indtræffer den 1.

januar eller senere i det år,

der følger efter udløbet af

et tidsrum på seks kalen-

dermåneder regnet fra det

tidspunkt, hvor depositaren

giver meddelelse om den

yderligere notifikation, og

for notifikationer med hen-

syn til alle andre bestem-

melser, for skatter der på-

lægges for skattepligtsperi-

oder, som begynder den 1.

januar eller senere i det år,

der følger efter udløbet af

et tidsrum på seks kalen-

dermåneder regnet fra det

tidspunkt, hvor depositaren

ii)

of the additional notifica-

tion; and

with respect to a Covered Tax

Agreement for which one or

more Contracting Jurisdictions

becomes a Party to this Conven-

tion after the date of receipt by

the Depositary of the additional

notification: on the latest of the

dates on which the Convention

enters into force for those Con-

tracting Jurisdictions.

giver meddelelse om den

yderligere notifikation, og

med hensyn til en omfattet skat-

teaftale, for hvilken en eller flere

kontraherende jurisdiktioner bli-

ver parter i denne konvention ef-

ter det tidspunkt, hvor deposita-

ren modtager den yderligere no-

tifikation: på det seneste af de

tidspunkter, hvor konventionen

træder i kraft for disse kontrahe-

rende jurisdiktioner.

Article 30

Subsequent Modifications of Covered Tax

Agreements

The provisions in this Convention are with-

out prejudice to subsequent modifications to

a Covered Tax Agreement which may be

agreed between the Contracting Jurisdictions

of the Covered Tax Agreement.

Article 31

Conference of the Parties

The Parties may convene a Conference

of the Parties for the purposes of taking any

decisions or exercising any functions as may

be required or appropriate under the provi-

sions of this Convention.

The Conference of the Parties shall be

served by the Depositary.

Any Party may request a Conference

of the Parties by communicating a request to

the Depositary. The Depositary shall inform

all Parties of any request. Thereafter, the De-

positary shall convene a Conference of the

Parties, provided that the request is sup-

ported by one-third of the Parties within six

calendar months of the communication by

the Depositary of the request.

Artikel 30

Senere ændringer af omfattede skatteafta-

ler

Bestemmelserne i denne konvention berører

ikke senere ændringer af en omfattet skatte-

aftale, som det måtte blive aftalt mellem de

kontraherende jurisdiktioner, der har indgået

den omfattede skatteaftale.

Artikel 31

Konference mellem parterne

Parterne kan indkalde en konference

mellem parterne med henblik på at tage be-

slutninger eller at udøve funktioner, som

måtte være påkrævet eller hensigtsmæssige

efter bestemmelserne i denne konvention.

Konferencen mellem parterne betjenes

af depositaren.

Enhver part kan anmode om en konfe-

rence mellem parterne ved at rette en anmod-

ning til depositaren. Depositaren skal give

alle parter meddelelse om enhver sådan an-

modning. Derefter skal depositaren indkalde

en konference mellem parterne, forudsat at

anmodningen støttes af en tredjedel af par-

terne inden for seks kalendermåneder efter,

at depositaren giver meddelelse om anmod-

ningen.

Artikel 32

Article 32

Interpretation and Implementation

Any question arising as to the interpre-

tation or implementation of provisions of a

Covered Tax Agreement as they are modi-

fied by this Convention shall be determined

in accordance with the provision(s) of the

Covered Tax Agreement relating to the reso-

lution by mutual agreement of questions of

interpretation or application of the Covered

Tax Agreement (as those provisions may be

modified by this Convention).

Any question arising as to the interpre-

tation or implementation of this Convention

may be addressed by a Conference of the

Parties convened in accordance with para-

graph 3 of Article 31 (Conference of the Par-

ties).

Article 33

Amendment

Any Party may propose an amendment

to this Convention by submitting the pro-

posed amendment to the Depositary.

A Conference of the Parties may be

convened to consider the proposed amend-

ment in accordance with paragraph 3 of Arti-

cle 31 (Conference of the Parties).

Article 34

Entry into Force

This Convention shall enter into force

on the first day of the month following the

expiration of a period of three calendar

months beginning on the date of deposit of

the fifth instrument of ratification, ac-

ceptance or approval.

For each Signatory ratifying, accept-

ing, or approving this Convention after the

deposit of the fifth instrument of ratification,

acceptance or approval, the Convention shall

enter into force on the first day of the month

following the expiration of a period of three

calendar months beginning on the date of the

Fortolkning og gennemførelse

Alle spørgsmål, som opstår vedrørende

fortolkningen eller gennemførelsen af be-

stemmelserne i en omfattet skatteaftale, som

disse er ændret ved denne konvention, skal

afgøres efter de(n) bestemmelse(r) i den om-

fattede skatteaftale, som vedrører løsning

ved gensidig aftale af spørgsmål om fortolk-

ning eller anvendelse af den omfattede skat-

teaftale (som disse bestemmelser måtte være

ændret ved denne konvention).

Alle spørgsmål om fortolkning eller

gennemførelse af denne konvention kan be-

handles af en konference mellem parterne,

som er indkaldt efter artikel 31 (Konference

mellem parterne), stk. 3.

Artikel 33

Ændring

Enhver part kan foreslå en ændring til

denne konvention ved at tilstille depositaren

den foreslåede ændring.

Der kan indkaldes en konference mel-

lem parterne efter artikel 31 (Konference

mellem parterne), stk. 3, til behandling af

den foreslåede ændring.

Artikel 34

Ikrafttrædelse

Denne konvention træder i kraft den

første dag i den måned, der følger efter udlø-

bet af tre kalendermåneder regnet fra tids-

punktet for deponeringen af det femte instru-

ment for ratifikation, tiltrædelse eller god-

kendelse.

For hver underskriver, der ratificerer,

tiltræder eller godkender denne konvention

efter deponeringen af det femte instrument

for ratifikation, tiltrædelse eller godkendelse,

træder konventionen i kraft den første dag i

den måned, der følger efter udløbet af tre ka-

deposit by such Signatory of its instrument

of ratification, acceptance or approval.

lendermåneder regnet fra tidspunktet for un-

derskriverens deponering af sit instrument

for ratifikation, tiltrædelse eller godkendelse.

Artikel 35

Virkningstidspunkt

Article 35

Entry into Effect

The provisions of this Convention

Bestemmelserne i denne konvention

shall have effect in each Contracting Juris-

har virkning i hver kontraherende jurisdik-

diction with respect to a Covered Tax Agree- tion med hensyn til en omfattet skatteaftale

ment:

with respect to taxes withheld at

source on amounts paid or credited

to non-residents, where the event

giving rise to such taxes occurs on

or after the first day of the next cal-

endar year that begins on or after

the latest of the dates on which this

Convention enters into force for

each of the Contracting Jurisdic-

tions to the Covered Tax Agree-

ment; and

med hensyn til kildeskatter, på

beløb som betales til eller god-

skrives personer, som ikke er

hjemmehørende, når den skatte-

relevante begivenhed indtræffer

den første dag eller senere i det

næste kalenderår, som begynder

på eller efter det seneste af de

tidspunkter, hvor denne konven-

tion træder i kraft for hver af de

kontraherende jurisdiktioner, der

har indgået den omfattede skatte-

aftale, og

med hensyn til alle andre skatter,

der pålignes af denne kontrahe-

rende jurisdiktion, for skatter på-

lignet for skattepligtsperioder,

som begynder ved eller efter ud-

løbet af et tidsrum på seks kalen-

dermåneder (eller et kortere tids-

rum, hvis alle kontraherende ju-

risdiktioner notificerer deposita-

ren om, at de har til hensigt at

anvende et sådant kortere tids-

rum) fra det seneste af de tids-

punkter, hvor konventionen træ-

der i kraft for hver af de kontra-

herende jurisdiktioner, der har

indgået den omfattede skatteaf-

tale.

with respect to all other taxes lev-

ied by that Contracting Jurisdic-

tion, for taxes levied with respect

to taxable periods beginning on or

after the expiration of a period of

six calendar months (or a shorter

period, if all Contracting Jurisdic-

tions notify the Depositary that

they intend to apply such shorter

period) from the latest of the dates

on which this Convention enters

into force for each of the Contract-

ing Jurisdictions to the Covered

Tax Agreement.

Solely for the purpose of its own appli-

cation of subparagraph a) of paragraph 1 and

subparagraph a) of paragraph 5, a Party may

choose to substitute

“taxable period” for

En part kan ved sin anvendelse af stk.

1, litra a, og stk. 5, litra a), vælge at erstatte

”kalenderår” med ”skattepligtsperiode” og

skal notificere depositaren i overensstem-

melse hermed.

“calendar year”, and shall notify the Deposi-

tary accordingly.

Solely for the purpose of its own appli-

cation of subparagraph b) of paragraph 1 and

subparagraph b) of paragraph 5, a Party may

choose to replace the reference to “taxable

periods beginning on or after the expiration

of a period” with a reference to “taxable pe-

riods beginning on or after 1 January of the

next year beginning on or after the expiration

of a period”, and shall notify

the Depositary

accordingly.

Notwithstanding the preceding provi-

sions of this Article, Article 16 (Mutual

Agreement Procedure) shall have effect with

respect to a Covered Tax Agreement for a

case presented to the competent authority of

a Contracting Jurisdiction on or after the lat-

est of the dates on which this Convention en-

ters into force for each of the Contracting Ju-

risdictions to the Covered Tax Agreement,

except for cases that were not eligible to be

presented as of that date under the Covered

Tax Agreement prior to its modification by

the Convention, without regard to the taxable

period to which the case relates.

For a new Covered Tax Agreement re-

sulting from an extension pursuant to para-

graph 5 of Article 29 (Notifications) of the

list of agreements notified under clause ii) of

subparagraph a) of paragraph 1 of Article 2

(Interpretation of Terms), the provisions of

this Convention shall have effect in each

Contracting Jurisdiction:

with respect to taxes withheld at

source on amounts paid or cred-

ited to non-residents, where the

event giving rise to such taxes

occurs on or after the first day of

the next calendar year that begins

on or after 30 days after the date

of the communication by the De-

positary of the notification of the

En part kan ved sin anvendelse af stk.

1, litra b, og stk. 5, litra b, vælge at erstatte

henvisningen til ”skattepligtsperioder, som

begynder ved eller efter udløbet af et tids-

rum” med en henvisning til ”skattepligtsperi-

oder, som begynder den 1. januar eller se-

nere i det næste år, som begynder ved eller

efter udløbet af et tidsrum”, og skal notifi-

cere depositaren i overensstemmelse hermed.

Artikel 16 (Indgåelse af gensidige afta-

ler) har uanset bestemmelserne i denne arti-

kel virkning med hensyn til en omfattet skat-

teaftale for en sag, som er indbragt for en

kontraherende jurisdiktions kompetente

myndighed på eller efter det seneste af de

tidspunkter, hvor denne konvention træder i

kraft for hver af de kontraherende jurisdikti-

oner, der har indgået den omfattede skatteaf-

tale, bortset fra sager, som ikke ville kunne

indbringes på dette tidspunkt efter den om-

fattede skatteaftale, før denne blev ændret

ved denne konvention, uden hensyn til den

skattepligtsperiode, som sagen vedrører.

For en ny omfattet skatteaftale, som er

resultatet af en udvidelse efter artikel 29

(Notifikationer), stk. 5, af listen over aftaler,

som er notificeret efter artikel 2 (Fortolkning

af udtryk), stk. 1, litra a, punkt ii), har be-

stemmelserne i denne konvention virkning i

hver kontraherende jurisdiktion

med hensyn til kildeskatter, på

beløb som betales til eller god-

skrives personer, som ikke er

hjemmehørende, når den skatte-

relevante begivenhed indtræffer

den første dag eller senere i det

næste kalenderår, som begynder

30 dage eller senere efter det

tidspunkt, hvor depositaren giver

extension of the list of agree-

ments; and

with respect to all other taxes

levied by that Contracting Juris-

diction, for taxes levied with re-

spect to taxable periods begin-

ning on or after the expiration of

a period of nine calendar months

(or a shorter period, if all Con-

tracting Jurisdictions notify the

Depositary that they intend to ap-

ply such shorter period) from the

date of the communication by the

Depositary of the notification of

the extension of the list of agree-

ments.

meddelelse om udvidelsen af li-

sten over aftaler, og

med hensyn til alle andre skatter,

der pålignes af denne kontrahe-

rende jurisdiktion, for skatter på-

lignet for skattepligtsperioder,

som begynder ved eller efter ud-

løbet af et tidsrum på ni kalen-

dermåneder (eller et kortere tids-

rum, hvis alle kontraherende ju-

risdiktioner notificerer deposita-

ren om, at de har til hensigt at

anvende et sådant kortere tids-

rum) fra det tidspunkt, hvor de-

positaren giver meddelelse om

udvidelsen af listen over aftaler.

A Party may reserve the right for para-

graph 4 not to apply with respect to its Cov-

ered Tax Agreements.

A Party may reserve the right to

replace:

the references in para-

graphs 1 and 4 to “the lat-

est of the dates on which

this Convention enters into

force for each of the Con-

tracting Jurisdictions to the

Covered Tax Agreement”;

and

the references in paragraph

5 to “the date of the com-

munication by the Deposi-

tary of the notification of

the extension of the list of

agreements”;

En part kan forbeholde sig ret til, at

stk. 4 ikke skal gælde med hensyn til dens

omfattede skatteaftaler.

En part kan forbeholde sig ret til

at erstatte

henvisningerne i stk. 1 og 4

til “det seneste

af de tids-

punkter, hvor denne kon-

vention træder i kraft for

hver af de kontraherende

jurisdiktioner, der har ind-

gået den omfattede skatte-

aftale”, og

henvisningerne i stk. 5 til

“det tidspunkt, hvor depo-

sitaren giver meddelelse

om udvidelsen af listen

over aftaler”,

ii)

with references to “30 days after

the date of receipt by the Deposi-

tary of the latest notification by

each Contracting Jurisdiction

making the reservation described

in paragraph 7 of Article 35 (En-

med henvisninger til ”30 dage ef-

ter det tidspunkt, hvor deposita-

rens fra hver af de kontraherende

jurisdiktioner, som har taget for-

behold som nævnt i artikel 35

(Virkningstidspunkt), stk. 7, har

try into Effect) that it has com-

pleted its internal procedures for

the entry into effect of the provi-

sions of this Convention with re-

spect to that specific Covered

Tax Agreement”;

iii)

the references in subpara-

graph a) of paragraph 9 of

Article 28 (Reservations)

to “on the date of the com-

munication by the Deposi-

tary of the notification of

withdrawal or replacement

of the reservation”; and

the reference in subpara-

graph b) of paragraph 9 of

Article 28 (Reservations)

to “on the latest of the

dates on which the Con-

vention enters into force

for those Contracting Juris-

dictions”;

modtaget den seneste notifika-

tion om, at jurisdiktionen har af-

sluttet sine interne procedurer

for, at bestemmelserne i denne

konvention får virkning med

hensyn til denne bestemte omfat-

tede skatteaftale”,

iii)

henvisningerne i artikel 28

(Forbehold), stk. 9, litra a,

til ”på det tidspunkt, hvor

depositaren giver medde-

lelse om notifikation af til-

bagetrækningen eller æn-

dringen af forbeholdet”, og

henvisningen i artikel 28

(Forbehold), stk. 9, litra b,

til ”på det seneste af de

tidspunkter, hvor konventi-

onen træder i kraft for

disse kontraherende juris-

diktioner”,

iv)

with references to “30 days after

the date of receipt by the Deposi-

tary of the latest notification by

each Contracting Jurisdiction

making the reservation described

in paragraph 7 of Article 35 (En-

try into Effect) that it has com-

pleted its internal procedures for

the entry into effect of the with-

drawal or replacement of the res-

ervation with respect to that spe-

cific Covered Tax Agreement”;

the references in subpara-

graph a) of paragraph 6 of

Article 29 (Notifications)

to “on the date of the com-

munication by the Deposi-

tary of the additional noti-

fication”; and

med henvisninger til ”30

dage ef-

ter det tidspunkt, hvor deposita-

rens fra hver af de kontraherende

jurisdiktioner, som har taget for-

behold som nævnt i artikel 35

(Virkningstidspunkt), stk. 7,

modtager den seneste notifika-

tion om, at jurisdiktionen har af-

sluttet sine interne procedurer

for, at tilbagetrækningen eller

ændringen af forbeholdet får

virkning med hensyn til denne

bestemte omfattede skatteaftale”,

henvisningerne i artikel 29

(Notifikationer), stk. 6,

litra a, til ”på det tidspunkt,

hvor depositaren giver

meddelelse om den yderli-

gere notifikation”, og

vi)

the reference in subpara-

graph b) of paragraph 6 of

Article 29 (Notifications)

to “on the latest of the

dates on which the Con-

vention enters into force

for those Contracting Juris-

dictions”;

vi)

henvisningerne i artikel 29

(Notifikationer), stk. 6,

litra b, til ”på det seneste af

de tidspunkter, hvor kon-

ventionen træder i kraft for

disse kontraherende juris-

diktioner”,

with references to “30 days after

the date of receipt by the Deposi-

tary of the latest notification by

each Contracting Jurisdiction

making the reservation described

in paragraph 7 of Article 35 (En-

try into Effect) that it has com-

pleted its internal procedures for

the entry into effect of the addi-

tional notification with respect to

that specific Covered Tax Agree-

ment”;

vii) the references in para-

graphs 1 and 2 of Article

36 (Entry into Effect of

Part VI) to “the later of the

dates on which this Con-

vention enters into force

for each of the Contracting

Jurisdictions to the Cov-

ered Tax Agreement”;

with references to “30 days after

the date of receipt by the Deposi-

tary of the latest notification by

each Contracting Jurisdiction

making the reservation described

in paragraph 7 of Article 35 (En-

try into Effect) that it has com-

pleted its internal procedures for

the entry into effect of the provi-

sions of this Convention with re-

spect to that specific Covered

Tax Agreement”; and

med henvisninger til ”30

dage ef-

ter det tidspunkt, hvor deposita-

rens fra hver af de kontraherende

jurisdiktioner, som har tages for-

behold som nævnt i artikel 35

(Virkningstidspunkt), stk. 7, har

modtaget den seneste notifika-

tion om, at jurisdiktionen har af-

sluttet sine interne procedurer

for, at den yderligere notifikation

får virkning med hensyn til

denne bestemte omfattede skatte-

aftale”,

vii) henvisningerne i artikel 36

(Virkningstidspunkt for del

VI), stk.

1 og 2, til ”det se-

neste af de tidspunkter,

hvor denne konvention

træder i kraft for hver af de

kontraherende jurisdiktio-

ner, der har indgået den

omfattede skatteaftale”,

med henvisninger til

”30

dage ef-

ter det tidspunkt, hvor deposita-

rens fra hver af de kontraherende

jurisdiktioner, som har taget for-

behold som nævnt i artikel 35

(Virkningstidspunkt), stk. 7,

modtager den seneste notifika-

tion om, at jurisdiktionen har af-

sluttet sine interne procedurer

for, at bestemmelserne i denne

konvention får virkning med

hensyn til denne bestemte omfat-

tede skatteaftale”, og

viii) the reference in paragraph

3 of Article 36 (Entry into

Effect of Part VI) to “the

date of the communication

by the Depositary of the

notification of the exten-

sion of the list of agree-

ments”;

ix)

the reference in paragraph

4 of Article 36 (Entry into

Effect of Part VI) to “the

date of the communication

by the Depositary of the

notification of withdrawal

of the

reservation”; and

the reference in paragraph

5 of Article 36 (Entry into

Effect of Part VI) to “the

date of the communication

by the Depositary of the

additional notification”;

viii) henvisningen i artikel 36

(Virkningstidspunkt for del

VI), stk.

3, til ”det tids-

punkt, hvor depositaren gi-

ver meddelelse om notifi-

kationen af udvidelsen af

listen over aftaler”,

ix)

henvisningen i artikel 36

(Virkningstidspunkt for del

VI), stk.

4, til ”det tids-

punkt, hvor depositaren gi-

ver meddelelse om notifi-

kationen af tilbagetrækning

af forbeholdet”, og

henvisningen i artikel 36

(Virkningstidspunkt for del

VI), stk.

5, til ”det tids-

punkt, hvor depositaren gi-

ver meddelelse om den

yderligere notifikation”,

with references to “30 days after

the date of receipt by the Deposi-

tary of the latest notification by

each Contracting Jurisdiction

making the reservation described

in paragraph 7 of Article 35 (En-

try into Effect) that it has com-

pleted its internal procedures for

the entry into effect of the provi-

sions of Part VI (Arbitration)

with respect to that specific Cov-

ered Tax Agreement”.

A Party making a reservation in

accordance with subparagraph a)

shall notify the confirmation of

the completion of its internal

procedures simultaneously to the

Depositary and the other Con-

tracting Jurisdiction(s).

med henvisninger til

”30

dage ef-

ter det tidspunkt, hvor deposita-

rens fra hver af de kontraherende

jurisdiktioner, som har taget for-

behold som nævnt i artikel 35

(Virkningstidspunkt), stk. 7,

modtager den seneste notifika-

tion om, at jurisdiktionen har af-

sluttet sine interne procedurer

for, at bestemmelserne i del VI

(Voldgift) får virkning med hen-

syn til denne bestemte omfattede

skatteaftale”.

En part, som tager forbehold ef-

ter litra a, skal på samme tid no-

tificere bekræftelsen på afslut-

ningen af de interne procedurer

til depositaren og de(n) andre

kontraherende jurisdiktion(er).

100

If one or more Contracting Juris-

dictions to a Covered Tax Agree-

ment makes a reservation under

this paragraph, the date of entry

into effect of the provisions of

the Convention, of the with-

drawal or replacement of a reser-

vation, of an additional notifica-

tion with respect to that Covered

Tax Agreement, or of Part VI

(Arbitration) shall be governed

by this paragraph for all Con-

tracting Jurisdictions to the Cov-

ered Tax Agreement.

Hvis en eller flere kontraherende

jurisdiktioner, som har indgået

en omfattet skatteaftale, tager

forbehold efter dette stykke, er

bestemmelserne i dette stykke af-

gørende for virkningstidspunktet

for konventionens bestemmelser,

for tilbagetrækningen eller æn-

dringen af et forbehold, for en

yderligere notifikation med hen-

syn til den pågældende omfat-

tede skatteaftale eller for Del VI

(Voldgift), for alle kontraherende

jurisdiktioner, der har indgået

den omfattede skatteaftale.

Article 36

Entry into Effect of Part VI

Notwithstanding paragraph 9 of Article

28 (Reservations), paragraph 6 of Article 29

(Notifications), and paragraphs 1 through 6

of Article 35 (Entry into Effect), with respect

to two Contracting Jurisdictions to a Cov-

ered Tax Agreement, the provisions of Part

VI (Arbitration) shall have effect:

with respect to cases presented to

the competent authority of a

Contracting Jurisdiction (as de-

scribed in subparagraph a) of

paragraph 1 of Article 19 (Man-

datory Binding Arbitration)), on

or after the later of the dates on

which this Convention enters

into force for each of the Con-

tracting Jurisdictions to the Cov-

ered Tax Agreement; and

with respect to cases presented to

the competent authority of a

Contracting Jurisdiction prior to

the later of the dates on which

this Convention enters into force

for each of the Contracting Juris-

dictions to the Covered Tax

Agreement, on the date when

both Contracting Jurisdictions

have notified the Depositary that

Artikel 36

Virkningstidspunkt for del VI

Bestemmelserne i del VI (Voldgift) har

uanset artikel 28 (Forbehold), stk. 9, artikel

29 (Notifikationer), stk. 6, og artikel 35

(Virkningstidspunkt), stk. 1-6, virkning for

to kontraherende jurisdiktioner, der har ind-

gået en omfattet skatteaftale,

med hensyn til sager, som ind-

bringes for den kompetente myn-

dighed i en kontraherende juris-

diktion (som nævnt i artikel 19

(Obligatorisk bindende voldgift),

stk. 1, litra a,) på det seneste af

de tidspunkter, hvor denne kon-

vention træder i kraft for hver af

de kontraherende jurisdiktioner,

der har indgået den omfattede

skatteaftale, eller senere, og

med hensyn til sager, som er ind-

bragt for den kompetente myn-

dighed i en kontraherende juris-

diktion forud for det seneste af

de tidspunkter, hvor denne kon-

vention træder i kraft for hver af

de kontraherende jurisdiktioner,

der har indgået den omfattede

skatteaftale, på det tidspunkt

101

they have reached mutual agree-

ment pursuant to paragraph 10 of

Article 19 (Mandatory Binding

Arbitration), along with the date

on which such cases shall be

considered to have been pre-

sented to the competent authority

of a Contracting Jurisdiction (as

described in subparagraph a) of

paragraph 1 of Article 19 (Man-

datory Binding Arbitration)) ac-

cording to the terms of that mu-

tual agreement.

hvor begge kontraherende juris-

diktioner har notificeret deposita-

ren om, at de har indgået en gen-

sidig aftale efter artikel 19 (Obli-

gatorisk bindende voldgift), stk.

10, sammen med oplysninger

vedrørende det tidspunkt eller de

tidspunkter, hvor sådanne sager

skal anses for at være blevet ind-

bragt for den kompetente myn-

dighed i en kontraherende juris-

diktion (som nævnt i artikel 19

(Obligatorisk bindende voldgift),

stk. 1, litra a,) efter betingelserne

i denne gensidige aftale.

En part kan forbeholde sig ret til kun at

anvende del VI (Voldgift) på en sag, som er

indbragt for den kompetente myndighed i en

kontraherende jurisdiktion forud for det se-

neste af de tidspunkter, hvor denne konven-

tion træder i kraft for hver af de kontrahe-

rende jurisdiktioner, der har indgået den om-

fattede skatteaftale, i det omfang, at de kom-

petente myndigheder i begge kontraherende

jurisdiktioner aftaler, at denne del skal finde

anvendelse på denne bestemte sag.

I tilfælde, hvor en udvidelse efter arti-

kel 29 (Notifikationer), stk. 5, af listen over

aftaler, som er notificeret efter Artikel 2

(Fortolkning af udtryk), stk. 1, litra a, punkt

ii), medfører, at en aftale bliver en ny omfat-

tet skatteaftale, erstattes henvisningerne i

denne artikels stk.

1 og 2 til ”det seneste af

de tidspunkter, hvor denne konvention træ-

der i kraft for hver af de kontraherende juris-

diktioner, der har indgået den omfattede

skatteaftale”, med ”det tidspunkt, hvor depo-

sitaren giver meddelelse om notifikationen af

udvidelsen af listen over aftaler”.

Tilbagetrækning eller ændring efter ar-

tikel 28 (Forbehold), stk. 9, af et forbehold,

som er taget efter artikel 26 (Kompatibilitet),

stk. 4, eller tilbagetrækning af en indsigelse,

der er gjort efter artikel 28 (Forbehold), stk.

A Party may reserve the right for Part

VI (Arbitration) to apply to a case presented

to the competent authority of a Contracting

Jurisdiction prior to the later of the dates on

which this Convention enters into force for

each of the Contracting Jurisdictions to the

Covered Tax Agreement only to the extent

that the competent authorities of both Con-

tracting Jurisdictions agree that it will apply

to that specific case.

In the case of a new Covered Tax

Agreement resulting from an extension pur-

suant to paragraph 5 of Article 29 (Notifica-

tions) of the list of agreements notified under

clause ii) of subparagraph a) of paragraph 1

of Article 2 (Interpretation of Terms), the

references in paragraphs 1 and 2 of this Arti-

cle to “the later of the dates on which this

Convention enters into force for each of the

Contracting Jurisdictions to the Covered Tax

Agreement” shall be replaced with refer-

ences to “the date of

the communication by

the Depositary of the notification of the ex-

tension of the list of agreements”.

A withdrawal or replacement of a res-

ervation made under paragraph 4 of Article

26 (Compatibility) pursuant to paragraph 9

of Article 28 (Reservations), or the with-

102

drawal of an objection to a reservation pur-

suant to paragraph 2 of Article 28 (Reserva-

tions) which results in the application of Part

VI (Arbitration) between two Contracting

Jurisdictions to a Covered Tax Agreement,

shall have effect according to subparagraphs

a) and b) of paragraph 1 of this Article, ex-

cept that the references to “the later of the

dates on which this Convention enters into

force for each of the Contracting Jurisdic-

tions to the Covered Tax Agreement” shall

be replaced with references to “the date of

the communication by the Depositary of the

notification of withdrawal of the reserva-

tion”, “the date of the communication by the

Depositary of the notification of replacement

of the reservation” or “the date of the com-

munication by the Depositary of the notifica-

tion of withdrawal of the objection to the

reservation”, respectively.

An additional notification made pursu-

ant to subparagraph p) of paragraph 1 of Ar-

ticle 29 (Notifications) shall have effect ac-

cording to subparagraphs a) and b) of para-

graph 1, except that the references in para-

graphs 1 and 2 of this Article to “the later of

the dates on which this Convention enters

into force for each of the Contracting Juris-

dictions to the Covered Tax Agreement”

shall be replaced

with references to “the date

of the communication by the Depositary of

the additional notification”.

Article 37

Withdrawal

Any Party may, at any time, withdraw

from this Convention by means of a notifica-

tion addressed to the Depositary.

Withdrawal pursuant to paragraph 1

shall become effective on the date of receipt

of the notification by the Depositary. In

cases where this Convention has entered into

force with respect to all Contracting Jurisdic-

tions to a Covered Tax Agreement before the

date on which a Party’s withdrawal becomes

2, som medfører anvendelse af del VI (Vold-

gift) mellem to kontraherende jurisdiktioner,

der har indgået en omfattet skatteaftale, har

virkning efter denne artikels stk. 1, litra a og

b, bortset fra at henvisningerne til ”det sene-

ste af de tidspunkter, hvor denne konvention

træder i kraft for hver af de kontraherende

jurisdiktioner, der har indgået den omfattede

skatteaftale”

erstattes med henholdsvis ”det

tidspunkt, hvor depositaren giver meddelelse

om notifikationen af tilbagetrækning af for-

beholdet”, ”det tidspunkt, hvor depositaren

giver meddelelse om notifikationen af æn-

dring af forbeholdet” eller ”det tidspunkt,

hvor depositaren giver meddelelse om notifi-

kationen af tilbagetrækningen af indsigelsen

mod forbeholdet”.

En yderligere notifikation efter artikel

29 (Notifikationer), stk. 1, litra p, har virk-

ning efter stk. 1, litra a og b, bortset fra at

henvisningerne i denne artikels stk. 1 og 2 til

”det seneste af de tidspunkter, hvor denne

konvention træder i kraft for hver af de kon-

traherende jurisdiktioner, der har indgået den

omfattede skatteaftale” erstattes med henvis-

ninger til ”det tidspunkt, hvor depositaren gi-

ver meddelelse om den yderligere notifika-

tion”.

Artikel 37

Udtræden

Enhver part kan til enhver tid udtræde

af denne konvention ved en notifikation ret-

tet til depositaren.

Udtræden efter stk. 1 har virkning fra

det tidspunkt, hvor depositaren modtager no-

tifikationen. I tilfælde hvor denne konven-

tion er trådt i kraft med hensyn til alle kon-

traherende jurisdiktioner, der har indgået en

omfattet skatteaftale før det tidspunkt, hvor

en parts udtræden får virkning, opretholdes

103

effective, that Covered Tax Agreement shall

remain as modified by this Convention.

Article 38

Relations with Protocols

This Convention may be supplemented

by one or more protocols.

In order to become a party to a proto-

col, a State or jurisdiction must also be a

Party to this Convention.

A Party to this Convention is not

bound by a protocol unless it becomes a

party to the protocol in accordance with its

provisions.

Article 39

Depositary

The Secretary-General of the Organi-

sation for Economic Co-operation and De-

velopment shall be the Depositary of this

Convention and any protocols pursuant to

Article 38 (Relation with Protocols).

The Depositary shall notify the Parties

and Signatories within one calendar month

of:

any signature pursuant to Article

27 (Signature and Ratification,

Acceptance or Approval);

the deposit of any instrument of

ratification, acceptance or ap-

proval pursuant to Article 27

(Signature and Ratification, Ac-

ceptance or Approval);

any reservation or withdrawal or

replacement of a reservation pur-

suant to Article 28 (Reserva-

tions);

denne omfattede skatteaftale som ændret ved

denne konvention.

Artikel 38

Protokoller

Denne konvention kan suppleres med

en eller flere protokoller.

For at blive part i en protokol må en

stat eller jurisdiktion også være part i denne

konvention.

En part i denne konvention er ikke

bundet af en protokol, medmindre den selv

bliver part i protokollen efter dennes bestem-

melser.

Artikel 39

Depositaren

Generalsekretæren for Organisationen

for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

[OECD] er depositar for denne konvention

og for alle protokoller, der tilføjes efter arti-

kel 38 (Protokoller).

Depositaren skal inden for en kalen-

dermåned notificere parterne og underskri-

verne om:

enhver undertegnelse efter artikel

27 (Undertegnelse og ratifika-

tion, tiltrædelse eller godken-

delse),

deponeringen af ethvert instru-

ment for ratifikation, tiltrædelse

eller godkendelse efter artikel 27

(Undertegnelse og ratifikation,

tiltrædelse eller godkendelse),

ethvert forbehold eller enhver til-

bagetrækning eller ændring af et

forbehold efter artikel 28 (Forbe-

hold),

104

any notification or additional no-

tification pursuant to Article 29

(Notifications);

any proposed amendment to this

Convention pursuant to Article

33 (Amendment);

any withdrawal from this Con-

vention pursuant to Article 37

(Withdrawal); and

any other communication related

to this Convention.

enhver notifikation eller yderli-

gere notifikation efter artikel 29

(Notifikationer),

ethvert forslag til ændring af

denne konvention efter artikel 33

(Ændring),

enhver udtræden af denne kon-

vention efter artikel 37 (Udtræ-

den), og

enhver anden meddelelse, som

har forbindelse med denne kon-

vention.

The Depositary shall maintain publicly

available lists of:

Covered Tax Agreements;

reservations made by the Parties;

and

notifications made by the Parties.

Depositaren skal føre offentligt tilgæn-

gelige lister over:

omfattede skatteaftaler,

de forbehold, som parterne har

taget, og

de notifikationer, som parterne

har foretaget.

In witness whereof the undersigned, being

duly authorised thereto, have signed this

Convention.

Done at Paris, the 24

day of November

2016, in English and French, both texts be-

ing equally authentic, in a single copy which

shall be deposited in the archives of the Or-

ganisation for Economic Co-operation and

Development.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede,

dertil behørigt befuldmægtigede, underskre-

vet denne konvention.

Udfærdiget i Paris den 24. november 2016

på engelsk og fransk, hvilke tekster har

samme gyldighed, i ét eksemplar, som depo-

neres i arkiverne hos Organisationen for

Økonomisk Samarbejde og Udvikling

[OECD].

105

Bilag 2

Liste over valg efter konventionens bestemmelser, jf. lovens § 1, stk. 3:

Konventionens artikel 3, stk. 5

Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 4, stk. 3

Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 5, stk. 1, jf. stk. 6

Der vælges valgmulighed C.

Konventionens artikel 6, stk. 3

Der foretages ikke valg efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 6, stk. 4

Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 7, stk. 3

Der foretages ikke valg efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 7, stk. 6

Der foretages ikke valg efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 7, stk. 7

Den mulighed, der er angivet i bestemmelsens litra a, vælges.

Konventionens artikel 7, stk. 15

Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 8, stk. 3

Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 9, stk. 3

Det vælges at anvende artikel 9, stk. 4.

Konventionens artikel 9, stk. 6

Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 10, stk. 5

Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.

106

Konventionens artikel 11, stk. 3

Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 12, stk. 4

Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 13, stk. 1, jf. stk. 2

Der vælges valgmulighed A.

Konventionens artikel 13, stk. 6

Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 14, stk. 3

Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 15, stk. 2

Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 16, stk. 5

Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 17, stk. 3

Der tages forbehold efter denne bestemmelses litra a.

Konventionens artikel 18

Det vælges at anvende konventionens del VI.

Konventionens artikel 19, stk. 11

Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 19, stk. 12

Der tages forbehold, således at bestemmelserne i litra a og b finder anvendelse.

Konventionens artikel 23, stk. 2

Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 23, stk. 3

Der tages forbehold, således at bestemmelserne finder anvendelse.

Konventionens artikel 23, stk. 4

Det vælges at anvende artikel 23, stk. 5.

Konventionens artikel 23, stk. 7

Der tages forbehold, således at bestemmelserne finder anvendelse.

107

Konventionens artikel 24, stk. 1

Det vælges at anvende artikel 24, stk. 2.

Konventionens artikel 24, stk. 3

Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 26, stk. 4

Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 28, stk. 2

Der tages forbehold efter bestemmelsens litra a på følgende områder:

1. Konventionens del VI (Voldgift) finder ikke anvendelse på omfattede skatteaftaler indgået

mellem Danmark og andre EU-medlemslande.

2. Konventionens del VI (Voldgift) finder alene anvendelse på omfattede skatteaftaler i det

omfang, at den anden part eller de andre parter i den omfattede skatteaftale accepterer, at

(a) formanden for et voldgiftspanel skal være dommer, og

(b) Danmark kan offentliggøre et resumé af afgørelser truffet af voldgiftspaneler.

3. Konventionens del VI (Voldgift) finder ikke anvendelse i sager, hvor en part har pålagt en

fysisk eller juridisk person sanktioner for skattesvig, forsætlig forsømmelse eller grov uagt-

somhed.

Konventionens artikel 35, stk. 2

Der foretages ikke valg efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 35, stk. 3

Det vælges at anvende artikel 35, stk. 3.

Konventionens artikel 35, stk. 6

Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 35, stk. 7

Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.

Konventionens artikel 36, stk. 2

Der tages ikke forbehold efter denne bestemmelse.

108

Bilag 3

Liste over omfattede dobbeltbeskatningsoverenskomster, jf. lovens § 1, stk. 1:

Overenskomst af 19. august 1999 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Ameri-

kas Forenede Lande til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så

vidt angår indkomstskatter, som ændret ved protokol af 2. maj 2006.

Overenskomst af 12. december 1995 mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Ar-

gentinas regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt

angår indkomst- og formueskatter.

Overenskomst af 1. april 1981 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Australien

til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst-

skatter.

Overenskomst af 17. februar 2017 mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Azerbai-

jans regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt an-

går indkomstskatter.

Overenskomst af 16. juli 1996 mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Bangladesh

til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst-

skatter.

Overenskomst af 16. oktober 1969 mellem Danmark og Belgien til undgåelse af dobbeltbeskatning

og regulering af visse andre spørgsmål for så vidt angår indkomstskat og formueskat, som ændret

ved protokol af 27. september 1999 og protokol af 7. juli 2009.

Overenskomst af 27. august 1974 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i For-

bundsrepublikken Brasilien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse

for så vidt angår indkomstskatter.

Overenskomst af 2. december 1988 mellem Kongeriget Danmark og Folkerepublikken Bulgarien til

undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og

formueskatter.

Overenskomst af 17. september 1997 mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i

Canada til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-

komst- og formueskatter.

109

Overenskomst af 20. september 2002 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Chile til undgå-

else af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst

og formue.

Aftale af 11. oktober 2010 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Cypern til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Overenskomst af 9. februar 1989 mellem Kongeriget Danmarks regering og regeringen i Den Ara-

biske Republik Egypten til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for

så vidt angår indkomstskatter.

Overenskomst af 4. maj 1993 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Estland til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskat-

ter.

Overenskomst af 30. juni 1995 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Filippinerne til und-

gåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Aftale af 10. oktober 2007 mellem Kongeriget Danmarks regering og Georgiens regering til undgå-

else af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Overenskomst af 20. marts 2014 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Ghana til undgåelse

af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter af indkomst og

kapitalgevinster.

Overenskomst af 18. maj 1989 mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Hellenske Republiks

regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomst- og formueskatter.

Overenskomst af 8. maj 1989 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indien til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskat-

ter, som ændret ved protokol af 10. oktober 2013.

Overenskomst af 28. december 1985 mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Indo-

nesiens regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt

angår indkomstskatter.

Overenskomst af 26. marts 1993 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Irland til

110

undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskat-

ter, som ændret ved protokol af 22. juli 2014.

Overenskomst af 9. september 2009 mellem Kongeriget Danmarks regering og Staten Israels rege-

ring til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-

komstskatter.

Overenskomst af 5. maj 1999 mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i den Itali-

enske Republik til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter og forhindring

af skatteunddragelse.

Overenskomst af 16. august 1990 mellem Regeringen i Danmark og Regeringen i Jamaica til und-

gåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Overenskomst af 13. december 1972 mellem Danmark og Kenya til undgåelse af dobbeltbeskatning

og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Overenskomst af 16. juni 2012 mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Folkere-

publikken Kina til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt

angår indkomstskatter.

Overenskomst af 11. oktober 1977 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Repu-

blikken Korea til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat.

Overenskomst af 14. september 2007 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Kroatien til

undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskat-

ter.

Overenskomst af 22. juni 2010 mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Staten

Kuwait til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-

komstskatter og formueskatter.

Overenskomst af 10. december 1993 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Letland til und-

gåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og for-

mueskatter.

Overenskomst af 13. oktober 1993 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Litauen til undgå-

else af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og for-

mueskatter.

111

Overenskomst af 17. november 1980 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i

Storhertugdømmet Luxembourg til undgåelse af dobbeltbeskatning og til fastsættelse af bestemmel-

ser om gensidig administrativ bistand for så vidt angår indkomst- og formueskatter, som ændret ved

protokol af 4. juni 2009 og protokol af 9. juli 2013.

Overenskomst af 20. marts 2000 mellem Kongeriget Danmarks regering og den makedonske rege-

ring til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-

komst- og formueskatter.

Overenskomst af 4. december 1970 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Ma-

laysia til undgåelse af dobbeltbeskatning og til forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt an-

går indkomstskatter, som ændret ved protokol af 3. december 2003.

Overenskomst af 13. juli 1998 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republik-

ken Malta til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter.

Overenskomst af 8. maj 1984 mellem Kongeriget Marokko og Kongeriget Danmark til undgåelse af

dobbeltbeskatning og fastsættelse af regler om gensidig administrativ bistand for så vidt angår skat-

ter af indkomst og formue.

Overenskomst af 11. juni 1997 mellem Kongeriget Danmark og De Forenede Mexicanske Lande til

undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og

formueskatter.

Overenskomst af 19. marts 1981 mellem Kongeriget Danmark og Den Socialistiske Forbundsrepu-

blik Jugoslavien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

–

er gældende i forhold til Montenegro.

Overenskomst af 10. oktober 1980 mellem New Zealands regering og Kongeriget Danmarks rege-

ring til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-

komstskatter, som ændret ved protokol af 12. marts 1985.

Overenskomst af 22. oktober 1987 mellem Kongeriget Danmark og Den Islamiske Republik Paki-

stan til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår ind-

komstskatter, som ændret ved protokol af 2. maj 2002.

Overenskomst af 6. december 2001 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Polen til undgå-

else af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og for-

mueskatter, som ændret ved protokol af 7. december 2009.

112

Overenskomst af 14. december 2000 mellem Kongeriget Danmark og Den Portugisiske Republik til

undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskat-

ter.

Overenskomst af 13. december 1976 mellem Kongeriget Danmark og Den Socialistiske Republik

Rumænien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat.

Overenskomst af 8. februar 1996 mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Russiske Fødera-

tions regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt an-

går indkomst- og formueskatter.

Overenskomst af 15. maj 2009 mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Serbiens re-

geringen til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Overenskomst af 3. juli 2000 mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Republik-

ken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt an-

går indkomstskatter, som ændret ved protokol af 25. august 2009.

Overenskomst af 5. maj 1982 mellem Kongeriget Danmarks regering og Den tjekkoslovakiske soci-

alistiske Republiks regering til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og for-

mueskatter, som ændret ved protokol af 11. september 1992

–

er gældende i forhold til Slovakiet.

Overenskomst af 2. maj 2001 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Slovenien til undgåelse

af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formue-

skatter.

Overenskomst af 22. december 1981 mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i

Den demokratiske socialistiske Republik Sri Lanka til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhin-

dring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Overenskomst af 11. november 1980 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Det

forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring

af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalvinding, som ændret ved proto-

kol af 1. juli 1991 og protokol af 15. oktober 1996.

Overenskomst af 21. juni 1995 mellem Kongeriget Danmarks Regering og Den sydafrikanske Re-

publiks regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt

angår indkomstskatter.

113

Aftale af 30. august 2005 mellem De Danske Erhvervsorganisationers Kontor i Taipei og Taipeis

Repræsentationskontor i Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteund-

dragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Overenskomst af 6. maj 1976 mellem Danmark og Tanzania til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Overenskomst af 23. februar 1998 mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Kon-

geriget Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt

angår indkomstskatter.

Overenskomst af 25. august 2011 mellem Kongeriget Danmark og Den Tjekkiske Republik til und-

gåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Overenskomst af 20. juni 1969 mellem Danmarks regering og Trinidad og Tobagos regering til

undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskat

samt til fremme af international handel og investering.

Overenskomst af 5. februar 1981 mellem Danmark og Tunesien til undgåelse af dobbeltbeskatning

og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Overenskomst af 30. maj 1991 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Tyrkiet til undgåelse

af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Overenskomst af 14. januar 2000 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Uganda til undgå-

else af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Overenskomst af 5. marts 1996 mellem Kongeriget Danmarks Regering og Ukraines Regering til

undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og

formueskatter.

Overenskomst af 27. april 2011 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Ungarn til undgåelse

af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Overenskomst af 3. december 1998 mellem Kongeriget Danmarks Regering og Republikken Vene-

zuelas Regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt

angår indkomstskatter.

Aftale af 31. maj 1995 mellem Kongeriget Danmarks Regering og den Socialistiske Republik Viet-

nams Regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og hindring af skatteunddragelse for så vidt angår

114

indkomstskatter.

Overenskomst af 13. september 1973 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Re-

publikken Zambia til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for

så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Overenskomst af 25. maj 2007 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Østrig vedrørende

skatter af indkomst og formue, som ændret ved protokol af 16. september 2009.

115

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og deres betydning for intern dansk skatteret

2.1. Generelt om dobbeltbeskatningsoverenskomster

2.2. Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og intern dansk skatteret

2.2.1. Indholdet af en typisk, nyere dansk dobbeltbeskatningsoverenskomst

2.2.2. Betydningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst for intern dansk skatteret

2.2.2.1. Betydningen for dansk begrænset skattepligt af indkomst her fra landet

2.2.2.2. Betydningen for fuld dansk skattepligt af indkomst fra udlandet

2.2.2.3. Fuld skattepligt for personer og selskaber med dobbelt domicil og hjemsted i udlandet efter

overenskomsten

2.2.2.4. Særlige artikler

2.3. Implementering af dobbeltbeskatningsoverenskomster i dansk ret

3. Den multilaterale konvention

3.1. Generelt om konventionen

3.2. Gennemgang af den multilaterale konvention

3.2.1. Del I

–

Anvendelsesområde og fortolkning af udtryk

3.2.1.1. Artikel 1

–

Konventionens anvendelsesområde

3.2.1.2. Artikel 2

–

Fortolkning af udtryk

3.2.2. Del II

–

Forskelle i reglerne for hybride enheder

3.2.2.1. Artikel 3

–

Transparente enheder

3.2.2.2. Artikel 4

–

Dobbeltdomicilerede enheder

3.2.2.3. Artikel 5

–

Anvendelse af metoder for ophævelse af dobbeltbeskatning

3.2.3. Del III

–

Misbrug af aftaler

3.2.3.1. Artikel 6

–

Formål med en omfattet skatteaftale

3.2.3.2. Artikel 7

–

Forhindring af misbrug af aftaler

3.2.3.3. Artikel 8

–

Transaktioner hvor udbytter overføres

3.2.3.4. Artikel 9

–

Kapitalgevinster ved afhændelse af aktier eller interesser i enheder, hvis værdi

hovedsageligt hidrører fra fast ejendom

3.2.3.5. Artikel 10

–

Anti-misbrugsregel for faste driftssteder beliggende i tredje-jurisdiktioner

3.2.3.6. Artikel 11

–

Anvendelse af skatteaftaler til at begrænse en parts ret til at beskatte hjemme-

hørende personer

3.2.4. Del IV

–

Undgåelse af status som fast driftssted

3.2.4.1. Artikel 12

–

Kunstig undgåelse af status som fast driftssted gennem kommissionærarrange-

menter og lignende strategier

3.2.4.2. Artikel 13

–

Kunstig undgåelse af status som fast driftssted gennem undtagelse for bestemte

former for virksomhed

116

3.2.4.3. Artikel 14

–

Opdeling af kontrakter

3.2.4.4. Artikel 15

–

Definition af en person, som er nært forbundet med et foretagende

3.2.5. Del V

–

Forbedring af muligheden for at løse tvister

3.2.5.1. Artikel 16

–

Indgåelse af gensidige aftaler

3.2.5.2. Artikel 17

–

Tilsvarende reguleringer

3.2.6. Del VI

–

Voldgift

3.2.6.1. Indledende bemærkninger om voldgift

3.2.6.2. Artikel 18

–

Valg af del VI

3.2.6.3. Artikel 19

–

Obligatorisk bindende voldgift

3.2.6.4. Artikel 20

–

Udpegning af voldgiftsmænd

3.2.6.5. Artikel 21

–

Fortrolighed i voldgiftssagen

3.2.6.6. Artikel 22

–

Løsning af en sag inden afslutning af voldgiftsproceduren

3.2.6.7. Artikel 23

–

Voldgiftsproceduren

3.2.6.8. Artikel 24

–

Aftale om anden løsning

3.2.6.9. Artikel 25

–

Omkostninger ved voldgiftssagens behandling

3.2.6.10. Artikel 26

–

Kompatibilitet

3.2.7. Del VII

–

Afsluttende bestemmelser

3.2.7.1. Artikel 27

–

Undertegnelse og ratifikation, tiltrædelse eller godkendelse

3.2.7.2. Artikel 28

–

Forbehold

3.2.7.3. Artikel 29

–

Notifikationer

3.2.7.4. Artikel 30

–

Senere ændringer af omfattede skatteaftaler

3.2.7.5. Artikel 31

–

Konference mellem parterne

3.2.7.6. Artikel 32

–

Fortolkning og gennemførelse

3.2.7.7. Artikel 33

–

Ændring

3.2.7.8. Artikel 34

–

Ikrafttrædelse

3.2.7.9. Artikel 35

–

Virkningstidspunkt

3.2.7.10. Artikel 36

–

Virkningstidspunkt for del VI

3.2.7.11. Artikel 37

–

Udtræden

3.2.7.12. Artikel 38

–

Protokoller

3.2.7.13. Artikel 39

–

Depositaren

4. Den danske tilgang

4.1. Overvejelser om tilvalg og fravalg

4.2. Overvejelser om tilvalg af voldgift

4.3. Konklusion om tilvalg og fravalg

5. Oversigt over lande/jurisdiktioner, der pr. [XX dato

–

opdateres forud for fremsættelsen] har un-

dertegnet konventionen

6. Oversigt over danske dobbeltbeskatningsoverenskomster, som foreslås notificeret som omfattede

skatteaftaler med henvisning til disse overenskomsters lovgrundlag ved implementering i dansk ret

og til deres bekendtgørelser

7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

117

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

10. Miljømæssige konsekvenser

11. Forholdet til EU-retten

12. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

14. Sammenfattende skema

1. Indledning

Dobbeltbeskatningsoverenskomster kan bidrage til økonomisk udvikling ved at skabe klarhed over

personers og selskabers skattemæssige forhold og ved at sikre, at dobbeltbeskatning undgås. Dette

understøtter samhandel og investeringer til gavn for begge parter. Derudover styrker dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster samarbejdet mellem landenes skattemyndigheder, hvilket bl.a. kan bidrage til

bekæmpelse af international skatteunddragelse.

Regeringen ønsker derfor at udbygge og vedligeholde Danmarks net af dobbeltbeskatningsoverens-

komster. Dette skal ske gennem indgåelse af nye overenskomster og ved revision af gældende over-

enskomster, således at de er opdateret med de seneste internationale standarder og giver gode vilkår

for danske selskaber og borgere og for skattemyndighedernes opgaveudførelse.

Lovforslaget har til formål at gøre det muligt for Danmark at ratificere den multilaterale konvention

til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og

overskudsflytning og at implementere konventionen i dansk ret. Den multilaterale konvention gør

det muligt at revidere/opdatere gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster på vigtige områder,

uden det vil være nødvendigt at forhandle bilaterale ændringsprotokoller. Konventionen vil udgøre

den fornødne hjemmel til sådanne ændringer.

Den multilaterale konvention er udarbejdet som led i OECD’s

og G20-landenes projekt om forhin-

dring af skatteudhuling og overskudsflytning, det såkaldte BEPS-projekt (Base Erosion and Profit

Shifting). En del af dette projekt er udviklingen af en multilateral konvention, hvorefter allerede

gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster på en enkel måde vil kunne ændres med henblik på

forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning, når der er enighed mellem de berørte lande

herom.

Regeringen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender, jf. grundlovens § 19. Regeringen

kan hermed som udgangspunkt tiltræde internationale konventioner uden Folketingets samtykke.

Imidlertid indebærer ratifikation af den multilaterale konvention, at allerede gældende dobbeltbe-

skatningsoverenskomster ændres. Dobbeltbeskatningsoverenskomster implementeres i Danmark

ved lov, jf. afsnit 2.3, og ændringer af dobbeltbeskatningsoverenskomster implementeres ligeledes

118

ved lov. Det er derfor nødvendigt at tilvejebringe et lovgrundlag for implementering af den multila-

terale konvention i dansk ret.

Konventionen blev undertegnet af Danmark og en række andre lande og jurisdiktioner den 7. juni

2017. Senere er konventionen blevet undertegnet af yderligere et antal lande, jf. oversigten i afsnit

5. Konventionen trådte i medfør af konventionens artikel 34, stk. 1, i kraft den 1. juli 2018 efter de-

poneringen af det femte ratifikationsinstrument. Danmark vil blive omfattet af konventionen tre må-

neder efter deponeringen af det danske ratifikationsinstrument, jf. konventionens artikel 34, stk. 2.

2. Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og deres betydning for intern dansk skatteret

2.1. Generelt om dobbeltbeskatningsoverenskomster

Indledningsvis bemærkes, at betegnelserne ”dobbeltbeskatningsoverenskomst” og ”dobbeltbeskat-

ningsaftale” i dansk ret anvendes synonymt. Sædvanligvis anvendes betegnelsen ”dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst”, men ønsker det andet land at anvende betegnelsen ”dobbeltbeskatningsaftale”,

accepteres dette fra dansk side.

Den multilaterale konvention anvender i sin originale

engelske sprogversion udtrykket ”Covered

Tax Agreement”

om en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er omfattet af konventionen, mens

der i den originale franske sprogversion, som efter konventionen har samme gyldighed, anvendes

udtrykket ”Convention fiscale couverte”.

Disse udtryk er i den danske oversættelse oversat som

”omfattet skatteaftale”,

jf. lovens bilag 1.

En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to eller i sjældnere tilfælde flere lande har som hoved-

formål at ophæve international dobbeltbeskatning i forholdet mellem disse lande. Overenskomsten

medvirker derved til at fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatning kan medføre for udviklingen af

de økonomiske relationer mellem landene og samhandelen. Desuden danner overenskomsten grund-

lag for administrativt samarbejde mellem de to landes skattemyndigheder.

En dobbeltbeskatningsoverenskomst forbedrer de skattemæssige betingelser for aftalelandenes sel-

skaber og personer ved grænseoverskridende investering, etablering og arbejde

–

både som følge af,

at en eventuel dobbeltbeskatning undgås, og som følge af, at der er større klarhed over de skatte-

mæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner.

Endelig indeholder en dobbeltbeskatningsoverenskomst elementer, som bl.a. styrker myndigheds-

samarbejdet mellem landenes skattemyndigheder og bekæmpelsen af international skatteunddra-

gelse m.v.

International dobbeltbeskatning opstår som følge af, at to lande beskatter en person eller et selskab

af den samme indkomst. Det sker typisk, når en person eller et selskab, der er hjemmehørende i det

ene land, modtager indkomst fra det andet.

Danmark beskatter som hovedregel efter globalindkomstprincippet. Det betyder, at en person eller

119

et selskab, som er hjemmehørende i Danmark, som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark,

dvs. skattepligtig af samtlige sine indkomster, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Det

følger af statsskattelovens § 4. For selskaber gælder dog et territorialprincip for så vidt angår faste

driftssteder i udlandet.

Samtidig har Danmark regler om begrænset skattepligt for personer og selskaber, der ikke er omfat-

tet af fuld skattepligt, men som modtager indkomst fra kilder i Danmark. Den begrænsede skatte-

pligt medfører, at Danmark beskatter personer og selskaber, som er hjemmehørende i andre lande,

af en række indkomsttyper, som de pågældende modtager fra Danmark. Kildeskattelovens § 2 og

selskabsskattelovens § 2 opregner de indkomsttyper, der er omfattet af begrænset skattepligt.

Det andet land har som oftest tilsvarende regler om fuld skattepligt for personer og selskaber, som

er hjemmehørende i dette land, og om begrænset skattepligt for personer og selskaber i andre lande,

som modtager indkomst fra kilder i det pågældende land.

Hvis eksempelvis en person eller et selskab, som er hjemmehørende i det andet land, modtager ind-

komst fra kilder i Danmark, vil Danmark beskatte denne indkomst, hvis de danske regler om be-

grænset skattepligt er opfyldt. Samtidig vil modtageren også være skattepligtig af den pågældende

indkomst i det andet land i overensstemmelse med dette lands skatteregler (globalindkomstprincip-

pet). Hvis der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de to lande, vil begge lande

kunne beskatte fuldt ud efter deres interne regler, og der kan dermed foreligge et tilfælde af dobbelt-

beskatning.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og det andet land skal hindre denne dobbelt-

beskatning, og dette formål kan kun opnås ved, at det ene eller det andet land

–

eller dem begge

–

nedsætter den beskatning, som skal ske efter deres interne skattelovgivning, hvis der ikke er en

overenskomst.

En dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholder en række regler vedrørende forskellige typer ind-

komster, som angiver, hvornår Danmark henholdsvis det andet land kan beskatte indkomst, som en

person eller et selskab, der er hjemmehørende i det ene land (bopælslandet), modtager fra det andet

(kildelandet).

For kildelandet er der tale om, at dette indskrænker eller helt frafalder sin begrænsede skattepligt på

indkomst, som erhverves af en modtager i det andet land. En dobbeltbeskatningsoverenskomst med-

fører hermed, at Danmark kun kan gennemføre reglerne om begrænset skattepligtigt af indkomst,

som personer og selskaber i det andet land modtager fra Danmark, i det omfang beskatningen er i

overensstemmelse med overenskomsten. Tilsvarende gælder for det andet lands beskatning af ind-

komst, som personer og selskaber i Danmark modtager fra dette andet land.

For bopælslandet kan der ligeledes være tale om begrænsninger i retten til at beskatte en person el-

ler et selskab, der er hjemmehørende i dette land, af indkomst fra det andet, ligesom bopælslandet

120

skal anvende den metode for ophævelse af dobbeltbeskatning, som overenskomsten foreskriver, jf.

nedenfor.

Det bemærkes, at bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke i sig selv medfører, at

der sker dansk beskatning. En dobbeltbeskatningsoverenskomst kan medføre, at Danmark har mu-

lighed for at beskatte en given indkomst. Hvis Danmark faktisk skal beskatte en indkomst, som be-

tales til eller modtages fra det andet land, skal der ikke alene være hjemmel til dette i dobbeltbeskat-

ningsoverenskomsten. Der skal også være hjemmel til det i den interne danske skattelovgivning.

Selvom Danmark efter overenskomsten har ret til at beskatte en bestemt type indkomst, sker der så-

ledes kun dansk beskatning af den pågældende indkomst i det omfang, der også er hjemmel i de

danske skatteregler til at beskatte indkomsten.

Ud over bestemmelser om fordeling af beskatningsretten har dobbeltbeskatningsoverenskomster en

bestemmelse om, hvordan de to lande skal ophæve dobbeltbeskatning

–

ofte kaldet metodebestem-

melsen. Denne bestemmelse angiver, hvordan et land skal ophæve dobbeltbeskatning, når en person

eller et selskab, der er hjemmehørende i dette land (bopælslandet), modtager indkomst fra det andet

land (kildelandet), og kildelandet kan beskatte indkomsten efter de øvrige bestemmelser i overens-

komsten.

Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi overenskomstens øvrige bestemmelser ikke hindrer bo-

pælslandet i at medregne den udenlandske indkomst ved beskatningen, selvom kildelandet efter

overenskomsten har ret til beskatte denne indkomst.

Metoden til ophævelse af dobbeltbeskatning er for Danmarks vedkommende som hovedregel credit-

metoden. Denne metode indebærer for en person eller et selskab, som er hjemmehørende i Dan-

mark, og som har indkomst fra det andet land, at hvis det andet land efter overenskomsten kan be-

skatte denne indkomst, skal Danmark nedsætte sin skat af indkomsten med den skat, der er betalt i

udlandet. Nedsættelsen kan dog ikke være større end den danske skat af den pågældende indkomst.

Samme metode anvendes i de interne danske lempelsesregler, jf. ligningslovens § 33.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne har endvidere en bestemmelse om proceduren for indgåelse

af gensidige aftaler. For det første angår bestemmelsen konkrete tilfælde, hvor en person eller et sel-

skab mener, at pågældende er udsat for beskatning i strid med overenskomsten. Det kan f.eks. skyl-

des, at de to landes skattemyndigheder har en forskellig fortolkning af overenskomsten. For det an-

det giver bestemmelsen hjemmel til indgåelse af gensidige aftaler til løsning af generelle spørgsmål.

Dernæst har overenskomsterne en bestemmelse om administrativ bistand gennem udveksling af op-

lysninger. Efter bestemmelsen skal de danske skattemyndigheder sende oplysninger til det andet

lands skattemyndigheder til brug ved dette lands beskatning. Om nødvendigt skal de danske myn-

digheder forinden indhente oplysninger hos personer eller selskaber m.v. her i landet, hvilket sker

efter skattekontrollovens regler.

121

Tilsvarende skal skattemyndighederne i det andet land sende (og eventuelt forinden indhente) op-

lysninger til de danske skattemyndigheder, som så kan anvende oplysningerne ved skatteligningen

her i landet. Bestemmelsen giver også hjemmel til, at det andet lands embedsmænd kan være til

stede ved en undersøgelse, som de danske skattemyndigheder foretager hos personer eller selskaber

her i landet, og omvendt. Mange dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder i forlængelse heraf

bestemmelser om, at de to lande skal bistå hinanden ved inddrivelse af skattekrav.

Endelig indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsterne bestemmelser om ikke-diskriminering,

bestemmelser om diplomater, bestemmelser om ikrafttræden og bestemmelser om opsigelse af over-

enskomsten.

Mange overenskomster indeholder desuden bestemmelser om begrænsning af de fordele, som over-

enskomsten giver adgang til, de såkaldte LOB-bestemmelser (”Limitation on Benefits”). LOB-be-

stemmelser har til formål at hindre utilsigtet anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten

–

ofte kaldet ”treaty shopping”. LOB-bestemmelserne skal opfange ”kunstige” konstruktioner og ar-

rangementer, som alene er etableret med det hovedformål at opnå de lempelser og andre fordele,

som en dobbeltbeskatningsoverenskomst giver adgang til, uden at der ligger reelle økonomiske for-

hold bag.

De dobbeltbeskatningsoverenskomster, som de forskellige lande har indgået med hinanden, er i vidt

omfang udarbejdet på grundlag af OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster. OECD-

modellen ligger også til grund for det forhandlingsoplæg, som fra dansk side anvendes ved forhand-

linger om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster.

OECD-modellen er udarbejdet som en anbefaling til udformningen af en dobbeltbeskatningsover-

enskomst. Modellen blev første gang udgivet i 1963 og opdateres med ujævne mellemrum. Den se-

neste opdatering blev offentliggjort i slutningen af 2017. Modellen har tilknyttet fyldige kommenta-

rer, som ligeledes opdateres, og som angiver fortolkningen af modeloverenskomstens artikler.

OECD-modellen er som nævnt kun en anbefaling og er derfor ikke bindende. To lande kan således

gennemføre de bestemmelser, som de måtte blive enige om, uanset OECD-modellens indhold. I

praksis ses mange afvigelser fra OECD-modellen i de overenskomster, som de forskellige lande har

indgået.

2.2. Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og intern dansk skatteret

Som det fremgår af ovenstående gennemgang, repræsenterer dobbeltbeskatningsoverenskomsterne

en fravigelse fra den interne danske skatteret, idet en dobbeltbeskatningsoverenskomst indskrænker

Danmarks muligheder for at gennemføre den beskatning, som skulle gennemføres efter de interne

danske skatteregler, hvis Danmark ikke havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land,

hvorfra indkomsten hidrører, eller hvortil indkomsten betales. Et tilsvarende forhold gør sig gæl-

dende for det land, som dobbeltbeskatningsoverenskomsten er indgået med.

122

Selvom dobbeltbeskatningsoverenskomster som nævnt i vidt omfang er udarbejdet på grundlag af

OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster, er der i praksis store variationer. Det gælder

også for de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået. For det første er over-

enskomsterne indgået med vidt forskellige lande med vidt forskellige interesser, hvilket afspejler

sig i overenskomsterne og i sig selv gør dem forskellige. Dernæst er nogle overenskomster nye,

mens andre er indgået for mange år siden og derfor ikke afspejler udviklingen siden da.

Det er ikke muligt i detaljer her at redegøre for betydningen for anvendelsen af intern dansk skatte-

ret af hver enkelt af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået. I stedet gen-

nemgås nedenfor betydningen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mere generelt med udgangs-

punkt i bestemmelser, som typisk vil svare til indholdet af en nyere dansk dobbeltbeskatningsover-

enskomst.

2.2.1. Indholdet af en typisk, nyere dansk dobbeltbeskatningsoverenskomst

En nyere dansk dobbeltbeskatningsoverenskomst vil i det typiske tilfælde være udarbejdet med ud-

gangspunkt i OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster,

sådan som denne var udformet

før opdateringen i 2017. 2017-opdateringen af OECD-modellen er så ny, at den kun i meget be-

grænset omfang har kunnet indgå i et dansk forhandlingsoplæg til indgåelse af en ny dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst.

Ud over rene OECD-modelbestemmelser vil overenskomsten indeholde bestemmelser, som afspej-

ler de to landes særlige interesser, og som udgør en del af det kompromis, som en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst altid er.

En sådan dobbeltbeskatningsoverenskomst kunne indeholde følgende bestemmelser:

Efter

artikel 1 (Personer omfattet af overenskomsten)

omfatter overenskomsten fysiske såvel som

juridiske personer, der er hjemmehørende (dvs. fuldt skattepligtige) i ét eller begge lande.

Artikel 2 (Skatter omfattet af overenskomsten)

opregner de skatter, som overenskomsten finder an-

vendelse på.

Dobbeltbeskatningsoverenskomster gælder ofte i mange år, så en overenskomsts lister over omfat-

tede skatter kan efter et stykke tid være forældet. Artikel 2 fastsætter derfor også, at overenskom-

sten omfatter alle skatter af samme eller væsentligt samme art, der senere pålignes som tillæg til el-

ler i stedet for de gældende skatter ved underskrivelsen.

Artikel 3 (Almindelige definitioner)

definerer en række generelle begreber, som anvendes i overens-

komsten, og som overalt i overenskomsten har den anførte betydning.

Artikel 4 (Skattemæssigt hjemsted)

fastsætter, hvornår en person anses for at være (skattemæssigt)

123

hjemmehørende i et af de to lande. Hovedkriteriet er, at en fysisk eller juridisk person er hjemmehø-

rende i et land, hvis den pågældende er (fuldt) skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl, ledel-

sens sæde eller et andet lignende kriterium.

Imidlertid kan en person være fuldt skattepligtig i begge lande

efter deres interne lovgivning (”dob-

beltdomicil”), f.eks. hvis

en fysisk person ejer en bolig i begge lande, eller hvis et selskab er regi-

streret i det ene land og har sin ledelses sæde i det andet. Overenskomsterne opstiller regler for,

hvordan en sådan konflikt løses. Selskaber vil i det typiske tilfælde blive anset for hjemmehørende i

det land, hvor selskabets ledelse har sit sæde.

Artikel 5 (Fast driftssted)

fastsætter regler for, hvornår der foreligger fast driftssted. Hovedformålet

med brugen af kriteriet

”fast driftssted” er at afgøre, hvornår et

land har ret til at beskatte fortjene-

ste, der er erhvervet af et foretagende i det andet land. Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne

kan et foretagendes fortjeneste kun beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende (bo-

pælslandet). Men hvis foretagendet udøver virksomhed gennem et fast driftssted i det andet land

(kildelandet), kan dette land beskatte foretagendet af den fortjeneste, som det har opnået gennem det

faste driftssted.

Når et foretagende fra det ene land udøver erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted i det andet

land, anses det for at have en sådan økonomisk tilknytning til det andet land, at det andet land skal

have ret til at beskatte den fortjeneste, som foretagendet opnår gennem det faste driftssted.

”Fast driftssted” betyder et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt el-

ler delvist udøves. Det omfatter især et sted, hvorfor et foretagende ledes, en filial, et kontor, en fa-

brik, et værksted, en mine, en olie- eller gaskilde eller et andet sted, hvor naturforekomster udvin-

des.

Bygge- eller anlægsvirksomhed udgør kun et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig ud over 12

måneder. Overenskomstens 12-månedersfrist er et gensidigt afkald på beskatning i kildelandet af

indkomst ved bygge- og anlægsarbejde af en begrænset varighed. Sådan indkomst kan kun beskat-

tes i bopælslandet.

Danske dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder ofte en bestemmelse om, at virksomhed med

boreplatforme, skibe eller andre installationer, der anvendes ved efterforskning af naturforekomster,

ligeledes kun udgør et fast driftssted, hvis virksomheden ligeledes strækker sig over mere end 12

måneder.

Videre fastsættes det i artiklen, at opretholdelse af forskellige hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør

et fast driftssted, ligesom der fastsættes regler for, hvornår virksomhed gennem uafhængige repræ-

sentanter får en sådan karakter, at der foreligger fast driftssted. Endelig fastslås det, at den omstæn-

dighed, at et moderselskab i det ene land har et datterselskab i det andet, ikke i sig selv medfører, at

det ene selskab anses for et fast driftssted af det andet.

124

Artikel 6 (Indkomst af fast ejendom)

fastsætter, at indkomst af fast ejendom altid kan beskattes i det

land, hvori ejendommen er beliggende.

Artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed)

fastslår den hovedregel, at et foretagendes fortjene-

ste ved erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende (bo-

pælslandet), medmindre virksomheden udøves gennem et fast driftssted i det andet land (kildelan-

det). Er dette tilfældet, kan kildelandet beskatte den fortjeneste, der kan henføres til det faste drifts-

sted.

Det fastsættes videre, at hvis en fortjeneste omfatter indkomster, der er særskilt omhandlet i andre

artikler, skal de pågældende indkomster behandles efter bestemmelserne i disse artikler.

Artikel 8 (Skibs- og luftfart)

fastsætter, at et rederis eller luftfartsforetagendes fortjeneste ved drift af

skibe eller fly i international trafik kun kan beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehø-

rende (bopælslandet). Dette følger OECD-modellen. Derudover indeholder danske dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster ofte bestemmelser om, at fortjeneste ved udleje af skibe eller fly i internatio-

nal trafik med besætning (timecharter) ligeledes kun kan beskattes i bopælslandet. Det samme gæl-

der ofte fortjeneste ved udlejning af skibe og fly uden besætning (bare-boat charter), når udlejen har

tilknytning til drift af skib eller fly i international trafik.

På samme måde kan et foretagendes fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af contai-

nere, der anvendes til transport af gods eller varer i international trafik, efter mange danske dobbelt-

beskatningsoverenskomster kun beskattes i foretagendets bopælsland, når containerdriften har nær

tilknytning til drift af skib eller fly i international trafik.

Artikel 9 (Forbundne foretagender)

knæsætter det såkaldte ”armslængdeprincip” for transaktioner

mellem forbundne foretagender, f.eks. hvis et moderselskab i det ene land og et datterselskab i det

andet handler med hinanden på andre vilkår end dem, der gælder på et frit marked (transfer pricing

regulering). I så fald kan de to lande foretage en regulering af indkomsten og dermed af beskat-

ningsgrundlaget, så indkomsten fastsættes, som den ville have været, hvis selskaberne havde hand-

let eller opereret på almindelige markedsmæssige vilkår.

Videre fastsættes det, at hvis det ene land forhøjer fortjenesten ved interne transaktioner for foreta-

gendet i dette land, så skal det andet land foretage en passende nedsættelse af fortjenesten.

Artikel 10 (Udbytte)

fastsætter, at udbytter kan beskattes i modtagerens bopælsland. Udbytterne kan

også beskattes i det land, hvor det udbytteudbetalende selskab er hjemmehørende (kildelandet). Der

gælder dog begrænsninger på kildelandets beskatningsret, hvis den retmæssige ejer af udbytterne er

hjemmehørende i det anden land.

De satser for udbyttebeskatning, der er aftalt, varierer fra overenskomst til overenskomst. Danmark

125

ønsker en sats på 0 i moder/datterselskabsforhold og ved udbyttebetalinger til et anerkendt pensi-

onsinstitut og en sats på 15 pct. i andre tilfælde. De satser, der findes i de faktiske dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster, er resultat af en forhandling, hvor parterne ikke nødvendigvis har haft sam-

menfaldende interesser.

Begrænsningerne i kildelandets beskatningsret gælder dog ikke for udbytter, som indgår i indkom-

sten i et fast driftssted i dette land, når den aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen, har

direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal udbyttet beskattes som indkomst ved er-

hvervsmæssig virksomhed i det faste driftssted

Artikel 11 (Renter)

fastsætter reglerne for beskatning af renter. Danmark ønsker i denne forbindelse,

at renter kun skal kunne beskattes i modtagerens bopælsland, hvis modtageren er den retmæssige

ejer af renterne. De satser, der findes i forskellige dobbeltbeskatningsoverenskomster, er resultat af

en forhandling, hvor parterne ikke nødvendigvis har haft sammenfaldende interesser.

Begrænsningerne i kildelandets beskatningsret gælder dog ikke for renter, der har direkte forbin-

delse med et fast driftssted i dette land. De beskattes som erhvervsindkomst i det faste driftssted.

Artikel 12 (Royalties)

fastsætter reglerne for beskatning af royalties. Danmark ønsker i denne for-

bindelse, at royalties kun skal kunne beskattes i modtagerens bopælsland, hvis modtageren er den

retmæssige ejer af royaltybeløbet. De satser, der findes i forskellige dobbeltbeskatningsoverens-

komster, er resultat af en forhandling, hvor parterne ikke nødvendigvis har haft sammenfaldende

interesser. Det samme gælder definitionen af, hvad der skal anses som royalties.

Begrænsningerne i kildelandets beskatningsret gælder dog ikke for royalties af rettigheder, der har

direkte forbindelse med et fast driftssted i dette land. De beskattes som erhvervsindkomst i det faste

driftssted.

Artikel 13 (Kapitalgevinster)

fastsætter regler for beskatning af forskellige former for kapitalgevin-

ster.

Gevinst ved afhændelse af fast ejendom kan beskattes i det land, hvor ejendommen er beliggende.

Det samme gælder gevinst ved afhændelse af aktier, hvor mere end 50 pct. af værdien består af fast

ejendom beliggende i dette land.

På samme måde kan gevinst ved afhændelse af rørlig formue, som udgør en del af erhvervsformuen

i et fast driftssted

–

eller af det faste driftssted som sådant

–

beskattes i det land, hvor det faste drifts-

sted er beliggende.

Gevinst ved afhændelse af skibe og fly, der er anvendt i international trafik, eller af rørlig formue,

som er knyttet til driften af sådanne skibe eller fly, kan kun beskattes i det land, hvor det pågæl-

dende rederi eller luftfartsforetagende er hjemmehørende.

126

Gevinst ved afhændelse af andre aktiver end ovennævnte kan kun beskattes i det land, hvor afhæn-

deren er hjemmehørende.

Artikel 14 (Indkomst fra personligt arbejde i ansættelsesforhold)

fastsætter regler for beskatning af

lønindkomst. Hvis en person, der er hjemmehørende i det ene land, udfører lønarbejde i det andet

land, kan dette andet land (kildelandet) beskatte indkomsten for arbejdet, som er udført i denne stat.

Kildelandet kan dog ikke beskatte denne indkomst, hvis lønmodtageren opholder sig i kildelandet i

højst 183 dage inden for en 12-måneders periode, som begynder eller slutter i det pågældende skat-

teår, og lønnen betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i kildelandet, og løn-

nen ikke påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i kildelandet. Alle tre betingelser skal

være opfyldt.

Lønindkomst ved arbejde om bord på skibe og fly i international trafik kan beskattes i det land,

hvori det pågældende rederi eller luftfartsforetagende er hjemmehørende.

Artikel 15 (Bestyrelseshonorarer)

fastsætter, at bestyrelseshonorarer eller lignende vederlag, som en

person, der er hjemmehørende i et land, erhverver i sin egenskab af medlem af bestyrelsen og lig-

nende for et selskab i det andet land, kan beskattes i dette andet land.

Artikel 16 (Kunstnere og sportsudøvere)

fastsætter, at kunstnere og sportsudøvere kan beskattes i

det land, hvori de udøver deres virksomhed. Dette gælder også, når vederlaget tilfalder en anden

end kunstneren eller sportsudøveren selv, typisk et selskab.

Artikel 17 (Pensioner)

fastsætter regler om beskatning af pensioner, der betales fra det ene land til

en modtager i det andet land. Artiklen omfatter ikke tjenestemandspensioner. Disse er omfattet af

artikel 18.

Det er

–

og har gennem mange år været

–

fast dansk forhandlingspolitik at sikre, at pensioner kan

beskattes i kildelandet. Begrundelsen for dette er for private pensioners vedkommende, at Danmark

som kildeland gennem en mangeårig opsparingsperiode har givet fuldt skattefradrag eller bortseel-

sesret for indbetalinger til pensionsordningen. Dette er sket under en forudsætning om, at der til

gengæld skulle ske beskatning ved udbetalingen. For sociale pensioners vedkommende er begrun-

delsen, at disse er fastsat på et sådant niveau, at de kan ”tåle” en dansk beskatning.

I praksis er pensionsbestemmelserne i nyere danske dobbeltbeskatningsoverenskomster udformet på

vidt forskellig måde, da der er tale om forhandlingsresultater. Fælles for dem er dog, at de tillader

Danmark at beskatte pensionsbeløb, der udbetales til en modtager i det andet land.

Artikel 18 (Offentligt hverv)

fastsætter, at vederlag til offentligt ansatte som hovedregel kun kan be-

127

skattes i det udbetalende land (kildelandet), men vederlaget kan beskattes i det andet land (bopæls-

landet), hvis arbejdet er udført dér, og modtageren enten er statsborger i dette land eller ikke er ble-

vet hjemmehørende i bopælslandet alene for at påtage sig det pågældende hverv.

Tjenestemandspensioner omfattes også af artiklen, hvilket betyder, at beskatningen af tjeneste-

mandspensioner sker i det land, som lønnen m.v. blev beskattet i.

Artikel 19 (Studerende)

fastsætter, at når en studerende, lærling, praktikant og lignende fra det ene

land opholder sig i det andet land udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, kan det andet land

ikke beskatte den pågældende af stipendier og lignende, der hidrører fra kilder uden for dette andet

land.

Artikel 20 (Anden indkomst)

fastsætter, at indkomster, der ikke er omhandlet andre steder i overens-

komsten, kun kan beskattes i bopælslandet, undtagen når indkomsten hidrører fra fortjeneste på fast

ejendom, eller når indkomsten erhverves gennem et fast driftssted i det andet land.

Artikel 21 (Metode til ophævelse af dobbeltbeskatning)

indeholder de såkaldte metodebestemmelser

og angiver den fremgangsmåde, som et land skal anvende, når en person, der er hjemmehørende i

dette land, modtager indkomst fra det andet land, og dette andet land kan beskatte indkomsten efter

overenskomstens andre artikler.

Danmark anvender den såkaldte credit-metode som lempelsesmetode, jf. tidligere omtale.

Artikel 22 (Ikke-diskriminering)

fastsætter, at de to lande ikke må diskriminere hinandens statsbor-

gere i skattemæssig henseende, når de pågældende er under tilsvarende forhold. Dette gælder både

for fysiske og juridiske personer. Ikke-diskriminationsbestemmelsen gælder ikke alene i forhold til

de skatter, der er omfattet af overenskomsten, men i forhold til skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 23 (Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler)

fastsætter den fremgangsmåde, der

skal anvendes, hvis en person, der er hjemmehørende i et af de to lande, mener sig udsat for en be-

skatning i strid med overenskomsten. De to landes kompetente myndigheder skal søge at løse så-

danne sager ved gensidig aftale. De kompetente myndigheder kan også mere generelt løse vanske-

ligheder ved anvendelsen af overenskomsten.

De dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark hidtil har indgået, pålægger imidlertid ikke

de to landes kompetente myndigheder en egentlig pligt til at blive enige. I praksis finder myndighe-

derne dog i de fleste tilfælde frem til en løsning, som er acceptabel for alle parter.

Artikel 24 (Udveksling af oplysninger)

pålægger generelt de to landes kompetente myndigheder at

udveksle oplysninger, som kan forudses at være relevante for, at overenskomstens bestemmelser

eller de to landes interne skattelovgivning kan føres ud i livet, dvs. at skatteligningen kan foretages

128

korrekt. Pligten til informationsudveksling gælder for skatter af enhver art og betegnelse, som pålig-

nes af de to lande eller deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, for så vidt beskat-

ningen ikke vil være i strid med overenskomsten. Efter omstændighederne kan det land, der har

modtaget oplysningerne, anvende oplysninger til andre formål, hvis formålet er lovligt i begge

lande, og det land, der afgiver oplysningerne, forinden tillader dette.

Det er ikke nogen betingelse for udvekslingen af oplysninger, at den pågældende person er hjemme-

hørende i et af de to lande. De to lande kan f.eks. udveksle oplysninger til brug for dansk beskatning

af en person, der er hjemmehørende i et tredjeland, men som har et fast driftssted her i landet.

Oplysninger kan udveksles på flere forskellige måder. For det første kan oplysninger udveksles ef-

ter anmodning. Hvis skattemyndighederne i et af de to lande i en given situation har grund til at for-

mode, at skattemyndighederne i det andet land er i besiddelse af oplysninger, som er nødvendige for

skatteligningen, kan myndighederne anmode myndighederne i det andet land om at videregive op-

lysningerne til brug for den konkrete sag. Myndighederne i det andet land har pligt til om muligt at

fremskaffe de pågældende oplysninger, hvis de ikke allerede er i besiddelse af de oplysninger, der

anmodes om, og disse oplysninger forefindes i det andet land. Det er dog en forudsætning, at myn-

dighederne i det anmodende land selv har gjort, hvad de kunne for at fremskaffe oplysningerne.

En anden måde er spontan udveksling af oplysninger. Hvis skattemyndighederne i et af de to lande

kommer i besiddelse af oplysninger, som de skønner kan være af interesse for skattemyndighederne

i det andet land, kan disse oplysninger videresendes til myndighederne i det andet land, selv om de

ikke har anmodet om dem.

En tredje mulighed er, at skattemyndighederne i et land automatisk

–

det vil sige systematisk og

med faste mellemrum

–

sender oplysninger til det andet lands myndigheder. Det kan f.eks. være op-

lysninger om lønudbetalinger til personer, der er hjemmehørende i det andet land.

Artiklen giver også mulighed for, at repræsentanter fra skattemyndighederne i det ene land kan

være til stede ved det andet lands skattemyndigheders undersøgelse hos en person eller et selskab i

dette andet land.

De to lande kan også aftale en såkaldt simultan undersøgelse, hvor deres skattemyndigheder hver på

sit territorium undersøger de skattemæssige forhold hos en eller flere skattepligtige, hvor de har en

fælles eller beslægtet interesse, med henblik på, at de derefter udveksler alle relevante oplysninger,

som de er kommet i besiddelse af.

Et land har dog ikke pligt til at give oplysninger eller udføre forvaltningsakter i strid med dets lov-

givning eller praksis eller give oplysninger, som ville afsløre forretningshemmeligheder, eller som

ville stride mod almene interesser.

129

Informationsudvekslingen omfatter også såkaldte bankoplysninger. Der er således pligt til at ind-

hente og videregive oplysninger fra banker eller andre finansielle institutter.

Et land skal behandle oplysninger, som den har modtaget fra det andet land, som fortrolige.

Artikel 25 (Bistand ved inddrivelse af skatter)

pålægger de to lande at yde hinanden bistand ved sik-

ring og inddrivelse af skattekrav. Det er ikke nogen betingelse, at den pågældende person er hjem-

mehørende i et af de to lande, eller at kravet vedrører skatter omfattet af overenskomsten.

Inddrivelse af det andet lands skattekrav skal ske, når kravet kan inddrives efter lovgivningen i det

land, som rejser kravet, og når skyldneren ikke kan hindre inddrivelsen. Inddrivelse skal ske efter

lovgivningen i det land, der skal foretage inddrivelsen, som om skattekravet var dette lands eget

skattekrav.

Sikring af det andet lands skattekrav skal ske, når dette er muligt efter lovgivningen i det land, der

ønsker kravet sikret, uanset om skattekravet på dette tidspunkt kan inddrives eller ej, og uanset om

skyldneren kan gøre indsigelser mod en inddrivelse. Et land har dog ikke pligt til at udføre forvalt-

ningsakter i strid med dets lovgivning eller at iværksætte foranstaltninger, som ville stride mod al-

mene interesser.

Artikel 26 (Diplomatiske repræsentationer og konsulære embeder)

fastslår, at overenskomsten ikke

berører skattemæssige begunstigelser for diplomater m.fl.

Artikel 27 (Berettigelse til fordele).

Bestemmelser om berettigelse til fordele eller begrænsning af

fordele

–

de såkaldte LOB-bestemmelser

(”Limitation on Benefits”) –

findes i varierende omfang

og udformning i visse nyere danske dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Artikel 28 (Territoriel udvidelse)

giver mulighed for at udvide overenskomsten eller dele heraf til

også at omfatte Færøerne og/eller Grønland.

Artikel 29 (Ikrafttræden)

fastsætter regler for overenskomstens ikrafttræden, mens artikel

30 (Opsi-

gelse)

fastsætter regler for hvordan og hvornår overenskomsten kan opsiges.

2.2.2. Betydningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst for intern dansk skatteret

Med udgangspunkt i en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den, der er redegjort for i afsnit 2.2.1,

gennemgås i det følgende betydningen for intern dansk skatteret af en sådan overenskomst.

2.2.2.1. Betydningen for dansk begrænset skattepligt af indkomst her fra landet

Artikel 5-20 i eksemplet vedrører Danmarks mulighed for at anvende de gældende regler i intern

dansk skatteret om begrænset skattepligt af personer og selskaber i det andet land, som modtager

indkomst fra kilder i Danmark. Efter kildeskattelovens § 2, selskabsskattelovens § 2 og § 1 i

130

lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (herefter kulbrin-

teskatteloven) er personer og selskaber i det andet land begrænset skattepligtige af de indkomstty-

per, der er opregnet i disse bestemmelser.

Artikel 5

artikel 7

vedrører beskatning af fortjeneste ved erhvervsmæssig virksomhed. Efter arti-

kel 7 kan et foretagendes fortjeneste ved erhvervsmæssig virksomhed kun beskattes i foretagendets

bopælsland. Hvis et foretagende udøver erhvervsmæssig virksomhed gennem et såkaldt fast drifts-

sted i det andet land, kan dette land dog beskatte foretagendet, men kun af fortjeneste, som er op-

nået gennem det faste driftssted.

Artikel 5 definerer fast driftssted. Det omfatter især et sted, hvorfra et foretagende ledes, en filial, et

kontor, et værksted, en fabrik og en olie-eller gaskilde eller et andet sted for indvinding af naturfo-

rekomster. Fast driftssted omfatter desuden en byggeplads eller et anlægs- eller monteringsarbejde,

som opretholdes i mere end 12 måneder. I mange danske dobbeltbeskatningsoverenskomster udgør

en boreplatform eller anden installation til efterforskning af naturforekomster et fast driftssted, hvis

virksomheden varer mere end 12 måneder.

Fast driftssted defineres i intern dansk ret som hovedregel i overensstemmelse med definitionen af

fast driftssted i OECD-modellens artikel 5, således som denne var affattet før opdateringen i 2017.

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, medfører, at personer

og selskaber i det andet land er begrænset skattepligtige af fortjeneste gennem et fast driftssted her i

landet. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør et fast driftssted fra 1. dag, jf. kildeskattelo-

vens § 2, stk. 1, nr. 4, 10. pkt., og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, 6. pkt.

Endvidere er personer og selskaber i det andet land begrænset skattepligtige af enhver form for ind-

komst i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter og dertil knyt-

tet virksomhed, herunder anlæg af rørledninger, forsyningstjeneste samt skibstransport og rørled-

ningstransport af indvundne kulbrinter, jf. kulbrinteskattelovens § 1.

12-månedersbegrænsningen i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 5 medfører, at Danmark

ikke kan beskatte et foretagende i det andet land af fortjeneste ved bygge-, anlægs- eller monte-

ringsarbejde her i landet af en varighed op til 12 måneder. Tilsvarende gælder for fortjeneste ved

arbejde her i landet i tilknytning til forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter.

Artikel 6

medfører, at indkomst af fast ejendom (herunder indkomst af land- og skovbrug) kan be-

skattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende. Bestemmelsen omfatter også udleje af fast

ejendom. Artikel 6 svarer til bestemmelserne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, og selskabsskatte-

lovens § 2, stk. 1, litra b, som medfører, at personer og selskaber i det andet land er begrænset skat-

tepligtige af indkomst af fast ejendom her i landet. Denne beskatning er i overensstemmelse med

overenskomsten.

131

Artikel 8

medfører, at et foretagendes indkomst fra drift af skibe og fly i international trafik kun kan

beskattes i det land, hvor det pågældende foretagende er hjemmehørende. Efter mange danske dob-

beltbeskatningsoverenskomster gælder det samme under visse betingelser for indkomst ved udleje

af skibe og fly samt indkomst fra drift af containere. Dette medfører, at Danmark ikke kan beskatte

et skibs- eller luftfartsforetagende, som er hjemmehørende i det andet land, og som har indkomst

ved international trafik til og fra Danmark, selvom det pågældende foretagende måtte have fast

driftssted her i landet.

Artikel 10

begrænser Danmarks mulighed for at beskatte udbyttebetalinger fra danske selskaber,

hvis udbyttets retmæssige ejer er personer eller selskaber i det andet land, jf. de satser og øvrige be-

tingelser, der er aftalt i den enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomst. Efter kildeskattelovens § 2,

stk. 1, nr. 6, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er en person eller et selskab i det andet land

begrænset skattepligtig af udbytte, som pågældende modtager fra et dansk selskab.

Skatten i Danmark er som udgangspunkt på 27 pct. af udbyttets bruttobeløb, men skatten nedsættes

til 15 pct., hvis den retmæssige ejer af udbyttet ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det danske

selskab, og skattemyndighederne i den retmæssige ejers bopælsland skal udveksle oplysninger med

de danske skattemyndigheder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller an-

den international aftale, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 6, og selskabsskattelovens § 2, stk. 3.

Der er dog ikke begrænset skattepligt af udbytte af datterselskabsaktier, dvs. hvis udbyttets retmæs-

sige ejer er et udenlandsk selskab, der ejer mindst 10 pct. af det danske selskab, når beskatningen af

udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst

eller efter EU’s mo-

der/datterselskabsdirektiv, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Artikel 11

begrænser Danmarks mulighed for at beskatte renter, hvis renternes retmæssige ejer er

personer eller selskaber i det andet land, jf. de satser og øvrige betingelser, er aftalt der i den enkelte

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Efter kildeskatteloven er der ikke begrænset skattepligt for fysiske personer i udlandet, som modta-

ger renter fra kilder her i landet. Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, medfører, at et selskab i

udlandet under visse betingelser er begrænset skattepligtigt af renter fra et koncernforbundet dansk

selskab.

Artikel 12

begrænser Danmarks mulighed for at beskatte royalties, hvis royaltybeløbets retmæssige

ejer er personer eller selskaber i det andet land, jf. de satser og øvrige betingelser, der i er aftalt den

enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, er personer og

selskaber i udlandet begrænset skattepligtige af royalties fra kilder her i landet. Royalty defineres i

kildeskattelovens § 65 C, stk. 4. Royaltydefinitionen i intern dansk skatteret er i mange tilfælde

132

snævrere end definitionen af royalties i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Skatten kan maksi-

malt udgøre 22 pct. af royaltybruttobeløbet.

Artikel 13

medfører, at Danmark kan beskatte personer og selskaber i det andet land af gevinst ved

afhændelse af fast ejendom, der er beliggende her i landet, og af gevinst ved afhændelse af et fast

driftssted, der er beliggende her i landet (herunder aktiver, som indgår i det faste driftssted).

Danmark kan desuden under visse betingelser beskatte personer og selskaber i det andet land af ge-

vinst ved afhændelse af aktier m.v., hvis mere end 50 pct. af aktiernes værdi direkte eller indirekte

hidrører fra fast ejendom beliggende her i landet.

Danmark kan derimod ikke beskatte en person eller et selskab i et andet land af gevinst ved afhæn-

delse af andre aktiver, herunder især andre aktiver end nævnt ovenfor, under forudsætning af, at ak-

tiverne ikke indgik i et fast driftssted, som den pågældende person eller det pågældende selskab har

her i landet.

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, er personer og

selskaber i udlandet begrænset skattepligtige af gevinst ved afhændelse af fast ejendom her i landet

samt af gevinst ved afhændelse af fast driftssted her i landet, herunder aktiver i det faste driftssted.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, er selskaber i udlandet begrænset skattepligtige af ge-

vinst på visse fordringer, hvis betingelserne for begrænset skattepligt af renterne er opfyldt, dvs.

især hvis den danske skyldner og den udenlandske fordringshaver er koncernforbundet. Der er der-

imod ikke regler om begrænset skattepligt af gevinst, som en person eller et selskab i udlandet op-

når ved afståelse af aktier, medmindre disse indgik i et fast driftssted her i landet.

Danmark kan efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke gennemføre beskatningen af gevinst

ved afhændelse af fordringer, hvis fordringshaver er hjemmehørende i det andet land, medmindre

fordringen indgik som et aktiv i fordringshavers faste driftssted her i landet.

Artikel 14

medfører, at Danmark kan beskatte en person, som er hjemmehørende i det andet land, af

løn m.v. for arbejde udført her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i en eller flere

perioder på tilsammen mere end 183 dage inden for en 12-måneders periode, eller lønnen m.v. beta-

les af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende her i landet, eller lønnen m.v. påhviler et fast

driftssted, som arbejdsgiveren har her i landet.

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 9, nr. 2, er en person hjemmehørende i det andet

land begrænset skattepligtig af løn m.v. for arbejde udført her i landet, hvis arbejdet udføres under

ophold her i landet i mere end 183 dage inden for en 12-måneders periode, eller hvis arbejdet udfø-

res for en person eller et selskab, der er fuldt skattepligtig her til landet, eller for et fast driftssted,

som den pågældendes udenlandske arbejdsgiver har her i landet. Denne beskatning er i overens-

stemmelse med overenskomsten.

133

Artikel 15

medfører, at Danmark kan beskatte en person, der er hjemmehørende i det andet land, af

bestyrelseshonorar og andre lignende vederlag fra et dansk selskab.

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2, er en person fra det andet land begrænset skattepligtig af

vederlag for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lig-

nende. Denne beskatning er i overensstemmelse med overenskomsten.

Artikel 16

medfører, at Danmark kan beskatte en person, der er hjemmehørende i det andet land, af

indkomst som optrædende kunstner eller som sportsudøver ved personligt udøvet virksomhed her i

landet. Det samme gælder, selv om indkomsten ved denne virksomhed ikke tilfalder kunstneren el-

ler sportsudøveren selv, men en anden person eller et selskab.

Der er ikke hjemmel i intern dansk skatteret til at udnytte retten efter overenskomsten til at beskatte

en person fra et andet land af indkomst som optrædende kunstner eller sportsudøver her i landet,

medmindre den pågældende er ansat af en dansk arbejdsgiver under sådanne forhold, at der er tale

om et ansættelsesforhold.

Artikel 17

angår beskatningen af pensioner og andre lignende vederlag. Som omtalt i afsnit 2.2.1 er

pensionsbestemmelserne i nyere danske dobbeltbeskatningsoverenskomster udformet på vidt for-

skellig måde. Fælles er dog, at de tillader Danmark at beskatte pensionsbeløb, der udbetales til en

modtager i det andet land.

Efter kildeskattelovens § 2 er personer hjemmehørende i udlandet begrænset skattepligtige af deres

udbetalinger fra private pensionsordninger, som er skattebegunstiget efter pensionsbeskatningslo-

ven. Tilsvarende er personer i udlandet begrænset skattepligtige af sociale pensioner, sygedagpenge,

andre sociale ydelser, arbejdsløshedsdagpenge samt stipendier efter SU-loven. Denne beskatning er

i overensstemmelse med overenskomsten.

Artikel 18

medfører, at når en person i det andet land modtager løn eller lignende vederlag, herunder

pension, fra Danmark for varetagelse af hverv for den danske stat (eller lokale myndigheder), kan

Danmark beskatte lønnen m.v. Det er dog kun det andet land, der kan beskatte lønnen m.v., hvis ar-

bejdet er udført dér, og den pågældende enten er statsborger i det andet land eller blev hjemmehø-

rende dér med andre formål end udførelsen af hvervet. Bestemmelserne i artikel 18 gælder dog

ikke, i det omfang et land (eller myndighed) driver erhvervsvirksomhed.

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter den fulde skattepligt til Danmark også personer,

som den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner m.v. har udsendt til tje-

neste uden for Danmark, og disse personers samlevende ægtefæller og hjemmeboende børn. Denne

beskatning er i overensstemmelse med overenskomsten.

134

Artikel 20

medfører, at når en person eller et selskab i det andet land modtager såkaldt

”anden

ind-

komst”

–

det vil sige indkomst, som ikke er omfattet af overenskomstens øvrige artikler

–

kan

denne indkomst kun beskattes i det andet land. Hvis en person eller et selskab i det andet land har et

fast driftssted her i landet, kan Danmark dog alligevel beskatte

”anden

indkomst”,

som er knyttet til

det faste driftssted. Bestemmelsen omfatter også indkomst fra tredjelande.

Bestemmelsen medfører, at Danmark ikke kan beskatte en person eller et selskab i det andet land af

indkomsttyper, som ikke er omfattet af overenskomstens øvrige artikler, medmindre disse ind-

komsttyper er knyttet til et fast driftssted, som den pågældende har her i landet.

Som eksempel er der i dag ikke begrænset skattepligt af underholdsbidrag, som en fysisk person her

i landet betaler til sin tidligere ægtefælle eller børn i udlandet. Overenskomstens artikel 20 medfø-

rer, at hvis Danmark skulle indføre begrænset skattepligt af denne type indkomst, ville beskatningen

ikke kunne gennemføres over for personer, der er hjemmehørende i det andet land.

2.2.2.2. Betydningen for fuld dansk skattepligt af indkomst fra udlandet

Visse artikler i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne indskrænker Danmarks mulighed for at gen-

nemføre gældende regler i intern dansk skatteret om fuld skattepligt, for så vidt angår personer og

selskaber her i landet, som modtager indkomst fra kilder i det andet land.

Artikel 18

medfører, at når et land (eller dets underafdelinger eller lokale myndigheder) udbetaler

løn eller lignende vederlag, herunder pension, til en person for varetagelse af hverv for dette land

m.v., er det kun dette land, der kan beskatte lønnen m.v. Hvis arbejdet er udført i det andet land, og

den pågældende enten er statsborger i dette andet land eller blev hjemmehørende dér med andre for-

mål end udførelsen af hvervet, er det dog kun det andet land, der kan beskatte lønnen m.v. Bestem-

melserne i artikel 18 gælder dog ikke, i det omfang et land (eller anden myndighed) driver erhvervs-

virksomhed.

Artikel 18 indebærer, at Danmark ikke kan beskatte løn udbetalt til en person, der er udsendt af det

andet land med det formål at udføre arbejde i Danmark for dette land, selvom vedkommende bliver

omfattet af fuld skattepligt her til landet. Er den pågældende omfattet af reglerne for diplomater

m.v., gælder dog reglerne i artikel 26.

Artikel 19

medfører, at når studerende, lærlinge og lignende, som er eller var hjemmehørende i det

andet land, opholder sig i Danmark udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, skal Danmark

fritage de pågældende for beskatning af beløb, som de modtager fra kilder uden for Danmark med

henblik på underhold, studium eller uddannelse.

Dette medfører, at Danmark ikke kan beskatte studerende, lærlinge og lignende fra det andet land,

når disse opholder sig her i landet udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, af beløb, som de

pågældende modtager fra udlandet med henblik på underhold, studie eller uddannelse.

135

Dette gælder, selv om de pågældende er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, fordi de har

taget bopæl her i landet, eller fuld skattepligt er indtrådt i medfør af opholdsreglen i kildeskattelo-

vens § 1, stk. 1, nr. 2, henholdsvis den særlige opholdsregel for studerende i kildeskattelovens § 8,

stk. 2. Beløbet indgår ikke ved opgørelsen af de pågældendes skattepligtige indkomst.

Artikel 21

vedrører den metode, som Danmark skal anvende til at undgå dobbeltbeskatning, når per-

soner og selskaber, der er hjemmehørende i Danmark, modtager indkomst, som efter overenskom-

sten kan beskattes i det andet land, men som personen eller selskabet skal betale skat af i Danmark.

Metoden indebærer, at hvis en person eller et selskab erhverver indkomst, som efter overenskom-

sten kan beskattes i det andet land, skal Danmark nedsætte den pågældende person eller selskabs

indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt i det andet land. Nedsættel-

sen af den danske skat kan dog ikke overstige den del af indkomstskatten, som kan henføres til den

indkomst, der kan beskattes i det andet land. Denne metode svarer til reglen i ligningslovens § 33.

Denne bestemmelse er suppleret med et såkaldt progressionsforbehold. Hvis en person, der er hjem-

mehørende i Danmark, erhverver indkomst, som efter overenskomsten kun kan beskattes i det andet

land, kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal fortsat foretage den

forholdsmæssige nedsættelse af indkomstskatten.

Et eksempel på bestemmelsens anvendelse kunne være, at en person her i landet modtager tjeneste-

mandspensioner fra det andet land under sådanne omstændigheder, at pensionerne efter artikel 18

kun kan beskattes i det andet land. Danmark kan ikke opkræve skat af pensionen, men pensionen får

betydning for størrelsen af dansk beskatning af den pågældendes eventuelle andre indkomster, som

Danmark kan beskatte.

Artikel 26

om diplomater og konsuler medfører, at overenskomsten ikke berører de skattemæssige

begunstigelser, som gælder for medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer i hen-

hold til folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Efter kildeskattelovens § 3 omfatter dansk skattepligt ikke fremmede staters herværende diplomati-

ske repræsentationer og konsulære repræsentationer samt disses personale m.fl., i det omfang det er

aftalt i Wienerkonventionerne om diplomatiske repræsentationer henholdsvis konsulære repræsenta-

tioner.

2.2.2.3. Fuld skattepligt for personer og selskaber med dobbelt domicil og hjemsted i udlandet efter

overenskomsten

Artikel 4

fastlægger, hvor en person eller et selskab er hjemmehørende i dobbeltbeskatningsover-

enskomstens forstand. Dette er nødvendigt, idet overenskomsten fordeler retten til at beskatte en

indkomst mellem det land, hvorfra indkomsten hidrører (kildelandet), og det land, hvor den person

eller det selskab, som modtager indkomsten, er hjemmehørende (bopælslandet).

136

En person eller et selskab er som udgangspunkt hjemmehørende i det land, hvor den pågældende er

fuldt skattepligtig efter dette lands interne skatteregler. En person eller et selskab kan dog være fuldt

skattepligtig til to lande samtidig efter deres interne skatteret, f.eks. hvis en person har bolig til rå-

dighed i begge lande, eller et selskab er registreret i land A, samtidig med at det har ledelsens sæde i

land B. I så fald skal det afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende i overenskomstens for-

stand. En fysisk eller juridisk person kan i relation til en dobbeltbeskatningsoverenskomst kun være

hjemmehørende i ét land.

Hvis en person eller et selskab er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller sel-

skabsskattelovens § 1, men hjemmehørende i det andet land i overenskomstens forstand, kan Dan-

mark ikke gennemføre den fulde skattepligt af samtlige indkomster som nævnt i statsskattelovens §

4. I så fald kan Danmark alene gennemføre den fulde skattepligt, i det omfang Danmark kan be-

skatte indkomsten, fordi indkomsten hidrører her fra landet.

Dette medfører, at Danmark ikke kan beskatte den fuldt skattepligtige person eller selskab af ind-

komst fra andre lande. Danmark kan dog altid beskatte indkomst fra andre lande, hvis denne ind-

komst indgår i overskuddet af et fast driftssted, som den pågældende har her i landet.

Danmark kan som nævnt alene beskatte indkomst, hvor Danmark er kildeland for indkomsten og

har ret til at beskatte indkomsten. Som følge af at modtageren er fuldt skattepligtig til Danmark, er

den danske beskatning ikke indskrænket til de indkomsttyper, der er omfattet af dansk begrænset

skattepligt på samme måde som for andre personer og selskaber, der er hjemmehørende i det andet

land i overenskomstens forstand, men ikke er fuldt skattepligtige til Danmark.

Dette medfører, at Danmark kan beskatte en fuldt skattepligtig person eller selskab, som efter over-

enskomsten er hjemmehørende i det andet land, af f.eks. gevinst ved afhændelse af aktier i et dansk

selskab, hvis mere end 50 pct. af selskabets formue består af fast ejendom her i landet, jf. overens-

komsternes artikel 13. Dette gælder, uanset at der ikke er hjemmel til begrænset skattepligt af ge-

vinst ved afhændelse af aktier i et dansk selskab, når afhænderen er en person eller et selskab, som

er hjemmehørende i det andet land og ikke er fuldt skattepligtig til Danmark.

2.2.2.4. Særlige artikler

Artikel 22

medfører, at Danmark ikke kan gennemføre beskatning efter intern dansk skatteret, der

diskriminerer i strid med denne artikel. Danmark må således ikke gennemføre beskatning eller der-

med forbundne krav, som diskriminerer statsborgere fra det andet land i forhold til danske statsbor-

gere under samme forhold

–

især med hensyn til skattemæssigt hjemsted. Danmark må ikke be-

skatte et fast driftssted her i landet af et foretagende i det andet land mere byrdefuldt i forhold til

dansk beskatning af et dansk foretagende.

Betalinger her fra landet til personer og selskaber i det andet land skal kunne fratrækkes ved opgø-

relsen af det danske beskatningsgrundlag under samme betingelser, som hvis beløbet var betalt til

personer og selskaber her i landet. Endelig må Danmark ikke have en mere byrdefuld beskatning

137

eller dermed forbundne krav af et dansk selskab, der er ejet af personer og selskaber i det andet

land, i forhold til andre danske selskaber.

Der er ikke regler i intern dansk skatteret, som strider mod de her nævnte bestemmelser.

Artikel 23

giver hjemmel til, at danske skattemyndigheder kan lempe beskatningen efter intern

dansk skatteret i konkrete sager. For det første angår bestemmelsen konkrete tilfælde, hvor en per-

son eller et selskab mener, at den pågældende er udsat for beskatning i strid med overenskomsten.

Det kan f.eks. skyldes, at de to staters skattemyndigheder har en forskellig fortolkning af overens-

komsten. I så fald skal de to staters skattemyndigheder søge at finde en løsning, så dobbeltbeskat-

ning undgås.

Bestemmelsen pålægger ikke de to stater en egentlig pligt til at opnå en løsning, og der er således

ikke nogen absolut sikkerhed for, at tvister i ethvert tilfælde løses. En sådan sikkerhed opnås bedre,

hvis dobbeltbeskatningsoverenskomsterne tillige indeholder regler om, at sådanne tvister kan afgø-

res ved voldgift. På tidspunktet for fremsættelsen af dette lovforslag har Danmark ikke dobbeltbe-

skatningsoverenskomster, hvor voldgiftsbestemmelser er i kraft.

For det andet giver artiklen hjemmel til indgåelse af gensidige aftaler til løsning af generelle spørgs-

mål. Artiklen giver således de danske skattemyndigheder hjemmel til at anvende en forståelse af ud-

tryk, der afviger fra forståelsen af udtrykket i intern skatteret, med henblik på at undgå dobbeltbe-

skatning i konkrete sager.

Artikel 24

medfører, at de to landes kompetente myndigheder skal udveksle oplysninger, som kan

forudses at være relevante til brug for korrekt ansættelse af indkomst til beskatning. Hvis det andet

lands skattemyndigheder anmoder de danske skattemyndigheder om oplysninger, som ikke allerede

er i de danske myndigheders besiddelse, kan de danske myndigheder pålægge personer og selskaber

her i landet, som har oplysningerne, at afgive dem med henblik på videregivelse til de udenlandske

myndigheder til brug ved beskatning i det pågældende land.

Skattekontrollovens § 8 Y medfører, at bestemmelser i lovgivningen om pligt til at afgive oplysnin-

ger til brug for danske skatteansættelser finder anvendelse, når de danske skattemyndigheder i skat-

tesager, som ikke er straffesager, yder bistand i form af oplysninger til den kompetente myndighed i

et andet land til brug ved skatteansættelse i den anden stat, når denne bistand sker som led i en dob-

beltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale.

Artikel 25

medfører, at de to lande skal yde hinanden bistand ved inddrivelse af skattekrav. Efter

bestemmelsen skal de danske skattemyndigheder inddrive skattekrav i Danmark på vegne af det an-

det lands myndigheder, når skyldneren ikke kan gøre indsigelser mod inddrivelsen. Ligeledes skal

de danske skattemyndigheder iværksætte de fornødne foranstaltninger til sikring af det andet lands

skattekrav i Danmark, når betingelserne efter dette land lovgivning herfor er til stede.

138

Inddrivelse af udenlandske skattekrav i Danmark sker med hjemmel i § 1 i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige.

2.3. Implementering af dobbeltbeskatningsoverenskomster i dansk ret

Da dobbeltbeskatningsoverenskomsterne fraviger landenes interne skatteret, gennemføres de i Dan-

mark ved lov i hvert enkelt tilfælde. Indtil slutningen af 1994 eksisterede der dog en lov, der be-

myndigede regeringen til at indgå dobbeltbeskatningsoverenskomster, jf. lov nr. 74 af 31. marts

1953 om indgåelse af overenskomster med fremmede lande til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v.

Loven blev som nævnt ophævet i 1994 ved lov om ophævelse af lov om indgåelse af overenskom-

ster med fremmede lande til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. Ophævelsen trådte i kraft den 25.

november 1994. Der findes endnu ganske mange dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er indgået

med hjemmel i bemyndigelsesloven, jf. oversigten i afsnit 6.

3. Den multilaterale konvention

3.1. Generelt om konventionen

En indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst kan altid ændres, hvis parterne er enige om dette. Dette

kan enten ske i form af indgåelse af en helt ny dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller det kan ske i

form af en ændring af den allerede gældende. I sidstnævnte tilfælde udarbejdes en ændringsproto-

kol, hvori de pågældende ændringer indsættes.

De formelle procedurer i forbindelse med ændringsprotokoller er de samme som i ved indgåelsen af

en ”hel” dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det vil for Danmarks vedkommende

bl.a. sige, at den

nødvendige lovgivning i hvert enkelt tilfælde skal vedtages. Forhandlinger af dobbeltbeskatnings-

overenskomster eller ændringsprotokoller er i det hele taget en tids- og ressourcekrævende proces,

hvilket i sig selv kan medvirke til, at dobbeltbeskatningsoverenskomster ikke opdateres i lyset af

den udvikling, der er sket, siden overenskomsterne blev indgået.

Den multilaterale konvention giver mulighed for, at allerede gældende dobbeltbeskatningsoverens-

komster på en enkel måde kan ændres med henblik på forhindring af skatteudhuling og overskuds-

flytning, når der er enighed mellem de berørte lande om dette, uden at det i hvert enkelt tilfælde vil

være nødvendigt at forhandle ændringsprotokoller til de pågældende dobbeltbeskatningsoverens-

komster. Overenskomsterne kan dog kun ændres gennem den multilaterale konvention inden for de

rammer, som konventionen udstikker. Ønsker to lande at foretage andre ændringer i deres dobbelt-

beskatningsoverenskomst, må det ske i form af en ændringsprotokol eller en helt ny overenskomst.

Det forhold, at ændringer af allerede gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster inden for kon-

ventionens rammer fremover vil kunne ske alene på grundlag af konventionen, hindrer dog ikke

landene i fortsat at foretage sådanne ændringer i form af individuelle ændringsprotokoller, hvis de

foretrækker dette. Det afgørende er, at de obligatoriske minimumstandarder, der er indeholdt i den

139

multilaterale overenskomst (jf. den senere gennemgang), respekteres. Det er ikke i sig selv afgø-

rende, om det sker i den ene eller den anden form.

Den multilaterale konvention opregner i alt 16 elementer, hvor gældende dobbeltbeskatningsover-

enskomster på grundlag af konventionen vil kunne ændres. Heraf er de fire såkaldte minimumstan-

darder, som udgør en obligatorisk del af konventionen. De deltagende lande har således forpligtet

sig til at ændre deres dobbeltbeskatningsoverenskomster på disse fire områder i overensstemmelse

med konventionens bestemmelser. De resterende elementer er frivillige og kan til- eller fravælges.

De 16 elementer er følgende:

Anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster på transparente enheder.

Anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster på dobbeltdomicilerede enheder.

Anvendelse af metoder for ophævelse af dobbeltbeskatning.

Affattelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsters præambel

–

minimumstandard.

Indsættelse af generel omgåelsesklausul

–

minimumstandard.

Ejerperiode ved udbyttebeskatning i moder/datterselskabsforhold.

Opfyldelse af betingelse om ejerandel ved

beskatning af avancer ved afhændelse af ”ejen-

domsaktier”.

8) Anti-misbrugsregel for faste driftssteder beliggende i tredje-jurisdiktioner.

9) Retten til at beskatte hjemmehørende personer.

10) Undgåelse af status som fast driftssted gennem kommissionærarrangementer m.v.

11) Undgåelse af status som fast driftssted gennem undtagelser for bestemte former for virksom-

hed.

12) Opdeling af kontrakter.

13) Definition af nært forbundne foretagender.

14) Mulighed for indbringelse af sager for begge landes myndigheder og løsning af sager uanset

nationale tidsfrister

–

to minimumstandarder.

15) Regulering af fortjeneste ved transfer pricing.

16) Obligatorisk bindende voldgift ved bilæggelse af tvister.

Den multilaterale konvention er udformet på den måde, at hvert deltagende land skal opregne de

dobbeltbeskatningsoverenskomster, som ønskes omfattet af konventionen, og som herefter vil blive

ændret, i det omfang konventionens betingelser herfor er opfyldt. Endvidere skal hvert deltagende

land angive, hvilke af de frivillige elementer af konventionen som ønskes valgt. De frivillige ele-

menter vil være omfattet, medmindre de udtrykkeligt er fravalgt. Dog skal et enkelt element udtryk-

keligt tilvælges, nemlig bestemmelserne om voldgift.

Hvert land skal angive de til- eller fravalg, som det pågældende land ønsker at foretage. Disse valg

140

er som hovedregel gældende i forhold til samtlige dobbeltbeskatningsoverenskomster, som det på-

gældende land ønsker omfattet af konventionen. Det er som hovedregel ikke muligt for et land at

differentiere sine valg. Danmark vil således ikke inden for konventionens rammer kunne foretage et

bestemt til- eller fravalg over for en bestemt gruppe lande og et andet til- eller fravalg over for en

anden gruppe lande. Til-

og fravalg foretages i form af notifikationer til depositaren, dvs. OECD’s

generalsekretær, efter konventionens bestemmelser herom.

Et land kan efterfølgende tilføje flere dobbeltbeskatningsoverenskomster til listen over overenskom-

ster, som det pågældende land ønsker omfattet af den multilaterale konvention, men det er ikke mu-

ligt at slette en dobbeltbeskatningsoverenskomst fra listen, når overenskomsten først er er notifice-

ret som værende omfattet af konventionen. I forhold til de frivillige elementer er det muligt af æn-

dre et fravalg til et tilvalg, men ikke omvendt. Det er således ikke muligt for et land at fortryde, at

en bestemt dobbeltbeskatningsoverenskomst er notificeret som en omfattet skatteaftale, eller at et

bestemt element er tilvalgt.

Der er intet til hinder for, at et land ikke alene notificerer allerede gældende dobbeltbeskatnings-

overenskomster, men også fremtidige overenskomster. Det vil dog næppe forekomme i praksis sær-

ligt ofte, idet alle deltagende lande er forpligtet til leve op til minimumstandarderne i deres dobbelt-

beskatningsoverenskomster og således også i deres fremtidige overenskomster. Der er hermed en

stærk formodning for, at landene ved udarbejdelsen af nye dobbeltbeskatningsoverenskomster vil

drage omsorg for, at minimumstandarderne

–

og hvad landene i øvrigt måtte være enige om blandt

de frivillige elementer

–

medtages i de nye overenskomster. Notifikation af fremtidige overenskom-

ster kan dog være relevant i tilfælde, hvor lande på et senere tidspunkt ønsker at ændre foretagne

fravalg til tilvalg.

Det er en forudsætning for, at en given dobbeltbeskatningsoverenskomst vil blive ændret med den

multilaterale konvention, at begge lande har medtaget overenskomsten i opregningen over omfat-

tede dobbeltbeskatningsoverenskomster. Hvor dette er tilfældet, vil den pågældende dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst blive ændret, i det omfang der er et sammenfald mellem de to landes til- og fra-

valg.

Forestiller man sig som et eksempel, at land A har tilvalgt samtlige frivillige elementer i konventio-

nen, mens land B kun har tilvalgt de syv, vil dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem land A og

land B således blive ændret på de syv punkter, som begge lande har tilvalgt. Har land C eksempel-

vis tilvalgt 10 elementer, vil dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem land A og land C blive æn-

dret på disse 10 punkter, mens dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem land B og land C kun vil

blive ændret på de punkter, hvor der er sammenfald i de valg der er foretaget.

Der er i afsnit 5 nedenfor medtaget en oversigt over de lande og jurisdiktioner, der pr. [XX

dato

–

141

opdateres forud for fremsættelsen]

har undertegnet/ratificeret konventionen. For de lande og juris-

diktioner, der har ratificeret, er endvidere angivet det tidspunkt, hvor konventionen træder i kraft for

den pågældende part.

Det vil løbende blive offentliggjort, hvilke af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster der bli-

ver ændret ved den multilaterale konvention og i hvilket omfang. Dette vil ske i takt med, at begge

parter i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne ratificerer konventionen.

3.2. Gennemgang af den multilaterale konvention

Den multilaterale konvention er i engelsk originaltekst og dansk oversættelse medtaget som bilag 1

til loven. Konventionen er medtaget i sin helhed.

Konventionen er opbygget på den måde, at der er en indledende del I med angivelse af anvendelses-

område og definitioner, dernæst fem dele med artikler vedrørende BEPS-elementerne og endelig en

afsluttende del VII omhandlende emner som bl.a. ratifikation, reservationer, notifikationer og ikraft-

træden.

Som tidligere nævnt er fire af konventionens elementer minimumstandarder, som er obligatoriske,

mens de resterende elementer er frivillige. De obligatoriske elementer findes i artiklerne 6, 7 og 16

(to steder). Artikel 17 er samtidig udformet sådan, at der ikke er mulighed for en total fravælgelse,

selvom den ikke regnes som en minimumstandard.

Såvel de obligatoriske som de frivillige elementer er i alt væsentligt

indarbejdet i OECD’s model

for dobbeltbeskatningsoverenskomster. Dette skete for de fleste ændringers vedkommende ved den

seneste opdatering, som blev offentliggjort i 2017. Disse elementer vil således komme til at indgå i

fremtidige dobbeltbeskatningsoverenskomster i det omfang, at disse udarbejdes i overensstemmelse

med OECD–modellen.

Som nævnt i afsnit 2.1

anvendes i den danske oversættelse af konventionen udtrykket ”omfattet

skatteaftale” om en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som er omfattet af konventionen, dvs. en dob-

beltbeskatningsoverenskomst, som begge lande har notificeret som værende omfattet. I den føl-

gende gennemgang anvendes betegnelsen ”omfattet skatteaftale” herefter, når der refereres til kon-

ventionens bestemmelser. I andre tilfælde anvendes den alment anvendte betegnelse ”dobbeltbe-

skatningsoverenskomst”.

3.2.1. Del I

–

Anvendelsesområde og fortolkning af udtryk

3.2.1.1. Artikel 1

–

Konventionens anvendelsesområde

Artiklen fastsætter, at konventionen ændrer alle omfattede skatteaftaler som defineret i artikel 2, stk.

1, litra a.

142

3.2.1.2. Artikel 2

–

Fortolkning af udtryk

Artiklen definerer forskellige udtryk, som anvendes i konventionen, og som ved anvendelse af kon-

ventionen har den angivne betydning.

Udtrykket ”omfattet skatteaftale” betyder en aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt

angår indkomstskatter. Aftalen skal være i kraft mellem to eller flere parter i konventionen, og hver

part skal have foretaget en notifikation til depositaren, hvori aftalen er anført som en aftale som øn-

skes omfattet af konventionen. Begge/alle parter i en aftale skal med andre ord melde den pågæl-

dende

aftale ind, før den bliver en ”omfattet skatteaftale”, hvor konventionens bestemmelser gæl-

der.

Der findes landene imellem mange dobbeltbeskatningsoverenskomster, som omfatter såvel ind-

komstskatter som formueskatter. Det gælder også for Danmarks vedkommende. Sådanne overens-

komster er omfattet af definitionen af udtrykket ”omfattet skatteaftale” på lige fod med overens-

komster, der alene omfatter indkomstskatter. Overenskomster, der alene gælder for skibs- og luft-

fart, er derimod ikke omfattet.

Udtrykket

”part” betyder en stat eller en jurisdiktion (som ikke er en selvstændig stat), for hvilken

konventionen er i kraft, mens udtrykket ”kontraherende jurisdiktion” betyder en part i en omfattet

skatteaftale. Endelig betyder udtrykket ”underskriver” en stat

eller jurisdiktion, som har undertegnet

konventionen, men hvor konventionen endnu ikke er i kraft.

I den følgende gennemgang af konventionens bestemmelser anvendes betegnelsen ”land”

fremfor

betegnelsen

”jurisdiktion”.

3.2.2. Del II

–

Forskelle i reglerne for hybride enheder

3.2.2.1. Artikel 3

–

Transparente enheder

Ved en transparent enhed forstås en enhed, som ikke er et selvstændigt skattesubjekt, og hvor be-

skatningen i stedet sker hos enhedens ejere. Et eksempel er et dansk interessentskab.

Det fastsættes i artiklens

stk. 1,

at indkomst, som erhverves af eller gennem en enhed, som helt eller

delvis er transparent efter skattelovgivningen i et af de to lande, kun anses for at være indkomst for

en person og dermed omfattet af bestemmelserne i en omfattet skatteaftale i det omfang, at indkom-

sten skattemæssigt behandles som indkomst erhvervet af en person, der er hjemmehørende i det på-

gældende land. Forstiller man sig som et eksempel, at et dansk interessentskab med to danske og en

udenlandsk interessent erhverver indkomst fra udlandet, vil kun den del af indkomsten, der kan hen-

føres til de to danske interessenter, være omfattet af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst

med det pågældende kildeland.

143

Stk. 2

handler om anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsternes lempelsesregler på transpa-

rente enheder. Efter bestemmelsen skal et land ikke give lempelse, hvis bestemmelserne i en omfat-

tet skatteaftale alene muliggør beskatning i det andet land, fordi indkomsten også er indkomst er-

hvervet af en person, der er hjemmehørende i dette andet land.

Bestemmelsen kan illustreres med følgende eksempel: Enhed X er hjemmehørende i land A, der an-

ser enheden for at være et selvstændigt skattesubjekt og beskatter enheden efter globalindkomst-

princippet. Enhed X har deltagere, som er hjemmehørende i såvel land A som i land B. Land B an-

ser imidlertid enhed X for at være transparent og beskatter de deltagere, der er hjemmehørende i

land B, af deres andel af enhed X’s indkomst. Land A skal ved sin beskatning af enhed

X i denne

situation ikke give lempelse for den skat, der er betalt i land B, ligesom land B heller ikke skal give

lempelse for den skat, der er betalt i land A.

Det er her forudsat, at beskatningen alene sker på grundlag af, at deltagerne er hjemmehørende i det

ene eller det andet land. Hvis enhed X i ovenstående eksempel har et fast driftssted i land B, kan

land B beskatte overskuddet i dette faste driftssted efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens regler

herom, og land A skal give lempelse efter overenskomstens regler.

Bopælslandet er med andre ord kun forpligtet til at give lempelse for dobbeltbeskatning, når ind-

komsten kan beskattes i det andet land efter bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten,

herunder når indkomsten kan henføres til et fast driftssted beliggende i det andet land.

Stk. 3

fastslår, at bestemmelserne i

stk. 1

ikke kan fortolkes sådan, at de berører et lands ret til at be-

skatte personer, der er hjemmehørende i det pågældende land.

Stk. 3

gælder kun i de tilfælde, hvor

der er taget forbehold for artikel 11, som handler om anvendelse af skatteaftaler til at begrænse en

parts ret til at beskatte hjemmehørende personer, jf. den senere gennemgang. Princippet om, at en

dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke berører et lands ret til at beskatte personer, der er hjemmehø-

rende i det pågældende land, kan synes at være umiddelbart indlysende, men spørgsmålet har dog

været genstand for diskussion.

Stk. 4

fastsætter, at bestemmelserne i

stk. 1

(som disse måtte være ændret ved

stk. 3)

skal anvendes i

stedet for eller i fravær af bestemmelser om transparente enheder i omfattede skatteaftaler.

Det er muligt for en part at tage forbehold over for bestemmelserne. Der kan tages forbehold over

for hele artikel 3 eller for dele af den, jf.

stk. 5.

Endelig indeholder

stk. 6

bestemmelser, hvorefter

parterne skal notificere depositaren om forskellige nærmere angivne forhold.

3.2.2.2. Artikel 4

–

Dobbeltdomicilerede enheder

Ved en dobbeltdomicileret enhed forstås en enhed, som på samme tid er fuldt skattepligtig til to

lande efter disse landes interne lovgivning. Et eksempel kunne være et selskab, som er registreret i

144

land A, og hvis ledelse samtidig har sit sæde i land B. Det må i sådanne tilfælde afgøres, hvor det

pågældende selskab er hjemmehørende i dobbeltbeskatningsoverenskomstens forstand. Et selskab

er i relation til en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i ét og kun ét land. Det samme

gælder fysiske personer.

Efter den hidtidige udformning af OECD-modeloverenskomsten er spørgsmålet om, hvor en dob-

beltdomicileret enhed er hjemmehørende, blevet afgjort på den måde, at enheden er blevet anset for

hjemmehørende i det land, hvor enhedens virkelige ledelse har sit sæde. Dette ændres med konven-

tionen, sådan at de to landes kompetente myndigheder skal søge at løse spørgsmålet ved gensidig

aftale, idet der skal tages hensyn til den virkelige ledelses sæde, registreringsforhold og alle andre

relevante forhold, jf.

stk. 1.

Ledelsens sæde er herefter ikke længere det eneste kriterium.

Hvis de to landes kompetente myndigheder ikke er i stand til at indgå en gensidig aftale, er den dob-

beltdomicilerede enhed alene berettiget til de lempelser eller skattefritagelser, som den omfattede

skatteaftale giver adgang til, i det omfang og på den måde, som de to landes kompetente myndighe-

der måtte træffe aftale om.

Stk. 2

fastsætter, at bestemmelserne i

stk. 1

skal anvendes i stedet for eller i fravær af bestemmelser

om dobbeltdomicilerede enheder i omfattede skatteaftaler. Det er muligt for en part at tage forbe-

hold over for hele artikel 4 eller for dele af den, jf.

stk. 3.

Parterne skal efter

stk. 4

notificere deposi-

taren om forskellige nærmere angivne forhold.

3.2.2.3. Artikel 5

–

Anvendelse af metoder for ophævelse af dobbeltbeskatning

Konventionens artikel 5 handler om anvendelse af de såkaldte lempelsesmetoder. Ved lempelses-

metoden forstås den metode, som de to lande skal anvende for at ophæve dobbeltbeskatning, når en

given indkomst kan beskattes i begge lande efter de to landes interne skattelovgivning. Der findes

som tidligere omtalt to lempelsesmetoder, nemlig creditmetoden og eksemptionsmetoden. De to

metoder optræder som ligestillede muligheder i OECD’s modeloverenskomst, og det står landene

frit for at vælge den metode, som de hver især ønsker at anvende.

Creditmetoden fungerer på den måde, at bopælslandet skal nedsætte sin skat med den skat, der er

betalt i udlandet af den pågældende indkomst. Nedsættelsen kan dog ikke overstige bopælslandets

egen skat af indkomsten. Derved bliver indkomsten samlet set beskattet på niveauet i det af de to

lande, der er ”dyrest”. Ved eksemptionsmetoden beskattes den udenlandske indkomst ikke i bopæls-

landet, men kun i kildelandet. Kildelandets skat er hermed endelig, uanset at den måtte være lavere

end skatten i bopælslandet.

Artikel 5 angiver tre valgmuligheder for håndtering af lempelsesbestemmelser, jf.

stk. 1.

Fælles for

dem er, at eksemptionsmetoden ikke skal anvendes. I stedet anvendes creditmetoden. Det er også

muligt ikke at vælge nogen af de tre muligheder og hermed beholde dem, der allerede eksisterer.

145

Hvis parter i en omfattet skatteaftale har valgt forskellige muligheder, gælder hvert lands valgte løs-

ning for de personer, der er hjemmehørende i det pågældende land.

Efter valgmulighed A (stk. 2 og 3) skal bopælslandet ikke anvende eksemptionsmetoden, men cre-

ditmetoden, hvis kildelandet anvender bestemmelserne i den omfattede skatteaftale til at fritage ind-

komst for beskatning eller reducere skattesatsen. Dette vil være tilfældet, når udbytter, renter og

royalties efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst beskattes i kildelandet med en lavere sats end

efter kildelandets egen lovgivning, hvilket er helt almindelig praksis. Der kan også være andre til-

fælde, hvor det er aftalt, at kildelandet reducerer sin beskatning.

Valgmulighed B (stk.

retter sig mod en situation, hvor bopælslandet skal anvende eksempti-

onsmetoden ved lempelse for dobbeltbeskatning af udbytter. Hvis en udlodning af udbytte er fra-

dragsberettiget i kildelandet, skal bopælslandet ikke anvende eksemptionsmetoden, men creditmeto-

den.

Endelig er der valgmulighed C (stk.

7),

som er et fravalg af eksemptionsmetoden som generel

lempelsesmetode til fordel for creditmetoden. Valgmulighed C, som den er affattet i stk. 6, og som

den ved 2017-opdateringen blev en del af OECD-modeloverenskomsten, fastslår samme princip

som i konventionens artikel 3, stk. 2. Bopælslandet er alene forpligtet til at give lempelse for dob-

beltbeskatning, når indkomsten kan beskattes i det andet land efter bestemmelserne i dobbeltbeskat-

ningsoverenskomsten, herunder når indkomsten kan henføres til et fast driftssted beliggende i det

andet land.

Det kan tilføjes, at bestemmelsen i valgmulighed C indeholder et såkaldt progressionsforbehold. Et

sådant er helt almindeligt, når creditmetoden anvendes som generel lempelsesmetode, samtidig med

at bestemte indkomsttyper kun kan beskattes i kildelandet og således skal behandles efter eksempti-

onsmetoden. Et praktisk eksempel kunne være løn til offentligt ansatte, der er udsendt af kildelandet

til arbejde i bopælslandet. Sådan lønindkomst kan som udgangspunkt kun beskattes i kildelandet,

selvom den pågældende er blevet hjemmehørende i bopælslandet.

Bestemmelsen siger, at hvis en bestemt type indkomst efter overenskomsten kun kan beskattes i kil-

delandet, kan bopælslandet tage hensyn til denne indkomst ved beregningen af den pågældendes øv-

rige skatter.

Herved kommer den skattefritagne udenlandske indkomst til at ”tælle med”

ved beskat-

ningen af den pågældendes øvrige indkomst, hvis bopælslandet beskatter efter en progressiv skatte-

skala.

Det er muligt for en part at tage forbehold over for bestemmelserne. Der kan tages forbehold over

for hele artiklen for en eller flere omfattede skatteaftaler, jf.

stk. 8.

En part, som ikke vælger at anvende valgmulighed C, kan for en eller flere omfattede skatteaftaler

146

forbeholde sig ret til ikke at tillade øvrige parter i en omfattet skatteaftale at vælge denne mulighed,

jf.

stk. 9.

Det er således muligt for en part i en omfattet skatteaftale at hindre andre parter i samme

aftale i på grundlag af konventionen at ændre lempelsesmetoden fra eksemption til credit. Det er

ikke muligt at tvinge en part, der anvender creditmetoden, til i stedet at anvende eksemptionsmeto-

den.

Reglerne i stk. 8 og 9 er en fravigelse af konventionens almindelige princip om, at et lands tilvalg

eller fravalg gælder for samtlige det pågældende lands omfattede skatteaftaler, og at der ikke kan

træffes differentierede valg.

Endelig skal parterne efter

stk. 10

notificere depositaren om forskellige nærmere angivne forhold.

3.2.3. Del III

–

Misbrug af aftaler

3.2.3.1. Artikel 6

–

Formål med en omfattet skatteaftale

Dobbeltbeskatningsoverenskomster indledes som oftest med en præambel, som er en form for pro-

gramerklæring, hvori det overordnede formål med at indgå overenskomsten angives.

Denne præambel skal efter

stk. 1

være udformet sådan, at det udtrykkeligt fremgår, at intentionen er

at ophæve dobbeltbeskatning uden at skabe mulighed for ikke-beskatning eller nedsat beskatning

gennem skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Den tekst, der er angivet i stk.1, skal efter

stk. 2

indsættes i de omfattede skatteaftaler i stedet for eller i fravær af en præambel med et tilsvarende

indhold. Parterne kan efter

stk. 3

tillige vælge at indsætte en præambel om at udvikle økonomiske

forbindelser eller at styrke samarbejdet om skatteforhold.

Indsættelse af en præambel som nævnt i stk. 1 er en minimumstandard, som ikke kan fravælges i

form af et forbehold. En part kan dog forbeholde sig ret til ikke at anvende stk. 1 på omfattede skat-

teaftaler, der allerede har en præambel med et tilsvarende indhold, jf.

stk. 4.

Parterne skal efter

stk. 5

notificere depositaren om forskellige nærmere angivne forhold.

3.2.3.2. Artikel 7

–

Forhindring af misbrug af aftaler

Efter konventionens artikel 7 skal dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholde en bestemmelse,

der kan imødegå misbrug. Denne bestemmelse er en minimumstandard og kan suppleres med en

forenklet bestemmelse om begrænsning af fordele. Den forenklede bestemmelse om begrænsning af

fordele er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde minimumstandarden.

Bestemmelsen om imødegåelse af misbrug findes i artiklens

stk. 1.

Der er tale om en såkaldt

”Prin-

cipal Purpose Test” –

ofte kaldet en PPT. Herefter kan der ikke opnås fordele efter en omfattet skat-

teaftale, hvis det under hensyntagen til alle fakta og omstændigheder i øvrigt er rimeligt at antage, at

147

opnåelse af denne fordel var et af hovedformålene med det pågældende arrangement eller den på-

gældende transaktion. Fordelene gives dog, hvis det godtgøres, at opnåelsen af fordelene under

disse omstændigheder ville være i overensstemmelse med genstanden for og formålet med de rele-

vante bestemmelser i den omfattede skatteaftale.

Bestemmelserne i

stk. 1

finder efter

stk. 2

anvendelse i stedet for eller i fravær af bestemmelser med

et sådant indhold i en omfattet skatteaftale.

En part, som ikke har taget forbehold efter stk. 15, litra a (jf. omtalen senere), kan efter stk. 3 også

vælge at anvende stk. 4 med hensyn til sine omfattede skatteaftaler. Dette stykke er en form for

”fortrydelsesparagraf”.

Det gælder efter bestemmelsen i

stk. 4,

at selvom en fordel afslås på grundlag af ovennævnte PPT,

kan fordelen alligevel gives, hvis den kompetente myndighed efter anmodning fra den pågældende

person og efter at have taget alle relevante fakta og omstændigheder i betragtning når frem til, at

fordelene ville være givet til den pågældende person, hvis den omtvistede transaktion eller det om-

tvistede arrangement ikke havde foreligget. Hvis anmodningen er fremsat af en person, der er hjem-

mehørende i det andet land, skal den kompetente myndighed, der har modtaget anmodningen, kon-

sultere det andet lands kompetente myndighed, før afslag gives.

Når stk. 4 er valgt, anvendes den på bestemmelserne i en omfattet skatteaftale, jf.

stk. 5.

En part kan efter

stk. 6

også at anvende den forenklede bestemmelse om begrænsning af fordele, jf.

stk. 8-13

(herefter ”den forenklede LOB-bestemmelse”). Den forenklede LOB-bestemmelse

(”Limi-

tation on Benefits”) gælder efter stk. 6 kun for en omfattet skatteaftale, når begge (eller alle) lande

har valgt at anvende den.

Dette modificeres dog ved

stk. 7.

Hvis ikke alle parter i en omfattet skatteaftale har valgt den for-

enklede LOB-bestemmelse, er der efter dette stykke to muligheder. Enten anvendes den forenklede

LOB-bestemmelse af alle parter

–

og således også af dem, der har fravalgt bestemmelsen. Eller også

anvendes den kun af den part eller de parter, der har tilvalgt bestemmelsen, hvilket skal accepteres

af den part eller de parter, der ikke har foretaget tilvalg. Hvis den part, der ikke har valgt den for-

enklede LOB-bestemmelse, ikke accepterer et af de nævnte alternativer, finder den forenklede

LOB-bestemmelse ikke anvendelse på den pågældende omfattede skatteaftale.

Essensen i den forenklede LOB-bestemmelse er, at en person eller et selskab kun er berettiget til at

opnå fordele efter en omfattet skatteaftale, hvis personen eller selskabet opfylder kriterierne for at

være en ”kvalificeret person” på det tidspunkt, hvor fordelen

skal gives, jf.

stk. 8.

Den kvalificerede person er defineret i

stk. 9.

Gruppen af kvalificerede personer omfatter fysiske

148

personer, selve den kontraherende jurisdiktion med dertil hørende myndigheder og organer m.v.

samt selskaber og andre enheder, når hovedklassen af deres aktier regelmæssigt handles på en eller

flere anerkendte fondsbørser. Dertil kommer non-profit-organisationer, som det måtte være aftalt

mellem landene, pensionskasser m.v. og en ikke-fysisk

person, når ”kvalificerede personer” direkte

eller indirekte ejer mindst 50 pct. af aktierne i mindst halvdelen af en 12-månedersperiode, der om-

fatter det tidspunkt, hvor fordelen ellers skulle gives.

Uanset om en person er ”kvalificeret” eller ej, er den pågældende berettiget til fordele efter

en om-

fattet skatteaftale, hvis den pågældende udøver aktiv erhvervsvirksomhed, jf.

stk. 10.

Aktiv er-

hvervsvirksomhed omfatter ikke drift som holdingselskab, overordnet tilsyn med eller administra-

tion af en gruppe selskaber, koncernfinansiering eller investeringsvirksomhed, medmindre den ud-

øves af en bank m.v. som led i dennes almindelige virksomhed. Der stilles krav om, at den er-

hvervsvirksomhed, som indkomsten knytter sig til, skal være substantiel. Virksomhed udøvet af en

person, som den pågældende er forbundet med, anses for at være udøvet af den pågældende selv.

En person, som ikke er ”kvalificeret”, er efter

stk. 11

dog også berettiget til fordele, hvis personer,

som er begunstigede på samme måde, direkte eller indirekte ejer mindst 75 pct. af de retmæssige

andele i mindst halvdelen af en 12-månedersperiode, der omfatter det tidspunkt, hvor fordelen ellers

skulle gives.

Selvom en person, som ikke er ”kvalificeret”, hverken er berettiget til fordele efter

stk. 10 eller stk.

11, kan den kompetente myndighed efter

stk. 12

alligevel give de fordele, der følger af en omfattet

skatteaftale, når den pågældende godtgør over for den kompetente myndighed, at hverken etablerin-

gen, erhvervelsen, opretholdelsen eller udøvelsen af virksomhed havde som et af sine hovedformål

at opnå fordele efter skatteaftalen. Der kan med andre ord gives fordele, hvis betingelserne i den ge-

nerelle PPT er opfyldt.

Stk. 13

definerer udtrykkene ”anerkendt fondsbørs”, ”hovedklassen af aktier” og ”begunstiget på

samme måde”, mens det i

stk. 14

fastsættes, at den forenklede LOB-bestemmelse finder anvendelse

i stedet for eller i fravær af bestemmelser, som begrænser fordelene i en omfattet skatteaftale til kun

at gælde for en hjemmehørende person, som opfylder kravene i en eller flere kategoriske tests.

Dette forudsætter i sagens natur, at parterne har valgt den forenklede LOB-bestemmelse, jf. stk. 6.

PPT-bestemmelsen er en minimumstandard, der som udgangspunkt ikke kan fravælges gennem et

forbehold. Det er dog muligt for en part at tage forbehold over for PPT-bestemmelsen, jf.

stk. 15,

hvis den pågældende part har til hensigt på anden vis at indføre bestemmelser med samme virkning.

PPT-bestemmelsen kan også fravælges for omfattede skatteaftaler, der allerede indeholder en sådan

bestemmelse. Det samme gælder bestemmelser svarende til den forenklede LOB-bestemmelse, når

en part har valgt at anvende denne.

149

Det er efter

stk. 16

endvidere muligt at tage forbehold over for artikel 7, hvis en part har valgt den

forenklede LOB-bestemmelse, og den anden part ikke har valgt en af de to valgmuligheder i stk. 7. I

så fald skal de pågældende parter på anden måde nå frem til en gensidigt tilfredsstillende løsning,

der sikrer, at minimumstandarden opfyldes.

Endelig skal parterne efter

stk. 17

notificere depositaren om forskellige nærmere angivne forhold.

3.2.3.3. Artikel 8

–

Transaktioner hvor udbytter overføres

Langt de fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder bestemmelser, der begrænser kilde-

landets ret til at beskatte udbytter, der udloddes til en modtager, som er hjemmehørende i bopæls-

landet, og som med dobbeltbeskatningsoverenskomsternes udtryk er den retmæssige ejer af udbyt-

terne.

Der skelnes i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem udbytter udloddet i moder-/dattersel-

skabsforhold og udbytter af porteføljeaktier, hvor datterselskabsudbytter beskattes med en lavere

sats i kildelandet end udbytte af porteføljeaktier. Samtidig fastsættes det i overenskomsterne, hvor-

når et moder-/datterselskabsforhold foreligger. Der er oftest tale om bestemmelser om, at modersel-

skabet skal eje en bestemt del af aktierne i datterselskabet.

Konventionens artikel 8 fastsætter regler for anvendelsen af den lavere sats for beskatning af datter-

selskabsudbytter. Det er efter

stk. 1

en betingelse for anvendelse af den lavere sats i en omfattet

skatteaftale, at ejerskabsbetingelserne er opfyldt i en uafbrudt periode på 365 dage, som omfatter

den dag, hvor udbytterne udbetales.

Denne minimumperiode for ejerforhold finder efter

stk. 2

anvendelse i stedet for eller i fravær af

bestemmelser om minimumperioder i omfattede skatteaftaler.

Det er efter

stk. 3

muligt at tage forbehold for artikel 8 som helhed på alle den pågældende parts

omfattede skatteaftaler. Det er også muligt at tage forbehold for artiklen i det omfang, at den omfat-

tede skatteaftale allerede indeholder en minimumperiode for ejerforhold eller allerede indeholder en

minimumperiode, der er kortere eller længere end 365 dage.

Parterne skal efter

stk. 4

notificere depositaren om forskellige nærmere angivne forhold.

3.2.3.4. Artikel 9

–

Kapitalgevinster ved afhændelse af aktier eller interesser i enheder, hvis værdi

hovedsageligt hidrører fra fast ejendom

Aktieavancer kan efter

OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster

som hovedregel kun

beskattes i afhænderens bopælsland. Dog har OECD-modellen siden 2002 indeholdt en bestem-

melse om, at fortjeneste ved afhændelse af aktier, hvor mere end 50 pct. af værdien direkte eller in-

direkte hidrører fra fast ejendom beliggende i det andet land, kan beskattes i dette andet land.

150

Baggrunden er, at fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom efter OECD-modellen altid kan be-

skattes i det land, hvor ejendommen er beliggende (kildelandet). Ændringen af modellen i 2002 har

til formål at hindre, at kildelandets beskatningsret til ejendomsavancer omgås, ved at fast ejendom

erhverves af et selskab, hvis aktier efterfølgende afhændes.

Efter

stk. 1, litra a,

finder bestemmelser af denne karakter

–

uden at der nævnes en specifik værdi-

grænse

–

anvendelse, hvis den relevante værdibetingelse er opfyldt på noget tidspunkt inden for 365

dage før afhændelsen. Betingelsen skal således ikke være opfyldt i nogen nærmere angivet periode.

Bestemmelserne finder efter

stk. 1, litra b,

anvendelse på aktier eller sammenlignelige interesser,

som f.eks. interesser i et interessentskab, sammen med andre aktier eller rettigheder, som allerede er

omfattet.

Bestemmelserne i stk. 1, litra a, finder efter

stk. 2

anvendelse i stedet for eller i fravær af bestem-

melser med et sådant indhold i en omfattet skatteaftale.

En part kan efter

stk. 3

også vælge at anvende

stk. 4

på sine omfattede skatteaftaler. Bestemmel-

serne i stk. 1 og stk. 2 forudsætter, at der allerede eksisterer bestemmelser om beskatning af sådanne

”ejendomsaktier” i de omfattede skatteaftaler. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet, jf. bl.a. det

forhold, at sådanne bestemmelser først kom ind i OECD-modellen i 2002. Stk. 4 åbner mulighed

for, at en sådan bestemmelse kan indsættes, eller en gældende bestemmelse kan affattes som anført i

det pågældende stykke. Stk. 4 nævner i modsætning til stk. 1 specifikt en værdigrænse på 50 pct.

Hvis stk. 4 anvendes, finder bestemmelserne efter

stk. 5

anvendelse i stedet for eller i fravær af be-

stemmelser med et sådant indhold i en omfattet skatteaftale.

Det er muligt for en part at tage forbehold over for bestemmelserne i artikel 9. Der kan tages forbe-

hold over for hele artiklen eller for dele af den, jf.

stk. 6.

Endelig indeholder

stk. 7

bestemmel-

ser, hvorefter parterne skal notificere depositaren om forskellige nærmere angivne forhold.

3.2.3.5. Artikel 10

–

Anti-misbrugsregel for faste driftssteder beliggende i tredje-jurisdiktioner

Konventionens artikel 10 fastsætter, at en omfattet skatteaftale under visse betingelser ikke finder

anvendelse på den givne indkomst i en situation, hvor et foretagende i et land har indkomst fra et

andet land, mens det førstnævnte land anser indkomsten for at henhøre til foretagendets faste drifts-

sted i et tredjeland, samtidig med at den henførte indkomst ikke beskattes i det førstnævnte land.

Ved et fast driftssted forstås et fast forretningssted, hvorigennem foretagendets erhvervsvirksomhed

i det andet land (kildelandet) helt eller delvis udøves. Der kan f.eks. være tale om en filial belig-

gende i kildelandet. Et datterselskab i kildelandet udgør ikke i sig selv et fast driftssted for det uden-

151

landske moderselskab. Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne kan indkomsten i det faste drifts-

sted beskattes i kildelandet.

Bestemmelserne i

stk. 1

kan illustreres med følgende eksempel:

Et foretagende i land A etablerer et fast driftssted i land C. Land A beskatter efter egen lovgivning

eller pga. anvendelse af eksemptionsmetoden ikke overskuddet i det faste driftssted. Foretagendet

har renteindkomst fra land B under sådanne omstændigheder, at indkomsten henføres til det faste

driftssted i land C.

Forudsat at foretagendet i land A er den retmæssige ejer af renterne, vil land B skulle nedsætte sin

skat efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med land A uanset hvilken beskatning, der sker i land

A og/eller land C. Efter stk. 1 kan land B i et sådant tilfælde undlade at give fordele efter dobbeltbe-

skatningsoverenskomsten

–

dvs. alligevel beskatte renteindkomsten efter egne regler

–

hvis indkom-

sten i land C beskattes med mindre end 60 pct. af den skat, der skulle betales, hvis det faste drifts-

sted havde været beliggende i land A.

Efter

stk. 2

gælder dette dog ikke, hvis foretagendet i land A udøver aktiv erhvervsvirksomhed gen-

nem det faste driftssted i land C bortset fra virksomhed, som går ud på at foretage, forvalte eller be-

sidde investeringer for foretagendets egen regning, medmindre disse aktiviteter er bankvirksomhed,

forsikringsvirksomhed eller virksomhed med handel med værdipapirer udøvet af henholdsvis en

bank, et forsikringsselskab eller en registreret værdipapirhandler.

Det er efter

stk. 3

alligevel muligt at give fordele efter en omfattet skatteaftale, selvom betingelserne

i stk. 1 og stk. 2 ikke er opfyldt, hvis noget sådant kan begrundes i lyset af årsagerne til, at betingel-

serne ikke er opfyldt. De kompetente myndigheder skal konsultere hinanden, før en anmodning ef-

ter denne bestemmelse imødekommes eller afslås.

Bestemmelserne i stk. 1-3 finder efter

stk. 4

anvendelse i stedet for eller i fravær af bestemmelser i

en omfattet skatteaftale, der afskærer eller begrænser overenskomstfordele, når et fortagende i land

A som i ovenstående eksempel erhverver indkomst fra land B, samtidig med at indkomsten kan

henføres til foretagendets faste driftssted i land C.

Det er muligt for en part at tage forbehold over for bestemmelserne i artikel 10. Der kan tages for-

behold over for hele artiklen, jf.

stk. 5.

Det er også muligt ikke at anvende artiklen på omfattede

skatteaftaler, der allerede indeholder bestemmelser af den pågældende karakter, eller kun at an-

vende artiklen på sådanne overenskomster.

Endelig skal parterne efter

stk. 6

notificere depositaren om forskellige nærmere angivne forhold.

152

3.2.3.6. Artikel 11

–

Anvendelse af skatteaftaler til at begrænse en parts ret til at beskatte hjemme-

hørende personer

Konventionens

artikel 11, stk. 1,

fastslår, at en omfattet skatteaftale ikke berører et lands ret til at

beskatte personer og selskaber, der er hjemmehørende i dette land, bortset fra de tilfælde, hvor det

er aftalt, at bopælslandets beskatningsret berøres. Disse regler kan forekomme at være umiddelbart

indlysende, men spørgsmålet har dog været genstand for diskussion.

Bestemmelserne i stk. 1 finder efter

stk. 2

anvendelse i stedet for eller i fravær af bestemmelser i en

omfattet skatteaftale med et sådant indhold. En part kan efter

stk. 3

tage forbehold over for artiklen

som helhed eller vælge ikke at anvende artiklen på omfattede skatteaftaler, der allerede indeholder

sådanne bestemmelser. Parterne skal efter

stk. 4

notificere depositaren om forskellige nærmere an-

givne forhold.

3.2.4. Del IV

–

Undgåelse af status som fast driftssted

3.2.4.1. Artikel 12

–

Kunstig undgåelse af status som fast driftssted gennem kommissionærarrange-

menter og lignende strategier

Ved et fast driftssted forstås som tidligere anført et fast forretningssted, hvor igennem foretagendets

erhvervsvirksomhed i det andet land (kildelandet) helt eller delvist udøves. Der kan f.eks. være tale

om en filial beliggende i kildelandet. Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne kan indkomsten i

det faste driftssted beskattes i kildelandet.

Den nærmere definition af begrebet ”fast driftssted” findes

OECD’s modeloverenskomst. Ud over

en opregning af eksempler på forretningssteder, der udgør et fast driftssted, indeholder OECD-mo-

dellen bl.a. også regler for, hvornår virksomhed udøvet i kildelandet gennem uafhængige repræsen-

tanter antager en sådan karakter, at foretagendet anses for at have fast driftssted.

Konventionens

artikel 12, stk. 1,

fastsætter, at der vil foreligge fast driftssted, når en person

–

uafhængig repræsentant

–

handler på vegne af et foretagende, og dette arbejde rutinemæssigt resul-

terer i indgåelse af kontrakter, som ikke efterfølgende væsentligt ændres af foretagendet.

Dette gælder efter

stk. 2

dog ikke, hvis repræsentanten selv driver erhvervsvirksomhed i kildelandet

og handler for foretagendet inden for rammerne af denne virksomhed. Hvis repræsentanten udeluk-

kende eller næsten udelukkende handler på vegne af foretagendet, anses den pågældende ikke for at

være en uafhængig repræsentant i kildelandet og vil derfor udgøre et fast driftssted for foretagendet

i kildelandet.

Efter

stk. 3, litra a,

finder stk. 1 anvendelse i stedet for gældende bestemmelser i omfattede skatteaf-

taler om statuering af fast driftssted, når uafhængige repræsentanter påtager sig opgaver for et fore-

tagende, men kun i det omfang at sådanne bestemmelser retter sig mod den situation, at repræsen-

tanten har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn. Efter

stk. 3,

153

litra b,

finder stk. 2 anvendelse i stedet for gældende bestemmelser i omfattede skatteaftaler, hvor-

efter et foretagende ikke anses for at have fast driftssted med hensyn til virksomhed, som en uaf-

hængig repræsentant påtager sig for foretagendet.

En part kan efter

stk. 4

tage forbehold for artiklen i sin helhed. Parterne skal efter

stk. 5

notifi-

cere depositaren om forskellige nærmere angivne forhold.

3.2.4.2. Artikel 13

–

Kunstig undgåelse af status som fast driftssted gennem undtagelse for bestemte

former for virksomhed

Forskellige former for ”hjælpevirksomhed” udgør ikke et fast driftssted efter dobbeltbeskatnings-

overenskomsterne. Et eksempel er anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplag-

ring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende det udenlandske foretagende. Virksomhed, som

alene er af forberedende eller afhjælpende karakter, udgør heller ikke et fast driftssted.

Konventionens artikel 13 opstiller to valgmuligheder, som parterne efter

stk. 1

kan anvende ved af-

grænsningen af, hvornår ”hjælpevirksomhed” udgør et fast driftssted. Parterne kan også vælge ikke

at anvende nogen af dem. De to valgmuligheder A og B fremgår af

stk. 2

stk. 3.

Efter valgmulighed A,

jf. stk. 2,

omfatter udtrykket ”fast driftssted” ikke virksomhed, som

i en om-

fattet skatteaftale særskilt er opregnet som virksomhed, der ikke udgør et fast driftssted, uanset om

denne undtagelse beror på, at virksomheden er af forberedende eller afhjælpende karakter. Det om-

fatter heller ikke anden form for virksomhed for foretagendet eller kombinationer af de nævnte for-

mer for virksomhed.

Det er dog samtidig en udtrykkelig forudsætning, at virksomheden eller kombinationen af forskel-

lige former for virksomhed er af forberedende eller afhjælpende karakter. Anvendelse af indretnin-

ger som nævnt i eksemplet ovenfor vil således udgøre et fast driftssted, hvis det kan påvises, at virk-

somheden ikke udelukkende er af forberedende eller afhjælpende karakter.

Efter valgmulighed B,

jf. stk. 3,

omfatter udtrykket ”fast driftssted” ikke virksomhed,

som i en om-

fattet skatteaftale særskilt er opregnet som virksomhed, der ikke udgør et fast driftssted, uanset om

denne undtagelse beror på, at virksomheden er af forberedende eller afhjælpende karakter, medmin-

dre det udtrykkeligt er aftalt, at undtagelsen forudsætter, at virksomheden er af forberedende eller

afhjælpende karakter.

Udtrykket ”fast driftssted” omfatter

efter denne valgmulighed heller ikke anden form for virksom-

hed for foretagendet, forudsat af virksomheden er af forberedende eller afhjælpende karakter, og det

omfatter under samme forudsætning heller ikke kombinationer af de nævnte former for virksomhed.

Forskellen på de to valgmuligheder er således, at anvendelsen af indretninger udelukkende med

154

henblik på oplagring, udstilling eller udlevering af varer efter valgmulighed B kan være undtaget fra

definitionen af ”fast driftssted”, selvom virksomheden ikke nødvendigvis udelukkende er af forbe-

redende eller afhjælpende karakter.

Stk. 4

fastsætter, at reglen om virksomhed af forberedende eller afhjælpende karakter ikke finder

anvendelse, hvis foretagendet eller et nært forbundet foretagende derudover driver erhvervsvirk-

somhed samme sted eller et andet sted i kildelandet gennem et fast driftssted, eller den samlede

virksomhed (kombinationen af disse virksomheder) ikke er af forberedende eller afhjælpende ka-

rakter.

Efter

stk. 5

finder stk. 2-4 anvendelse i stedet for de relevante dele af bestemmelserne i en omfattet

skatteaftale, der opregner bestemte former for virksomhed, der anses for ikke at udgøre et fast

driftssted.

En part kan efter stk. 6 tage forbehold for artiklen som helhed. En part kan også undlade at anvende

stk. 2 og/eller stk. 4 på sine omfattede skatteaftaler. Endelig skal parterne efter

stk. 7

stk. 8

notifi-

cere depositaren om forskellige nærmere angivne forhold.

3.2.4.3. Artikel 14

–

Opdeling af kontrakter

Efter OECD’s modeloverenskomst udgør et bygge-

og anlægsarbejde kun et fast driftssted, hvis ar-

bejdet varer i mere end 12 måneder. Spørgsmålet er herefter, hvordan denne 12-månedersperiode

skal opgøres.

Det fastsættes i konventionens

artikel 14, stk. 1,

at perioder, hvor entreprenøren eller interessefor-

bundne parter udøver virksomhed af mere end 30 dages varighed på byggepladsen og perioder på

mere end 30 dage, der relaterer sig til anden virksomhed knyttet til byggeprojektet, skal lægges

sammen ved opgørelsen af 12-månedersperioden.

Disse bestemmelser finder efter

stk. 2

anvendelse i stedet for eller i fravær af bestemmelser mod op-

deling af kontrakter i omfattede skatteaftaler.

Parterne kan efter

stk. 3

tage forbehold for artiklen som helhed eller kan tage forbehold for anven-

delse af artiklen på bestemmelser i omfattede skatteaftaler, som vedrører efterforskning eller udnyt-

telse af naturforekomster. Parterne skal efter

stk. 4

notificere depositaren om forskellige nærmere

angivne forhold.

3.2.4.4. Artikel 15

–

Definition af en person, som er nært forbundet med et foretagende

Konventionens

artikel 15, stk. 1,

indeholder en definition af, hvornår en person anses for at være

nært forbundet med et foretagende. Bestemmelsen har betydning for anvendelsen af omfattede skat-

teaftaler, der er blevet ændret ved artikel 12, 13 eller 14.

155

En person er efter artikel 15, stk. 1, nært forbundet med et foretagende, hvis, når alle relevante for-

hold og omstændigheder tages i betragtning, den ene kontrolleres af den anden, eller begge kontrol-

leres af de samme personer eller foretagender.

Under alle omstændigheder anses en person for at være nært forbundet med et foretagende, hvis den

ene direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen eller besidder mere end 50 pct. af stem-

merettighederne i den anden.

Parter, som har taget forbehold efter artikel 12, 13 eller 14, kan tage forbehold for artikel 15 med

hensyn til de skatteaftaler, hvor de nævnte forbehold finder anvendelse.

3.2.5. Del V

–

Forbedring af muligheden for at løse tvister

3.2.5.1. Artikel 16

–

Indgåelse af gensidige aftaler

Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne indeholder regler om, hvordan tvister kan løses af de to lan-

des kompetente myndigheder. Dette sker gennem indgåelse af gensidige aftaler.

Efter den hidtidige affattelse af OECD-modeloverenskomstens artikel om indgåelse af gensidige

aftaler kan en skattepligtig, der mener, at vedkommende er blevet beskattet i strid med bestemmel-

serne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, indbringe spørgsmålet for den kompetente myndighed i

det land, hvor vedkommende er hjemmehørende (bopælslandet). De to landes kompetente myndig-

heder skal så søge ved gensidig aftale at løse spørgsmålet.

Ved

artikel 16, stk. 1,

ændres dette, sådan at den skattepligtige ikke alene kan indbringe sin sag for

myndighederne i bopælslandet, men også i kildelandet.

Stk. 2

fastsætter, at en gensidig aftale skal

implementeres uanset eventuelle tidsgrænser i national lov. Sidstnævnte bestemmelse har dog været

en del af OECD-modeloverenskomsten siden 1977.

Endelig fastsættes det i

stk. 3,

at de kompetente myndigheder kan konsultere hinanden om undgå-

else af dobbeltbeskatning i tilfælde, der ligger uden for overenskomsten. Dette har været en del af

OECD-modeloverenskomsten siden den første udgave af modellen, der kom i 1963.

De nævnte bestemmelser finder efter stk. 4 anvendelse i stedet for eller i fravær af gældende be-

stemmelser om den gensidige aftaleprocedure i omfattede skatteaftaler bortset fra eventuelle be-

stemmelser om voldgift (se herom i gennemgangen af artikel 18-26). I forhold til hidtil indebærer

ændringerne i praksis alene, at den skattepligtige fremover ikke alene kan indbringe en sag om dob-

beltbeskatning for myndighederne i bopælslandet, men også i kildelandet.

Bestemmelserne i konventionens artikel 16 er minimumstandarder. Det er ikke i sig selv afgørende,

156

hvordan minimumstandarderne opfyldes, blot det sker, og der er i

stk. 5

åbnet mulighed for, at mini-

mumstandarden i dette tilfælde kan opfyldes på anden måde end ved en implementering af artiklens

bestemmelser.

Det er således muligt for en part at tage forbehold over for bestemmelserne om de to minimumstan-

darder på det grundlag, at den pågældende part som bopælsland vil iværksætte en konsultationspro-

cedure over for den kompetente myndighed i kildelandet. Hvis en part tager et sådant forbehold, vil

en sag om beskatning i strid med en dobbeltbeskatningsoverenskomst som hidtil kun kunne indbrin-

ges for den kompetente myndighed i bopælslandet. Bopælslandet forpligter sig samtidig til at

iværksætte en konsultationsprocedure over for kildelandet, således at alle relevante forhold vil

kunne indgå i grundlaget for sagens afgørelse.

Endelig skal parterne efter

stk. 6

notificere depositaren om forskellige nærmere angivne forhold.

3.2.5.2. Artikel 17

–

Tilsvarende reguleringer

Konventionens artikel 17 vedrører korrektioner i forbindelse

med ”transfer pricing”, dvs. transaktio-

ner mellem interesseforbundne parter. Det fastsættes i

stk. 1,

at hvis det ene land har foretaget en

forhøjelse af fortjenesten ved transaktioner mellem interesseforbundne parter, skal det andet land

foretage en modsvarende regulering (nedsættelse). Bestemmelsen har været en del af OECD-model-

overenskomsten siden 1977 og finder efter

stk. 2

anvendelse i stedet for eller i fravær af bestemmel-

ser om sådanne reguleringer.

Parterne kan efter

stk. 3

tage forbehold for at anvende artiklen på omfattede skatteaftaler, som alle-

rede indeholder de pågældende bestemmelser. Parterne kan også tage forbehold, hvis det på anden

mådes sikres, at de nævnte reguleringer vil finde sted. Det er ikke muligt for en part at tage forbe-

hold for artiklen som helhed, selvom artiklens bestemmelser ikke betragtes som en minimumstan-

dard.

Parterne skal efter

stk. 4

notificere depositaren om forskellige nærmere angivne forhold.

3.2.6. Del VI

–

Voldgift

3.2.6.1. Indledende bemærkninger om voldgift

Som tidligere nævnt indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsterne regler om, hvordan tvister

kan løses af de to landes kompetente myndigheder. Dette sker gennem indgåelse af gensidige afta-

ler, jf. konventionens artikel 16. Imidlertid pålægger reglerne om indgåelse af gensidige aftaler i ud-

gangspunktet alene de to landes kompetente myndigheder en forpligtelse til at søge at nå til enig-

hed. Reglerne pålægger i deres oprindelige form således ikke de kompetente myndigheder en pligt

til at sikre, at enighed faktisk opnås, og at dobbeltbeskatning på dette grundlag i tvivlstilfælde und-

gås.

157

På denne baggrund blev OECD’s modeloverenskomst ved opdateringen i 2008 ændret, således at

modellen herefter indeholder bestemmelser om, at sådanne uløste sager kan løses ved voldgift. Be-

stemmelsen i OECD-modellen blev dog tilføjet en fodnote, hvori det anføres, at sådanne bestem-

melser ikke vil kunne accepteres af alle lande, og at nogle lande måtte ønske kun at medtage be-

stemmelser om voldgift i en del af deres dobbeltbeskatningsoverenskomster og ikke i dem alle. Be-

stemmelserne om voldgift skal derfor iflg. fodnoten kun medtages i dobbeltbeskatningsoverens-

komster, når begge lande finder dette passende. Bestemmelserne om voldgift blev marginalt ændret

ved opdateringen af OECD-modellen i 2017, hvor den nævnte fodnote samtidig udgik. Bestemmel-

serne om voldgift indgår herefter i OECD-modellen på linje med modellens øvrige bestemmelser.

OECD’s modeloverenskomst angiver alene nogle rammer og indeholder ikke detaljerede regler om

selve voldgiftsproceduren. I stedet indeholder den seneste udgave af OECD-kommentarerne til

voldgiftsbestemmelsen en henvisning til den multilaterale konvention som et eksempel på, hvordan

sådanne bestemmelser kan udformes. Bestemmelserne i konventionen har dog stadig en så overord-

net karakter, at anvendelsen af voldgift forudsætter, at der mellem de to landes kompetente myndig-

heder er indgået en aftale om implementering af konventionens artikler om voldgift.

Udgangspunktet i den multilaterale konvention er som i OECD-modeloverenskomsten, at tvivls-

spørgsmål inden for nærmere angivne tidsfrister henvises til bindende voldgift, hvis de to landes

kompetente myndigheder ikke selv kan nå frem til en løsning. Heri ligger samtidig, at der ikke er

grundlag for voldgift, hvis de to landes kompetente myndigheder allerede har fundet en løsning.

Dette gælder, uanset hvad den skattepligtige selv måtte mene om den løsning, som myndighederne

er nået frem til.

En beslutning truffet ved voldgift er som udgangspunkt bindende. Dog kan den skattepligtige afslå

at acceptere en gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder om, hvordan beslutningen skal

effektueres. I så fald er sagen afsluttet for de kompetente myndigheders vedkommende. Det samme

gælder, hvis den skattepligtige vælger at forfølge beslutningen ved domstole eller administrative

nævn.

Konventionen fastlægger regler for udpegning af voldgiftsmænd og regler om fortrolighed i vold-

giftsprocessen. Der fastlægges dernæst regler af proceduremæssig karakter og regler om fordeling

af omkostningerne i forbindelse med voldgiftsproceduren. Som nævnt er der tale om regler af mere

overordnet karakter, hvorfor de involverede lande skal indgå en aftale om den praktiske udmøntning

af konventionens bestemmelser om voldgift.

3.2.6.2. Artikel 18

–

Valg af del VI

Konventionens bestemmelser om voldgift skal i modsætning til konventionens øvrige bestemmelser

–

bortset fra de bestemmelser, der udgør en minimumstandard

–

ikke fravælges, hvis et land ikke

158

ønsker, at landets dobbeltbeskatningsoverenskomster skal være omfattet af bestemmelserne. Be-

stemmelserne om voldgift skal derimod aktivt tilvælges, hvis et land ønsker sine overenskomster

omfattet.

Det præciseres i bestemmelsen, at del VI kun finder anvendelse på en omfattet skatteaftale, når

begge kontraherende jurisdiktioner ved notifikation til depositaren har foretaget et sådant tilvalg.

3.2.6.3. Artikel 19

–

Obligatorisk bindende voldgift

Konventionens

artikel 19, stk. 1,

fastsætter det grundlæggende princip for, hvornår voldgift skal ta-

ges i anvendelse. Dette vil være tilfældet, hvis en person har indbragt en sag om anvendelse af en

omfattet skatteaftale for den kompetente myndighed i et af de to lande, og det ikke er muligt for de

to landes kompetente myndigheder gennem den gensidige aftaleprocedure at nå til enighed inden

for en frist på to år. Den skattepligtige skal dog selv skriftligt anmode om, at voldgiftsproceduren

iværksættes.

Stk. 2 og stk. 3 handler om tidsfrister. Efter

stk. 2

afbrydes den ovennævnte frist, hvis en kompetent

myndighed stiller den gensidige aftaleprocedure i bero, fordi en sag vedrørende et eller flere af de

samme spørgsmål verserer ved en domstol eller et administrativt nævn. Efter

stk. 3

forlænges den

nævnte frist, hvis en person, som er direkte berørt af sagen, ikke i rette tid har tilvejebragt oplysnin-

ger, som en af de kompetente myndigheder har anmodet om.

Stk. 4

fastsætter, at voldgiftskendelsen er endelig, og at den skal gennemføres gennem den gensi-

dige aftaleprocedure vedrørende sagen. Voldgiftskendelsen er bindende for begge berørte lande.

Kendelsen er dog ikke bindende, hvis den skattepligtige ikke accepterer den gensidige aftale, som

gennemfører voldgiftskendelsen. I så fald kan sagen ikke gøres til genstand for yderligere behand-

ling af de kompetente myndigheder.

Voldgiftskendelsen er heller ikke bindende, hvis den i en endelig retsafgørelse i et af de to lande an-

ses for ugyldig. I så fald anses voldgiftsproceduren for ikke at have fundet sted, og det vil være mu-

ligt at iværksætte en ny voldgiftsprocedure forfra. Endelig er kendelsen ikke bindende, hvis den

skattepligtige efterfølgende forfølger sagen ved domstole eller administrative nævn.

Stk. 5-9

indeholder en række procedureregler om sagens gang, om indhentelse af supplerende oplys-

ninger og om tidsfristerne i forbindelse med sagens behandling, mens

stk. 10

pålægger landenes

kompetente myndigheder ved gensidig aftale at fastsætte nærmere regler for anvendelsen af vold-

giftsbestemmelserne. Det skal herunder aftales, hvilke oplysninger der som minimum er nødven-

dige, for at en sag kan realitetsbehandles. En sådan aftale skal være indgået mellem de kompetente

myndigheder, før uløste spørgsmål vedrørende en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de to

lande kan undergives voldgift efter konventionen.

159

Det er efter

stk. 11

muligt for parterne at tage forbehold over for den frist på to år, som er nævnt i

stk. 1, og i stedet anvende en frist på tre år. Efter

stk. 12

kan parterne endvidere tage forbehold for

anvendelse af voldgift i sager, hvor afgørelser om et uløst spørgsmål allerede er truffet af en dom-

stol eller et administrativt nævn i et af de to lande, eller hvis en sådan afgørelse træffes på noget

tidspunkt, efter en anmodning om voldgift er fremsat, og inden voldgiftskendelsen bliver afsagt. I

sidstnævnte tilfælde afsluttes voldgiftssagen.

3.2.6.4. Artikel 20

–

Udpegning af voldgiftsmænd

Artikel 20 fastsætter regler om udpegning af voldgiftsmænd, idet det efter

stk. 1

dog er muligt for

de to landes kompetente myndigheder at aftale andre regler.

Voldgiftspanelet skal efter

stk. 2

bestå af tre medlemmer med ekspertise eller erfaring i internatio-

nale skatteforhold. Hver af de kompetente myndigheder skal udpege et medlem, og disse skal i for-

ening udpege det tredje medlem, som samtidig skal være formand for voldgiftspanelet. Formanden

må ikke være statsborger eller hjemmehørende i nogen af de involverede lande. Alle medlemmer

skal være upartiske og uafhængige af de to landes kompetente myndigheder, skatteadministrationer

og finansministerier. I en dansk sammenhæng må Skatteministeriet indfortolkes heri.

Hvis en kompetent myndighed ikke udpeger et medlem af voldgiftspanelet inden for de fastsætte

tidsfrister, eller hvis de to udpegede voldgiftsmænd ikke udpeger det tredje medlem, udpeges det

manglende medlem efter

stk. 3

af en højtrangerende embedsmand i OECD.

3.2.6.5. Artikel 21

–

Fortrolighed i voldgiftssagen

Det fastsættes i

stk. 1,

at medlemmer af voldgiftspanelet og højst tre medarbejdere pr. medlem anses

for at være personer, som kan modtage oplysninger. Oplysninger anses for udvekslet efter bestem-

melserne i den omfattede skatteaftale. Efter

stk. 2

skal de pågældende skriftligt indvilge i, at be-

handle oplysningerne fortroligt.

3.2.6.6. Artikel 22

–

Løsning af en sag inden afslutning af voldgiftsproceduren

Det fastsættes, at voldgiftssagen afsluttes, hvis sagen på anden måde løses, inden en voldgiftsken-

delse er afsagt, eller den skattepligtige trækker anmodningen om voldgift tilbage.

3.2.6.7. Artikel 23 - Voldgiftsproceduren

Artikel 23 angiver to typer af voldgiftsprocedure, som parterne kan vælge. Parterne kan dog aftale

andre regler, hvis man ønsker dette.

Stk. 1

fastsætter regler for en procedure, som baseres på et ”endeligt tilbud” (”final offer”). Procedu-

ren kendes også under betegnelsen ”sidste bedste tilbud” (”last

best

offer”). Efter denne procedure

skal hver af de involverede lande indgive et løsningsforslag vedrørende alle uløste spørgsmål til

160

voldgiftspanelet

– de pågældende lands ”endelige” eller ”sidste bedste” tilbud.

Tilbuddet skal be-

grænse sig til beløbsmæssige opgørelser eller anvendelse af skattesatser efter den omfattede skatte-

aftale.

Det er i visse tilfælde muligt for de kompetente myndigheder

at fremkomme med alternative ”ende-

lige” tilbud, f.eks.

hvis der er tvivl om, hvor en person er hjemmehørende. I et sådant tilfælde vil en

kompetent myndighed kunne fremsætte et tilbud baseret på, at den skattepligtige er hjemmehørende

i land A, og et andet tilbud baseret på, at den skattepligtige er hjemmehørende i land B.

De kompetente myndigheder kan hver for sig udfærdige et papir til støtte for sine synspunkter over

for voldgiftspanelet.

Voldgiftspanelet skal som sin afgørelse vælge et af de løsningsforslag, som de kompetente myndig-

heder er fremkommet med. Voldgiftspanelet kan med andre ord ikke forkaste samtlige de frem-

komne ”endelige” tilbud og træffe en afgørelse,

der afviger fra disse.

Proceduren baseret på ”ende-

ligt tilbud” omtales til tider også som ”baseball”.

Parterne kan efter

stk. 2

tage forbehold for anvendelsen af stk. 1. I så fald anvendes en procedure

baseret på ”uafhængig udtalelse” (”independent opinion”) –

igen medmindre de kompetente myn-

digheder indgår gensidig aftale om anvendelsen af andre regler.

Ved denne procedure skal de kompetente myndigheder sætte voldgiftspanelet i besiddelse af alle

oplysninger, som kan være nødvendige for voldgiftskendelsen. Voldgiftspanelet afgør herefter de(t)

indbragte spørgsmål efter de bestemmelser i den omfattede skatteaftale og de to landes interne lov-

givning, som finder anvendelse. Anvendelsen af de to landes interne lovgivning inddrages dog kun i

det omfang, at det er nødvendigt for at kunne fastslå, om de to lande har anvendt den omfattede

skatteaftale korrekt.

Voldgiftskendelser har efter bestemmelserne ikke præjudikatværdi, uanset om proceduren med an-

vendelse af ”endeligt tilbud” eller ”uafhængig udtalelse” er anvendt. Det vil sige, at en voldgifts-

kendelse ikke kan anvendes som præcedens for andre sager.

Hvis en part tager forbehold som nævnt i stk. 2, og den anden part ikke gør, vil proceduren baseret

på ”uafhængig udtalelse” som udgangspunkt skulle anvendes. Det er dog efter

stk. 3

muligt for en

part, der ikke har taget forbehold efter stk. 2, at

fastholde, at proceduren baseret på ”uafhængig ud-

talelse” ikke skal anvendes.

I sådanne tilfælde skal de kompetente myndigheder søge at nå til enig-

hed om, hvilken procedure der skal anvendes. Indtil en sådan enighed er opnået, gælder bestemmel-

serne om bindende voldgift ikke for den pågældende omfattede skatteaftale.

Efter

stk. 4

kan en part vælge at anvende stk. 5 på sine omfattede skatteaftaler. Bestemmelserne i

161

stk. 5 handler om fortrolighed og vil som udgangspunkt være gældende, når blot den ene part i en

omfattet skatteaftale har valgt disse bestemmelser.

Efter

stk. 5

skal de kompetente myndigheder forud for påbegyndelsen af en voldgiftssag sikre sig, at

de personer, der har indbragt sagen, og deres rådgivere skriftligt indvilger i ikke at videregive op-

lysninger, som modtages under voldgiftssagens behandling, til andre personer. Konsekvensen af at

bryde dette tilsagn er, at voldgiftssagen såvel som den gensidige aftaleprocedure i forbindelse her-

med afsluttes. Brud på fortroligheden medfører med andre ord, at de udestående spørgsmål, som

ligger til grund for voldgiftssagen og den gensidige aftaleprocedure, forbliver uløste.

En part, som har valgt ikke at anvende stk. 5, kan efter

stk. 6

forbeholde sig ret til ikke at anvende

stk. 5 på en eller flere nærmere angivne omfattede skatteaftaler, selvom den anden part i de angivne

aftaler har valgt det pågældende stykke, og bestemmelserne således skulle gælde for begge parter,

jf. stk. 4. Der kan på dette punkt træffes differentierede valg, således at der kun tages forbehold ef-

ter stk. 6 for en del af de skatteaftaler, hvor det vil være muligt at tage forbehold.

Stk. 7

kan betegnes som en modforholdsregel, som en part, der ønsker at anvende stk. 5, kan tage

over for en part, der underkender dette ved at tage forbehold efter stk. 6. Den part, der ønsker at an-

vende stk. 5 og dermed sikre den fulde fortrolighed, kan tage forbehold for del VI som helhed over

for omfattede skatteaftaler, hvor den anden part har taget forbehold efter stk. 6. Bestemmelserne om

voldgift vil således ikke gælde for sådanne omfattede skatteaftaler.

3.2.6.8. Artikel 24

–

Aftale om en anden løsning

Konventionens

artikel 24, stk. 2,

åbner mulighed for, at de kompetente myndigheder inden for en

periode på tre måneder kan nå frem til en anden løsning end den, der fremgår af voldgiftskendelsen.

Dette kan efter

stk. 1

dog kun ske, når begge parter har valgt denne mulighed. Det er efter

stk. 3

mu-

ligt at begrænse denne valgmulighed til omfattede skatteaftaler, hvor voldgiftsproceduren baseret på

”uafhængig udtalelse” finder anvendelse, jf. artikel 23,

stk. 2.

3.2.6.9. Artikel 25

–

Omkostninger ved voldgiftssagens behandling

Omkostninger i forbindelse med behandlingen af en voldgiftssag skal efter konventionens artikel 25

afholdes på en måde, som fastsættes ved gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder. I fra-

vær af en sådan aftale afholder hver part egne omkostninger og omkostningerne for den, der er ud-

peget som voldgiftsmand. Omkostninger for voldgiftspanelets formand og andre omkostninger for-

deles ligeligt.

3.2.6.10. Artikel 26

–

Kompatibilitet

Bestemmelserne i del VI finder efter

stk. 1

anvendelse i stedet for eller i fravær af bestemmelser om

voldgift i omfattede skatteaftaler, når denne del efter artikel 18 er tilvalgt. Spørgsmål, som ville

kunne være omfattet af voldgiftsproceduren, vil efter

stk. 2

dog ikke kunne undergives voldgift,

162

hvis spørgsmålet er omfattet af en sag, hvor et voldgiftspanel tidligere er blevet etableret efter en

bilateral eller multilateral overenskomst. Samtidig fastsættes det i

stk. 3,

at del VI ikke er til hinder

for opfyldelsen af mere omfattende forpligtelser om voldgift i andre overenskomster.

Endelig kan en part efter

stk. 4

tage forbehold for anvendelsen af del VI

–

selvom denne del er til-

valgt

–

på omfattede skatteaftaler, der allerede indeholder bestemmelser om voldgift.

Det skal tilføjes, at parterne efter forskellige bestemmelser i konventionens del VI skal notificere

depositaren om forskellige nærmere angivne forhold.

3.2.7. Del VII

–

Afsluttende bestemmelser

3.2.7.1. Artikel 27

–

Undertegnelse og ratifikation, tiltrædelse eller godkendelse

Konventionen er åben for undertegnelse fra den 31. december 2016. Konventionen er med forbe-

hold for ratifikation, tiltrædelse eller godkendelse.

3.2.7.2. Artikel 28

–

Forbehold

Stk. 1

opregner de bestemmelser, hvor det efter konventionen er muligt at tage forbehold. Yderli-

gere forbehold kan ikke tages, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

gør det muligt for en part, der har tilvalgt konventionens voldgiftsbestemmelser, at tage et el-

ler flere forbehold med hensyn til de former for sager, der skal kunne undergives voldgift. Det er på

denne måde muligt for en part at bestemme, at voldgiftsbestemmelserne for den pågældende parts

vedkommende ikke omfatter en eller flere bestemte typer af sager.

Hvis en part tager at sådant forbehold, skal forbeholdt accepteres af de øvrige parter. Hvis en anden

part gør indsigelse mod et sådant forbehold, finder konventionens bestemmelser om voldgift ikke

anvendelse mellem den part, der har taget forbehold, og den part, der har gjort indsigelse. Ønsker

parterne at anvende voldgiftsbestemmelserne på andre typer af sager, må noget sådant aftales bilate-

ralt.

Stk. 3

fastslår, at et forbehold taget efter stk. 1 eller 2 ændrer konventionen på de pågældende områ-

der for de berørte parter, mens stk. 4-8 fastsætter regler for, hvordan og hvornår forbehold kan ta-

ges, og om udarbejdelse af lister i forbindelse hermed.

En part, som har taget forbehold, kan efter

stk. 9

til enhver tid trække det tilbage igen eller erstatte

det med et mere begrænset forbehold ved at notificere depositaren herom. Det er ikke muligt at tage

nye forbehold eller at udvide allerede gældende. Tilbagetrækning eller begrænsning af et forbehold

har virkning fra førstkommende 1. januar regnet efter udløbet af en periode på seks måneder fra det

tidspunkt, hvor depositaren giver meddelelse om notifikationen.

163

3.2.7.3. Artikel 29

–

Notifikationer

Stk. 1-4

fastsætter regler for de notifikationer, der efter forskellige bestemmelser i konventionen

skal foretages. Det fremgår af

stk. 3,

at notifikationer foretaget ved undertegnelsen af konventionen

skal bekræftes ved ratifikationen, medmindre det ved undertegnelsen udtrykkeligt blev angivet, at

notifikationerne var endelige.

Som nævnt under omtalen af konventionens artikel 2 bliver en skatteaftale omfattet af konventio-

nen, hvis den er i kraft mellem to eller flere parter i konventionen, og hver part har foretaget en no-

tifikation til depositaren, hvori aftalen er anført som en aftale, som ønskes omfattet af konventionen.

Begge/alle parter i en aftale skal med andre ord melde den pågældende aftale ind, før den bliver en

omfattet skatteaftale, hvor konventionens bestemmelser gælder.

Efter

artikel 29, stk. 5,

kan en part til enhver tid udvide listen over omfattede skatteaftaler, dvs.

melde nye aftaler ind. Dette sker som nævnt ved notifikation, som endvidere skal indeholde oplys-

ninger om, hvorvidt den yderligere aftale falder inden for nogen af de forbehold, der måtte være ta-

get. Det er muligt for en part i denne situation at tage nye forbehold, men kun i det omfang, at den

yderligere aftale bliver den første, som er omfattet af dette forbehold. Det er ligeledes efter

stk. 6

muligt at foretage yderligere notifikationer efter de bestemmelser i konventionen, hvorefter notifi-

kation kan foretages.

Det er ikke muligt at fjerne allerede notificerede skatteaftaler fra listen over omfattede skatteaftaler.

3.2.7.4. Artikel 30

–

Senere ændringer af omfattede skatteaftaler

Konventionens bestemmelser berører ikke senere ændringer af en omfattet skatteaftale, som par-

terne måtte blive enige om at foretage. Det er således intet til hinder for, at to lande i en senere dob-

beltbeskatningsoverenskomst aftaler andre bestemmelser end dem, der fremgår af konventionen.

3.2.7.5. Artikel 31

–

Konference mellem parterne

Der kan efter bestemmelsen indkaldes til en konference mellem parterne med henblik på at tage be-

slutninger eller at udøve funktioner, som måtte være påkrævet.

3.2.7.6. Artikel 32

–

Fortolkning og gennemførelse

Spørgsmål om fortolkning eller gennemførelse af bestemmelserne i en omfattet skatteaftale, som

disse er ændret ved konventionen, skal afgøres efter den pågældende skatteaftales bestemmelser

herom. Spørgsmål om fortolkning eller gennemførelse af selve konventionen kan behandles af en

konference mellem parterne.

3.2.7.7. Artikel 33

–

Ændring

Enhver part kan foreslå ændringer af konventionen ved at tilstille depositaren den foreslåede æn-

dring. Forslaget kan behandles på en konference mellem parterne.

164

3.2.7.8. Artikel 34

–

Ikrafttrædelse

Konventionen træder i kraft tre måneder efter deponeringen af det femte ratifikationsinstrument.

Konventionen trådte på dette grundlag i kraft den 1. juli 2018. For parter, der ratificerer konventio-

nen efter dette tidspunkt, træder konventionen i kraft tre måneder efter deponeringen af ratifikati-

onsinstrumentet.

3.2.7.9. Artikel 35

–

Virkningstidspunkt

Når konventionen er trådt i kraft for to parter, har dens bestemmelser efter

stk. 1

for kildeskatters

vedkommende virkning fra og med det næstfølgende kalenderår. For andre skatters vedkommende

har konventionen virkning for skattepligtsperioder, der påbegyndes seks måneder efter, at konventi-

onen er trådt i kraft for den sidste af de to parter.

Det er efter

stk. 2

muligt for parterne at anvende skattepligtsperiode i stedet for kalenderår for så

vidt angår kildeskatter. For andre skatter kan skattepligtsperioder, som begynder ved eller efter ud-

løbet af et tidsrum på seks måneder erstattes af skattepligtsperioder, som begynder den 1. januar el-

ler senere i det næste år, som begynder ved eller efter udløbet af et tidsrum på seks måneder, jf.

stk.

For så vidt angår konventionens artikel 16 om indgåelse af gensidige aftaler har konventionen efter

stk. 4

virkning for sager, der indbringes for de kompetente myndigheder fra det tidspunkt, hvor kon-

ventionen for den sidste af de to parter er trådt i kraft, dvs. uden at der skal gå seks måneder. Be-

stemmelsen gælder dog ikke for sager, som på dette tidspunkt ikke ville kunne indbringes for den

kompetente myndighed efter den omfattede skatteaftale, før denne blev ændret ved konventionen.

Parterne kan efter

stk. 6

tage forbehold med hensyn til stk. 4.

Stk. 5

fastsætter regler for virkningstidspunktet, når en ny skatteaftale notificeres som omfattet, jf.

konventionens artikel 29, stk. 5. Tidsperioderne er de samme som for allerede gældende omfattede

aftaler, jf. stk. 1, bortset fra, at der for kildeskatternes vedkommende er indsat en yderligere 30-da-

gesfrist, og at perioden på seks måneder for andre skatters vedkommende i sådanne tilfælde er en

periode på ni måneder. Disse perioder regnes fra det tidspunkt, hvor depositaren giver meddelelse

om udvidelsen af listen over omfattede skatteaftaler.

Endelig kan parterne efter

stk. 7

tage en række forbehold. Indholdet i disse er, at virkningstidspunk-

tet efter stk. 1 og 5 bliver 30 dage efter, at depositaren fra hver af de parter, der har taget forbehold,

modtager meddelelse om, at den pågældende part har afsluttet sine interne procedurer for så vidt an-

går en specifik omfattet skatteaftale.

3.2.7.10. Artikel 36

–

Virkningstidspunkt for del VI

165

Artikel 36 fastsætter særlige regler for, hvornår konventionens bestemmelser om voldgift får virk-

ning.

Bestemmelserne får efter

stk. 1

virkning for sager, der indbringes for de kompetente myndigheder

fra det tidspunkt, hvor konventionen for den sidste af de to parter er trådt i kraft. Bestemmelserne

får endvidere virkning for sager, der er indbragt forud for dette tidspunkt. I sådanne tilfælde får be-

stemmelserne virkning fra det tidspunkt, hvor de to parter har notificeret depositaren om, at de har

indgået en gensidig aftale efter konventionens artikel 19, stk. 10, om voldgiftsbestemmelsernes

praktiske anvendelse, herunder hvornår en sag skal anses for at være indbragt. En part kan dog efter

stk. 2

forbeholde sig ret til kun at anvende voldgiftsbestemmelserne på sager, der på tidspunktet for

konventionens ikrafttræden allerede er indbragt, i det omfang at dette i det enkelte tilfælde aftales

mellem de kompetente myndigheder.

Stk. 3-5

fastsætter regler for voldgiftsbestemmelsernes virkningstidspunkt i tilfælde, hvor nye skat-

teaftaler meldes ind i konventionen, eller hvor en part tilvælger konventionens del VI om voldgift,

efter at konventionen er trådt i kraft for den pågældende part. I sådanne tilfælde får voldgiftsbestem-

melserne virkning på det tidspunkt, hvor depositaren giver meddelelse om de notifikationer, som

den pågældende part har foretaget.

3.2.7.11. Artikel 37

–

Udtræden

Enhver part kan efter

stk. 1

til enhver tid udtræde af konventionen. Der er ikke noget ”opsigelses-

varsel”.

Udtræden har efter

stk. 2

virkning fra det tidspunkt, hvor depositaren modtager notifikation herom.

Selvom en part udtræder af konventionen, opretholdes de ændringer i den pågældende parts skatte-

aftaler, som konventionen afstedkommer. Et land kan således ikke annullere de ændringer, som

konventionen medfører for det pågældende lands dobbeltbeskatningsoverenskomster, ved at ud-

træde af konventionen.

3.2.7.12. Artikel 38

–

Protokoller

Det er muligt at supplere konventionen med protokoller. Konventionen kan således ændres ved en

ændringsprotokol på samme måde, som det er tilfældet for dobbeltbeskatningsoverenskomster.

3.2.7.13. Artikel 39

–

Depositaren

Generalsekretæren for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD, er efter

stk. 1

depositar for konventionen og eventuelle tillægsprotokoller. Depositarens opgaver er opregnet

stk. 2

4. Den danske tilgang

166

Som tidligere nævnt opregner den multilaterale konvention i alt 16 elementer, hvor gældende dob-

beltbeskatningsoverenskomster på grundlag af konventionen vil kunne ændres. Heraf udgør fire ele-

menter minimumstandarder, som de deltagende lande på forhånd har forpligtet sig til at gennem-

føre, mens de resterende 12 elementer vil kunne til- eller fravælges. Dette rejser for Danmark som

for andre lande spørgsmålet om, hvilke af konventionens frivillige elementer der ønskes tilvalgt, og

hvilke der evt. ønskes fravalgt.

Rent praktisk foretages til- og fravalg i form af notifikationer til depositaren, dvs.

til OECD’s gene-

ralsekretær. Danmark har sammen med konventionens øvrige parter foretaget sådanne notifikatio-

ner i forbindelse med konventionens undertegnelse, men disse notifikationer skal betragtes som fo-

reløbige. De endelige og bindende notifikationer foretages i forbindelse med ratifikationen af kon-

ventionen.

4.1. Overvejelser om tilvalg og fravalg

Der kan lægges flere hensyn til grund for sådanne overvejelser. For det første er det efter konventio-

nen som hovedregel ikke muligt for et land at differentiere sine valg. Danmark kan således ikke fo-

retage et valg for en bestemt gruppe af dobbeltbeskatningsoverenskomster og et andet valg for en

anden gruppe. Det er med andre ord et enten/eller.

Dernæst er der i forhold til efterlevelse af konventionens standarder intet til hinder for, at to lande

bliver enige om at ændre deres dobbeltbeskatningsoverenskomst ved en bilateral ændringsprotokol

på de punkter, som er omhandlet af den multilaterale konvention. Dette gælder ikke alene for de fri-

villige elementer, men også for de elementer, der udgør en minimumstandard. Det afgørende for

minimumstandardernes vedkommende er, at landene lever op til dem. Det er ikke i sig selv afgø-

rende, om det sker på den ene eller den anden måde.

Det er således i visse tilfælde fra dansk side aftalt med den anden part helt eller delvist at gennem-

føre konventionens bestemmelser ved indgåelse af tillægsprotokoller til de gældende dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster. Dette gælder bl.a. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske

lande. Desuden er der indgået en helt ny dobbeltbeskatningsoverenskomst med Japan, hvor konven-

tionens bestemmelser er medtaget.

Den multilaterale konvention giver imidlertid mulighed for langt hurtigere at justere gældende dob-

beltbeskatningsoverenskomster, end det er muligt ved hjælp af bilaterale ændringsprotokoller eller

helt nye dobbeltbeskatningsoverenskomster. Den multilaterale konvention giver som tidligere om-

talt mulighed for, at allerede gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster på en enkel måde kan

ændres med henblik på forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning, når der er enighed mel-

lem de berørte lande om dette, uden at det i hvert enkelt tilfælde vil være nødvendigt at forhandle

ændringsprotokoller eller nye dobbeltbeskatningsoverenskomster. Hensigten med konventionen er

netop, at sådanne ændringer skal kunne foretages hurtigt og effektivt.

167

Da formålet med konventionen

–

og med BEPS-projektet i det hele taget

–

er at forhindre skatteud-

huling og overskudsflytning, bør dette efter regeringens opfattelse søges tilgodeset i dobbeltbeskat-

ningsoverenskomsterne med alle lande, uanset at de forskellige aftaler måtte adskille sig fra hinan-

den. Dette kan også bidrage til, at Danmark fortsat vil være et foregangsland i det internationale

samarbejde for at bekæmpe skattely.

Samtidig er konventionens elementer

–

minimumstandarder såvel som frivillige elementer

–

i alt

væsentligt

indarbejdet i den seneste udgave af OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskom-

ster, som blev offentliggjort i slutningen af 2017. Ved forhandlinger om nye dobbeltbeskatnings-

overenskomster eller genforhandling af allerede gældende overenskomster tages der fra dansk side i

meget vid udstrækning udgangspunkt i OECD-modellen. Konventionens elementer vil hermed

komme til at indgå i grundlaget for Danmarks fremtidige forhandlinger om dobbeltbeskatningsover-

enskomster.

Elementerne i den multilaterale konvention vil således i udgangspunktet være accepteret af Dan-

mark i en fremadrettet sammenhæng. Det vil på denne baggrund være konsekvent og sikre ensartet-

hed i de danske overenskomster, at de samme elementer indføres af Danmark bagudrettet i forhold

til allerede gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster.

4.2. Overvejelser om tilvalg af voldgift

Voldgift er et redskab til bilæggelse af tvister og har ikke i sig selv betydning for hindring af skatte-

udhuling og overskudsflytning. Dermed falder voldgift på sin vis uden for det, som er konventio-

nens

–

og BEPS-projektets

–

egentlige hovedformål.

Alligevel er bestemmelser om voldgift medtaget i konventionen, ligesom bestemmelser om voldgift

nu er blevet en del af OECD-modeloverenskomsten. Dette er sket ud fra en betragtning om, at en

voldgiftsmekanisme er nødvendig for at sikre, at tvister om anvendelse af dobbeltbeskatningsover-

enskomster afgøres i tilfælde, hvor sådanne tvister ellers i realiteten ville sætte den gensidige aftale-

procedure ud af kraft.

Danmark har voldgiftsbestemmelser i tre dobbeltbeskatningsoverenskomster. Det drejer sig om

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Israel og Schweiz og den helt nye dobbeltbeskatnings-

overenskomst med Japan. Disse bestemmelser er dog udformet som en form for mestbegunstigel-

sesklausuler, således at de først træder i kraft, når Danmark indgår en dobbeltbeskatningsoverens-

komst med voldgiftsbestemmelser med et tredjeland, og når sådanne bestemmelser faktisk er i kraft

over for det pågældende tredjeland. En sådan overenskomst er på tidspunktet for fremsættelsen af

dette lovforslag endnu ikke indgået.

Samtidig er Danmark omfattet af EU’s voldgiftsdirektiv, som blev vedtaget i oktober 2017

(Rådets

168

Direktiv (EU) 2017/1852 af 10. oktober 2017 om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæi-

ske Union). Direktivet har virkning for klager, der indgives fra den 1. juli 2019 om sager vedrø-

rende indkomstår, der begynder den 1. januar 2018 eller senere. Direktivet er således ganske nyt, og

der er endnu ikke opnået erfaringer med dets anvendelse.

Dog står det klart, at Danmark med vedtagelsen af EU-voldgiftsdirektivet fremover vil skulle prak-

tisere voldgift over for en stor del af de lande, der har undertegnet den multilaterale konvention.

Voldgift som redskab til afgørelse af tvister i dobbeltbeskatningsforhold bliver således inden for

EU-direktivets rammer en integreret del af dansk skatteret.

Formålet med en dobbeltbeskatningsoverenskomst er at ophæve dobbeltbeskatning på en sådan

måde, at der ikke skabes muligheder for ikke-beskatning eller nedsat beskatning gennem skatteund-

dragelse eller skatteomgåelse. Den sidstnævnte del af dette formål tilgodeses med de elementer, der

er indeholdt i artikel 1-17 i den multilaterale konvention. Derimod er det i disse bestemmelser ikke

sikret, at første del af formålet

–

ophævelse af dobbeltbeskatning

–

i alle tilfælde opnås.

Dette skyldes, at reglerne om bilæggelse af tvister ved gensidig aftale mellem de to landes kompe-

tente myndigheder i udgangspunktet alene pålægger de to landes kompetente myndigheder en for-

pligtelse til at søge at nå til enighed. Reglerne pålægger i deres oprindelige form således ikke de

kompetente myndigheder en pligt til at sikre, at enighed faktisk opnås, og at dobbeltbeskatning i

tvivlstilfælde undgås.

Derfor blev der som tidligere omtalt indsat en bestemmelse om voldgift ved opdateringen af OECD-

modellen i 2008. Denne bestemmelse blev i første omgang suppleret med en fodnote om, at sådanne

bestemmelser ikke vil kunne accepteres af alle lande, og at nogle lande måtte ønske kun at medtage

bestemmelser om voldgift i en del af deres dobbeltbeskatningsoverenskomster og ikke i dem alle.

Bestemmelserne om voldgift skal derfor iflg. fodnoten kun medtages i dobbeltbeskatningsoverens-

komster, når begge lande finder dette passende.

Bestemmelserne om voldgift blev marginalt ændret ved opdateringen af OECD-modellen i 2017,

hvor den nævnte fodnote samtidig udgik. Herefter er voldgiftsbestemmelserne en del af modellens

artikel om indgåelse af gensidige aftaler helt på linje med artiklens øvrige elementer.

4.3. Konklusion om tilvalg og fravalg

På baggrund af overvejelserne i de forudgående afsnit finder regeringen det hensigtsmæssigt at til-

vælge alle dele af den multilaterale konvention. Det er derfor regeringens hensigt i forbindelse med

dansk ratifikation af konventionen at foretage de fornødne notifikationer, således at samtlige kon-

ventionens elementer tilvælges.

169

Der er dog for visse bestemmelsers vedkommende behov for at vælge mellem forskellige mulighe-

der, hvilket skal fremgå af notifikationerne. De valg, som regeringen i denne forbindelse ønsker at

foretage, er opregnet i lovens bilag 2. Der er nærmere redegjort for de foreslåede valg i bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, hvor der ligeledes er redegjort for betydningen af konventionen for Dan-

marks dobbeltbeskatningsoverenskomster.

5. Oversigt over lande/jurisdiktioner, der pr. [XX dato

–

opdateres forud for fremsættelsen] har un-

dertegnet konventionen.

Land/jurisdiktion

Andorra

Argentina

Armenien

Australien

Barbados

Belgien

Bulgarien

Burkina Faso

Cameron

Canada

Chile

Colombia

Costa Rica

Curacao

Cypern

Danmark

Egypten

Elfenbenskysten

Estland

Fiji

Finland

Frankrig

Gabon

Georgien

Grækenland

Guernsey

Hong Kong

Indien

Indonesien

Irland

Island

Undertegnelse

07.06.2017

24.01.2018

07.06.2017

11.07.2017

07.06.2017

20.12.2017

07.06.2017

24.01.2018

29.06.2018

07.06.2017

Ratifikation

I kraft

26.09.2018

01.01.2019

26.09.2018

01.01.2019

170

Isle of Man

Israel

Italien

Jamaica

Japan

Jersey

Kasakhstan

Kina

Korea (Syd)

Kroatien

Kuwait

Letland

Liechtenstein

Litauen

Luxembourg

Malaysia

Malta

Mauritius

Mexico

Monaco

Nederlandene

New Zealand

Nigeria

Norge

Pakistan

Panama

Peru

Polen

Portugal

Rumænien

Rusland

San Marino

Saudi Arabien

Schweiz

Senegal

Serbien

Seychellerne

Singapore

Slovakiet

Slovenien

Spanien

07.06.2017

24.01.2018

07.06.2017

25.06.2018

07.06.2017

24.01.2018

07.06.2017

05.07.2017

07.06.2017

17.08.2017

07.06.2017

24.01.2018

27.06.2018

07.06.2017

18.09.2018

07.06.2017

25.10.2017

13.09.2018

01.07.2018

01.01.2019

26.09.2018

15.12.2017

01.01.2019

01.07.2018

11.09.2018

01.01.2019

27.06.2018

01.10.2018

23.01.2018

01.07.2018

05.06.2018

01.10.2018

20.09.2018

22.03.2018

01.01.2019

01.07.2018

171

Storbritannien (UK)

Sverige

Sydafrika

Tjekkiet

Tunesien

Tyrkiet

Tyskland

UAE (Emiraterne)

Ukraine

Ungarn

Uruguay

Østrig

(Kilde: OECD)

07.06.2017

24.01.2018

07.06.2017

27.06.2018

23.07.2018

07.06.2017

29.06.2018

22.06.2018

01.10.2018

22.09.2017

01.07.2018

6. Oversigt over danske dobbeltbeskatningsoverenskomster, som foreslås notificeret som omfattede

skatteaftaler med henvisning til disse overenskomsters lovgrundlag ved implementering i dansk ret

og til deres bekendtgørelser.

Land

Argentina

Lovgrundlag

Lov nr. 402 af 22. maj 1996 om indgå-

else af dobbeltbeskatningsoverens-

komst mellem Kongeriget Danmarks

regering og Republikken Argentinas

regering.

Bekendtgørelse

Bekendtgørelse nr. 120 af 3. novem-

ber 1997 af Overenskomst af 12. de-

cember 1995 mellem Kongeriget

Danmarks regering og Republikken

Argentinas regering til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår

indkomst- og formueskatter.

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

Bekendtgørelse nr. 33 af 22. marts

gåelse af overenskomster med frem-

1982 af overenskomst af 1. april

mede lande til undgåelse af dobbeltbe- 1981 med Australien til undgåelse af

skatning m.v.

dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter.

Lov nr. 1673 af 26. december 2017 om Bekendtgørelse nr. 4 af 19. februar

indgåelse af dobbeltbeskatningsover-

2018 af overenskomst mellem Kon-

enskomst mellem Danmark og Aser-

geriget Danmarks regering og Repu-

bajdsjan.

blikken Azerbaijans regering til und-

gåelse af dobbeltbeskatning og for-

hindring af skatteunddragelse for så

vidt angår indkomstskatter.

Australien

Azerbaijan

172

Bangladesh

Lov nr. 1218 af 27. december 1996 om

indgåelse af dobbeltbeskatningsover-

enskomst mellem Kongeriget Dan-

marks regering og regeringen i Folke-

republikken Bangladesh.

Belgien

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

gåelse af overenskomster med frem-

mede lande til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v.

Bekendtgørelse nr. 10 af 30. januar

1997 af overenskomst af 16. juli

1996 med Folkerepublikken Bangla-

desh til undgåelse af dobbeltbeskat-

ning og forhindring af skatteunddra-

gelse for så vidt angår indkomstskat-

ter.

Bekendtgørelse nr. 5 af 20. januar

1971 af overenskomst af 16. oktober

1969 med Belgien til undgåelse af

dobbeltbeskatning for så vidt angår

indkomstskat og formueskat.

Bekendtgørelse nr. 13 af 30. maj

2003 af Protokol af 27. september

1999 mellem Danmark og Belgien

til ændring og supplering af overens-

komst af 16. oktober 1969 til undgå-

else af dobbeltbeskatning for så vidt

angår indkomstskat og formueskat.

Lov nr. 1024 af 22. november 2000

om indgåelse af protokol om ændring

af dobbeltbeskatningsoverenskomsten

mellem Danmark og Belgien.

Brasilien

Bulgarien

Canada

Bekendtgørelse nr. 14 af 29. august

Lov nr. 1131 af 4. december 2009 om 2013 af protokol af 7. juli 2009 til

indgåelse af protokoller om ændring af ændring af dobbeltbeskatningsover-

dobbeltbeskatningsoverenskomster

enskomsten mellem Danmark og

mellem Danmark og henholdsvis Bel- Belgien.

gien, Luxembourg, Singapore og Øst-

rig.

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

Bekendtgørelse nr. 125 af 20. de-

gåelse af overenskomster med frem-

cember 1974 af overenskomst af 27.

mede lande til undgåelse af dobbeltbe- august 1974 med Brasilien til undgå-

skatning m.v.

else af dobbeltbeskatning.

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

Bekendtgørelse nr. 100 af 11. sep-

gåelse af overenskomster med frem-

tember 1989 af Overenskomst af 2.

mede lande til undgåelse af dobbeltbe- december 1988 mellem Kongeriget

skatning m.v.

Danmark og Folkerepublikken Bul-

garien til undgåelse af dobbeltbeskat-

ning for så vidt angår indkomst- og

formueskatter.

Lov nr. 132 af 25. februar 1998 om

Bekendtgørelse nr. 14 af 3. juni 1998

af Overenskomst af 17. september

173

indgåelse af dobbeltbeskatningsover-

enskomst mellem Danmark og Ca-

nada.

Chile

Lov nr. 968 af 4. december 2002 om

indgåelse af dobbeltbeskatningsover-

enskomst mellem Danmark og Chile.

1997 mellem Regeringen i Kongeri-

get Danmark og Regeringen i Ca-

nada til undgåelse af dobbeltbeskat-

ning og forhindring af skatteunddra-

gelse for så vidt angår indkomst- og

formueskatter.

Bekendtgørelse nr. 1 af 15. februar

2005 af overenskomst af 20. septem-

ber 2002 mellem Danmark og Chile

til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for

så vidt angår indkomst- og formue-

skatter.

Bekendtgørelse nr. 19 af 11. oktober

2017 om noteveksling med Chile om

ændret anvendelse af overenskom-

sten af 20. september 2002 mellem

Danmark og Chile til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår

indkomst- og formueskatter.

Bekendtgørelse nr. 23 af 16. august

2011 af aftale af 11. oktober 2010

mellem Kongeriget Danmark og Re-

publikken Cypern til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter.

Bekendtgørelse nr. 49 af 24. april

1990 af overenskomst af 9. februar

1989 mellem Kongeriget Danmarks

regering og regeringen i Den arabi-

ske Republik Egypten til undgåelse

af dobbeltbeskatning og forhindring

af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter.

Bekendtgørelse nr. 22 af 21. februar

1994 af Overenskomst af 4. maj

1993 mellem Kongeriget Danmark

og Republikken Estland til undgåelse

af dobbeltbeskatning og forhindring

Cypern

Lov nr. 377 af 2. maj 2011 om dob-

beltbeskatningsaftale mellem Dan-

mark og Cypern.

Egypten

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

gåelse af overenskomster med frem-

mede lande til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v.

Estland

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

gåelse af overenskomster med frem-

mede lande til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v.

174

Filippinerne

Georgien

Ghana

Grækenland

Indien

af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomst- og formueskatter.

Lov nr. 1099 af 20. december 1995 om Bekendtgørelse nr. 11 af 30. januar

indgåelse af dobbeltbeskatningsover-

1997 af overenskomst af 30. juni

enskomst mellem Kongeriget Dan-

1995 med Filippinerne til undgåelse

marks regering og Republikken Filip- af dobbeltbeskatning og forhindring

pinernes regering.

af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter.

Lov nr. 470 af 17. juni 2008 om indgå- Bekendtgørelse nr. 47 af 28. novem-

else af dobbeltbeskatningsaftale mel-

ber 2008 af Aftale af 10. oktober

lem Danmark og Georgien.

2007 mellem Kongeriget Danmarks

Regering og Georgiens regering til

undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for

så vidt angår indkomstskatter.

Lov nr. 1471 af 19. december 2014 om Bekendtgørelse nr. 14 af 15. decem-

indgåelse af dobbeltbeskatningsover-

ber 2015 af overenskomst mellem

enskomst mellem Danmark og Ghana. Kongeriget Danmark og Republik-

ken Ghana til undgåelse af dobbelt-

beskatning og forhindring af skatte-

unddragelse for så vidt angår skatter

af indkomst og kapitalgevinster.

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

Bekendtgørelse nr. 41 af 30. marts

gåelse af overenskomster med frem-

1992 af overenskomst af 18 maj

mede lande til undgåelse af dobbeltbe- 1989 mellem Kongeriget Danmark

skatning m.v.

og Den Hellenske Republik til und-

gåelse af dobbeltbeskatning og for-

hindring af skatteunddragelse for så

vidt angår indkomst- og formueskat-

ter.

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

Bekendtgørelse nr. 118 af 10. no-

gåelse af overenskomster med frem-

vember 1989 af overenskomst af 8.

mede lande til undgåelse af dobbeltbe- marts 1989 mellem Kongeriget Dan-

skatning m.v.

mark og Republikken Indien til und-

gåelse af dobbeltbeskatning og for-

hindring af skatteunddragelse for så

vidt angår indkomst- og formueskat-

ter.

Lov nr. 1364 af 16. december 2014 om Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar

indgåelse af protokol om ændring af

2015 om ikrafttræden af lov om ind-

dobbeltbeskatningsoverenskomsten

gåelse af protokol om ændring af

175

mellem Danmark og Indien.

Indonesien

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

gåelse af overenskomster med frem-

mede lande til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v.

Irland

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

gåelse af overenskomster med frem-

mede lande til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v.

dobbeltbeskatningsoverenskomsten

mellem Danmark og Indien.

Bekendtgørelse nr. 14 af 30. januar

1987 af overenskomst af 28. decem-

ber 1985 med Indonesien til undgå-

else af dobbeltbeskatning og forhin-

dring af skatteunddragelse for så vidt

angår indkomstskatter.

Bekendtgørelse nr. 115 af 3. novem-

ber 1993 af overenskomst af 26.

marts 1993 med Irland til undgåelse

af dobbeltbeskatning og forhindring

af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter.

Bekendtgørelse nr. 3 af 8. januar

2015 om ikrafttræden af lov om ind-

gåelse af protokol om ændring af

dobbeltbeskatningsoverenskomsten

mellem Danmark og Irland.

Bekendtgørelse nr. 2 af 5. januar

2012 af overenskomst af 9. septem-

ber 2009 mellem Kongeriget Dan-

marks regering og Staten Israels re-

gering til undgåelse af dobbeltbe-

skatning og forhindring af skatteund-

dragelse for så vidt angår indkomst-

skatter.

Bekendtgørelse nr. 8 af 12. februar

2003 af overenskomst af 5. maj 1999

mellem Danmark og Italien til und-

gåelse af dobbeltbeskatning for så

vidt angår indkomstskatter og forhin-

dring af skatteunddragelse.

Bekendtgørelse nr. 24 af 12. februar

1992 af Overenskomst mellem Rege-

ringen i Danmark og Regeringen i

Jamaica til undgåelse af dobbeltbe-

skatning og forhindring af skatteund-

dragelse for så vidt angår indkomst-

skatter.

Lov nr. 1363 af 16. december 2014 om

indgåelse af protokol til ændring af

dobbeltbeskatningsoverenskomsten

mellem Danmark og Irland.

Israel

Lov nr. 1078 af 20. november 2009

om indgåelse af dobbeltbeskatnings-

overenskomst mellem Danmark og Is-

rael.

Italien

Lov nr. 166 af 15. marts 2000 om ind-

gåelse af dobbeltbeskatningsoverens-

komst mellem Danmark og Italien.

Jamaica

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

gåelse af overenskomster med frem-

mede lande til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v.

176

Kenya

Kina

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

gåelse af overenskomster med frem-

mede lande til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v.

Lov nr. 1096 af 28. november 2012

om indgåelse af dobbeltbeskatningsaf-

tale mellem Danmark og Kina.

Korea (Syd)

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

gåelse af overenskomster med frem-

mede lande til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v.

Lov nr. 87 af 20. februar 2008 om ind-

gåelse af dobbeltbeskatningsoverens-

komst mellem Danmark og Kroatien.

Kroatien

Kuwait

Lov nr. 378 af 2. maj 2011 om dob-

beltbeskatningsoverenskomst mellem

Danmark og Kuwait.

Letland

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

gåelse af overenskomster med frem-

mede lande til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v.

Litauen

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

gåelse af overenskomster med frem-

mede lande til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v.

Bekendtgørelse nr. 78 af 20. septem-

ber 1973 af overenskomst af 13. de-

cember 1972 med Kenya til undgå-

else af dobbeltbeskatning.

Bekendtgørelse nr. 30 af 7. december

2012 af aftale mellem Kongeriget

Danmark og Folkerepublikken Kina

til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for

så vidt angår indkomstskatter.

Bekendtgørelse nr. 45 af 27. marts

1979 af overenskomst af 11. oktober

1977 med Republikken Korea til

undgåelse af dobbeltbeskatning for

så vidt angår indkomstskat.

Bekendtgørelse nr. 11 af 17. februar

2009 af overenskomst mellem Kon-

geriget Danmark og Republikken

Kroatien til undgåelse af dobbeltbe-

skatning og forhindring af skatteund-

dragelse for så vidt angår indkomst-

skatter.

Bekendtgørelse nr. 17 af 9. oktober

2013 af overenskomst mellem Dan-

mark og Kuwait til undgåelse af dob-

beltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår

indkomst- og formueskatter.

Bekendtgørelse nr. 20 af 21. februar

1994 af Overenskomst af 10. decem-

ber 1993 mellem Kongeriget Dan-

mark og Republikken Letland til

undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for

så vidt angår indkomst- og formue-

skatter.

Bekendtgørelse nr. 21 af 21. februar

1994 af overenskomst af 13. oktober

1993 mellem Kongeriget Danmark

og Republikken Litauen til undgåelse

af dobbeltbeskatning og forhindring

177

Luxembourg

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

gåelse af overenskomster med frem-

mede lande til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v.

af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomst- og formueskatter.

Bekendtgørelse nr. 95 af 23. septem-

ber 1982 af overenskomst af 17. no-

vember 1980 med Luxembourg til

undgåelse af dobbeltbeskatning og til

fastsættelse af bestemmelser om gen-

sidig administrativ bistand for så vidt

angår indkomst- og formueskatter.

Bekendtgørelse nr. 44 af 9. juni 2010

af protokol af 4. juni 2009 til æn-

dring af overenskomsten af 17. no-

vember 1980 mellem Danmark og

Luxembourg til undgåelse af dob-

beltbeskatning og fastsættelse af be-

stemmelser om gensidig administra-

tiv bistand for så vidt angår ind-

komst- og formueskatter.

Bekendtgørelse nr. 4 af 8. januar

2015 om ikrafttræden af lov om æn-

dring af lov om indgåelse af proto-

koller om ændring af dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster mellem Dan-

mark og henholdsvis Belgien, Lu-

xembourg, Singapore og Østrig

(Gennemførelse af protokol til æn-

dring af dobbeltbeskatningsoverens-

komsten mellem Danmark og Lu-

xembourg).

Bekendtgørelse nr. 2 af 25. januar

2001 af Overenskomst mellem

Kongeriget Danmarks regering og

den makedonske regering til undgå-

else af dobbeltbeskatning og forhin-

dring af skatteunddragelse for så vidt

angår indkomst- og formueskatter.

Bekendtgørelse nr. 53 af 4. august

1972 af overenskomst af 4. december

1970 med Malaysia til undgåelse af

dobbeltbeskatning.

Lov nr. 1131 af 4. december 2009 om

indgåelse af protokoller om ændring af

dobbeltbeskatningsoverenskomster

mellem Danmark og henholdsvis Bel-

gien, Luxembourg, Singapore og Øst-

rig.

Lov nr. 1472 af 19. december 2014 om

ændring af lov om indgåelse af proto-

koller om ændring af dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster mellem Dan-

mark og henholdsvis Belgien, Luxem-

bourg, Singapore og Østrig.

Makedonien

Lov nr. 1025 af 22. november 2000

om indgåelse af dobbeltbeskatnings-

overenskomst mellem Danmark og

Makedonien.

Malaysia

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

gåelse af overenskomster med frem-

mede lande til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v.

178

Lov nr. 1374 af 20. december 2004 om

indgåelse af protokol til ændring af

den dansk-malaysiske dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst.

Malta

Lov nr. 1030 af 23. december 1998 om

indgåelse af dobbeltbeskatningsover-

enskomst mellem regeringen i Konge-

riget Danmark og regeringen i Repu-

blikken Malta.

Marokko

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgå-

else af overenskomster med fremmede

lande til undgåelse af dobbeltbeskat-

ning m.v.

Mexico

Lov nr. 973 af 17. december 1997 om

indgåelse af dobbeltbeskatningsover-

enskomst mellem Kongeriget Dan-

mark og De Forenede Mexicanske

Lande.

Montenegro

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

gåelse af overenskomster med frem-

mede lande til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v.

Bekendtgørelse nr. 40 af 27. oktober

2008 af protokol af 3. december

2003 til ændring af overenskomsten

af 4. december 1970 mellem Dan-

mark og Malaysia til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af

beskatningsunddragelse for så vidt

angår indkomstskatter.

Bekendtgørelse nr. 6 af 22. februar

1999 af overenskomst mellem Kon-

geriget Danmark og Republikken

Malta til undgåelse af dobbeltbeskat-

ning og forhindring af skatteunddra-

gelse for så vidt angår indkomstskat-

ter.

Bekendtgørelse nr. 77 af 15. august

1994 af Overenskomst af 8. maj

1984 mellem Kongeriget Marokko

og Kongeriget Danmark til undgå-

else af dobbeltbeskatning og fastsæt-

telse af regler om gensidig admini-

strativ bistand for så vidt angår skat-

ter af indkomst og formue.

Bekendtgørelse nr. 1 af 19. januar

1998 af overenskomst mellem Kon-

geriget Danmark og De Forenede

Mexicanske Lande til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår

indkomst- og formueskatter.

Bekendtgørelse nr. 70 af 30. juni

1982 af overenskomst af 19. marts

1981 med Jugoslavien til undgåelse

af dobbeltbeskatning for så vidt an-

går indkomst- og formueskatter.

Bekendtgørelse nr. 36 af 4. december

2007 om anvendelsen af dobbeltbe-

skatningsoverenskomst af 19. marts

179

New Zealand

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

gåelse af overenskomster med frem-

mede lande til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v.

1981 mellem Danmark og Jugosla-

vien.

Bekendtgørelse nr. 97 af 28. oktober

1981 af overenskomst af 10. oktober

1980 med New Zealand til undgåelse

af dobbeltbeskatning og forhindring

af skatteunddragelse.

Bekendtgørelse nr. 13 af 23. januar

1987 af protokol nr. 2 af 12. marts

1985 til overenskomsten med New

Zealand til undgåelse af dobbeltbe-

skatning og forhindring af skatteund-

dragelse for så vidt angår indkomst-

skatter.

Bekendtgørelse nr. 93 af 9. novem-

ber 1987 af overenskomst af 22. ok-

tober 1987 mellem Kongeriget Dan-

mark og Den Islamiske Republik Pa-

kistan til undgåelse af dobbeltbeskat-

ning og forhindring af skatteunddra-

gelse for så vidt angår indkomstskat-

ter.

Bekendtgørelse nr. 1 af 9. januar

2003 af protokol af 2. maj 2002 (Pro-

tokol-2) til overenskomst af 22. okto-

ber 1987 mellem Kongeriget Dan-

mark og Den Islamiske Republik Pa-

kistan til undgåelse af dobbeltbeskat-

ning og forhindring af skatteunddra-

gelse for så vidt angår indkomstskat-

ter.

Bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar

2003 af overenskomst af 6. december

2001 mellem Danmark og Polen til

undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for

så vidt angår indkomst- og formue-

skatter.

Pakistan

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

gåelse af overenskomster med frem-

mede lande til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v.

Lov nr. 969 af 4. december 2002 om

indgåelse af protokol til ændring af

den dansk-pakistanske dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst.

Polen

Lov nr. 268 af 8. maj 2002 om indgå-

else af dobbeltbeskatningsoverens-

komst med Polen.

180

Lov nr. 428 af 28. april 2010 om ind-

gåelse af protokol om ændring af dob-

beltbeskatningsoverenskomsten mel-

lem Danmark og Polen.

Portugal

Lov nr. 266 af 8. maj 2002 om indgå-

else af dobbeltbeskatningsoverens-

komst mellem Danmark og Portugal.

Rumænien

Rusland

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

gåelse af overenskomster med frem-

mede lande til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v.

Lov nr. 403 af 22 maj 1996 om indgå-

else af dobbeltbeskatningsoverens-

komst mellem Kongeriget Danmarks

regering og Den Russiske Føderations

regering.

Lov nr. 1079 af 20. november 2009

om indgåelse af dobbeltbeskatnings-

overenskomst mellem Danmark og

Serbien.

Serbien

Singapore

Lov nr. 1026 af 22. november 2000

om indgåelse af dobbeltbeskatnings-

overenskomst mellem Danmark og

Singapore.

Bekendtgørelse nr. 65 af 21. decem-

ber 2010 af protokol af 7. december

2009 til ændring af dobbeltbeskat-

ningsoverenskomsten mellem Dan-

mark og Polen.

Bekendtgørelse nr. 16 af 17. juni

2002 af overenskomst af 14. decem-

ber 2000 mellem Kongeriget Dan-

mark og Den Portugisiske Republik

til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for

så vidt angår indkomstskatter.

Bekendtgørelse nr. 20 af 23. februar

1978 af overenskomst af 13. decem-

ber 1976 med Rumænien til undgå-

else af dobbeltbeskatning.

Bekendtgørelse nr. 28 af 9. august

2002 af overenskomst af 8. februar

1996 med Rusland til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår

indkomst- og formueskatter.

Bekendtgørelse nr. 6 af 15. januar

2010 af Overenskomst af 15. maj

2009 mellem Kongeriget Danmarks

regering og Republikken Serbiens re-

gering til undgåelse dobbeltbeskat-

ning for så vidt angår indkomst- og

formueskatter.

Bekendtgørelse nr. 1 af 5. januar

2001 af overenskomst af 3. juli 2000

med Singapore til undgåelse af dob-

beltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter.

Lov nr. 1131 af 4. december 2009 om Bekendtgørelse nr. 66 af 21. decem-

indgåelse af protokoller om ændring af ber 2010 af protokol af 25. august

dobbeltbeskatningsoverenskomster

181

Slovakiet

mellem Danmark og henholdsvis Bel-

gien, Luxembourg, Singapore og Øst-

rig.

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

gåelse af overenskomster med frem-

mede lande til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v.

2009 til ændring af dobbeltbeskat-

ningsoverenskomsten mellem Dan-

mark og Singapore.

Bekendtgørelse nr. 66 af 11. juli

1983 af overenskomst af 5. maj 1982

med Tjekkoslovakiet om undgåelse

af dobbeltbeskatning for så vidt an-

går indkomst- og formueskatter.

Bekendtgørelse nr. 123 af 8. decem-

ber 1994 om noteveksling af 13.

april og 3. maj 1994 med Den Slova-

kiske Republik om succession i ind-

gåede aftaler i perioden 1918-1992.

Bekendtgørelse nr. 17 af 17. juni

2002 af overenskomst af 2. maj 2001

mellem Kongeriget Danmark og Re-

publikken Slovenien til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår

indkomst- og formueskatter.

Bekendtgørelse nr. 59 af 1. juli 1983

af overenskomst af 22. december

1981 med Sri Lanka til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår

indkomst- og formueskatter.

Bekendtgørelse nr. 6 af 12. februar

1981 af overenskomst af 11. novem-

ber 1980 med Storbritannien til und-

gåelse af dobbeltbeskatning og for-

hindring af skatteunddragelse for så

vidt angår skatter på indkomst og ka-

pitalvinding.

Bekendtgørelse nr. 7 af 22. januar

1992 af protokol af 1. juli 1991 om

ændring af overenskomst af 11. no-

vember 1980 med Storbritannien til

undgåelse af dobbeltbeskatning og

Slovenien

Lov nr. 267 af 8. maj 2002 om indgå-

else af dobbeltbeskatningsoverens-

komst mellem Danmark og Slovenien.

Sri Lanka

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

gåelse af overenskomster med frem-

mede lande til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v.

Storbritannien

(UK)

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

gåelse af overenskomster med frem-

mede lande til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v.

182

forhindring af skatteunddragelse for

så vidt angår skatter på indkomst og

kapitalvinding.

Bekendtgørelse nr. 93 af 31. juli

1997 af protokol af 15. oktober 1996

om ændring af dobbeltbeskatnings-

overenskomsten mellem Danmark og

Det Forenede Kongerige Storbritan-

nien og Nordirland.

Lov nr. 1100 af 20. december 1995 om Bekendtgørelse nr. 7 af 29. januar

indgåelse af dobbeltbeskatningsover-

1996 af overenskomst af 21. juni

enskomst mellem Kongeriget Dan-

1995 med Sydafrika til undgåelse af

marks regering og Den Sydafrikanske dobbeltbeskatning og forhindring af

Republiks regering.

skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter.

Lov nr. 1184 af 12. december 2005 om Bekendtgørelse nr. 1382 af 15. de-

anvendelse af dobbeltbeskatningsaf-

cember 2005 om ikrafttrædelse af

tale indgået mellem de danske er-

lov om anvendelse af dobbeltbeskat-

hvervsorganisationers kontor i Taipei

ningsaftale indgået mellem de dan-

og Taipeis repræsentationskontor i

ske erhvervsorganisationers kontor i

Danmark.

Taipei og Taipeis repræsentations-

kontor i Danmark.

Bekendtgørelse nr. 75 af 8. februar

2006 om ændring af bekendtgørelse

om ikrafttrædelse af lov om anven-

delse af dobbeltbeskatningsaftale

indgået mellem de danske erhvervs-

organisationers kontor i Taipei og

Taipeis repræsentationskontor i Dan-

mark.

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

Bekendtgørelse nr. 11 af 7. februar

gåelse af overenskomster med frem-

1977 af overenskomst af 6. maj 1976

mede lande til undgåelse af dobbeltbe- med Tanzania til undgåelse af dob-

skatning m.v.

beltbeskatning.

Lov nr. 1029 af 23. december 1998 om Bekendtgørelse nr. 7 af 22. februar

indgåelse af dobbeltbeskatningsover-

1999 af overenskomst mellem rege-

enskomst mellem regeringen i Konge- ringen i Kongeriget Danmark og re-

geringen i Kongeriget Thailand til

Lov nr. 438 af 10. juni 1997 om indgå-

else af protokol om ændring af dob-

beltbeskatningsoverenskomsten mel-

lem Danmark og Det Forenede Konge-

rige Storbritannien og Nordirland.

Sydafrika

Taiwan

Tanzania

Thailand

183

riget Danmark og regeringen i Konge-

riget Thailand.

Tjekkiet

Trinidad og To-

bago

Tunesien

Tyrkiet

Uganda

Ukraine

undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for

så vidt angår indkomstskatter.

Lov nr. 1229 af 18. december 2012 om Bekendtgørelse nr. 31 af 18. decem-

indgåelse af dobbeltbeskatningsover-

ber 2012 af overenskomst af 25. au-

enskomst mellem Danmark og Tjek-

gust 2011 mellem Kongeriget Dan-

kiet.

mark og Den Tjekkiske Republik til

undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for

så vidt angår indkomstskatter.

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

Bekendtgørelse nr. 88 af 12. oktober

gåelse af overenskomster med frem-

1971 af overenskomst af 20. juni

mede lande til undgåelse af dobbeltbe- 1969 med Trinidad og Tobago til

skatning m.v.

undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af beskatningsunddra-

gelse for så vidt angår indkomstskat

samt til fremme af international han-

del og investering.

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

Bekendtgørelse nr. 78 af 29. juli

gåelse af overenskomster med frem-

1981 af overenskomst af 5. februar

mede lande til undgåelse af dobbeltbe- 1981 med Tunesien til undgåelse af

skatning m.v.

dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår

indkomst- og formueskatter.

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

Bekendtgørelse nr. 129 af 14. de-

gåelse af overenskomster med frem-

cember 1993 af Overenskomst af 30.

mede lande til undgåelse af dobbeltbe- maj 1991 mellem Kongeriget Dan-

skatning m.v.

mark og Republikken Tyrkiet til

undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for

så vidt angår indkomstskatter.

Lov nr. 1027 af 22. november 2000

Bekendtgørelse nr. 22 af 22. juni

om indgåelse af dobbeltbeskatnings-

2001 af Overenskomst af 14. januar

overenskomst mellem Danmark og

2000 mellem Kongeriget Danmark

Uganda.

og Republikken Uganda til undgå-

else af dobbeltbeskatning og forhin-

dring af skatteunddragelse for så vidt

angår indkomstskatter.

Lov nr. 404 af 22. maj 1996 om indgå- Bekendtgørelse nr. 116 af 3. oktober

1996 af Overenskomst af 5. marts

184

else af dobbeltbeskatningsoverens-

komst mellem Kongeriget Danmarks

regering og Ukraines regering.

Ungarn

Lov nr. 474 af 30. maj 2012 om indgå-

else af dobbeltbeskatningsoverens-

komst mellem Danmark og Ungarn.

USA

Lov nr. 167 af 15. marts 2000 om ind-

gåelse af dobbeltbeskatningsoverens-

komst mellem Danmark og Amerikas

Forenede Lande.

1996 mellem Kongeriget Danmarks

Regering og Ukraines Regering til

undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for

så vidt angår indkomst- og formue-

skatter.

Bekendtgørelse nr. 23 af 5. septem-

ber 2012 af overenskomst mellem

Kongeriget Danmark og Republik-

ken Ungarn til undgåelse af dobbelt-

beskatning og forhindring af skatte-

unddragelse for så vidt angår ind-

komstskatter.

Bekendtgørelse nr. 13 af 14. april

2000 af Overenskomst af 19. august

1999 mellem regeringen i Kongeri-

get Danmark og regeringen i Ameri-

kas Forenede Lande til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter.

Lov nr. 1574 af 20. december 2006 om

indgåelse af protokol om ændring af

dobbeltbeskatningsoverenskomsten

mellem Danmark og Amerikas For-

enede Lande.

Venezuela

Vietnam

Bekendtgørelse nr. 1 af 18. februar

2008 af protokol af 2. maj 2006 til

ændring af overenskomsten af 19.

august 1999 mellem regeringen i

Kongeriget Danmark og regeringen i

Amerikas Forenede Lande til undgå-

else af dobbeltbeskatning og forhin-

dring af skatteunddragelse for så vidt

angår indkomstskatter.

Lov nr. 949 af 20. december 1999 om Bekendtgørelse nr. 34 af 4. december

indgåelse af dobbeltbeskatningsover-

2001 af Overenskomst af 3. decem-

enskomst mellem Danmark og Vene-

ber 1998 mellem Kongeriget Dan-

zuela.

marks Regering og Republikken Ve-

nezuelas Regering til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter.

Lov nr. 1098 af 20. december 1995 om Bekendtgørelse nr. 50 af 23. maj

185

indgåelse af dobbeltbeskatningsaftale

mellem Den Socialistiske Republik

Vietnams regering og Kongeriget

Danmarks regering.

Zambia

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om ind-

gåelse af overenskomster med frem-

mede lande til undgåelse af dobbeltbe-

skatning m.v.

Lov nr. 86 af 20. februar 2008 om ind-

gåelse af dobbeltbeskatningsoverens-

komst mellem Danmark og Østrig.

Østrig

1996 af Aftale af 31. maj 1995 med

Vietnam til undgåelse af dobbeltbe-

skatning og hindring af skatteunddra-

gelse for så vidt angår indkomstskat-

ter.

Bekendtgørelse nr. 120 af 8. decem-

ber 1974 af overenskomst af 13. sep-

tember 1973 med Zambia til undgå-

else af dobbeltbeskatning.

Bekendtgørelse nr. 3 af 30. april

2008 af overenskomst af 25. maj

2007 mellem Kongeriget Danmark

og Republikken Østrig vedrørende

skatter af indkomst og formue.

Bekendtgørelse nr. 43 af 9. juni 2010

af protokol af 16. september 2009 til

ændring af overenskomsten af 25.

maj 2007 mellem Danmark og Østrig

vedrørende skatter af indkomst og

formue samt en dertil hørende til-

lægsprotokol.

Lov nr. 1131 af 4. december 2009 om

indgåelse af protokoller om ændring af

dobbeltbeskatningsoverenskomster

mellem Danmark og henholdsvis Bel-

gien, Luxembourg, Singapore og Øst-

rig.

7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomster er bl.a. at fjerne de hindringer, som dobbeltbe-

skatningen kan medføre for udviklingen af de økonomiske relationer mellem de to stater. Foreta-

gender og personer i det ene land får herved bedre muligheder for investering, etablering og arbejde

i den anden stat, både som følge af, at dobbeltbeskatning undgås, og som følge af, at der skabes

større klarhed over skattemæssige virkninger af økonomiske dispositioner.

Med den multilaterale konvention ændres allerede gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster på

forskellige punkter, når den anden part træffer et tilsvarende valg. Der er ikke holdepunkter for at

skønne over størrelsen af de provenumæssige konsekvenser, men de skønnes at være begrænsede.

Det er på tidspunktet for fremsættelsen af dette lovforslag kun i meget begrænset omfang kendt,

hvilke dobbeltbeskatningsoverenskomster der vil blive ændret i medfør af konventionen. Det er li-

geledes kun i meget begrænset omfang kendt, hvornår dette vil ske, og i hvilket omfang de gæl-

dende dobbeltbeskatningsoverenskomster faktisk vil blive ændret. Dette skyldes, at de nævnte for-

hold beror på, om og i givet fald hvornår andre lande ratificerer konventionen. Ligeledes beror det

på, om de pågældende lande notificerer deres dobbeltbeskatningsoverenskomster med Danmark

186

som omfattede skatteaftaler, og på de til- eller fravalg, som de enkelte lande i forbindelse med ratifi-

kationen foretager.

Det er på denne baggrund meget vanskeligt at skønne over implementeringskonsekvenserne for det

offentlige. På det foreliggende grundlag skønnes det med stor usikkerhed, at lovforslaget i nogle år

fremover vil medføre implementeringsomkostninger i størrelsesordenen 1,0 mio. kr. pr. år. Imple-

menteringsomkostningerne skønnes ikke som en samlet engangsudgift, men som en løbende udgift

pr. år, idet ændringerne først træder i kraft, efterhånden som flere og flere lande ratificerer konventi-

onen.

De skønnede udgifter vedrører systemtilretninger af udlandsmodulerne i TastSelv og tilretning af de

bagvedliggende tabeller, der styrer opsætning af indkomst til beskatning/lempelse. Det kan ikke

udelukkes, at yderligere tilretning vil være nødvendig. Det må endvidere antages, at der bliver be-

hov for vejledning af borgere og virksomheder, ligesom der kan blive tale om administrative om-

kostninger. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at skønne over disse.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget er principperne for digitaliseringsklar lovgivning fraveget. Auto-

matisk sagsbehandling vil ikke være mulig, da lovforslaget ikke alene vil skulle udmønte de valg,

som Danmark træffer, men også de valg, som andre lande træffer, jf. ovenfor, og som Danmark er

uden indflydelse på. Udsøgningen af de steder i gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvor

der er sammenfald mellem Danmarks og aftalepartnernes valg i henhold til konventionen, vil med

de mange mulige varianter ikke kunne automatiseres. Principperne for agil erhvervsrettet regulering

anses ikke for relevante for lovforslaget.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

10. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

12. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

I januar 2012 fremsatte Europa-Kommissionen et forslag til en databeskyttelsespakke. Pakken blev

endeligt vedtaget den 14. april 2016. Pakken består af den generelle forordning nr. 2016/679 om be-

skyttelse af personoplysninger, som skal gælde i både den private og den offentlige sektor (databe-

187

skyttelsesforordningen). Forordningen anvendes fra den 25. maj 2018. Databeskyttelsesforordnin-

gen afløser direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesdirektivet). Lovforslaget medfører ikke behandling

af personoplysninger.

13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden [XX-YY] været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, CEVEA,

Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske Rederier, DI, Digitaliseringsstyrelsen,

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer,

FSR

–

danske revisorer, IBIS, Justitia, Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Skatte-

ankestyrelsen og SRF Skattefaglig Forening.

14. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Implementeringskonsekven-

ser for stat, kommuner og re-

gioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Positive konsekvenser/mindre

udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis

nej, anfør ”Ingen”)

Begrænsede konsekvenser

Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør ”Ingen”)

Begrænsede konsekvenser

Ingen

Ingen væsentlige konsekvenser

Ingen

Omkostninger på 1,0 mio. kr.

pr. år i nogle år fremover til

systemtilretning

Ingen væsentlige konsekven-

ser

Ingen væsentlige konsekven-

ser

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

188

Til § 1

Det foreslås, at bestemmelserne i Multilateral konvention af 24. november 2016 til gennemførelse

af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning,

jf. lovens bilag 1, kan anvendes på de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er er nævnt i lovens

bilag 3.

Det foreslås endvidere, at konventionens bestemmelser kan anvendes på dobbeltbeskatningsover-

enskomster, der senere notificeres, jf. konventionens artikel 29, stk. 5. Det vil således være muligt

senere at anvende konventionens bestemmelser på dobbeltbeskatningsoverenskomster, der ikke er

opregnet i lovens bilag 3.

Dette vil være aktuelt for den dobbeltbeskatningsoverenskomst, som Danmark og Armenien under-

tegnede den 14. marts 2018. Denne overenskomst er på tidspunktet for fremsættelsen af dette lov-

forslag endnu ikke trådt i kraft og kan derfor endnu ikke opføres på bilag 3. Det kan ikke udelukkes,

at også andre dobbeltbeskatningsoverenskomster kan komme på tale.

Som det er nævnt i afsnit 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, ønsker regeringen at til-

vælge samtlige elementer i den multilaterale konvention. Sådan som konventionen er udformet, er

det imidlertid ikke tilstrækkeligt blot at fastsætte, at konventionens bestemmelser kan anvendes på

de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er nævnt i lovens bilag 3. Dette skyldes, at konventionen

indeholder en række muligheder for at tage forbehold i forskellige varianter og med forskellig ræk-

kevidde, ligesom konventionen gør det nødvendigt på forskellige punkter at vælge mellem flere mu-

ligheder.

Det er nødvendigt lovgivningsmæssigt at fastsætte, hvilke forbehold der evt. skal tages, og hvilke

valg der skal foretages, idet sådanne forbehold og valg har substantiel skatteretlig betydning. Det

foreslås derfor, at der ved ratifikation af konventionen foretages de valg, der er nævnt i lovens bilag

2, dvs. at depositaren

– OECD’s generalsekretær –

efter konventionens bestemmelser notificeres i

overensstemmelse hermed.

Som omtalt i afsnit 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger ændres en dobbeltbeskatnings-

overenskomst mellem to lande alene i det omfang, at de to parter i overenskomsten træffer identiske

valg med hensyn til anvendelsen af den multilaterale konvention. Den følgende gennemgang af

konventionens betydning for Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster

–

eller med konventio-

nens ord: omfattede skatteaftaler

–

forudsætter derfor implicit, at Danmark og den anden part har

truffet identiske valg med hensyn til anvendelsen af konventionens enkelte bestemmelser. I gen-

nemgangen angives, hvilke artikler i en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den, der er redegjort

for i afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, der ændres ved de pågældende bestem-

melser i konventionen, når den anden part har truffet et tilsvarende valg.

189

Som i lovforslagets almindelige bemærkninger anvendes i det følgende betegnelsen ”omfattet skat-

teaftale”, når der refereres til konventionens bestemmelser. I andre tilfælde anvendes den alment

anvendte betegnelse

”dobbeltbeskatningsoverenskomst”.

Artikel 1 og 2 (Konventionens anvendelsesområde og fortolkning af udtryk)

Disse artikler angiver konventionens anvendelsesområde, som er alle omfattede skatteaftaler, og de-

finerer en række udtryk, som anvendes i konventionen, og som ved anvendelsen af konventionen

har den angivne betydning. Disse artikler ændrer ikke i sig selv de gældende dobbeltbeskatnings-

overenskomster.

Artikel 3 (Transparente enheder)

Artikel 3 handler om transparente enheder, hvorved forstås en enhed, som ikke er et selvstændigt

skattesubjekt, og hvor beskatningen i stedet foregår hos ejerne. Et eksempel er et dansk interessent-

skab, hvor et overskud beskattes hos de enkelte interessenter og ikke hos interessentskabet som så-

dant.

Efter artiklens

stk. 1

anses indkomst erhvervet af eller gennem en transparent enhed kun for at være

omfattet af bestemmelserne i en omfattet skatteaftale i det omfang, at indkomsten skattemæssigt be-

handles som indkomst erhvervet af en person, der er hjemmehørende i det pågældende land. Hvis et

eksempelvis et dansk interessentskab med to danske og en udenlandsk interessent erhverver ind-

komst fra udlandet, vil således kun den del af indkomsten, der kan henføres til de to danske interes-

senter være omfattet af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land.

Dette følger allerede af de gældende regler. Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsternes bestemmel-

ser om skattemæssigt hjemsted er en person

–

fysisk såvel som juridisk

–

hjemmehørende i et af de

to lande, hvis den pågældende er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl, selskabsregistrering,

ledelsens sæde eller andre lignende kriterier. Da en dansk transparent enhed ikke i sig selv er skatte-

pligtig efter dansk lovgivning, er den heller ikke en ”person” i

danske dobbeltbeskatningsoverens-

komsters forstand og hermed ikke omfattet af overenskomsterne. Det er de enkelte interessenter

derimod, når de er hjemmehørende i Danmark.

Ved 2017-opdateringen

af OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster

blev der indsat en

bestemmelse svarende til bestemmelsen i konventionens artikel 3, stk. 1.

Efter

stk. 2

skal der ikke gives lempelse, hvis bestemmelserne i en omfattet skatteaftale alene mulig-

gør beskatning i det andet land, fordi indkomsten også er erhvervet af en person, der er hjemmehø-

rende i dette andet land.

Bestemmelsen kan som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger illustreres med følgende

190

eksempel: Enhed X er hjemmehørende i land A, der anser enheden for at være et selvstændigt skat-

tesubjekt og beskatter enheden efter globalindkomstprincippet. Enhed X har deltagere, som er hjem-

mehørende i såvel land A som i land B. Land B anser imidlertid enhed X for at være transparent og

beskatter de deltagere, der er hjemmehørende i land B, af deres andel af enhed X’s indkomst. Land

A skal ved sin beskatning af enhed X i denne situation ikke give lempelse for den skat, der er betalt

i land B, ligesom land B heller ikke skal give lempelse for den skat, der er betalt i land A.

Dette følger efter dansk opfattelse allerede af lempelsesbestemmelserne, således som disse hidtil har

været udformet i OECD-modellen. Ved 2017-opdateringen blev der dog indsat sådanne bestemmel-

ser i modellen.

Det er således nu gjort helt klart, hvad der gælder, nemlig at bopælslandet kun er forpligtet til at

give lempelse for dobbeltbeskatning, når indkomsten kan beskattes i det andet land efter bestem-

melserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, herunder når indkomsten kan henføres til et fast

driftssted beliggende i det andet land.

Stk. 3

fastslår, at bestemmelserne i stk. 1 ikke kan fortolkes sådan, at de berører et lands ret til at be-

skatte personer, der er hjemmehørende i det pågældende land. Bestemmelsen gælder dog kun, hvis

der samtidig tages forbehold for artikel 11, som handler om anvendelse af skatteaftaler til at be-

grænse en parts ret til at beskatte hjemmehørende personer. Danmark skal efter lovforslaget ikke

tage forbehold for artikel 11, jf. nedenfor.

Efter

stk. 4

finder bestemmelserne i stk. 1, som disse måtte være ændret ved stk. 3, anvendelse i ste-

det for eller i fravær af sådanne bestemmelser i omfattede skatteaftaler.

Det er efter

stk. 5

muligt at tage forskellige forbehold over for artiklens bestemmelser. Det foreslås,

at Danmark ikke tager et sådant forbehold. Bestemmelserne i konventionens artikel 3 vil herefter

gælde for Danmarks notificerede dobbeltbeskatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler), når

den anden part træffer et tilsvarende valg.

I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den, der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 1 (Personer omfattet

af overenskomsten) og artikel 21 (Metode til ophævelse af dobbeltbeskatning) ændres.

Artikel 4 (Dobbeltdomicilerede enheder)

Ved anvendelsen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst er det nødvendigt at fastslå, hvor en fysisk

eller juridisk person er hjemmehørende, dvs. hvilket land, der er den pågældendes bopælsland. Det

er som hovedregel det land, hvor den pågældende er fuldt skattepligtig.

191

Imidlertid kan en person være fuldt skattepligtig til to lande efter hver af disse landes interne lov-

givning (”dobbeltdomicil”). Et eksempel kunne for juridiske personers vedkommende

være et sel-

skab, som er registreret i land A, mens dets ledelse har sit sæde i land B. Det må i et sådant tilfælde

afgøres, hvor det pågældende selskab er hjemmehørende. En person kan i relation til en dobbeltbe-

skatningsoverenskomst kun være hjemmehørende i ét land.

Efter OECD’s modeloverenskomst er dette hidtil blevet afgjort på den måde, at dobbeltdomicile-

rede juridiske personer anses for hjemmehørende i det land, hvor enhedens virkelige ledelse har sit

sæde.

Efter konventionens

artikel 4, stk. 1,

skal ledelsens sæde ikke længere være det eneste kriterium for,

hvor en dobbeltdomicileret enhed er hjemmehørende. I stedet skal de to landes kompetente myndig-

heder søge at løse spørgsmålet ved gensidig aftale, idet der skal tages hensyn til alle relevante for-

hold. Hvis en sådan aftale ikke er indgået, er den dobbeltdomicilerede enhed alene berettiget til

lempelser og fritagelser efter den omfattede skatteaftale i det omfang, de kompetente myndigheder

måtte træffe aftale om.

Ved 2017-opdateringen af OECD’s

model for dobbeltbeskatningsoverenskomster blev der indsat en

bestemmelse svarende til bestemmelsen i artikel 4, stk. 1.

Det er efter

stk. 3

muligt at tage forskellige forbehold over for artiklens bestemmelser. Det foreslås,

at Danmark ikke tager et sådant forbehold. Bestemmelserne i konventionens artikel 4 vil herefter

gælde for Danmarks notificerede dobbeltbeskatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler), når

den anden part træffer et tilsvarende valg.

I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den, der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 4 (Skattemæssigt

hjemsted) ændres.

Artikel 5 (Anvendelse af metoder for ophævelse af dobbeltbeskatning)

Efter OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster kan der vælges mellem to metoder for

lempelse for dobbeltbeskatning, nemlig creditmetoden og eksemptionsmetoden. Efter creditmeto-

den skal bopælslandet nedsætte sin skat med den skat, der er betalt i udlandet af den pågældende

indkomst. Lempelsen kan dog ikke overstige bopælslandets skat af indkomsten. Herved kommer

den samlede skattebetaling til at svare

til niveauet i det af de to lande, der er ”dyrest”. Ved eksemp-

tionsmetoden er kildelandets skat endelig, uanset om den måtte være lavere end skatten i bopælslan-

det.

Landene kan efter

stk. 1

vælge mellem tre forskellige muligheder, der alle indebærer, at eksempti-

onsmetoden ikke anvendes. Landene kan også fravælge alle tre muligheder.

192

Efter valgmulighed A, jf.

stk. 2,

kan eksemptionsmetoden ikke anvendes af bopælslandet, hvis kil-

delandet anvender bestemmelserne i den omfattede skatteaftale til at nedsætte eller helt at frafalde

sin skat. Det er helt almindelig i dobbeltbeskatningsoverenskomster, at udbytter, renter og royalties

enten kan beskattes i kildelandet med en lavere sats end efter kildelandets interne lovgivning, eller

kun kan beskattes i bopælslandet. Hvis eksemption i sådanne tilfælde kunne anvendes som lempel-

sesmetode, ville den lave skat (eller skattefritagelsen) i kildelandet være den endelige skat af så-

danne indkomster.

Efter valgmulighed B, jf.

stk. 4,

kan eksemptionsmetoden ikke anvendes af bopælslandet på udbytter,

hvis disse har været fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen i kildelandet. I et sådant tilfælde

ville anvendelse af eksemptionsmetoden indebære, at fradrag i kildelandet kun ville blive modsvaret

af den nedsatte beskatning, der efter den foreliggende dobbeltbeskatningsoverenskomst vil være mu-

lig i kildelandet.

Endelig er valgmulighed C et fravalg af eksemption som generel lempelsemetode til fordel for cre-

ditmetoden, jf.

stk. 6.

Med en enkelt undtagelse anvender Danmark altid creditmetoden som generel lempelsesmetode.

Undtagelsen er dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Brasilien, som er fra 1974. Den problem-

stilling, der ligger til grund for valgmulighed A og B, er således ikke i praksis aktuel for Danmarks

vedkommende. Det foreslås derfor, at Danmark vælger valgmulighed C.

Det er som før nævnt også muligt at fravælge samtlige tre valgmuligheder og således lade allerede

gældende lempelsesregler fortsætte uændret. Når denne mulighed ikke foreslås valgt

–

selvom Dan-

mark allerede anvender credit som generel lempelsesmetode

–

skyldes det, at bestemmelsen som

affattet i stk.

6 (dvs. valgmulighed C) svarer til bestemmelsen i OECD’s model for dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster, således om denne er affattet ved 2017-opdateringen af modellen, jf. også be-

mærkningerne ovenfor til konventionens artikel 3.

Danmarks notificerede dobbeltbeskatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler) bringes hermed

på dette punkt i overensstemmelse med den seneste udgave af OECD-modellen, når den anden part

foretager et tilsvarende valg.

I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den, der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 21 (Metode til op-

hævelse af dobbeltbeskatning) ændres.

Artikel 6 (Formål med en omfattet skatteaftale)

Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne indledes som oftest med en præambel, hvori det overordnede

193

formål med overenskomsten angives. Denne præambel skal efter

stk. 1

være udformet sådan, at det

udtrykkeligt fremgår, at intentionen er at ophæve dobbeltbeskatning uden at skabe mulighed for

ikke-beskatning eller nedsat beskatning gennem skatteunddragelse eller skatteomgåelse.

Præambelen til en dobbeltbeskatningsoverenskomst er ikke en juridisk bestemmelse på samme

måde som overenskomstens artikler. Der er snarere tale om en form for programerklæring, hvori

parterne angiver deres overordnede hensigt med at indgå overenskomsten. Herved kan præambelen

tjene som fortolkningsbidrag ved anvendelse af overenskomsten.

Bestemmelserne i konventionens

artikel 6, stk. 1,

er en minimumstandard, som ikke kan fravælges.

Det er dog muligt efter

stk. 4

at tage forbehold for bestemmelsen i forhold til omfattede skatteafta-

ler, der allerede indeholder bestemmelser med et tilsvarende indhold. Denne mulighed foreslås ikke

udnyttet fra dansk side. Den ændrede præambel

–

eller en præambel med tilsvarende indhold

–

bli-

ver således en del af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark notificerer som omfat-

tede skatteaftaler, og som også notificeres af den anden part.

Det er efter

stk. 3

muligt at foretage et yderligere tilvalg, nemlig at indsætte en præambulær bestem-

melse om, at landene ønsker yderligere at udvikle deres økonomiske forbindelser og at styrke deres

samarbejde om skatteforhold. Der er tale om en uforpligtende ordlyd, som ikke i sig selv har nogen

funktion som fortolkningsbidrag ved anvendelsen af overenskomsten. Det foreslås derfor, at Dan-

mark ikke foretager dette tilvalg.

Artikel 7 (Forhindring af misbrug af aftaler)

Konventionens

artikel 7, stk. 1,

indeholder en generel omgåelsesklausul, dvs. en bestemmelse, der

har til formål at imødegå misbrug. Der er tale om en minimumstandard. Bestemmelsen kan kun un-

der visse omstændigheder fravælges i den foreliggende form, og kun hvis det tilstræbte formål op-

nås på anden måde, jf. nedenfor.

Omgåelsesklausulen har form af en såkaldt

”Principal

Purpose Test”

–

ofte kaldet en PPT. Efter be-

stemmelsen kan der ikke opnås fordele efter en omfattet skatteaftale, hvis det under hensyntagen til

alle fakta og omstændigheder i øvrigt er rimeligt at antage, at opnåelse af denne fordel var et af ho-

vedformålene med det pågældende arrangement eller den pågældende transaktion. Fordelene gives

dog, hvis det godtgøres, at opnåelsen af fordelene under disse omstændigheder ville være i overens-

stemmelse med genstanden for og formålet med de relevante bestemmelser i den omfattede skatte-

aftale.

En tilsvarende bestemmelse findes allerede i den interne danske lovgivning, nemlig i ligningslovens

§ 3. Dette indebærer, at Danmark allerede efter egen lovgivning vil lægge en PPT til grund ved an-

vendelsen af en given dobbeltbeskatningsoverenskomst, uanset om overenskomsten i sig selv inde-

194

holder en eksplicit PPT. Dette gælder, uanset hvornår en dobbeltbeskatningsoverenskomst er ind-

gået, og hvem den er indgået med.

PPT’en i konventionens artikel 7,

stk. 1, bliver hermed uden

praktisk betydning for anvendelsen af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Ved 2017-opdateringen

af OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster blev PPT-bestem-

melsen indsat som en del af modellen.

Det er efter konventionens

artikel 7, stk. 3-5,

muligt at tilvælge en form for ”fortrydelsesparagraf”.

Bestemmelsen siger, at selvom en fordel afslås på grundlag af ovennævnte PPT, kan fordelen allige-

vel gives, hvis den kompetente myndighed efter anmodning fra den pågældende person og efter at

have taget alle relevante fakta og omstændigheder i betragtning når frem til, at fordelene ville være

givet til den pågældende person, hvis den omtvistede transaktion eller det omtvistede arrangement

ikke havde foreligget.

Denne mulighed foreslås ikke tilvalgt. Dette sker ud fra en opfattelse af, at den fleksibilitet, som be-

stemmelsen er udtryk for, allerede ligger inden for rammerne af almindelig skatteforvaltningsprak-

sis hos de kompetente myndigheder.

Videre er det muligt at tilvælge en forenklet bestemmelse om begrænsning af fordele (”Limitation

on Benefits”), også kaldet den forenklede LOB-bestemmelse, jf.

stk. 6.

Den forenklede LOB-be-

stemmelse findes i

stk. 8-13.

Bestemmelsen er ikke i sig selv tilstrækkelig til at opfylde det mini-

mumskrav, der er indeholdt i den før omtalte PPT.

Den forenklede LOB-bestemmelse går ud på, at en person eller et selskab kun er berettiget til at

opnå fordele efter en omfattet skatteaftale, hvis personen eller selskabet er

en ”kvalificeret person”.

Gruppen af kvalificerede personer omfatter fysiske personer, selve den kontraherende jurisdiktion

med dertil hørende myndigheder og organer m.v., samt selskaber og andre enheder, når hovedklas-

sen af deres aktier regelmæssigt handles på en eller flere anerkendte fondsbørser. Dertil kommer

non-profit-organisationer, som det måtte være aftalt mellem landene, pensionskasser m.v. og en

ikke-fysisk

person, når ”kvalificerede personer” direkte eller indirekte

ejer mindst 50 pct. af akti-

erne i mindst halvdelen af en 12-månedersperiode, der omfatter det tidspunkt, hvor fordelen ellers

skulle gives.

Uanset om en person er ”kvalificeret” eller ej, er den pågældende berettiget til fordele efter en om-

fattet skatteaftale, hvis den pågældende udøver aktiv erhvervsvirksomhed. En person, som ikke er

”kvalificeret”, er dog også berettiget til fordele, hvis personer, som er begunstigede på samme

måde, direkte eller indirekte ejer mindst 75 pct. af de retmæssige andele i mindst halvdelen af en

12-månedersperiode, der omfatter det tidspunkt, hvor fordelen ellers skulle gives.

195

Selvom en person, som ikke er ”kvalificeret”, ikke er berettiget til fordele, kan den kompetente

myndighed alligevel give de fordele, der følger af en omfattet skatteaftale, når den pågældende over

for den kompetente myndighed godtgør, at hverken etableringen, erhvervelsen, opretholdelsen eller

udøvelsen af virksomhed havde som et af sine hovedformål at opnå fordele efter skatteaftalen. Der

kan med andre ord gives fordele, hvis betingelserne i den generelle PPT-bestemmelse er opfyldt.

Den forenklede LOB-bestemmelse foreslås ikke tilvalgt, da den generelle PPT anses for tilstrække-

lig. Som tidligere nævnt blev den generelle PPT indsat i OECD’s modeloverenskomst

ved opdate-

ringen i 2017, hvilket ikke er tilfældet med den forenklede LOB-bestemmelse. I stedet er det i mo-

dellen anført, hvor den forenklede LOB-bestemmelse vil kunne indsættes.

Samtidig angives det i en fodnote til OECD-modellens LOB-artikel, at artiklens udformning vil

være afhængig af, hvordan landene beslutter sig for at realisere intentionen om, at overenskomsten

skal ophæve dobbeltbeskatning uden at skabe muligheder for ikke-beskatning eller nedsat beskat-

ning gennem skatteunddragelse eller skatteomgåelse, herunder gennem utilsigtet anvendelse af skat-

teaftaler. Dette kan efter fodnoten gøres med PPT-bestemmelsen alene, eller det kan gøres på anden

måde med større eller mindre detaljeringsgrad.

Når den forenklede LOB-bestemmelse ikke tilvælges af en part, er der behov for at tage stilling til

de muligheder, der efter konventionens

artikel 7, stk. 7,

foreligger, når den forenklede LOB-bestem-

melse vælges af den anden part. Dette skal ses i sammenhæng med sidstnævnte parts mulighed for

at tage forbehold efter

stk. 16.

Efter det nævnte stk. 7 har den part, der ikke har valgt den forenklede LOB-bestemmelse, flere

valgmuligheder. Den første mulighed er at acceptere anvendelsen af den forenklede LOB-bestem-

melse på de omfattede skatteaftaler, hvor den anden part har valgt denne mulighed. Den anden mu-

lighed er, at den pågældende part accepterer, at den anden part ensidigt anvender bestemmelsen.

Endelig foreligger der den mulighed, at den pågældende part ikke tillader nogen af disse mulighe-

der. I så fald gælder den forenklede LOB-bestemmelser ikke mellem de pågældende parter.

Den sidstnævnte situation giver imidlertid den part, der har valgt den forenklede LOB-bestemmelse,

mulighed for at tage forbehold for artikel 7 i sin helhed over for den part, der ikke har valgt den for-

enklede LOB, jf. stk. 16, dvs. også forbehold over for den generelle PPT-bestemmelse. Da der imid-

lertid er tale om en minimumstandard, skal de pågældende parter søge at nå frem til en gensidigt til-

fredsstillende løsning, som opfylder minimumstandarden.

Det foreslås, at det fra dansk side accepteres, at den forenklede LOB-bestemmelse også anvendes af

Danmark, hvis den er valgt af den anden part, selvom Danmark selv anser den generelle PPT for at

være tilstrækkelig. Herved kommer anvendelsen af den forenklede LOB-bestemmelse til at ske på

gensidighedsbasis. Samtidig får andre parter ikke mulighed for på dette grundlag at tage forbehold

over for den generelle PPT i forhold til Danmark.

196

I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den, der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 27 (Berettigelse til

fordele) ændres.

Artikel 8 (Transaktioner hvor udbytter overføres)

Med formentlig ret få undtagelser indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsterne bestemmelser,

der begrænser kildelandets ret til at beskatte udbytter, der udloddes til en modtager, som er hjemme-

hørende i bopælslandet, og som med dobbeltbeskatningsoverenskomsternes udtryk er den retmæs-

sige ejer af udbytterne. Der skelnes i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem udbytter udlod-

det i moder-/datterselskabsforhold og udbytter af porteføljeaktier, hvor datterselskabsudbytter be-

skattes med en lavere sats i kildelandet end udbytte af porteføljeaktier.

Det er efter konventionens

artikel 8, stk. 1,

en betingelse for anvendelse af den lavere sats for datter-

selskabsudbytter i en omfattet skatteaftale, at ejerskabsbetingelserne er opfyldt i en uafbrudt periode

på 365 dage, som omfatter den dag, hvor udbytterne udbetales.

Ved 2017-opdateringen

af OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster blev der i model-

len indsat en bestemmelse svarende til bestemmelsen i artikel 8, stk. 1.

Det er efter

stk. 3

muligt at tage forskellige forbehold over for artiklens bestemmelser. Det foreslås,

at Danmark ikke tager et sådant forbehold. Bestemmelserne i konventionens artikel 8 vil herefter

gælde for Danmarks notificerede dobbeltbeskatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler), når

den anden part træffer et tilsvarende valg.

I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den, der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 10 (Udbytter) æn-

dres.

Artikel 9 (Kapitalgevinster ved afhændelse af aktier eller interesser i enheder, hvis værdi hovedsa-

geligt hidrører fra fast ejendom)

OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster har siden 2002 indeholdt en bestemmelse

om, at fortjeneste ved afhændelse af aktier, hvor mere end 50 pct. af værdien direkte eller indirekte

hidrører fra fast ejendom beliggende i det andet land, kan beskattes i dette andet land. Baggrunden

er, at fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom efter OECD-modellen altid kan beskattes i det

land, hvor ejendommen er beliggende (kildelandet). Ændringen af modellen i 2002 har til formål at

hindre, at kildelandets beskatningsret til ejendomsavancer omgås, ved at fast ejendom erhverves af

et selskab, hvis aktier efterfølgende afhændes.

Efter konventionens

artikel 9, stk. 1,

finder bestemmelser af denne karakter anvendelse, hvis den

197

relevante værdibetingelse er opfyldt på noget tidspunkt inden for 365 dage før afhændelsen. Betin-

gelsen skal således ikke være opfyldt i nogen nærmere angivet periode. Stk. 1 nævner ikke nogen

specifik værdigrænse.

Det er efter

stk. 3

muligt at vælge en variant, der for det første specifikt nævner en 50 pct. værdi-

grænse som i OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster, og som for det andet gør det

muligt at indsætte de pågældende bestemmelser i omfattede skatteaftaler, der ikke allerede indehol-

der sådanne bestemmelser, jf.

stk. 4.

Bestemmelser af den pågældende karakter er ikke umiddelbart af betydning for Danmark, idet af-

hændelse af sådanne ”ejendomsaktier” ikke efter dansk lovgivning er undergivet begrænset skatte-

pligt. Danmark vil hermed ikke i øjeblikket kunne udnytte den beskatningsret, som bestemmelsen

tillægger Danmark som kildeland.

Imidlertid er affattelsen af bestemmelsen i stk. 4 i overensstemmelse med OECD-modellen, således

som denne er affattet efter opdateringen i 2017. Det foreslås derfor, at Danmark vælger at anvende

bestemmelsen i konventionens artikel 9, stk. 4.

Bestemmelsen i konventionens artikel 9, stk. 4, finder kun anvendelse, hvis begge parter i en dob-

beltbeskatningsoverenskomst vælger denne mulighed. Hvis kun den ene part vælger at anvende be-

stemmelsen, gælder bestemmelserne i stk. 1.

Det er efter

stk. 6

muligt at tage forskellige forbehold over for artiklens bestemmelser. Det foreslås,

at Danmark ikke tager et sådant forbehold. Bestemmelserne i konventionens artikel 9 vil herefter

gælde for Danmarks notificerede dobbeltbeskatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler), når

den anden part træffer et tilsvarende valg.

I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den, der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 13 (Kapitalgevin-

ster) ændres.

Artikel 10 (Anti-misbrugsregel for faste driftssteder beliggende i tredje-jurisdiktioner)

Formålet med denne bestemmelse er at hindre misbrug ved transaktioner gennem faste driftssteder,

der alene etableres med et sådant formål i jurisdiktioner, der enten ikke beskatter sådanne transakti-

oner, eller beskatter dem lavt.

Bestemmelserne i

artikel 10, stk. 1,

kan illustreres med følgende eksempel:

Et foretagende i land A etablerer et fast driftssted i land C. Land A beskatter efter egen lovgivning

eller pga. anvendelse af eksemptionsmetoden ikke overskuddet i det faste driftssted. Foretagendet

198

har renteindkomst fra land B under sådanne omstændigheder, at indkomsten henføres til det faste

driftssted i land C.

Forudsat at foretagendet i land A er den retmæssige ejer af renterne, vil land B skulle nedsætte sin

skat efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med land A uanset hvilken beskatning, der sker i land

A og/eller land C. Land B kan i et sådant tilfælde undlade at give fordele efter dobbeltbeskatnings-

overenskomsten

–

dvs. beskatte renteindkomsten efter egne regler

–

hvis indkomsten i land C be-

skattes med mindre end 60 pct. af den skat, der skulle betales, hvis det faste driftssted havde været

beliggende i land A.

Dette gælder dog ikke, hvis foretagendet i land A udøver aktiv erhvervsvirksomhed gennem det fa-

ste driftssted i land C, bortset fra finansiel virksomhed, medmindre denne udøves af en bank, et for-

sikringsselskab eller en registreret værdipapirhandler, jf.

stk. 2.

Det er dog alligevel muligt at give fordele efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, selvom de

nævnte betingelser ikke er opfyldt, hvis noget sådant kan begrundes i lyset af årsagerne til, at betin-

gelserne ikke er opfyldt.

Ved 2017-opdateringen

af OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster blev der indsat en

bestemmelse svarende til bestemmelserne i artikel 10, stk. 1-3.

Det er efter

stk. 5

muligt at tage forskellige forbehold over for artiklens bestemmelser. Det foreslås,

at Danmark ikke tager et sådant forbehold. Bestemmelserne i konventionens artikel 10 vil herefter

gælde for Danmarks notificerede dobbeltbeskatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler), når

den anden part træffer et tilsvarende valg.

I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den, der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 27 (Berettigelse til

fordele) ændres.

Artikel 11 (Anvendelse af skatteaftaler til at begrænse en parts ret til at beskatte hjemmehørende

personer)

Bestemmelsen fastslår i

stk. 1,

at en omfattet skatteaftale ikke berører et lands ret til at beskatte per-

soner og selskaber, der er hjemmehørende i dette land, bortset fra de tilfælde, hvor det er aftalt, at

bopælslandets beskatningsret faktisk berøres.

Dette må forekomme umiddelbart indlysende, men spørgsmålet har dog været genstand for diskus-

sion. Således blev der ved 2017-opdateringen

af OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverens-

komster indsat en bestemmelse svarende til bestemmelserne i konventionens artikel 11, stk. 1.

199

Det er efter

stk. 3

muligt at tage forbehold over for artiklens bestemmelser. Det foreslås, at Dan-

mark ikke tager et sådant forbehold. Bestemmelserne i konventionens artikel 11 vil herefter gælde

for Danmarks notificerede dobbeltbeskatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler), når den an-

den part træffer et tilsvarende valg.

I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den, der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 1 (Personer omfattet

af overenskomsten) ændres.

Artikel 12 (Kunstig undgåelse af status som fast driftssted gennem kommissionærarrangementer og

lignende strategier)

Ved et fast driftssted forstås et fast forretningssted, hvor igennem et foretagendes erhvervsvirksom-

hed i det andet land helt eller delvist udøves, f.eks. en filial. Efter dobbeltbeskatningsoverenskom-

sterne kan indkomsten i et fast driftssted beskattes i kildelandet.

Begrebet ”fast driftssted” er defineret i OECD’s modeloverenskomst. Ud over en opregning af ek-

sempler på forretningssteder, der udgør et fast driftssted, indeholder OECD-modellen bl.a. også reg-

ler for, hvornår virksomhed udøvet i kildelandet gennem uafhængige repræsentanter antager en så-

dan karakter, at foretagendet anses for at have fast driftssted.

Bestemmelserne i konventionens

artikel 12, stk. 1,

er en udvidelse af, hvad der anses for at udgøre

et fast driftssted, i forhold til den hidtil anvendte afgrænsning, som denne kom til udtryk i OECD-

modellen forud for opdateringen i 2017.

Efter den hidtidige afgrænsning har et foretagende fast driftssted i kildelandet, når en uafhængig re-

præsentant agerer dér på foretagendets vegne, og den pågældende har fuldmagt til at indgå aftaler

på foretagendets vegne. I så fald får foretagendet fast driftssted i kildelandet for denne virksomhed.

Efter bestemmelsen i stk. 1 vil der foreligge fast driftssted i kildelandet, når en uafhængig repræsen-

tant handler dér på vegne af et foretagende og i forbindelse hermed sædvanligvis indgår aftaler eller

sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgåelse af aftaler, som rutinemæssigt indgås uden væ-

sentligt at blive ændret af foretagendet.

Dette gælder efter

stk. 2

dog ikke, hvis repræsentanten selv driver erhvervsvirksomhed i kildelandet

og handler for foretagendet inden for rammerne af denne virksomhed. Hvis repræsentanten udeluk-

kende eller næsten udelukkende handler på vegne af foretagendet, anses den pågældende ikke for at

være en uafhængig repræsentant i kildelandet og vil derfor udgøre et fast driftssted for foretagendet

i kildelandet. Dette følger de hidtil anvendte principper.

Ved 2017-opdateringen

af OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster blev der indsat en

200

bestemmelse svarende til bestemmelserne i artikel 12, stk. 1 og 2.

Det er efter

stk. 4

muligt at tage forbehold over for artiklens bestemmelser. Det foreslås, at Dan-

mark ikke tager et sådant forbehold. Bestemmelserne i konventionens artikel 12 vil herefter gælde

for Danmarks notificerede dobbeltbeskatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler), når den an-

den part træffer et tilsvarende valg.

I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den, der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 5 (Fast driftssted)

ændres.

Det bemærkes, at ”fast driftssted” i intern dansk ret som hovedregel defineres som i OECD-model-

len, således som denne var affattet forud for opdateringen i 2017. Det vil kræve en lovændring at

bringe den interne danske definition i overensstemmelse med den, der nu anvendes i modellen. Ind-

til en sådan lovændring måtte være foretaget, vil Danmark som kildeland ikke kunne udnytte den

yderligere beskatningsret, som konventionens artikel 12 og ændringen af OECD-modellen ved op-

dateringen i 2017 på dette punkt er udtryk for.

Artikel 13 (Kunstig undgåelse af status som fast driftssted gennem undtagelse for bestemte former

for virksomhed)

Forskellige former for ”hjælpevirksomhed” udgør ikke et fast

driftssted efter dobbeltbeskatnings-

overenskomsterne. Et eksempel er anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplag-

ring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende det udenlandske foretagende. Virksomhed, som

alene er af forberedende eller afhjælpende karakter, udgør heller ikke et fast driftssted.

Konventionens artikel 13 ændrer de hidtil gældende regler for, hvornår der foreligger fast driftssted,

for så vidt angår sådan ”hjælpevirksomhed”. Der opstilles to valgmuligheder A og B, som

landene

kan anvende. Det er også muligt ikke at anvende nogen af dem, jf.

stk. 1.

Efter valgmulighed A, jf.

stk. 2,

omfatter udtrykket ”fast driftssted” ikke virksomhed, som er sær-

skilt opregnet som virksomhed, der ikke udgør et fast driftssted, uanset om denne undtagelse beror

på, at virksomheden er af forberedende eller afhjælpende karakter. Det omfatter heller ikke anden

form for virksomhed for foretagendet eller kombinationer af de nævnte former for virksomhed.

Det er dog samtidig en udtrykkelig forudsætning, at virksomheden eller kombinationen af forskel-

lige former for virksomhed er af forberedende eller afhjælpende karakter. Anvendelse af indretnin-

ger som nævnt i eksemplet ovenfor vil således udgøre et fast driftssted, hvis det kan påvises, at virk-

somheden ikke udelukkende er af forberedende eller afhjælpende karakter.

201

Valgmulighed B, jf.

stk. 3,

adskiller sig fra valgmulighed A på den måde, at anvendelsen af indret-

ninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering af varer efter valgmulig-

hed B kan være undtaget fra definitionen af ”fast driftssted”, selvom virksomheden ikke nødvendig-

vis udelukkende er af forberedende eller afhjælpende karakter.

Ved 2017-opdateringen

af OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster blev

der i model-

len indsat en bestemmelse svarende til bestemmelserne i valgmulighed A.

Som anført i afsnit 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger tages der fra dansk side ved for-

handlinger om nye dobbeltbeskatningsoverenskomster eller genforhandling af allerede gældende

overenskomster i meget vid udstrækning udgangspunkt i OECD-modellen. Det vil også gælde be-

stemmelserne om fast driftssted i forbindelse med virksomhed af forberedende eller afhjælpende

karakter.

Det må herefter forventes, at bestemmelser svarende til valgmulighed A vil komme til at indgå i

fremtidige dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark vil indgå. Det foreslås på denne bag-

grund, at valgmulighed A vælges, således at samme bestemmelser vil komme til at gælde for alle-

rede gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster, når den anden part træffer et tilsvarende valg.

Det er efter

stk. 6

muligt at tage forskellige forbehold over for artiklens bestemmelser. Det foreslås,

at Danmark ikke tager forbehold. Bestemmelserne efter valgmulighed A i konventionens artikel 13

vil herefter gælde for Danmarks notificerede dobbeltbeskatningsoverenskomster (omfattede skatte-

aftaler), når den anden part træffer et tilsvarende valg.

I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den, der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 5 (Fast driftssted)

ændres.

Som før nævnt defineres ”fast driftssted” i intern

dansk ret som hovedregel som i OECD-modellen,

således som denne var affattet forud for opdateringen i 2017. Det vil kræve en lovændring at bringe

den interne danske definition i overensstemmelse med den, der nu anvendes i modellen. Indtil en

sådan lovændring måtte være foretaget, vil Danmark som kildeland ikke kunne udnytte den yderli-

gere beskatningsret, som konventionens artikel 13 og ændringen af OECD-modellen ved opdaterin-

gen i 2017 på dette punkt er udtryk for.

Artikel 14 (Opdeling af kontrakter)

Efter

OECD’s modeloverenskomst udgør et bygge-

og anlægsarbejde kun et fast driftssted, hvis ar-

bejdet varer i mere end 12 måneder.

Det fastsættes i

artikel 14, stk. 1,

at perioder, hvor entreprenøren eller interesseforbundne parter

202

udøver virksomhed af mere end 30 dages varighed på byggepladsen og perioder på mere end 30

dage, der relaterer sig til anden virksomhed knyttet til byggeprojektet, skal lægges sammen ved op-

gørelsen af 12-månedersperioden.

En bestemmelse med dette indhold findes ikke i OECD’s modeloverenskomst,

sådan som denne

blev affattet ved opdateringen i 2017. Der er imidlertid taget stilling til spørgsmålet i kommenta-

rerne til OECD-modellen. Således anføres det i kommentarerne til modellens artikel om fast drifts-

sted som en mulighed, at landene kan indsætte bestemmelser med et sådant indhold i deres dobbelt-

beskatningsoverenskomster, hvis det ønskes. Samtidig anføres det, at sådanne misbrugstilfælde ef-

ter omstændighederne vil kunne falde ind under modellens generelle anti-misbrugsbestemmelse.

Denne bestemmelse er identisk med den anti-misbrugsbestemmelse (PPT), som er indeholdt i kon-

ventionens artikel 7, og som er en minimumstandard for de lande, der tiltræder konventionen.

Det er efter

stk. 3

muligt for en part at tage forbehold for artiklen som helhed eller for anvendelse af

artiklen på bestemmelser i omfattede skatteaftaler, som vedrører efterforskning eller udnyttelse af

naturforekomster. Fra et dansk synspunkt er der ikke noget tvingende behov for den pågældende

bestemmelse, men samtidig er der heller ikke noget ønske om at hindre andre lande i at anvende be-

stemmelsen, hvis der er behov for det.

Det foreslås derfor, at Danmark ikke tager et sådant forbehold. Bestemmelserne i konventionens ar-

tikel 14 vil herefter gælde for Danmarks notificerede dobbeltbeskatningsoverenskomster (omfattede

skatteaftaler), når den anden part træffer et tilsvarende valg.

I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den, der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 5 (Fast driftssted)

ændres.

Artikel 15 (Definition af en person, som er nært forbundet med et foretagende)

I dobbeltbeskatningsoverenskomsterne forstås

ved udtrykket ”person” ikke alene en fysisk person,

men også en juridisk person, f.eks. et selskab.

Bestemmelserne i konventionens artikler 12-14 har til formål at hindre omgåelse af reglerne for,

hvornår et foretagende i land A får fast driftssted i land B. Fælles for bestemmelserne i de nævnte

artikler er, at de ikke alene relaterer sig til den person, der udøver en bestemt form for virksomhed,

men også til det, som i konventionen benævnes nært forbundne foretagender. Det er som et eksem-

pel således ikke muligt at omgå 12-månedersfristen for en bygge- og anlægsopgave ved at lade et

moderselskab arbejde på opgaven i 11 måneder og et datterselskab de næste 11 måneder.

Konventionens

artikel 15, stk. 1,

definerer, hvad der ved anvendelsen af konventionens artikel 12-

203

14 skal forstås ved nært forbundne foretagender. En person er efter denne bestemmelse nært forbun-

det med et foretagende, hvis, når alle relevante forhold og omstændigheder tages i betragtning, den

ene kontrolleres af den anden, eller begge kontrolleres af de samme personer eller foretagender.

Under alle omstændigheder anses en person for at være nært forbundet med et foretagende, hvis den

ene direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen eller besidder mere end 50 pct. af stem-

merettighederne i den anden. Ved 2017-opdateringen

af OECD’s model for dobbeltbeskatnings-

overenskomster blev der i modellen indsat en bestemmelse svarende til bestemmelserne i konventi-

onens artikel 15, stk. 1.

Parter, der har taget forbehold vedrørende artikel 12-14, kan tage forbehold over for artiklens be-

stemmelser. Danmark skal efter lovforslaget ikke tage forbehold over for de nævnte artikler, og

dansk forbehold efter artikel 15 vil ikke være aktuelt. Det foreslås derfor, at der ikke tages et sådant

forbehold.

I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den, der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 5 (Fast driftssted)

ændres.

Artikel 16 (Indgåelse af gensidige aftaler)

Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne indeholder regler om, hvordan tvister kan søges løst af de to

landes kompetente myndigheder. En tvist kan f.eks. opstå som følge af, at de to landes kompetente

myndigheder fortolker bestemmelser i overenskomsten forskelligt.

Bilæggelse af tvister sker gennem indgåelse af gensidige aftaler, hvor de kompetente myndigheder

når frem til en fælles forståelse. Den skattepligtige kan rejse sagen over for en kompetent myndig-

hed, og kan den kompetente myndighed ikke selv nå frem til en løsning, kan den gensidige aftale-

procedure iværksættes.

Efter den hidtidige affattelse af artiklen om indgåelse af gensidige aftaler kan en skattepligtig, der

mener sig beskattet i strid med bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, indbringe

spørgsmålet for den kompetente myndighed i det land, hvor vedkommende er hjemmehørende (bo-

pælslandet). Ved konventionens

artikel 16, stk. 1,

ændres dette, sådan at den skattepligtige ikke

alene kan indbringe sin sag for myndighederne i bopælslandet, men også i kildelandet.

Efter

stk. 2

skal en gensidig aftale implementeres uanset eventuelle tidsgrænser i national lov.

Denne bestemmelse har været en del af OECD-modeloverenskomstren siden 1977 og er almindeligt

anvendt i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster. Endelig kan de kompetente myndigheder

efter

stk. 3

konsultere hinanden om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, der ligger uden for

overenskomsten. Dette har været en del af OECD-modeloverenskomsten siden den første udgave af

204

modellen, der kom i 1963. Også denne bestemmelse er almindeligt anvendt i Danmarks dobbeltbe-

skatningsoverenskomster. Ved 2017-opdateringen

af OECD’s model for dobbeltbeskatningsover-

enskomster blev der i modellen indsat en ændring svarende til bestemmelserne i konventionens arti-

kel 16, stk. 1.

Den praktiske betydning af ændringerne i en dansk sammenhæng er hermed hovedsageligt, at den

skattepligtige fremover ikke alene kan indbringe en sag om dobbeltbeskatning for myndighederne i

bopælslandet, men også i kildelandet.

Bestemmelserne i konventionens artikel 16 er minimumstandarder. Det er således ikke muligt for en

part at fravælge disse bestemmelser. Det er ikke i sig selv afgørende, hvordan minimumstandar-

derne opfyldes, blot det sker, og der er i konventionens

artikel 16, stk. 5,

åbnet mulighed for, at mi-

nimumstandarden i dette tilfælde kan opfyldes på anden måde end ved en implementering af artik-

lens bestemmelser.

Det er således muligt for en part at tage forbehold over for bestemmelserne om de to minimumstan-

darder på det grundlag, at den pågældende part som bopælsland vil iværksætte en konsultationspro-

cedure over for den kompetente myndighed i kildelandet. Hvis en part tager et sådant forbehold, vil

en sag om beskatning i strid med en dobbeltbeskatningsoverenskomst som hidtil kun kunne indbrin-

ges for den kompetente myndighed i bopælslandet. Bopælslandet forpligter sig samtidig til at

iværksætte en konsultationsprocedure over for kildelandet, således at alle relevante forhold vil

kunne indgå i grundlaget for sagens afgørelse.

Det foreslås, at Danmark ikke tager forbehold efter denne bestemmelse. Bestemmelserne i konven-

tionens artikel 16, stk. 1-3, vil herefter gælde for Danmarks notificerede dobbeltbeskatningsover-

enskomster (omfattede skatteaftaler), når den anden part træffer et tilsvarende valg.

I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den, der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 23 (Fremgangsmå-

den ved indgåelse af gensidige aftaler) ændres.

Artikel 17 (Tilsvarende reguleringer)

Konventionens artikel 17 vedrører korrektioner i forbindelse med ”transfer pricing”, dvs. transaktio-

ner mellem interesseforbundne parter.

Det fastsættes i

stk. 1,

at hvis det ene land har foretaget en forhøjelse af fortjenesten ved transaktio-

ner mellem interesseforbundne parter, skal det andet land foretage en modsvarende regulering (ned-

sættelse). Bestemmelsen har været en del af OECD-modeloverenskomsten siden 1977 og er almin-

deligt anvendt i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster.

205

Det er efter

stk. 3

muligt at tage forbehold for at anvende artiklen på omfattede skatteaftaler, som

allerede indeholder de pågældende bestemmelser. Parterne kan også tage forbehold, hvis det på an-

den mådes sikres, at de nævnte reguleringer vil finde sted. Det er ikke muligt for en part at tage for-

behold for artiklen som helhed, selvom artiklens bestemmelser ikke betragtes som en minimumstan-

dard.

Den nævnte bestemmelse er som ovenfor anført almindeligt anvendt i Danmarks dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster, men den findes ikke i alle. Det foreslås, at Danmark tager forbehold efter stk.

3, litra a, således at kun de dobbeltbeskatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler), hvor en så-

dan bestemmelse ikke findes, eller hvor bestemmelsen er udformet anderledes, ændres i medfør af

konventionens artikel 17.

I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den, der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 9 (Forbundne fore-

tagender) ændres i de tilfælde, hvor bestemmelsen ikke allerede findes.

Artikel 18 (Valg af del VI)

Konventionens bestemmelser om voldgift

–

konventionens del VI

–

skal aktivt tilvælges, hvis et

land ønsker sine dobbeltbeskatningsoverenskomster omfattet af disse bestemmelser. Ved valg af del

VI efter artikel 18 tilvælges konventionens artikel 19-26 om obligatorisk bindende voldgift.

Det foreslås, at Danmark tilvælger voldgiftsbestemmelserne i konventionens del IV. For baggrun-

den for dette forslag henvises til afsnit 4.2 og 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Vold-

giftsbestemmelserne vil herefter gælde for Danmarks notificerede dobbeltbeskatningsoverenskom-

ster (omfattede skatteaftaler), når den anden part træffer tilsvarende valg.

I forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst som den, der er redegjort for i afsnit 2.2.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, betyder dette, at overenskomstens artikel 23 (Fremgangsmå-

den ved indgåelse af gensidige aftaler) ændres på den måde, at bestemmelserne om voldgift indsæt-

tes.

Voldgiftsbestemmelserne i konventionen er langt mere detaljerede end de tilsvarende bestemmelser

i OECD’s model

for dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvor det stort set overlades til de kompe-

tente myndigheder at fastsætte regler for anvendelsen af bestemmelsen. Selvom konventionens be-

stemmelser er forholdsvis detaljerede, forudsættes det også her, at de kompetente myndigheder ved

gensidig aftale skal fastsætte de nærmere regler for anvendelsen af voldgiftsbestemmelserne, før

disse kan finde anvendelse.

Når konventionens del VI tilvælges efter artikel 18, indebærer dette efter konventionens ordlyd, at

konventionens artikel 19-26 som nævnt er tilvalgt. Imidlertid indeholder visse af disse artikler en

206

mulighed for at foretage valg eller at tage forbehold. Der er derfor for disse artiklers vedkommende

–

som for den øvrige del af konventionen

–

behov for at tage stilling til de muligheder for valg og

forbehold, som er indeholdt i de pågældende artikler.

Samtidig er det efter visse bestemmelser muligt for de to landes kompetente myndigheder at indgå

aftaler om at anvende andre regler end dem, der fremgår af konventionen. Der er her ikke tale om

valgmuligheder, der skal tages stilling til, eller forbehold, der kan tages. Der er derimod tale om, at

konventionen bestemmer, at de kompetente myndigheder kan aftale de regler, de måtte finde det

hensigtsmæssigt at anvende.

De bestemmelser, hvor det er muligt for de kompetente myndigheder at indgå sådanne aftaler, ved-

rører dog fortrinsvis forhold af proceduremæssig karakter. Det vil ikke være muligt for de kompe-

tente myndigheder på et sådant grundlag f.eks. at indskrænke eller helt afskære muligheden for an-

vendelsen af voldgift for bestemte typer af sager, hvor der er tvivl om fortolkningen af en dobbelt-

beskatningsoverenskomst, ligesom det heller ikke vil være muligt at ændre det forhold, at en vold-

giftskendelse er bindende for parterne, eller at den skattepligtige kan undlade at acceptere voldgifts-

kendelsen.

Disse forhold er nærmere uddybet i nedenstående gennemgang af artikel 19-26. Det bemærkes sam-

tidig, at visse dele af disse bestemmelser indeholder ganske detaljerede regler om tidsfrister og

sagsforløb, uden at disse er omfattet af de ovenfor nævnte bestemmelser om, at de to landes kompe-

tente myndigheder i forskellige proceduremæssige spørgsmål kan indgå aftaler om at anvende andre

regler end dem, der fremgår af konventionen.

Disse regler vil således skulle efterleves, sådan som de fremgår af konventionen, uden at det vil

være muligt for de kompetente myndigheder at aftale en anden fremgangsmåde.

Endelig bemærkes, at det efter konventionens artikel 28 er muligt at tage forbehold med hensyn til

anvendelsesområdet for voldgiftsbestemmelserne, og at artikel 36 indeholder særlige regler for,

hvornår del VI får virkning.

Som det fremgår af bemærkningerne til artikel 28, foreslås det, at Danmark tager forbehold, således

at det bl.a.

sikres, at alene EU’s voldgiftsdirektiv vil

finde anvendelse i forholdet mellem Danmark

og andre EU-lande. Samtidig foreslås bl.a., at Danmark tager forbehold, således at voldgift ikke kan

anvendes i sager, hvor der er pålagt sanktioner for skattesvig, forsætlig forsømmelse eller grov uagt-

somhed. Der henvises i øvrigt herom til den senere omtale af artikel 28.

Artikel 19 (Obligatorisk bindende voldgift)

Konventionens artikel 19 udgør det egentlige grundlag for anvendelse af voldgift som instrument

ved bilæggelse af tvister. Udgangspunktet er dobbeltbeskatningsoverenskomsternes bestemmelser

207

om fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler, jf. også konventionens artikel 16. Efter

disse bestemmelser skal de to landes kompetente myndigheder søge at nå til enighed, hvis en skatte-

pligtig mener, at foranstaltninger truffet af den ene eller den anden kompetente myndighed medfø-

rer beskatning, som er i strid med den omfattede skatteaftale.

Imidlertid pålægger reglerne om indgåelse af gensidige aftaler i udgangspunktet alene de to landes

kompetente myndigheder en forpligtelse til at søge at nå til enighed. Reglerne pålægger således kun

de kompetente myndigheder en pligt til at sikre, at enighed faktisk opnås, og at dobbeltbeskatning

på dette grundlag i tvivlstilfælde undgås, i det omfang reglerne om den gensidige aftaleprocedure

tillige indeholder bestemmelser om voldgift.

For at en sag kan blive undergivet voldgift, skal en skattepligtig, jf.

stk. 1,

have indbragt sagen for

en af de kompetente myndigheder med påstand om, at der er sket beskatning i strid med bestemmel-

serne i den omfattede skatteaftale. I et sådant tilfælde skal de to landes kompetente myndigheder

søge at løse sagen ved gensidig aftale, således at beskatning i strid med den omfattede skatteaftale

undgås. Hvis en sådan enighed ikke er opnået inden for en periode på to år, skal alle uløste spørgs-

mål undergives voldgift, hvis den skattepligtige skriftligt anmoder herom.

Fristen på to år regnes fra et starttidspunkt, som er afhængig af forskellige nærmere angivne om-

stændigheder. Det er dog muligt for de kompetente myndigheder inden udløbet af den nævnte to-

årsfrist at aftale en anden tidsfrist. Voldgiftssagen skal behandles på den måde, som er foreskrevet i

konventionens del VI og efter de regler og procedurer, som de kompetente myndigheder aftaler ef-

ter bestemmelserne i

stk. 10.

Stk. 2

handler om tidsfrister. Når en kompetent myndighed har stillet den gensidige aftalepro-

cedure i bero, fordi en sag angående samme spørgsmål verserer ved en domstol eller et administra-

tivt nævn, afbrydes den frist på to år, der er nævnt i stk. 1, indtil der er truffet en endelig afgørelse

af domstolen eller det administrative nævn, eller den pågældende sag er stillet i bero eller trukket

tilbage, jf.

stk. 2.

Det kommer således ikke den skattepligtige til skade for så vidt angår tidsfristerne,

at en kompetent myndighed vælger at afvente afgørelsen af en lignende sag ved en domstol eller et

administrativt nævn.

Fristen som nævnt i

stk. 1

forlænges ligeledes, hvis en person, som er direkte berørt af sagen, ikke i

rette tid tilvejebringer oplysninger af materiel karakter, som de kompetente myndigheder har anmo-

det om, jf.

stk. 3.

Stk. 4

fastslår, at voldgiftskendelsen er endelig, og at den er bindende for de to landes kompetente

myndigheder. Kendelsen skal gennemføres ved gensidig aftale.

208

Voldgiftskendelsen er dog ikke bindende for de kompetente myndigheder, hvis en person, som di-

rekte er berørt af sagen, ikke inden for 60 dage accepterer den gensidige aftale, der skal gennemføre

kendelsen. Accepteres den gensidige aftale ikke, kan sagen ikke gøres til genstand for yderligere

behandling af de kompetente myndigheder.

Voldgiftskendelsen er heller ikke bindende for de kompetente myndigheder, hvis den i en endelig

retsafgørelse i et af de to lande anses for at være ugyldig. I så fald anses voldgiftssagen for ikke at

have fundet sted, idet reglerne om fortrolighed og om afholdelse af omkostninger dog skal respekte-

res. Det er i et sådant tilfælde muligt at indlede en ny voldgiftssag, medmindre de kompetente myn-

digheder træffer aftale om, at dette ikke skal tillades.

Endelig er voldgiftskendelsen heller ikke bindende for de kompetente myndigheder, hvis en person,

som direkte er berørt, forfølger sagen ved domstole eller administrative nævn.

Stk. 5-9

fastsætter en række ganske detaljerede procedureregler om fremsendelse af meddelelser,

anmodninger om supplerende oplysninger og om kommunikation og tidsfrister i forbindelse hermed

og om fastsættelse af starttidspunktet for den to-årsfrist, der er nævnt i stk. 1.

Selvom konventionen som nævnt fastsætter detaljerede procedureregler, er det ikke tilstrækkeligt

til, at en voldgiftssag vil kunne gennemføres i praksis. Landenes lovgivning og administrative prak-

sis på dette område er ikke sammenfaldende, og der er behov for at kunne tilpasse anvendelsen af

konventionen til de forhold, der måtte eksistere to berørte lande imellem.

Det fastsættes derfor i

stk. 10,

at de kompetente myndigheder ved gensidig aftale skal fastsætte nær-

mere regler for anvendelse af voldgiftsbestemmelserne. Der skal herunder fastsættes regler om,

hvilke oplysninger der er nødvendige for, at en sag kan realitetsbehandles, mens de kompetente

myndigheder derudover kan aftale det, de måtte finde fornødent, for at en sag skal kunne behandles.

Aftalen mellem de kompetente myndigheder skal indgås, inden det første gang bliver muligt at an-

vende voldgift som instrument ved bilæggelsen af tvister mellem de to lande.

Det er efter

stk. 11

muligt for en part at tage forbehold for den to-årsfrist, der er nævnt i stk. 1, og

erstatte den med en tre-årsfrist. Fra et dansk synspunkt anses fristen på to år for at være passende.

Samme frist findes i EU’s voldgiftsdirektiv.

Det foreslås derfor, at Danmark ikke tager et sådant

forbehold.

Endelig er det efter

stk. 12

muligt for en part at forbeholde sig ret til, at en sag ikke skal undergives

voldgift, hvis en afgørelse om det pågældende spørgsmål allerede er truffet af en domstol eller et

administrativt nævn i et af de to lande. Ligeledes skal en verserende voldgiftssag afsluttes, hvis en

afgørelse om spørgsmålet træffes af en domstol eller et administrativt nævn, inden voldgiftspanelet

har afsagt sin kendelse.

209

De kompetente myndigheder i Danmark har ikke mulighed for at fravige afgørelser, der er truffet af

en retsinstans eller af et administrativt nævn, dvs. en klageinstans. Når en sag er afgjort ved en rets-

instans eller af et administrativt nævn, vil dette ikke kunne ændres af et voldgiftspanel. Det foreslås

derfor, at Danmark tager forbehold som nævnt i konventionens artikel 19, stk. 12, litra a og b.

Artikel 20 (Udpegning af voldgiftsmænd)

De kompetente myndigheder har mulighed for ved gensidig aftale selv at fastsætte reglerne for ud-

pegning af voldgiftsmænd, jf.

stk. 1.

Hvis dette ikke sker, gælder reglerne i

stk. 2-4.

Efter

stk. 2

består voldgiftspanelet af tre medlemmer med ekspertise eller erfaring i internationale

skatteforhold. Hver kompetent myndighed skal inden for 60 dage efter sagens start udpege en vold-

giftsmand, og disse skal inden 60 dage udpege det tredje medlem, som samtidig bliver formand for

panelet. Formanden må ikke være statsborger eller hjemmehørende i nogen af de to lande. De udpe-

gede voldgiftsmænd skal være upartiske og uafhængige.

Hvis en kompetent myndighed ikke udpeger en voldgiftsmand efter stk. 2, udpeges den pågældende

efter

stk. 3

af den højst rangerende embedsmand i OECD’s Center for Skattepolitik og Administra-

tion, som ikke er statsborger i nogen af de to lande. På samme måde udpeges formanden, hvis de to

udpegede voldgiftsmænd ikke udpeger det tredje medlem (formanden), jf.

stk. 4.

Artikel 21 (Fortrolighed i voldgiftssagen)

Det fastsættes i

stk. 1,

at oplysninger modtaget af voldgiftspanelet og oplysninger, som den kompe-

tente myndighed modtager fra panelet, skal anses for oplysninger udvekslet efter bestemmelserne

om udveksling af oplysninger og administrativ bistand i den omfattede skatteaftale. De regler om

fortrolighed m.v., som findes i dobbeltbeskatningsoverenskomsternes artikel om udveksling af op-

lysninger, gælder hermed tilsvarende i voldgiftssager. Voldgiftsmændene og højst tre medarbejdere

pr. medlem anses i denne forbindelse for at være personer eller myndigheder, der kan modtage op-

lysninger.

De kompetente myndigheder skal efter

stk. 2

sikre sig, at voldgiftsmændene og deres medarbejdere

skriftligt indvilger i at behandle alle oplysninger vedrørende voldgiftssagen efter de fortroligheds-

regler, der gælder efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og de to landes interne lovgivning.

Artikel 22 (Løsning af en sag inden afslutning af voldgiftsproceduren)

Efter bestemmelsen afsluttes en voldgiftssag, hvis de kompetente myndigheder når frem til en gen-

sidig aftale, inden sagen er afsluttet, eller hvis den skattepligtige selv trækker sagen tilbage.

Artikel 23 (Voldgiftsproceduren)

De kompetente myndigheder har mulighed for ved gensidig aftale selv at fastsætte reglerne for

210

voldgiftsproceduren. Hvis dette ikke sker, gælder artiklens bestemmelser.

Stk. 1

fastsætter regler for en procedure, som baseres på et ”endeligt tilbud” (”final offer”). Procedu-

ren kendes også under betegnelsen ”sidste bedste tilbud” (”last best offer”) og under populærbeteg-

nelsen ”baseball”.

Efter denne procedure skal den kompetente myndighed i hvert af de involverede lande indgive et

løsningsforslag vedrørende alle uløste spørgsmål til voldgiftspanelet

–

det

pågældende lands ”ende-

lige” eller ”sidste bedste” tilbud. Tilbuddet skal begrænse sig til beløbsmæssige opgørelser eller an-

vendelse af skattesatser efter den omfattede skatteaftale.

Det er i visse tilfælde

muligt for de kompetente myndigheder at fremkomme med alternative ”ende-

lige” tilbud, f.eks. hvis der er tvivl om, hvor en person er hjemmehørende, eller om der foreligger et

fast driftssted. I et sådant tilfælde vil en kompetent myndighed kunne fremsætte et tilbud baseret på,

at den skattepligtige er hjemmehørende i land A, og et andet tilbud baseret på, at den skattepligtige

er hjemmehørende i land B, henholdsvis at der foreligger eller ikke foreligger fast driftssted. De

kompetente myndigheder kan hver for sig udfærdige et papir til støtte for sine synspunkter over for

voldgiftspanelet.

Voldgiftspanelet skal som sin afgørelse vælge et af de løsningsforslag, som de kompetente myndig-

heder er fremkommet med. Voldgiftspanelet kan med andre ord ikke forkaste samtlige de frem-

komne ”endelige” tilbud og træffe en afgørelse, der afviger fra disse.

Kendelsen vedtages med sim-

pelt flertal i panelet og afsiges skriftligt.

Voldgiftskendelsen har ikke præjudikatværdi. Det vil sige, at voldgiftskendelsen ikke kan anvendes

som præcedens for andre sager.

Det er efter

stk. 2

muligt for en part at tage forbehold for anvendelsen af stk. 1 og dermed for anven-

delsen af ”endeligt tilbud” som voldgiftsprocedure. I så fald anvendes en procedure baseret på ”uaf-

hængig udtalelse” (”independent opinion”).

Ved denne procedure skal de kompetente myndigheder sætte voldgiftspanelet i besiddelse af alle

oplysninger, som kan være nødvendige for voldgiftskendelsen. Voldgiftspanelet afgør herefter de(t)

indbragte spørgsmål efter de bestemmelser i den omfattede skatteaftale og de to landes interne lov-

givning, som finder anvendelse. Anvendelsen af de to landes interne lovgivning inddrages dog kun i

det omfang, at det er nødvendigt for at kunne fastslå, om de to lande har anvendt den omfattede

skatteaftale korrekt.

Også ved anvendelse af denne procedure vedtages kendelsen med simpelt flertal og afsiges skrift-

ligt, og heller ikke her har voldgiftskendelsen præjudikatværdi.

211

Fra dansk side anses proceduren ”endeligt tilbud” at være den mest hensigtsmæssige,

og det fore-

slås derfor, at Danmark ikke tager forbehold efter stk. 2.

Proceduren ”endeligt tilbud” sikrer en kon-

sistent fortolkning af nationale skatteregler

–

nemlig den fortolkning, som de kompetente myndig-

heder hver især anlægger. Dette er

ikke nødvendigvis tilfældet ved proceduren baseret på ”uaf-

hængig udtalelse”, da det her vil være op til voldgiftspanelet at fortolke såvel dobbeltbeskatnings-

overenskomsterne som de to landes nationale skatteregler med deraf følgende mulighed for

–

med

bindende virkning

–

at nå frem til et andet resultat, end de kompetente myndigheder selv er nået

frem til.

Hvis en part tager forbehold som nævnt i stk. 2, og den anden part ikke gør, vil proceduren baseret

på ”uafhængig udtalelse” som udgangspunkt skulle anvendes.

Det er dog efter

stk. 3

muligt for en

part, der ikke har taget forbehold efter stk.

2, at fastholde, at proceduren baseret på ”uafhængig ud-

talelse” ikke skal anvendes. I sådanne tilfælde skal de kompetente myndigheder søge at nå til enig-

hed om, hvilken procedure der skal anvendes. Indtil en sådan enighed er opnået, gælder bestemmel-

serne om bindende voldgift ikke for den pågældende omfattede skatteaftale.

Det foreslås, at Danmark tager et sådant forbehold. Herved sikres det, at voldgiftsproceduren i så-

danne tilfælde ikke pr. automatik bliver ”uafhængig udtalelse” med de mulige risici, der ovenfor er

nævnt, men i stedet en procedure, som begge parter kan tilslutte sig.

Efter

stk. 4

kan en part vælge at anvende stk. 5 på sine omfattede skatteaftaler. Bestemmelserne i

stk. 5 vil være gældende, når blot den ene part i en omfattet skatteaftale har valgt disse bestemmel-

ser, jf. dog nedenfor.

Efter

stk. 5

skal de kompetente myndigheder forud for påbegyndelsen af en voldgiftssag sikre sig, at

de personer, der har indbragt sagen, og deres rådgivere skriftligt indvilger i ikke at videregive op-

lysninger, som modtages under voldgiftssagens behandling, til andre personer. Konsekvensen af at

bryde dette tilsagn er, at voldgiftssagen såvel som den gensidige aftaleprocedure i forbindelse her-

med afsluttes. Brud på fortroligheden medfører med andre ord, at de udestående spørgsmål, som

ligger til grund for voldgiftssagen og den gensidige aftaleprocedure, forbliver uløste.

Det foreslås, at Danmark foretager et sådant valg, og at stk. 5 således skal være gældende for de

dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark notificerer som værende omfattet. Fortrolighed

er af vital betydning i behandlingen af skattesager, og de konsekvenser af brud på fortroligheden,

som er indeholdt i stk. 5, vil i sig selv medvirke til, at kravet om fortrolighed respekteres.

En part, som har valgt ikke at anvende stk. 5, kan efter

stk. 6

forbeholde sig ret til ikke at anvende

stk. 5 på en eller flere nærmere angivne omfattede skatteaftaler, selvom den anden part i de angivne

aftaler har valgt det pågældende stykke, og bestemmelserne således skulle gælde for begge parter,

212

jf. stk. 4. Der kan på dette punkt træffes differentierede valg, således at der kun tages forbehold ef-

ter stk. 6 for en del af de skatteaftaler, hvor det vil være muligt at tage forbehold.

Da det som ovenfor nævnt foreslås, at Danmark vælger at anvende stk. 5, kommer forbehold efter

stk. 6 ikke på tale for Danmarks vedkommende.

Stk. 7

kan betegnes som en modforholdsregel, som en part, der ønsker at anvende stk. 5, kan tage

over for en part, der underkender dette ved at tage forbehold efter stk. 6. Den part, der ønsker at an-

vende stk. 5 og dermed sikre den fulde fortrolighed, kan tage forbehold for del VI som helhed over

for omfattede skatteaftaler, hvor den anden part har taget forbehold efter stk. 6.

Det foreslås, at Danmark tager forbehold efter stk. 7. Fortrolighed ved behandlingen af skattesager

er som ovenfor nævnt af vital betydning, og manglende forbehold efter stk. 7 vil ikke være konsi-

stent med det valg, der foreslås truffet om at anvende stk. 5.

Artikel 24 (Aftale om en anden løsning)

Parterne kan efter

stk. 1

vælge den mulighed, der er angivet i

stk. 2,

nemlig at de kompetente myn-

digheder inden for en periode på tre måneder kan nå frem til en anden løsning end den, der fremgår

af voldgiftskendelsen. Det kræves dog, at begge parter har valgt denne mulighed.

Det foreslås, at Danmark vælger at anvende stk. 2.

En tilsvarende bestemmelse findes i EU’s vold-

giftsdirektiv, hvorefter de kompetente myndigheder kan træffe en afgørelse, der afviger fra udtalel-

sen fra det rådgivende udvalg eller fra udvalget for alternativ tvistbilæggelse (direktivets artikel 15,

stk. 2).

Det er efter

stk. 3

muligt gennem et forbehold at begrænse denne valgmulighed til omfattede skatte-

aftaler, hvor voldgiftsproceduren baseret på ”uafhængig udtalelse” finder anvendelse.

Det foreslås,

at Danmark ikke tager et sådant forbehold, da Danmark ikke ønsker denne procedure anvendt.

Artikel 25 (Omkostninger ved voldgiftssagens behandling)

Omkostninger i forbindelse med behandlingen af en voldgiftssag skal afholdes på en måde, som

fastsættes ved gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder. I fravær af en sådan aftale afhol-

der hver part egne omkostninger og omkostningerne for den, der er udpeget som voldgiftsmand.

Omkostninger for voldgiftspanelets formand og andre omkostninger fordeles ligeligt.

Artikel 26 (Kompatibilitet)

Bestemmelserne i del VI finder efter

stk. 1

anvendelse i stedet for eller i fravær af bestemmelser om

voldgift i omfattede skatteaftaler, når denne del efter artikel 18 er tilvalgt.

Spørgsmål, som ville kunne være omfattet af voldgiftsproceduren, vil efter

stk. 2

dog ikke kunne

213

undergives voldgift, hvis spørgsmålet er omfattet af en sag, hvor et voldgiftspanel tidligere er blevet

etableret efter en bilateral eller multilateral overenskomst. Samtidig fastsættes det i

stk. 3,

at del VI

ikke er til hinder for opfyldelsen af mere omfattende forpligtelser om voldgift i andre overenskom-

ster.

Endelig kan en part efter

stk. 4

tage forbehold for anvendelsen af del VI

–

selvom denne del er til-

valgt

–

på omfattede skatteaftaler, der allerede indeholder bestemmelser om voldgift.

Som nævnt i afsnit 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger har Danmark på tidspunktet for

fremsættelsen af dette lovforslag ikke nogen dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvor bestemmelser

om voldgift er i kraft. Der findes voldgiftsbestemmelser i tre danske dobbeltbeskatningsoverens-

komster, nemlig dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Israel og Schweiz og den helt nye dob-

beltbeskatningsoverenskomst med Japan. Disse bestemmelser er dog udformet som en form for

mestbegunstigelsesklausuler, således at de først træder i kraft, når Danmark indgår en dobbeltbe-

skatningsoverenskomst med voldgiftsbestemmelser med et tredjeland, og når sådanne bestemmelser

faktisk er i kraft over for det pågældende tredjeland. Det foreslås på denne baggrund, at Danmark

ikke tager et sådant forbehold.

Artikel 27 (Undertegnelse og ratifikation, tiltrædelse eller godkendelse)

Artiklen fastsætter, at konventionen er åben for undertegnelse fra den 31. december 2016. Konven-

tionen er med forbehold for ratifikation, tiltrædelse eller godkendelse. Artiklen ændrer ikke i sig

selv de gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster

Artikel 28 (Forbehold)

Stk. 1

opregner de bestemmelser, hvor det efter konventionen er muligt at tage forbehold. Yderli-

gere forbehold kan ikke tages bortset fra den mulighed, som er nævnt i stk. 2. Det kan dog tilføjes,

at konventionens artikel 30 i praksis gør det muligt på bilateralt grundlag at omgå dette ved efterføl-

gende at ændre en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst eller indgå en ny, jf. bemærkningerne

til artikel 30.

Stk. 2, litra a,

gør det muligt for en part, der har tilvalgt konventionens voldgiftsbestemmelser, at

tage et eller flere forbehold med hensyn til de former for sager, der skal kunne undergives voldgift.

Det er på denne måde muligt for en part at begrænse anvendelsesområdet for voldgiftsbestemmel-

serne.

Hvis en part tager at sådant forbehold, skal forbeholdet accepteres af de øvrige parter, jf. litra b.

Hvis en anden part gør indsigelse mod et sådant forbehold, finder konventionens bestemmelser om

voldgift ikke anvendelse mellem den part, der har taget forbehold, og den part, der har gjort indsi-

gelse.

214

Fra et dansk synspunkt bør voldgiftsbestemmelserne som udgangspunkt kunne anvendes på alle ty-

per af sager, hvor en fysisk eller juridisk person mener sig udsat for beskatning i strid med bestem-

melserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som Danmark har notificeret, og for hvilken be-

stemmelserne i konventionens del VI er gældende. Imidlertid er der behov for på forskellige punk-

ter at sikre den fornødne parallelitet mellem konventionens voldgiftsbestemmelser og EU-bestem-

melserne om voldgift.

Det er ligeledes nødvendigt at være opmærksom på, at muligheden for at tage forbehold efter kon-

ventionens artikel 28, stk. 2, er helt åben. Der skal ikke træffes et valg mellem flere på forhånd defi-

nerede muligheder, ligesom det heller ikke nærmere er angivet, hvilke forbehold der kan tages. Det

er således eksempelvis muligt for at land at tage forbehold for en bestemt type af sager. Herefter vil

denne type sager ikke være omfattet af voldgiftsbestemmelserne efter de dobbeltbeskatningsover-

enskomster, som det pågældende land notificerer som omfattede skatteaftaler.

Det foreslås herefter, at Danmark tager følgende forbehold:

For det første foreslås det, at Danmark tager forbehold, således at konventionens voldgiftsbestem-

melser ikke finder anvendelse i forhold til sager, der drejer sig om dobbeltbeskatningsoverenskom-

ster mellem Danmark og andre EU-lande. Inden for EU gælder EU-voldgiftskonventionen og EU-

voldgiftsdirektivet, og det vil herefter alene være disse EU-retsakter, der vil være gældende i forhol-

det mellem Danmark og andre EU-lande.

Uden et sådant forbehold ville der kunne opstå tvivl om, hvorvidt den multilaterale konvention eller

EU-retsakterne skulle anvendes i tilfælde, hvor anvendelsesområdet for konventionen afviger fra

EU-retsakternes anvendelsesområde, eller hvor konventionen giver mulighed for anvendelse af an-

dre procedurer end EU-retsakterne. Med et sådant forbehold sikres det, at alle voldgiftssager over

for andre EU-lande behandles inden for EU-voldgiftskonventionens og EU-voldgiftsdirektivets

rammer.

For det andet foreslås det, at Danmark tager et forbehold, der gør det muligt at praktisere vigtige

dele af EU’s voldgiftsdirektiv over for ikke-EU-lande.

Det fremgår af artikel 8, stk.

6, i EU’s voldgiftsdirektiv, at

formanden for voldgiftspanelet skal være

en dommer, medmindre andet er aftalt mellem de kompetente myndigheder og de uafhængige per-

soner, der er udpeget af disse til at deltage i voldgiftspanelet. Desuden fremgår det af direktivets ar-

tikel 18, at de afgørelser, der gennemfører voldgiftspanelets udtalelse, skal offentliggøres, hvis de

berørte personer giver samtykke til dette. I andre tilfælde offentliggøres et resumé af afgørelserne.

Kravet om, at formanden skal være dommer, skal sikre uafhængigheden for voldgiftspanelerne, idet

det hermed sikres, at i det mindste formanden lever op til de krav om uafhængighed, der gælder for

215

dommere. Kravet om offentliggørelse skal sikre, at der er samme offentlighed i relation til afgørel-

ser, der træffes som følge af voldgift, som ved domme fra domstolene.

Disse krav skal ses i sammenhæng med, at den skattepligtige alene ville have mulighed for at gå til

domstolene, hvis en konflikt om fortolkningen eller anvendelsen af en dobbeltbeskatningsoverens-

komst ikke kunne løses ved gensidig aftale mellem de pågældende lande, og der ikke var mulighed

for voldgift. Ved en domstolsbehandling er der garantier for uafhængighed og gennemsigtighed,

hvilket er væsentligt for at sikre korrekte afgørelser.

Det foreslås derfor, at Danmark tager et forbehold, således at konventionens voldgiftsbestemmelser

alene finder anvendelse på omfattede skatteaftaler i det omfang, at den anden part eller de andre

parter i den omfattede skatteaftale accepterer, at formanden for voldgiftspanelet er dommer, og at

Danmark kan offentliggøre et resumé af voldgiftspanelets afgørelse

Konkret vil forbeholdet blive udmøntet på den måde, at der fra dansk side vil blive stillet krav om,

at de aftaler, der skal indgås mellem Danmark og andre lande efter konventionens artikel 19, stk.

10, om nærmere regler for anvendelse af voldgiftsbestemmelserne, skal indehold regler om, at i det

mindste formanden for voldgiftspanelet er en dommer, og at Danmark kan offentliggøre et resume

af voldgiftspanelets afgørelse. Kan det andet land ikke acceptere dette, medfører forbeholdet, at

konventionens bestemmelser om voldgift ikke finder anvendelse i forholdet mellem Danmark og

det pågældende land.

Forbeholdet sikrer, at der er samme garantier for uafhængighed og gennemsigtighed ved voldgift

efter konventionen, som ved voldgift efter EU’s voldgiftsdirektiv.

For det tredje foreslås det, at Danmark tager forbehold for at sikre, at konventionens voldgiftsbe-

stemmelser ikke finder anvendelse, hvis en part har pålagt en fysisk eller juridisk person sanktioner

for skattesvig, forsætlig forsømmelse eller grov uagtsomhed.

Efter EU-direktivets artikel 16, stk. 6, kan en medlemsstat nægte adgang til voldgiftsproceduren,

hvis der i den pågældende medlemsstat er pålagt sanktioner i forhold til den pågældende sag for

skattesvig, forsætlig forsømmelse eller grov uagtsomhed. En tilsvarende bestemmelse findes ikke i

konventionen. En skattepligtig vil således efter konventionens ordlyd kunne påberåbe sig voldgifts-

proceduren, selvom de nævnte forhold er til stede, medmindre der er taget forbehold.

Med forbeholdet sikres det, at bestemmelsen om at voldgiftsbestemmelser ikke finder anvendelse,

hvor en part har pålagt en fysisk eller juridisk person sanktioner for skattesvig, forsætlig forsøm-

melse eller grov uagtsomhed, ikke alene kommer til at gælde over for EU-lande, men kommer til at

gælde generelt.

216

Efter

artikel 28, stk. 9,

kan en part, som har taget forbehold, til enhver tid trække det tilbage igen

eller erstatte det med et mere begrænset forbehold. Det er ikke muligt at tage nye forbehold eller at

udvide allerede gældende. De forbehold, der foreslås taget fra dansk side ved ratifikationen af kon-

ventionen, er opregnet i lovens bilag 2. De danske forbehold vil hermed ikke kunne begrænses eller

trækkes tilbage uden forudgående lovgivning.

Danmark har ingen indflydelse på, hvilke forbehold andre lande måtte tage, og i hvilket omfang så-

danne forbehold senere måtte blive begrænset eller trukket tilbage. Tilbagetrækning eller begræns-

ning af et forbehold har virkning fra førstkommende 1. januar regnet efter udløbet af en periode på

seks måneder fra det tidspunkt, hvor depositaren giver meddelelse om notifikationen. Hvis et land

har taget forbehold på et område, hvor Danmark ikke har noget forbehold, og dette land senere

trækker sit forbehold tilbage, vil dette således få virkning for Danmarks dobbeltbeskatningsoverens-

komst med det pågældende land inden for de her nævnte tidsrammer.

Artikel 29 (Notifikationer)

Stk. 1-4

opregner en lang række notifikationer, der efter forskellige bestemmelser i konventionen

skal foretages.

En skatteaftale bliver omfattet af konventionen, hvis den er i kraft mellem to eller flere parter i kon-

ventionen, og hver part har foretaget en notifikation til depositaren, hvori aftalen er anført som en

aftale, som ønskes omfattet af konventionen. Begge/alle parter i en aftale skal med andre ord melde

den pågældende aftale ind, før den bliver en omfattet skatteaftale, hvor konventionens bestemmelser

gælder.

Det er fra dansk side udgangspunktet, at alle gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster skal

medtages under den multilaterale konvention. Det er dog i visse tilfælde aftalt med den anden part,

helt eller delvist at gennemføre konventionens bestemmelser ved indgåelse af tillægsprotokoller til

de gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster. Dette gælder bl.a. dobbeltbeskatningsoverenskom-

sten mellem de nordiske lande. Desuden er der indgået en helt ny dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Japan, hvor konventionens bestemmelser er medtaget.

De danske dobbeltbeskatningsoverenskomster, der i forbindelse med ratifikation af konventionen

foreslås notificeret som omfattede skatteaftaler, er opregnet i lovens bilag 3. Der er i lovforslagets

almindelige bemærkninger for hver overenskomst angivet lovgrundlaget for overenskomstens im-

plementering i dansk ret. Endvidere er for hver enkelt overenskomst angivet nummer, dato og år for

bekendtgørelsen.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Grønland foreslås ikke notificeret, da

Grønland på tidspunktet for fremsættelsen af dette lovforslag ikke er part i konventionen. Det

samme gælder Færøerne. Færøerne er dog omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem

217

de nordiske lande, hvor det som ovenfor nævnt er aftalt at gennemføre konventionens minimumbe-

stemmelser i form af indgåelse af en tillægsprotokol.

Endvidere foreslås dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Hviderusland ikke notificeret. Dan-

marks dobbeltbeskatningsoverenskomst fra 1986 med det daværende Sovjetunionen gælder fortsat i

forholdet mellem Danmark og Hviderusland

–

i øvrigt som den eneste af de tidligere sovjetrepublik-

ker. Denne overenskomst er udformet på en sådan måde, at den ikke kan justeres gennem den multi-

laterale konvention.

Det er efter

stk. 5

muligt at tilføje nye dobbeltbeskatningsoverenskomster til listen over omfattede

overenskomster. Danmark undertegnede den 14. marts 2018 en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Armenien. Denne overenskomst er på tidspunktet for fremsættelsen af dette lovforslag endnu

ikke trådt i kraft og kan derfor endnu ikke notificeres under konventionen. Det er hensigten at noti-

ficere denne overenskomst i medfør af ovennævnte bestemmelse, når overenskomsten er trådt i

kraft.

Det er ikke muligt at fjerne allerede notificerede dobbeltbeskatningsoverenskomster (omfattede

skatteaftaler) fra listen over omfattede skatteaftaler på anden måde, end at de berørte lande aftaler

helt at ophæve dem.

Artikel 30 (Senere ændringer af omfattede skatteaftaler)

Konventionens bestemmelser berører ikke senere ændringer af en omfattet skatteaftale, som par-

terne måtte blive enige om at foretage.

Dette indebærer, at to lande efterfølgende kan aftale bestemmelser, der fraviger konventionens be-

stemmelser bortset fra minimumstandarderne, som landene har en forpligtelse til at respektere. I te-

orien er det således muligt for to lande at tilvælge samtlige konventionens frivillige elementer

–

el-

ler nogle af dem

–

for derefter at indgå en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst, der alene respekte-

rer minimumbestemmelserne.

Artikel 31 (Konference mellem parterne)

Der kan efter bestemmelsen indkaldes til en konference mellem parterne med henblik på at tage be-

slutninger eller at udøve funktioner, som måtte være påkrævet. Bestemmelsen har ikke direkte be-

tydning for anvendelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Artikel 32 (Fortolkning og gennemførelse)

Spørgsmål om fortolkning eller gennemførelse af bestemmelserne i en omfattet skatteaftale, som

disse er ændret ved konventionen, skal afgøres efter den pågældende skatteaftales bestemmelser

herom.

218

Artikel 33 (Ændring)

Enhver part kan foreslå ændringer af konventionen.

Artikel 34 (Ikrafttrædelse)

Konventionen trådte i kraft den 1. juli 2018. For parter, der ratificerer konventionen efter dette tids-

punkt, træder konventionen i kraft tre måneder efter deponeringen af ratifikationsinstrumentet.

Dette vil således være tilfældet for Danmarks vedkommende.

Artikel 35 (Virkningstidspunkt)

Når konventionen er trådt i kraft for to parter, har dens bestemmelser efter

stk. 1

for kildeskatters

vedkommende virkning fra og med det næstfølgende kalenderår. For andre skatters vedkommende

har konventionen virkning for skattepligtsperioder, der påbegyndes seks måneder efter, at konventi-

onen er trådt i kraft for den sidste af de to parter. Når nye skatteaftaler notificeres, jf. artikel 29, stk.

5, gælder de samme regler, bortset fra at der for kildeskatternes vedkommende er indsat en yderli-

gere 30-dagesfrist, og at perioden på seks måneder for andre skatters vedkommende i sådanne til-

fælde er en periode på ni måneder.

Efter

stk. 2

kan en part vælge at erstatte ”kalenderår” med ”skattepligtsperioder” for så vidt angår

kildeskatter. Efter

stk. 3

kan en part for andre skatter vælge at erstatte ”skattepligtsperioder, som be-

gynder ved eller

efter udløbet af et tidsrum på seks måneder” med ”skattepligtsperioder, som be-

gynder den 1. januar eller senere i det næste år, som begynder ved eller efter udløbet af et tidsrum

på seks måneder”. Disse valg gælder ikke alene for skatteaftaler, der omfattes på det tidspunkt, hvor

konventionen får virkning for en part, men også for skatteaftaler, som senere notificeres, jf.

stk. 5.

Det foreslås, at Danmark ikke vælger at anvende bestemmelserne i stk. 2, men vælger at anvende

bestemmelsen i stk. 3. Herved kommer bestemmelserne om virkning i videst muligt omfang i over-

ensstemmelse med de bestemmelser, der anvendes i danske dobbeltbeskatningsoverenskomster.

For så vidt angår konventionens artikel 16 om indgåelse af gensidige aftaler har konventionen efter

stk. 4

virkning for sager, der indbringes for de kompetente myndigheder fra det tidspunkt, hvor kon-

ventionen for den sidste af de to parter er trådt i kraft, dvs. uden at der skal gå seks måneder. Be-

stemmelsen gælder dog ikke for sager, som på dette tidspunkt ikke ville kunne indbringes for den

kompetente myndighed efter den omfattede skatteaftale, før denne blev ændret ved konventionen.

Det er efter

stk. 6

muligt at tage forbehold med hensyn til stk. 4, således at artikel 16 i stedet får

virkning efter stk. 1. Set fra et dansk synspunkt er der ikke noget behov for at udsætte virkningstids-

punktet for artikel 16. Det foreslås derfor, at Danmark ikke tager et sådant forbehold. Bestemmel-

serne i konventionens artikel 16 vil herefter have virkning for sager, der indbringes for de kompe-

tente myndigheder fra det tidspunkt, hvor konventionen for Danmark og den anden part træder i

kraft

–

forudsat at den anden part ikke har taget forbehold efter stk. 6.

219

Endelig kan parterne efter

stk. 7

tage en række forbehold. Indholdet i disse er, at virkningstidspunk-

tet efter stk. 1 og 5 bliver 30 dage efter, at depositaren fra hver af de parter, der har taget forbehold,

modtager meddelelse om, at den pågældende part har afsluttet sine interne procedurer for så vidt an-

går en specifik omfattet skatteaftale.

Det foreslås, at Danmark ikke tager forbehold efter denne bestemmelse.

Artikel 36 (Virkningstidspunkt for del VI)

Artikel 36 fastsætter særlige regler for, hvornår bestemmelserne i konventionens del VI om voldgift

får virkning.

Efter

stk. 1

får voldgiftsbestemmelserne virkning for sager, der indbringes for de kompetente myn-

digheder fra det tidspunkt, hvor konventionen for den sidste af de to parter er trådt i kraft. For sager,

der er indbragt forud for dette tidspunkt, får bestemmelserne om voldgift virkning fra det tidspunkt,

hvor de to parter har notificeret depositaren om, at de har indgået en gensidig aftale efter konventio-

nens artikel 19, stk. 10, om voldgiftsbestemmelsernes praktiske anvendelse, herunder hvornår en

sag skal anses for at være indbragt.

Udgangspunktet er således, at voldgiftsbestemmelserne finder anvendelse på såvel nye som allerede

verserende sager. Det er efter

stk. 2

muligt at tage forbehold over for dette, således at voldgiftsbe-

stemmelserne kun får virkning for allerede verserende sager i det omfang, dette i det enkelte til-

fælde aftales mellem de to landes kompetente myndigheder.

Det foreslås, at Danmark ikke tager et sådant forbehold. Det må bl.a. ud fra retssikkerhedsmæssige

betragtninger anses for betænkeligt, at det alene vil være op til de kompetente myndigheder at af-

gøre, om en given sag skal kunne undergives voldgift eller ej.

Det skal her tilføjes, at bestemmelsen i praksis vil finde anvendelse, hvis den anden part i en dob-

beltbeskatningsoverenskomst tager et sådant forbehold. Når Danmark ikke tager et sådant forbe-

hold, vil de danske kompetente myndigheder dog ikke kunne modsætte sig anvendelse af voldgifts-

bestemmelserne i en allerede verserende sag, som den part, der har taget forbehold, ønsker undergi-

vet voldgift.

Stk. 3-5

fastsætter regler for voldgiftsbestemmelsernes virkningstidspunkt i tilfælde, hvor nye skat-

teaftaler notificeres som omfattede skatteaftaler efter konventionen, eller hvor en part tilvælger kon-

ventionens del VI om voldgift, efter at konventionen er trådt i kraft for den pågældende part. I så-

danne tilfælde får voldgiftsbestemmelserne virkning på det tidspunkt, hvor depositaren giver med-

delelse om de notifikationer, som den pågældende part har foretaget.

220

Artikel 37 (Udtræden)

Enhver part kan efter

stk. 1

til enhver tid udtræde af konventionen. Der er ikke noget ”opsigelses-

varsel”.

Udtræden har efter

stk. 2

virkning fra det tidspunkt, hvor depositaren modtager notifikation herom.

Selvom en part udtræder af konventionen, opretholdes de ændringer i den pågældende parts skatte-

aftaler, som konventionen afstedkommer. Et land kan således ikke annullere de ændringer, som

konventionen medfører for det pågældende lands dobbeltbeskatningsoverenskomster, ved at ud-

træde af konventionen.

Artikel 38 (Protokoller)

Det er muligt at supplere konventionen med protokoller. Konventionen kan således ændres ved en

ændringsprotokol på samme måde, som det er tilfældet for dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Artikel 39 (Depositaren)

Generalsekretæren for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD, er efter

stk. 1

depositar for konventionen og eventuelle tillægsprotokoller. Depositarens opgaver er opregnet

stk. 2

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019. Regeringen vil herefter kunne ratificere den

multilaterale konvention af 24. november 2016 til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsover-

enskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning.

Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lovgivning,

der har virkning for erhvervslivet, træder i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli.

Til § 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet spørgsmål om skatter hører under henholdsvis

det færøske hjemmestyres og det grønlandske selvstyres kompetenceområde.