SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 214
Offentligt

6. maj 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019

1) Forslag om punktafgiftspakke

KOM(2018)346, KOM(2018)349 og KOM (2018)341

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Ændring af strukturdirektivet for alkohol

KOM(2018)334

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Særordning på momsområdet for små virksomheder

KOM(2018)21

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Direktiv og forordningsforslag om udveksling af betalingsoplysninger til bekæmpelse af

momssvig

KOM(2018)812, KOM(2018)813

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Internationale møder

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Rådskonklusioner vedr. Kommissionens landerapporter 2019

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Genopretning og afvikling af centrale

modparter (CCP’er)

KOM(2016)856

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Styrkelse af ØMU’en: Forslag om europæisk reformstøtteprogram (ERSP)

KOM(2018)391

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

Dagsordenspunkt 1:

Punktafgiftspakke

KOM(2018)346, KOM(2018)349 og KOM(2018)341

1. Resume

Kommissionen fremsatte 1. juni 2018 forslag om en punktafgiftspakke bestående af tre forslag

–

et direktiv, en forordning og en afgørelse. Pakken skal forbedre overvågningen af punktafgiftsplig-

tige varers bevægelse inden for EU, mindske de administrative byrder for erhvervsdrivende og styrke

bekæmpelsen af svig.

Direktivforslaget består primært i en opdatering af det såkaldte cirkulationsdirektiv, og derudover

også en række mindre forbedringsforslag, bl.a. ved at skabe bedre samspil mellem procedurer på

told- og punktafgiftsområdet, samt ved at udvide muligheden for brug af digitale og automatiserede

punktafgiftsprocedurer ved grænseoverskridende salg af punktafgiftspligtige varer i EU. Forord-

ningsforslaget og afgørelsesforslaget er afledte heraf.

På ECOFIN 12. marts 2019 blev der behandlet et kompromisforslag fra formandskabet, der i

væsentlig grad fastholdt Kommissionens forslag. Der kunne dog ikke opnås enighed pga. spørgs-

målet om at indføre omvendt bevisbyrde for privatpersoners grænsehandel med store mængder

punktafgiftspligtige varer, således at det i sådanne tilfælde ville være op til privatpersonen at bevise,

at der er tale om indførsel til eget forbrug. Formandskabet sigter aktuelt efter at opnå politisk

enighed om sagen på det kommende ECOFIN, men det er uklart om det vil være muligt. Rege-

ringen kan støtte et kompromis på linje med det foreliggende.

2. Baggrund

Cirkulationsdirektivet (direktiv 2008/118/EF) fastlægger de generelle

administra-

tive regler for virksomheder, der fremstiller og forhandler punktafgiftspligtige varer

i EU, samt for transporten eller cirkulationen af punktafgiftspligtige varer inden for

EU.

De EU-regulerede punktafgiftspligtige varer er overordnet alkohol-, tobak- og

energiprodukter.

Cirkulationsdirektivet

er med tiden blevet ændret væsentligt ad flere omgange og

direktivet indeholder nu flere henvisninger til forældet lovgivning, som har givet

behov for opdatering. Kommissionen har derfor 1. juni 2018 stillet forslag til en

punktafgiftspakke bestående af tre forslag

–

et direktiv, en forordning og en afgø-

relse. Kommissionens direktivforslag (KOM(2018) 346) er en opdatering af

cirkulationsdirektivet, men indeholder også

en række mindre forbedringsforslag.

Forordning 389/2012/EU regulerer det administrative samarbejde mellem EU-lan-

dene på punktafgiftsområdet, og afgørelse 1152/2003/EF regulerer det fælles eu-

ropæiske elektroniske system (EMCS - Excise Movement and Control System), som

anvendes til at følge og kontrollere punktafgiftspligtige varers bevægelse i EU.

Kommissionens forordningsforslag (KOM(2018) 349) og afgørelsesforslag

(KOM(2018)

341) opdaterer disse i lyset af de foreslåede ændringer af cirkulations-

direktivet.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

Direktivforslaget og forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

113, der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Ud-

valg samt enstemmig vedtagelse i Rådet. Afgørelsesforslaget er fremsat med hjem-

mel i TEUF artikel 114, hvorved Rådet og Europa-Parlamentet træffer afgørelse

efter den almindelige lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

Punktafgiftspakkens overordnede formål er at

forbedre overvågningen med punkt-

afgiftspligtige varer, mindske de administrative byrder for de erhvervsdrivende og

styrke bekæmpelsen af svig.

Med direktivforslaget opdateres cirkulationsdirektivet. Overordnet forbliver direk-

tivets struktur og størstedelen af dets bestemmelser uændret. Kommissionen fore-

slår dog også ændringer, der overordnet vedrører:

1. Bedre samspil mellem procedurer på told- og punktafgiftsområdet.

2. Digitale og automatiserede punktafgiftsprocedurer.

3. Harmonisering af visse regler vedr. afgiftsfritagelse mv.

4. Fjernelse af krav om lokal fiskal repræsentant ved fjernsalg.

Forordningsforslaget og afgørelsesforslaget tilpasser reglerne for hhv. det admini-

strative samarbejde samt det elektroniske system EMCS til de foreslåede ændringer

under pkt. 2. Derudover er der i forhandlingerne indført et yderligere forslag til

ændring af bestemmelser i cirkulationsdirektivet, som vedrører:

Privatpersoners grænsehandel med punktafgiftspligtige varer

Nedenfor gives et prioriteret uddrag af sagen. Der henvises til de relevante grund-

og nærhedsnotater for en uddybende gennemgang af Kommissionens forslag.

1) Bedre samspil mellem de administrative procedurer på told- og punktafgiftsområdet

Kommissionen foreslår en række tiltag for at ensrette lovgivningen vedrørende ad-

ministrative procedurer på told- og punktafgiftsområdet. Bl.a. foreslås det, at EU-

landene skal sikre konsistens mellem den tolddeklaration og de administrative do-

kumenter vedr. punktafgifter, der skal udfyldes ved eksport af punktafgiftspligtige

varer. Det foreslås også at tilpasse visse af de procedurer, som skal følges ved im-

port og eksport af punktafgiftspligtige varer, for at skabe bedre samspil med told-

procedurerne. Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissio-

nens forslag.

2) Digitale og automatiserede punktafgiftsprocedurer

Der skal i udgangspunktet betales afgift ved

fremstillingen

af en punktafgiftspligtig

vare. Dog kan personer eller virksomheder få tilladelse til at fremstille, forarbejde,

oplægge, modtage eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et afgifts-

oplag. I det tilfælde skal der ikke betales afgift ved fremstillingen af varen, men når

den forlader afgiftssuspensionsordningen (ved overgang til forbrug).

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

Punktafgiftspligtige varer kan overføres mellem EU-landene både inden for og

uden for en afgiftssuspensionsordning, dvs. det er muligt at overføre punktafgifts-

pligtige varer mellem virksomheder i EU-lande både før og efter, at punktafgiften

er betalt. Hvis varen overføres før der betales afgift, kan virksomhederne i dag an-

vende det elektroniske EMCS system til at håndtere de tilhørende administrative

procedurer. Hvis varen overføres, efter at der er betalt afgift, kan EMCS systemet

ikke anvendes, og der skal i stedet anvendes papirbaserede procedurer, som varierer

mellem EU-landene, og gør processen betydeligt tungere.

Kommissionens

direktivforslag

gør det muligt, at anvende EMCS systemet for over-

førslen af varer mellem virksomheder i EU-lande, når punktafgifterne

blevet be-

talt. Der foreslås også tilpasninger i en række af de administrative procedurer, som

skal overholdes ved sådanne overførsler.

EU-landene er i dag forpligtet til at

vedligeholde nationale elektroniske registre over

virksomheder, der har tilladelse til at overføre eller modtage punktafgiftspligtige

varer, hvor punktafgiften

ikke

er betalt, mellem EU-landene. Oplysningerne i de

respektive nationale registre udveksles automatisk via et centralt register, der for-

valtes af Kommissionen.

Kommissionens

forordningsforslag

udvider registreringen til

også at omfatte virksomheder,

der har tilladelse til at overføre eller modtage punkt-

afgiftspligtige varer, hvor punktafgiften

betalt, mellem EU-landene og sikrer ud-

vekslingen af denne information.

I ECMS registreres i dag de punktafgiftspligtige varer, som overføres mellem virk-

somheder i EU-lande, og hvor punktafgiften

ikke

er betalt. Kommissionens

afgørel-

sesforslag

sikrer, at der i ECMS også sker registrering af de punktafgiftspligtige varer,

som overføres mellem virksomheder i EU-lande, hvor punktafgiften

betalt.

Kommissionen

direktivforslag

tildeler endelig Kommissionen beføjelser til at vedtage

delegerede retsakter og gennemførselsretsakter, der nærmere skal fastlægge struk-

turen for og indholdet af de elektroniske administrative dokumenter, der skal ud-

veksles via EMCS samt regler og procedurer for udvekslingen og anvendelse af

disse dokumenter. Dette skal gælde både for overførslen af varer mellem virksom-

heder i EU-lande, hvor punktafgiften

betalt, og hvor den

ikke

er betalt.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag

(både fsva. direktiv-, forordnings- og afgørelsesforslagene).

3) Harmonisering af visse regler vedr. afgiftsfritagelse mv.

Kommissionen foreslår tre ændringer, som skal harmonisere reglerne vedr. punkt-

afgiftspligtige varer som helt fritages for afgift (fx pga. brug i diplomatiske eller

konsulære forbindelser) og for, hvornår en afgift på en vare som i princippet er

afgiftspligtig alligevel ikke skal betales (fx pga. helt eller delvist tab af varen).



Visse varer kan pga. varens natur delvist gå tabt, fx kan væsker fordampe.

Kommissionen foreslår, at EU-landene skal have fælles tærskler, under hvilke

delvise tab pga. varens natur skal anses for ikke at være overgået til forbrug,

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget



hvorved afgiften ikke forfalder til betaling. Kommissionen foreslår, at den via

en delegeret retsakt bl.a. præciserer de berørte punktafgiftspligtige varer samt

de konkrete tærskler.

En fritagelsesattest skal generelt følge varer, der er punktafgiftsfritagede (fx

pga. brug i diplomatiske eller konsulære forbindelser). Kommissionen fast-

lægger i dag med hjælp af et punktafgiftsudvalg (med nationale repræsentan-

ter) denne attests form og indhold. Kommissionen foreslår, at indholdet i

stedet fastlægges direkte i direktivet, og at Kommissionen gives gennemfø-

relsesbeføjelser mhp. nærmere at bestemme attestens udformning og proce-

duren for dens anvendelse. Dette skal sikre en mere ensartet udformning af

attesten i EU.

For at sikre betaling af punktafgifter, skal EU-landene generelt stille krav til

virksomhederne om at stille garanti for punktafgiften ved overførsel af varer

mellem EU-lande, når punktafgiften ikke er betalt. Kommissionen foreslår,

at EU-landene skal indføre en fælles fritagelse for denne garantistilling for

overførsler af energiprodukter via faste rørledninger, da disse udgør en meget

lav svigrisiko. I dag er det en national mulighed at give en sådan fritagelse, og

flere EU-lande inkl. Danmark har allerede fritaget disse energiprodukter.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag på

disse punkter.

4) Fjernelse af krav om lokal fiskal repræsentant ved fjernsalg

Endelig foreslår Kommissionen en ændring i reglerne vedr. fjernsalg, dvs. salg af

punktafgiftspligtige varer, hvor afgiften er betalt, til en privatperson i et andet EU-

land. Den afsendende virksomhed skal i dette tilfælde betale afgift til destinations-

landet (virksomheden vil generelt kunne opnå kompensation i sit hjemland for den

dér betalte afgift mhp. at undgå dobbeltbeskatning). Destinationslandet kan i dag

kræve, at virksomheden skal udpege en lokal fiskal repræsentant i destinationslan-

det, som skal hæfte for betalingen af punktafgiften.

Formålet med kravet er generelt at skabe større sikkerhed for betalingen af punkt-

afgiften, men tiltaget vurderes af Kommissionen at udgøre en disproportional bar-

riere for fjernsalg, særligt for små og mellemstore virksomheder. Kommissionen

foreslår derfor at fjerne muligheden for EU-landene til at stille dette krav.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag.

5) Privatpersoners grænsehandel med punktafgiftspligtige varer

Der er i løbet af forhandlingerne indført bestemmelser i cirkulationsdirektivet, der

skal styrke myndighedernes muligheder for at håndhæve de gældende regler for be-

taling af punktafgift ifm. privatpersoners grænsehandel

–

dvs. når privatpersoner

køber varer i ét EU-land og transporterer det til et andet EU-land. Når det er til

eget forbrug, betales ikke punktafgift i forbrugslandet (der vil være blevet betalt

punktafgift i købslandet).

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

I det kompromisforslag, som blev drøftet på ECOFIN 12. marts, bestod styrkelsen

af håndhævelsesmulighederne konkret i, at bevisbyrden blev vendt om for grænse-

handel med store mængder (fx over 110 liter øl), således at det i sådanne tilfælde

ville være op til privatpersonen at bevise, at der er tale om indførsel til eget forbrug.

Der kunne dog ikke opnås enighed om dette på ECOFIN 12. marts. Der forhandles

fortsat om justeringer i disse bestemmelser.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissions forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Den 3. oktober 2018

har Europa-Parlamentet udtalt, at forordningsforslaget godkendes, som det forelå

på det tidspunkt. Såfremt der foretages ændringer i udkastet, ønsker Europa-Parla-

mentet at blive notificeret herom af Rådet. Der foreligger for nuværende ikke en

udtalelse fra Europa-Parlamentet om direktivforslaget og afgørelsesforslaget.

5. Nærhedsprincippet

Forslagene vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det

kræver lovgivning på EU-niveau at forbedre de fælles regler for transport og

cirkulering af punktafgiftspligtige varer reguleret på EU-plan. Der henvises til Skat-

teministeriets reviderede grund- og nærhedsnotater af 9. januar 2019 for nærmere

beskrivelser af nærhedsprincippet og vurderingen heraf.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Cirkulationsdirektivet

er implementeret i dansk lovgivning ved lov nr. 1385 af 21.

december 2009 om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov

om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, lov om afgift af øl, vin og frugtvin

m.m. og forskellige andre love.

Forslaget vil medføre behov for tilpasning af en

række af disse danske punktafgiftslove.

Forordningen om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet er direkte an-

vendelig i dansk ret. Den forordning, som der stilles ændringsforslag til, er således

gældende i Danmark. Idet forordningen er umiddelbart anvendelig, bør der ikke

være behov for ændringer i den nationale lovgivning. Det kan dog ikke udelukkes,

at der skal ske tilpasning af regler.

Afgørelse 1152/2003/EF om edb-mæssig registrering og kontrol af punktafgifts-

pligtige varers bevægelser samt cirkulationsdirektivet (2008/118/EF) blev indført i

dansk ret med lov nr. 1385 af 21. december 2009. Ved loven gennemføres en obli-

gatorisk elektronisk procedure for udfærdigelse af ledsagedokument i forbindelse

med bevægelsen af punktafgiftspligtige varer, som forsendes før betaling af punkt-

afgiften.

Den 28. januar 2011 indførte Danmark den obligatoriske elektroniske procedure

ved forsendelser af harmoniserede punktafgiftspligtige varer før betaling af punkt-

afgiften inden for EU ved brug af EMCS. Registrering af punktafgiftspligtige varer,

hvor afgiften ikke er betalt endnu, er desuden reguleret i en række bekendtgørelser.

Afgørelsesforslaget vil medføre ændringer i disse bekendtgørelser.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

Danmark har ikke i dag fastsat tærskler for delvise tab, der skyldes varens art. I

praksis accepteres dog undtagelsesvist mindre tab, der skyldes varens art i form af

naturlig fordampning af bl.a. mineralolieprodukter, spiritus, vin og øl opbevaret i

store tanke eller beholdere.

Danmark fritager allerede i dag bevægelser af energiprodukter gennem rørledninger

for kravet om sikkerhedstillelse. Danmark benytter ikke i dag muligheden for at

stille krav om, at den person, der hæfter for betalingen af en punktafgift ved fjern-

salg til Danmark, skal udpege en fiskal repræsentant i Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

De tre forslag i punktafgiftspakken vurderes på det foreliggende grundlag at med-

føre administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen. Der forventes bl.a. im-

plementeringsudgifter og systemtilretninger for ca. 6 mio. kr. samt efterfølgende

drift og sagsbehandling for ca. 1 mio. kr. årligt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes generelt at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet

den overordnet vil gøre det nemmere at handle med punktafgiftspligtige varer med

lande uden for EU i kraft af det bedre samspil mellem told- og punktafgiftsproce-

durer, samt gøre det nemmere at handle med punktafgiftspligtige varer inden for

EU, efter at afgiften er betalt, i kraft af de digitaliserede og automatiserede proce-

durer herfor. Den større brug af digitale og automatiserede punktafgiftsprocedurer

samt den større overensstemmelse mellem told- og punktafgiftsprocedurer vil i et

vist omfang kunne bidrage til at reducere svig.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at direktivforslaget

indeholder både administrative lettelser og byrder, bl.a. pga. omstillingsomkostnin-

ger, for dansk erhvervsliv. TER kan dog ikke kvantificere de administrative konse-

kvenser nærmere. Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærheds-

notat af 9. januar 2019 for en nærmere gennemgang af TER’s vurdering.

8. Høring

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 9. januar

2019 for en nærmere gennemgang af danske høringssvar om Kommissionens op-

rindelige forslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være generel opbakning fra EU-landene til formandskabets

kompromisforslag, som

generelt fastholder Kommissionens forslag og samtidig

sø-

ger at tage højde for flere landes ønsker om tekniske præciseringer og tilretninger.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

Ligesom på ECOFIN 12. marts 2019 forventes det dog også, at enkelte lande vil

gøre indsigelse imod forslaget til at forbedre EU-landenes mulighed for at hånd-

hæve de gældende regler for betaling af punktafgift ifm. privatpersoners grænsehan-

del af punktafgiftspligtige varer (gennem skærpet bevisbyrde).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens ambition om at forbedre

de fælles regler for administrationen af punktafgiftspligtige varer i EU. Regeringen

kan støtte et kompromis på linje med det foreliggende.

Regeringen kan tilslutte sig, at lovgivningen vedrørende administrative procedurer

på told- og punktafgiftsområdet ensrettes med henblik på at reducere de

administrative byrder for erhvervslivet og myndighederne.

Regeringen kan endvidere tilslutte sig, at de nuværende ordninger for bevægelser af

varer mellem virksomheder i EU, hvor afgiften er betalt, automatiseres, samt støtte

de afledte ændringer i de nationale registre over punktafgiftspligtige varer samt i

EMCS’s anvendelsesområde.

Regeringen er positiv overfor indførelsen af fælles tærskler for delvise tab for varer,

hvor afgiften ikke er betalt, og kan tilslutte sig, at

Kommissionen tillægges beføjelser

til at vedtage en delegeret retsakt, som fastsætter de fælles tærskler.

Regeringen

finder, at dette vil kunne føre til en mere ensartet behandling af sådanne delvise tab,

hvilket vil kunne lette de administrative byrder for erhvervet.

Regeringen er positiv overfor ophævelse af kravet om, at der skal stilles sikkerhed

for bevægelser af energiprodukter gennem rørledninger, da disse udgør en meget

lav afgiftsmæssig risiko.

Regeringen støtter ophævelsen af EU-landenes mulighed for at kræve, at den per-

son, der hæfter for betalingen af en punktafgift i bestemmelsesstaten, skal udpege

en fiskal repræsentant ved fjernsalg.

Endelig støtter regeringen, at EU-landenes mulighed for at håndhæve de gældende

regler for betaling af punktafgift ifm. privatpersoners grænsehandel af punktafgifts-

pligtige varer forbedres (konkret gennem den foreslåede skærpelse af bevisbyrden).

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECO-

FIN 12. marts 2019. Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotater blev

oversendt til Folketingets Europaudvalg 10. januar 2019.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

Dagsordenspunkt 2:

KOM(2018)334

1. Resume

Ændring af strukturdirektivet for alkohol

Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag om ændring af direktiv 92/83/EØF om harmo-

nisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer mhp. at revidere og

præcisere reglerne i lyset af markedsudviklingen og den teknologiske udvikling på området. For-

slaget blev senest behandlet på ECOFIN 12. marts 2019, hvor der ikke kunne opnås enighed,

herunder bl.a. ift. mulig tærskel for afgiftsfritagelse for privatproduktion af spiritus.

Det rumænske formandskab har fremlagt et kompromisforslag, der justerer Kommissionens forslag

på en række punkter, herunder ift. det kompromis, som blev beskrevet i samlenotatet af 27.

februar 2019 forud for ECOFIN 12. marts 2019. Formandskabet sigter aktuelt efter at opnå

politisk enighed om sagen på det kommende ECOFIN, men det er uklart om det vil være muligt.

Regeringen kan overordnet støtte formandskabets seneste kompromisforslag.

Udelukkende de elementer i forslaget, som kan kræve ændringer i dansk lovgivning, eller hvorom

enighed på teknisk niveau fortsat udestår, er beskrevet i det efterfølgende. For et mere omfangsrigt

prioriteret uddrag af de væsentligste ændringer henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og

nærhedsnotat af 12. oktober 2018.

2. Baggrund

EU's fælles punktafgiftsordning består af en række forskellige retsakter. Direktiv

92/83/EØF indeholder de fælles regler om punktafgiftsstrukturen for alkohol og

alkoholholdige drikkevarer, dvs. øl, vin, andre gærede drikkevarer end øl og vin,

mellemklasseprodukter

og spiritus. Direktivet fastsætter reglerne for afgiftsstruk-

turen, dvs. definitioner for og klassificering af de forskellige typer alkohol og alko-

holholdige drikkevarer og det grundlag, hvorpå punktafgifter beregnes. Minimums-

satserne for de forskellige typer alkohol er fastsat i alkoholbeskatningsdirektivet

(92/84/EØF). Direktiverne er gennemført i dansk ret ved øl- og vinafgiftsloven og

spiritusafgiftsloven. Udover de fælles EU-regler for punktafgiftspligtige varer kan

EU-landene også indføre nationale, supplerende regler for disse.

Direktivet om punktafgiftsstrukturen (92/83/EØF) for alkohol og alkoholholdige

drikkevarer er ude af trit med de udfordringer og muligheder, som nye teknologier

og udviklinger inden for alkoholindustrien indebærer. Det medfører ineffektivitet,

skaber mulige forvridninger på det indre marked og resulterer i besværlige admini-

strative procedurer for både skattemyndighederne og virksomheder. Uforholds-

mæssige administrations- og efterlevelsesomkostninger for virksomhederne be-

grænser især små og mellemstore virksomheders deltagelse i handelen med alkohol

og alkoholholdige drikkevarer i EU.

Mellemklasseprodukter er de produkter med et alkoholindhold på mellem 1,2 og 22 pct., som ikke kan betragtes som

værende hverken vin, øl, andre gærede drikkevarer eller spiritus (fx sherry og portvin).

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og skal vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Kommissionens forslag indeholder bl.a. følgende elementer:

1. Nedsatte afgiftssatser for små ciderproducenter

Kommissionen foreslår at introducere en ensartet klassificering af cider i hele EU.

Denne skal sikre, at små ciderproducenter får adgang til de nedsatte afgiftssatser,

der allerede gælder for små øl- og alkoholproducenter.

2. Hævet tærskel for anvendelse af nedsatte afgiftssatser på øl

Kommissionen foreslår at hæve tærsklen for øl med et lavt alkoholindhold, som

kan

omfattes af nedsatte afgiftssatser, fra 2,8 pct. alkohol til 3,5 pct. alkohol. For-

målet er i højere grad at kunne tilskynde forbrugerne til at vælge alkoholholdige

drikkevarer med et lavt alkoholindhold frem for standardgenstande og dermed

mindske alkoholindtaget.

3. Præcisering af og kontrol med anvendelse af afgiftsfritagelse for denatureret alkohol

Denatureret alkohol bruges til fremstilling af produkter såsom rengøringsmidler og

sprinklervæske og er fritaget for punktafgift. Fritagelsen kan udnyttes af producen-

ter, som bruger denatureret alkohol til at fremstille og sælge potentielt farlige, for-

falskede drikkevarer. Kommissionen foreslår derfor bl.a. at oprette et system for

indberetning af misbrug af visse alkoholblandinger, så de ikke længere kan bruges

som denatureringsmidler.

4. Ensartede attester til små uafhængige bryggerier og ciderproducenter

Kommissionen foreslår at indføre et certificeringssystem, som kan bekræfte uaf-

hængige, små alkoholproducenters status i hele EU. Det vil reducere omkostnin-

gerne forbundet med administration og efterlevelse for små alkoholproducenter.

Formandskabets kompromisforslag

Det rumænske formandskabs kompromisforslag indeholder følgende centrale

justeringer:

1. Definition af cider og reducerede satser for producenter af andre gærede drikkevarer end øl og

vin

I kompromisforslaget udgår en separat definition af cider, således at der ikke skelnes

mellem cider og andre gærede drikkevarer. Muligheden for at anvende reducerede

satser for små producenter gælder således for producenter af andre gærede drikke-

varer end øl og vin. Samtidig indgår der i kompromisforslaget en mulighed for at

anvende nedsatte afgiftssatser trods tilsætning af alkohol som smagsbærer, så længe

produktets alkoholindhold ikke øges med mere end 1,2 pct. eller signifikant ændrer

det oprindelige produkts karakter.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

2. Anvendelse af reducerede satser

Kompromisforslaget udvider muligheden for at anvende reducerede satser for små

producenter af øl og spiritus til også at omfatte små producenter af vin og små

producenter af mellemklasseprodukter (omfatter fx hedvine).

3. Mulighed for afgiftsfritagelse for privatproduktion af spiritus og for alkohol til kosttilskud

I kompromisforslaget er yderligere tilføjet en mulighed for, ligesom det er muligt

vedr. øl, vin og andre gærede drikkevarer, at afgiftsfritage privatproduktion af mak-

simalt 175 liter frugtspiritus, som forbruges af producenten, dennes familie eller

dennes gæster, forudsat at der ikke finder noget salg sted. Dog introduceres visse

restriktioner vedr. produktionsudstyr og typen af frugt, som destilleres. I kompro-

misteksten indgår også mulighed for at afgiftsfritage alkohol i kosttilskud, såfremt

det afsættes i pakninger af højst 0,1 liter.

4. Ensartede attester for små producenter

I kompromisforslaget er certificeringssystemet, som kan bekræfte små uafhængige

alkoholproducenters status i hele EU, udvidet til at gælde alle små producenter, dvs.

producenter af øl, vin, andre gærede drikkevarer, mellemklasseprodukter og spiri-

tus. Samtidig er der ifm. certificeringen mulighed for inden for nærmere fastsatte

rammer at lade producenterne selv udstede attester, hvilket forventes at reducere

de administrative omkostninger. Danmark anvender i dag tilsvarende mulighed for

selvattestering fsva. små producenter af øl og spiritus.

5. Alternativ metode til at fastsætte punktafgiften på vin, andre gærede drikkevarer og mellem-

klasseprodukter

I dag anvendes forskellige metoder til bestemmelse af afgifter for forskellige typer

af alkohol. Mens afgift på vin, andre gærede drikkevarer og mellemklasseprodukter

bestemmes efter rummål (liter) af det færdige produkt, bestemmes afgift på øl og

spiritus efter alkoholprocenten i det færdige produkt.

Kompromisforslaget indfører en mulighed for også at bestemme afgiften på vin,

andre gærede drikkevarer og mellemklasseprodukter efter alkoholprocenten i det

færdige produkt. Det skal dels muliggøre mere sammenlignelig afgifter på forskel-

lige typer alkohol, dels øgede hhv. reducerede afgifter af fx vin med høj hhv. lav

alkoholprocent.

De lande, som vælger at anvende muligheden for den nye beregningsmetode, skal

sikre, at minimumssatsen i alkoholbeskatningsdirektivet fortsat overholdes.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet

har 24. oktober 2018 udtalt sig om Kommissionens forslag, hvortil der blandt med-

lemmerne var bred tilslutning.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der henvi-

ses til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 12. oktober 2018 for

en nærmere beskrivelse af nærhedsprincippet og vurderingen heraf.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

I Danmark reguleres afgifterne på alkohol, herunder også andre gærede drikkevarer

end øl og vin, i øl- og vinafgiftsloven og spiritusafgiftsloven.

Det er valgfrit for de enkelte lande, hvorvidt og i hvilket omfang de ønsker at an-

vende mulighederne for reducerede satser for små producenter af vin og andre gæ-

rede drikkevarer, ligesom en hævet grænse for lavere afgifter på øl er valgfri. Også

anvendelse af mulighed for at afgiftsfritage privatproduktion af spiritus og alkohol

til kosttilskud, samt en alternativ beregningsmetode for afgiften på vin, andre gæ-

rede drikkevarer og mellemklasseprodukter er valgfri for EU-landene.

Det vil kræve ændring af øl- og vinafgiftsloven, såfremt man i Danmark vælger at

gøre brug af mulighederne for at anvende reducerede satser for små producenter af

vin og/eller andre gærede drikkevarer eller anvende reducerede satser for øl med

op til 3,5 pct. alkohol. Det vil ligeledes kræve en ændring af øl- og vinafgiftsloven,

såfremt den alternative beregningsmetode for vinafgiften anvendes. Det vil kræve

ændring i spirituslovgivningen, såfremt man i Danmark vælger at anvende mulighe-

den for afgiftsfritagelse ifm. privatproduktion af spiritus. Det vil ligeledes kræve

ændring i spirituslovgivningen, såfremt man i Danmark vælger at anvende mulighe-

den for afgiftsfritagelse af alkohol til kosttilskud.

Visse elementer i forslaget kræver ændring af lovgivningen, herunder præcisering af

regler for og kontrol med denatureret alkohol samt udarbejdelse af ensartede atte-

ster til små uafhængige producenter af øl, vin eller andre gærede drikkevarer.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Såfremt forslaget ikke fører til øget anvendelse af nedsatte afgiftssatser for små pro-

ducenter eller en forhøjelse af grænsen for afgiftsfri øl fra 2,8 til 3,5 pct. alkohol i

dansk lovgivning, forventes forslaget ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Såfremt disse muligheder anvendes i dansk lovgivning, skønnes det at medføre et

begrænset mindreprovenu, som ikke umiddelbart kan skønnes med nogen grad af

præcision på det foreliggende grundlag, idet der på nuværende tidspunkt ikke fore-

ligger data for den afgiftsberigtigede mængde øl med mellem 2,8 og 3,5 pct. alkohol

eller for mængden af afgiftsberigtiget vin, andre gærede drikkevarer eller mellem-

klasseprodukter fra små uafhængige producenter i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

En evt. øget anvendelse af reducerede satser for øl med et lavt alkoholindhold og

for vin, andre gærede drikkevarer og mellemklasseprodukter produceret af små pro-

ducenter vil medføre en mindre afgiftsbetaling fra disse virksomheder. Det vil i gi-

vet fald forbedre konkurrencevilkårene for de omfattede virksomheder og produk-

ter.

Forslaget om at indføre afgiftslettelse for små producenter af vin, andre gærede

drikkevarer og mellemklasseprodukter vil samtidig medføre øgede administrative

omkostninger for de omfattede virksomheder, idet de vil skulle opgøre og indbe-

rette deres årlige produktion og deres juridiske og økonomiske uafhængighed af

andre producenter. Den øgede administrative omkostning skal dog ses i lyset af den

opnåede afgiftslettelse.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at direktivforsla-

get vil medføre administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt.

8. Høring

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 12. okto-

ber 2018 for en nærmere gennemgang af danske høringssvar om Kommissionens

oprindelige forslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at størstedelen af EU-landene overordnet set vil støtte formandska-

bets kompromis, herunder fx den udvidede mulighed for at anvende reducerede

satser for små producenter af vin, andre gærede drikkevarer og mellemklassepro-

dukter.

Enkelte EU-lande kan muligvis være kritiske over for den udvidede mulighed for

at anvende reducerede satser for små producenter af andre gærede drikkevarer end

øl og vin, hvor der er tilsat op til 1,2 pct. alkohol som smagsbærer.

Der er fortsat ikke enighed om muligheden for fritagelse for hjemmeproduktion af

spiritus pga. bekymring for kontrol- og sundhedsimplikationer særligt henset den

store årlige maksimale mængde på 175 liter, som nu fremgår af kompromisforslaget.

Der er umiddelbart heller ikke bred opbakning til at give mulighed for at afgiftsfri-

tage alkohol til kosttilskud, ligesom der er en vis uenighed om, hvorvidt det skal

være muligt for producenterne at selvattestere i forbindelse med de foreslåede cer-

tifikater. De fleste EU-lande forventes dog at kunne acceptere disse forslag som en

del af et kompromis.

Der er desuden forsat ikke enighed om, hvorvidt det skal være muligt for EU-lan-

dene at anvende en alternativ metode til fastsættelse af afgiften på vin mv.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for ambitionen om at revidere og præcisere reg-

lerne for afgiftsstrukturen for alkohol i lyset af markedsudviklingen og den tekno-

logiske udvikling. Regeringen kan overordnet støtte formandskabets kompromis-

forslag og de tilpasninger til Kommissionens forslag, der er indeholdt heri.

Regeringen støtter, at muligheden for at anvende reducerede satser for små produ-

center af andre gærede drikkevarer end øl og vin er blevet bredere, og ikke længere

er begrænset til den type drikkevarer, der kan defineres som cider. Regeringen støt-

ter ligeledes, at kompromisforslaget indeholder en mulighed for at anvende alkohol

som smagsbærer i disse drikkevarer.

Regeringen kan umiddelbart også acceptere kompromisforslaget om at tillade af-

giftsfritagelse for privatproduktion af spiritus, i det omfang der er tale om produk-

tion til privatforbrug og forudsat, at der ikke finder noget salg sted. Regeringen kan

i den forbindelse og som et led i et samlet kompromis støtte, at den årlige maksimale

mængde fastsættes til de foreslåede 175 liter.

Regeringen finder ligeledes, at udarbejdelsen af ensartede attester for små uaf-

hængige producenter vil kunne medføre en mere ensartet behandling af disse pro-

ducenter på tværs af EU-landene, forudsat at disse ikke bliver uforholdsmæssigt

tunge at administrere, hvilket muligheden for selvattestering forventes at bidrage til

at undgå.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlings-

mandat forud for ECOFIN 4. december 2018 og til orientering forud for ECOFIN

12. marts 2019. Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat blev over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 12. oktober 2018.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

Dagsordenspunkt 3:

KOM(2018)21

1. Resume

Særordning på momsområdet for små virksomheder

Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 et forslag, der reducerer momsforpligtelser og efterlevel-

sesomkostninger for små og mellemstore virksomheder (SMV’er), herunder særligt virksomheder,

hvis samlede årlige omsætning i EU ikke overstiger 100.000 EUR.

Ifølge Kommissionen

har SMV’er

fortsat uforholdsmæssigt store efterlevelsesomkostninger på

momsområdet, samtidig med at det nuværende momssystem skaber negative konkurrenceforvrid-

ninger i EU og i de nationale markeder, bl.a. fordi de enkelte EU-landes gældende momsfritagelser

(dvs. fritagelse fra at skulle betale moms, men ikke nødvendigvis fritagelse fra øvrige momsforplig-

telser som fx registrering, indberetning af moms og udstedelse af fakturaer) til gavn for SMV’er

dag kun er tilgængelige for virksomheder, der er etableret i det pågældende EU-land, og ikke for

SMV’er

der opererer fra andre EU-lande.

Forslaget består af fire elementer: i) Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelses-

tærskler, som afgør, hvilke virksomheder der kan gøre brug af momsfritagelsen i de enkelte EU-

lande, ii) Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset hjemland,

iii) Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt overskrider momsfrita-

gelsesgrænsen, og iv) Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder.

Formandskabet sigter aktuelt efter at opnå politisk enighed om sagen på det kommende ECO-

FIN, men det er uklart, om det vil være muligt.

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for forslag, som forbedrer det nuværende momssystem

og medfører administrative lettelser for små virksomheder samt lige konkurrencevilkår på det indre

marked. Regeringen støtter det aktuelle kompromisforslag.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2018) 21 af 18. januar 2018 fremsat et forslag om

ændring af direktiv 2006/112/EF (momsdirektivet) for så vidt angår særordningen

for små virksomheder

Forslaget er en del af Kommissionens momshandlingsplan, der blev præsenteret 7.

april 2016, og supplerer to andre initiativer, som følger af momshandlingsplanen: i)

e-handelsforslaget, som indebærer at virksomheder via en såkaldt One Stop Shop

(OSS) kan foretage deres momsindberetninger via ét enkelt EU-land i stedet for i

samtlige EU-lande, hvor de har et marked (dette forslag blev vedtaget i Rådet 5.

december 2017), og ii) forslaget om det endelige momssystem, som bl.a. indebærer,

Iht. EU-definitionen er en virksomhed

lille,

hvis den har mindre end 50 ansatte og en samlet årlig omsætning, der ikke

overstiger 10 mio. EUR. En virksomhed tilhører kategorien

mellemstor,

hvis den beskæftiger 50-249 ansatte og har en årlig

omsætning, der ikke overstiger 50 mio. EUR, eller en årlig samlet balance, der ikke overstiger 43 mio. EUR.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

at varer i endnu højere grad er momspligtige i forbrugslandet (dette forslag behand-

les fortsat i Rådets arbejdsgruppe).

For mindre virksomheder er momsforpligtelserne og efterlevelsesomkostningerne

relativt store. Momsdirektivet indeholder en vis grad af fleksibilitet, som allerede i

dag i nogle EU-lande er omsat til særlige lempelige vilkår, der letter byrderne for

SMV’er.

EU-landene har i dag bl.a. mulighed for at momsfritage

SMV’er med en

årlig omsætning under en vis national fastsat momsfritagelsestærskel. Ligeledes kan

EU-landene forenkle momsforpligtelserne for udvalgte virksomheder, fx kan de

give SMV’er adgang til forlængede afregningsperioder (fx kvartalsvis i stedet

for

månedlig momsafregning). I Danmark er der sammenfald mellem grænsen for

momsfritagelse og grænsen for adgang til forenklede momsforpligtelser, således at

virksomheder, der fritages fra at betale moms, også fritages fra øvrige momsforplig-

telser, herunder momsregistrering. I de øvrige EU-lande er der ikke nødvendigvis

sammenfald mellem grænsen for momsfritagelse og grænsen for adgang til forenk-

lede momsforpligtelser. Der vil således være virksomheder, som er fritaget fra

moms, men som samtidig skal efterleve øvrige momsforpligtelser, herunder fx re-

gistrering, indberetning af omsætning og pligt til at udstede fakturaer. Trods disse

muligheder, peger Kommissionen på, at SMV’er fortsat

har uforholdsmæssig store

efterlevelsesomkostninger på momsområdet.

Kommissionen anfører desuden, at det nuværende momssystem skaber konkurren-

ceforvridninger i EU. De nationale momsfritagelser og forenklinger er i det gæl-

dende momssystem alene tilgængelige for virksomheder etableret i det pågældende

EU-land, hvilket har negativ indvirkning på konkurrencesituationen for virksom-

heder, der er etableret i et andet EU-land, men har omsætning i det samme marked.

Kommissionen anfører, at konkurrencesituationen vil blive forværret yderligere ved

indførelse af det endelige momssystem, i hvilket varer i højere grad er momspligtige

i forbrugslandet.

Det vil således betyde, at SMV’ers adgang til momsfritagelser i

andre lande vil have større betydning end i dag.

I de enkelte nationale markeder opstår der

som resultat af såkaldte ”tærskeleffekter”

konkurrenceforvridninger. Tærskeleffekterne indebærer, at

SMV’er for at undgå at

overskride momsfritagelsestærsklen eller grænsen for adgang til forenklede moms-

forpligtelser i hjemlandet ikke udnytter deres vækstpotentiale.

Kommissionen vurderer på den baggrund, at der er behov for en revision af moms-

forpligtelserne i det gældende momsdirektiv for så vidt angår små virksomheder.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

Kommissionens forslag af 18. januar 2018 har til formål at skabe en moderne, for-

enklet ordning, som reducerer momsforpligtelser og efterlevelsesomkostninger for

SMV’er.

Kommissionens forslag består af fire elementer



Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelsestærskler



Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uan-

set hjemland



Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt over-

skrider fritagelsesgrænsen



Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder

Ad i) Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelsestærskler

I dag kan EU-landene momsfritage virksomheder, hvis omsætning ikke overstiger

en national vedtaget momsfritagelsestærskel. Virksomheder, hvis omsætning ligger

under den pågældende nationale tærskel, er således ikke forpligtet til at opkræve

moms af deres salg. I Nederlandene og Spanien har man ikke indført en momsfri-

tagelsestærskel, og samtlige virksomheder uanset størrelse er således momspligtige

i disse to lande. Blandt de øvrige EU-lande ligger den fastsatte momsfritagelsestær-

skel mellem ca. 3.000 EUR i Sverige og ca. 100.000 EUR i Storbritannien. I Dan-

mark er momsfritagelsestærsklen 50.000 DKK (ca. 6.700 EUR).

For at sikre, at fritagelsesområdet er begrænset til små virksomheder og for at be-

grænse de eventuelle forvridende effekter af momsfritagelserne, foreslår Kommis-

sionen at indføre en øvre grænse for momsfritagelsestærsklen på 85.000 EUR (ca.

630.000 DKK). I dag er det alene momsfritagelsestærsklen i Storbritannien, som

overstiger denne foreslåede øvre grænse.

Kommissionens forslag indebærer desuden mulighed for, at EU-landene kan fast-

sætte forskellige momsfritagelsestærskler for forskellige sektorer på grundlag af ob-

jektive kriterier.

Ad ii) Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset hjemland

I dag gælder de nationale momsfritagelsestærskler kun for de virksomheder, som er

etableret i det pågældende land. Det betyder, at momsfritagelsestærsklen på 50.000

DKK i Danmark kun omfatter virksomheder, som er etableret i Danmark. Virk-

somheder, som er etableret i et andet EU-land, kan således ikke benytte den nævnte

momsfritagelse i Danmark. Der kan derfor opstå situationer, hvor en udenlandsk

virksomhed er momspligtig ved sit salg i Danmark, mens en dansk virksomhed af

samme størrelse ikke er momspligtig ved sit salg i Danmark.

Kommissionen foreslår derfor, at momsfritagelserne i de enkelte EU-lande skal

gælde for alle berettigede virksomheder i EU, uanset om de er etableret i det EU-

land, hvor de har deres omsætning, eller i et andet EU-land.

Kommissionens forslag omfatter reelt ikke samtlige SMV’er, men derimod kun de mindre virksomheder.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

For at undgå misbrug af ordningen er en virksomhed alene berettiget til momsfri-

tagelse i et andet EU-land, end det, hvori den er etableret, hvis



virksomhedens samlede årlige omsætning i EU ikke overstiger 100.000

EUR, og



virksomhedens årlige omsætning i EU-landet, der giver momsfritagelsen,

ikke overstiger den nationale momsfritagelsestærskel i det pågældende

EU-land.

Det betyder, at en virksomhed, som er etableret i et andet EU-land end Danmark

og har en samlet omsætning i EU, som ikke overstiger 100.000 EUR, kan momsfri-

tages i Danmark, indtil virksomhedens årlige omsætning i Danmark overstiger den

danske momsfritagelsestærskel på 50.000 DKK.

I dag er virksomheder, som er etableret i Danmark, og hvis samlede omsætning ikke

overstiger 50.000 DKK, fritaget fra moms og fra momsregistrering samt øvrige

momsforpligtelser som indberetning af moms og fakturering. I andre EU-lande er

momsfritagelsestærsklen og momsregistreringstærsklen ikke nødvendigvis sam-

menfaldende.

Iht. Kommissionens forslag skal virksomheder, der ønsker at gøre brug af andre

EU-landes momsfritagelser for små virksomheder, registrere sig til skattemyndig-

hederne i hjemlandet, i hvilket de tillige skal indberette oplysninger om deres om-

sætning i de relevante EU-lande. Disse oplysninger skal automatisk udveksles med

myndighederne i de øvrige EU-lande. Det betyder konkret, at danske virksomheder,

der ønsker at benytte momsfritagelser i andre EU-lande, skal registrere sig hos de

danske skattemyndigheder og oplyse dem om omsætninger mv. for at få adgang til

at benytte momsfritagelserne i de øvrige EU-lande.

Ad iii) Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt overskrider fritagel-

sesgrænsen

Kommissionen foreslår at indføre en overgangsordning, som indebærer, at virk-

somheder, hvis omsætning alene i et enkelt kalenderår overstiger en national moms-

fritagelsestærskel med op til 50 pct., fortsat kan gøre brug af momsfritagelsen i det

pågældende år og land.

Ad iv) Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder

Det gældende momsdirektiv giver de enkelte EU-lande mulighed for nationale sær-

ordninger, som kan forenkle momsforpligtelser for fx SMV’er, herunder ved at fri-

tage disse fra momsregistrering, indberetning af moms og fakturering. Mange ele-

menter i de nationale særordninger varierer væsentligt på tværs af EU.

De nationale særordninger, som gælder i de enkelte EU-landene i dag, er i vid ud-

strækning alene tilgængelige for virksomheder, som er etableret i landet. Det bety-

der, at små virksomheders adgang til forenklinger i et konkret land afhænger af, om

virksomheden er etableret i det pågældende land.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

Mhp. at tilvejebringe en vis harmonisering af reglerne foreslår Kommissionen obli-

gatoriske forenklinger på momsområdet for alle virksomheder, hvis samlede årlige

omsætning i EU ikke overstiger 2 mio. EUR. Dvs. at forenklingerne som noget nyt

vil skulle gælde for alle små virksomheder, uanset om virksomheden er etableret i

det pågældende land eller ej.

De foreslåede forenklinger, som skal gælde på tværs af EU-landene, indebærer bl.a.,

at afgiftsperioderne forlænges, således at omfattede virksomheder i udgangspunktet

alene skal afregne moms én gang om året. Forenklingerne indebærer tillige bl.a. let-

tere registrering og enklere regnskabsføring, herunder fritagelse fra forpligtelsen til

at udstede fakturaer.

Formandskabets kompromisforslag

Kommissionens forslag har været behandlet i Rådets arbejdsgruppe. I forlængelse

heraf har det rumænske formandskab fremsat et kompromisforslag, som indebærer

følgende:

Ad i) Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelsestærskler

Kompromisforslaget fastholder en øvre grænse for den nationale momsfritagelse-

stærskel på 85.000 EUR.

Ad ii) Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset hjemland

Kompromisforslaget fastholder, at momsfritagelsen skal gælde for alle berettigede

virksomheder i EU, og at en virksomhed er berettiget, indtil virksomhedens sam-

lede årlige omsætning i EU overstiger 100.000 EUR, og indtil virksomhedens årlige

omsætning i EU-landet overstiger den nationale momsfritagelsestærskel.

Også iht. kompromisforslaget har virksomheder, der ønsker at gøre brug af andre

EU-landes momsfritagelser for små virksomheder, pligt til registrering og indberet-

ning af omsætning i deres hjemland.

Ad iii) Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt overskrider fritagel-

sesgrænsen

Ifølge kompromisforslaget gælder overgangsordningen alene for virksomheder,

hvis omsætning alene i et enkelt kalenderår overstiger den nationale momsfritagel-

sestærskel med op til 10 pct. eller 25. pct. EU-landene afgør selv, hvilken af de to

tærskler, der skal gælde nationalt. Begge udsvingstærskler vil indebære en mere re-

striktiv adgang til momsfritagelse ift. Kommissionens oprindelige forslag.

Ad iv) Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder

Ifølge kompromisforslaget gælder de forenklede momsforpligtelser alene virksom-

heder, som er berettiget til momsfritagelsen (dvs. der har en omsætning, som i hele

EU er under 100.000 EUR, og som i det enkelte land ligger under den nationale

momsfritagelsestærskel), og således ikke virksomheder, der ikke er berettiget til

momsfritagelse, selv om deres samlede årlige omsætning i EU ikke overstiger 2 mio.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

EUR. Endvidere er de fleste krav om forenklinger i det væsentligste gjort frivillige,

således at EU-landene selv afgør, hvilke forenklinger de vil indføre. Kompromis-

forslaget indebærer således en mere restriktiv adgang til forenklingerne end Kom-

missionens oprindelige forslag, men i kraft af den udvidede adgang til momsfrita-

gelse for SMV’er på tværs af grænserne som følger af både Kommissionens forslag

og kompromisforslaget, vil adgangen til momsforenklinger ligeledes udvides sam-

menlignet med de gældende regler i dag.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet

har 11. september 2018 udtalt sig om Kommissionens forslag, hvortil der var bred

tilslutning.

For en gengivelse af betænkningen fra ordføreren i Europa-Parlamentets Øko-

nomi- og Valutaudvalg henvises der til Skatteministeriets reviderede grund- og nær-

hedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. december 2018.

5. Nærhedsprincippet

Administrative forenklinger og harmonisering af momsreglerne kan alene opnås

ved fælles regulering. Regeringen vurderer derfor, at forslagene er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet. Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund-

og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. december 2018 for en

nærmere beskrivelse af nærhedsprincippet og vurderingen heraf.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Momsområdet er EU-harmoniseret, og implementeringen af de fælles EU-regler

findes i den danske momslov samt i momsbekendtgørelsen.

I henhold til de gældende danske regler er

alle

virksomheder, hvis årlige momsplig-

tige leverancer ikke overstiger 50.000 DKK, momsfritaget og fritaget for at blive

momsregistreret, hvis de er etableret i Danmark, uanset i hvilke EU-lande, de har

deres omsætning.

Sælger en sådan virksomhed varer eller ydelser, som er moms-

pligtige i et andet EU-land, skal virksomheden som udgangspunkt momsregistreres

dér.

I den danske momslov har man omsat fleksibiliteten i momsdirektivet til en række

forenklinger. Således skal virksomheder i Danmark, som har momspligtige leveran-

cer for under 5 mio. kr. årligt, afregne moms hvert halve år, mens virksomheder i

Danmark, som har momspligtige leverancer for mellem 5 og 50 mio. kr. årligt, skal

afregne moms kvartalsvis (øvrige virksomheder afregner månedsvis). Derudover er

små virksomheder, hvis omsætning ligger under momsfritagelsestærsklen, fritaget

fra bl.a. momsregistrering og indberetning af omsætning.

I Danmark gælder desuden to særlige momsfritagelser: 1) blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000

kr. årligt, og 2) kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af visse af kunstnerens egne kunstgenstande, når salget hver-

ken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

Forslaget vil kræve, at den danske momsfritagelsestærskel (momsregistreringsgræn-

sen) på 50.000 DKK for små virksomheder gøres tilgængelig for berettigede virk-

somheder, der er etableret i andre EU-lande. Disse virksomheder vil desuden blive

sidestillet med danske virksomheder i relation til øvrige forenklinger på momsom-

rådet for små virksomheder.

Forslaget vil endvidere kræve, at der indføres visse momsforpligtelser, herunder re-

gistrering og indberetning af omsætning, for små danske virksomheder, der ønsker

at benytte momsfritagelser i andre EU-lande.

Derudover kræver forslaget, at der indføres en overgangsordning, hvorefter moms-

fritagelsestærsklen på 50.000 DKK under visse betingelser kan overskrides.

Det vurderes på denne baggrund, at en vedtagelse af forslaget vil kræve ændring af

den danske momslov og eventuelt momsbekendtgørelsen.

Hvis man i Danmark fortsat vil anvende forenklinger for SMV’er, herunder fx fri-

tagelse fra pligt til at udstede fakturaer, vil sådanne ordninger omfatte små, beretti-

gede virksomheder fra andre EU-lande og tillige kræve ændring af den danske

momslov.

For uddybende gennemgang af forslagets konsekvenser for dansk ret henvises til

Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg 3. december 2018.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Muligheden for at udenlandske virksomheder med omsætning under den danske

momsfritagelsesgrænse på 50.000 DKK ikke længere vil skulle registrere sig for

moms, skønnes med væsentlig usikkerhed at medføre et mindreprovenu på ca. 10

mio. kr. årligt.

Overgangsordningen, som i kompromisforslagets udgave indebærer, at en række

virksomheder vil kunne anvende momsfritagelsen i kalenderår, hvor deres omsæt-

ning overstiger den nationale momsfritagelsestærskel med op til 25 pct., skønnes

med nogen usikkerhed at medføre et årligt mindreprovenu på ca. 5 mio. kr.

Til brug for udvekslingen af oplysninger om virksomheders salg på tværs af lande-

grænser forventes det, at der skal udvikles et it-system, som bl.a. kan indeholde og

udveksle oplysninger om salg og omsætning i de respektive EU-lande. På det fore-

liggende grundlag vurderes det, at systemudvikling og -implementering i Danmark

vil medføre administrative omkostninger på i alt 71,6 mio. kr. Forslaget forventes

implementeret i løbet af en 2-årig periode. Systemudviklingen medfører udgifter i

løbet af udviklingsperioden samt en 8-årig afskrivningsperiode ved idriftsættelse

som følge af forventet nyudvikling. Hertil medfører forslaget årlige driftsudgifter

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

samt udgifter primært til vejledning og kontrol på ca. 5,5 mio. kr. i Danmark fra

ikrafttrædelse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

I det omfang forslaget bidrager til udligning af konkurrencesituationen mellem virk-

somheder, som er etableret i forskellige EU-lande, men som har omsætning i det

samme marked, har dette positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Samtidig vil en mulig reduktion af tærskeleffekten som følger af indførelsen af en

overgangsordning bidrage til, at små, berettigede virksomheder i højere grad udnyt-

ter deres vækstpotentiale, hvilket tillige har positive samfundsøkonomiske effekter.

Muligheden for, at danske virksomheder kan anvende de nationale fritagelsesgræn-

ser i andre EU-lande øger omsætning og indtjening ved salg til private forbrugere i

andre EU-lande og medfører en samfundsøkonomisk gevinst.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at Kommissionens

forslag både medfører administrative lettelser og administrative byrder (dvs. både

positive og negative administrative konsekvenser) for erhvervslivet. Det vurderes

dog samlet, at forslaget potentielt vil kunne medføre væsentlige administrative let-

telser, dvs. over 4 mio. kr. årligt, for de mindre danske virksomheder.

De positive effekter begrænses væsentligt med kompromisforslaget, som indsnæv-

rer antallet af virksomheder, der har adgang til de forenklede momsforpligtelser.

Ifølge kompromisforslaget gælder de forenklede momsforpligtelser alene virksom-

heder, som er berettiget til momsfritagelsen, og ikke alle virksomheder, hvis sam-

lede årlige omsætning i EU ikke overstiger 2 mio. EUR.

8. Høring

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat om forslaget

oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. december 2018 for en nærmere gennem-

gang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene forventes generelt at være positivt indstillede over for kompromisfor-

slaget, herunder at afsnittet om obligatorisk indførelse af forenklede momsforplig-

telser for de såkaldte ikke-fritagne virksomheder med en samlet årlig omsætning op

til 2 mio. EUR er udgået. Nogle EU-lande har dog anført, at forslaget ikke er fær-

digbehandlet på teknisk niveau og endnu ikke er klar til vedtagelse.

Nogle EU-lande har været skeptiske over for visse dele af forslaget, herunder

momsfritagne virksomheders registrering og indberetninger i forbindelse med an-

vendelsen af andre EU-landes fritagelsesgrænse.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

Nogle EU-lande har desuden været kritiske over for kompromisforslaget, herunder

ift. den øvre grænse for de nationale momsfritagelsestærskler samt ift. procentsat-

serne i overgangsordningen for momsfritagne virksomheder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for forslag, som mindsker konkur-

renceforvridninger inden for EU og medfører administrative lettelser på momsom-

rådet for små virksomheder. Regeringen er derfor positiv over for, at virksomheder

etableret i Danmark kan gøre brug af de nationale momsfritagelser i andre EU-

lande.

Regeringen lægger endvidere generelt vægt på, at der skal være en balance mellem

på den ene side hensynet til, at det skal være attraktivt at drive virksomhed i Dan-

mark, og på den anden side hensynet til myndighedernes mulighed for at føre kon-

trol. I den forbindelse er regeringen tilfreds med, at små virksomheder, hvis moms-

pligtige leverancer ikke overstiger 50.000 DKK, og som ikke har momspligtige le-

verancer i andre EU-lande fortsat ikke påføres administrative byrder i form af regi-

strering og årlige indberetninger/angivelser over omsætning.

Regeringen kan endvidere støtte, at virksomheder, som ikke udelukkende sælger

varer eller ydelser i hjemlandet, og ønsker at gøre brug af momsfritagelser for små

virksomheder i andre EU-lande, skal registrere sig til skattemyndighederne i hjem-

landet, i hvilket de tillige skal indberette oplysninger om deres omsætning i de rele-

vante EU-lande, idet dette skal medvirke til at sikre balancen mellem administrative

lettelser og kontrol.

Regeringen er tilfreds med, at små ikke-momsfritagne virksomheder med en opsæt-

ning på op til 2 mio. EUR ikke skal indrømmes længere afgiftsperioder, idet mindre

hyppig indberetning af moms vil forringe myndighedernes kontrolmuligheder og

øge risikoen for momssvig.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Skatteministeri-

ets grund- og nærhedsnotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg

15. februar 2018, mens et revideret grund- og nærhedsnotat er oversendt 3. decem-

ber 2018.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

Dagsordenspunkt 4:

Direktiv og forordningsforslag om udveksling af beta-

lingsoplysninger til bekæmpelse af momssvig

KOM(2018)812 & KOM(2018)813

1. Resume

Rådet vil muligvis snart vedtage hhv. et direktivforslag (KOM(2018) 812) og et forordningsforslag

(KOM(2018) 813), der har til formål at bekæmpe momssvig forbundet med e-handel. Forslagene

blev fremsat af Kommissionen 12. december 2018 og behandles parallelt. Forslagene er ikke på

dagsordenen for ECOFIN 17. maj 2019.

Direktivforslaget indebærer, at betalingstjenesteudbydere (dvs. tredjeparter, fx NETS og banker,

som på vegne af en betalingsmodtager, fx en online butik, faciliterer betaling fra en forbruger eller

en virksomhed) pålægges at føre et tilstrækkeligt detaljeret register over visse betalingsoplysninger.

Forordningsforslaget indebærer, at EU-landene pålægges at indsamle og lagre indholdet af disse

registre og udveksle betalingsoplysningerne med de øvrige EU-lande via et nyt, centralt elektronisk

system (CESOP). CESOP vil på baggrund af betalingsoplysninger være i stand til at udarbejde

risikovurderinger, som de nationale skattemyndigheder kan anvende med henblik på at identificere

og bekæmpe momssvig.

Regeringen støtter generelt Kommissionens ambition om at modernisere og styrke momssystemet i

EU og prioriterer en fælles, ambitiøs indsats til bekæmpelse af momssvig. Regeringen støtter øget

informationsudveksling, som forbedrer skattemyndighedernes muligheder for at identificere og be-

kæmpe momssvig.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2018) 812 af 12. december 2018 fremsat forslag om

ændring af direktiv 2006/112/EF (momssystemdirektivet), som indebærer et krav

til betalingstjenesteudbydere om at registrere visse betalingsoplysninger, og ved

KOM (2018) 813 af 12. december 2018 fremsat forslag om ændring af forordning

(EU) nr. 904/2010 for så vidt angår foranstaltninger til styrkelse af det administra-

tive samarbejde med henblik på bekæmpelse af momssvig.

Rådet vedtog 5. december 2017 et forslag, som indfører nye momsforpligtelser ifm.

e-handel og nye forenklede bestemmelser til at hjælpe virksomhederne med at over-

holde momsforpligtelserne for levering af tjenester, fjernsalg af indenlandske og

importerede varer. Forslaget indebærer bl.a. elektronisk momsregistrering og

momsbetaling gennem

den såkaldte ’One Stop Shop’ (OSS), som bl.a. gør det mu-

ligt for virksomheder at foretage deres momsindberetninger via et enkelt EU-land

i stedet for i samtlige EU-lande, hvor de har et marked.

Kommission anfører, at disse foranstaltninger vil styrke efterlevelsen af momsreg-

lerne ved at forenkle momssystemet, men anfører samtidig, at foranstaltningerne

ikke kan stå alene. Forenklinger af efterlevelsen alene vil ikke kunne mobilisere til-

strækkelig efterlevelse af momsforpligtelserne og bør ledsages af foranstaltninger,

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

der styrker skattemyndighedernes mulighed for at kontrollere virksomheder og be-

kæmpe svig.

Særligt på området for e-handel er det i stigende grad en udfordring for skattemyn-

dighederne at kontrollere virksomheder og afsløre svig, fordi det er muligt for svig-

agtige virksomheder at skjule deres egen identitet bag et domænenavn. Det gør det

svært at finde frem til, hvem der står bag en given online butik, virksomhedens

faktiske beliggenhed og dens omsætning i det pågældende EU-land.

Forslagene er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Hvis skattemyndighederne i dag har mistanke om momssvig, kan der indledes en

undersøgelse eller et administrativt samarbejde mellem EU-landene. Sådanne tiltag

kræver væsentlige administrative ressourcer og er begrænsede af den nuværende

EU-retlige ramme for administrativt samarbejde og af utilstrækkelige muligheder

for at indsamle og få adgang til betalingsoplysninger om virksomheder i andre EU-

lande.

Kommissionen har derfor fremsat hhv. et direktivforslag og et forordningsforslag,

som skal styrke samarbejdet mellem skattemyndigheder og betalingstjenesteudby-

dere og derved bekæmpe momssvig forbundet med e-handel.

Direktivforslaget indebærer, at alle betalingstjenesteudbydere i en betalingskæde

skal registrere en række oplysninger om grænseoverskridende overførsler af beløb

fra en betaler (en forbruger eller en virksomhed) i et EU-land til en betalingsmod-

tager i et andet EU-land, et tredjelandsområde (fx Ålandsøerne) eller et tredjeland,

når betalingstjenesteudbyderen udfører mere end 25 betalingstransaktioner til den

samme betalingsmodtager i løbet af et kvartal. Det betyder, at både betalerens be-

talingstjenesteudbydere, betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbydere og even-

tuelle mellemled skal registrere de samme oplysninger. Oplysningerne skal opbeva-

res af betalingstjenesteudbyderne i en periode på to år og skal på harmoniseret vis

stilles til rådighed for de nationale skattemyndigheder. Oplysningerne vil bl.a. gøre

det muligt for skattemyndighederne at identificere betalingsmodtageren, kontrollere

antallet af transaktioner og transaktionernes værdi, samt kontrollere betalingernes

oprindelse.

Forordningsforslaget indebærer, at EU-landene pålægges at indsamle og lagre beta-

lingstjenesteudbydernes oplysninger og udveksle disse med de øvrige EU-lande via

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

et nyt centralt elektronisk system (CESOP), som udvikles og drives af Kommissio-

nen.

CESOP vil for hver enkelt betalingsmodtager være i stand at samle oplysninger om

samtlige betalinger og gøre det muligt at skabe et fuldstændigt overblik over de be-

talinger, som betalingsmodtagerne har modtaget fra betalere, dvs. typisk forbrugere,

der foretager onlineindkøb i EU.

CESOP vil på baggrund af betalingsoplysningerne være i stand til at foretage risi-

kovurderinger af betalingsmodtagerne og sætte de såkaldte ’Eurofisc-forbindelses-

embedsmænd’ (udpeges af EU-landene)

i stand til at sammenholde betalingsoplys-

ninger med myndighedernes skatteoplysninger og derved opdage uoverensstem-

melser, som kan tyde på svigagtig virksomhed. Oplysningerne i CESOP vil blive

opbevaret i en periode på to år, hvorefter de slettes.

Formandskabets kompromisforslag

Det rumænske formandskab har fremsat kompromisforslag, som ændrer hhv.

Kommissionens direktivforslag og Kommissionens forordningsforslag på visse

områder.

Med henblik på at lette byrderne for betalingstjenesteudbyderne og begrænse data-

mængden, skal betalingsoplysninger i henhold til kompromisforslaget fsva. Kom-

missionens direktivforslag alene registreres af enten betalerens eller betalingsmod-

tagerens betalingstjenesteudbydere i betalingskæden, når disse udfører mere end 25

betalingstransaktioner til den samme betalingsmodtager i løbet af et kvartal. Hvis

der er tale om en overførsel inden for EU, skal betalingsmodtagerens betalingstje-

nesteudbydere forestå registreringen. Hvis der er tale om en overførsel til et tredje-

landsområde eller tredjeland, skal betalerens betalingstjenesteudbydere forestå regi-

streringen.

Hertil kommer, at oplysningerne i henhold til kompromisforslaget skal opbevares

af betalingstjenesteudbyderne i tre år.

For at give rimelig frist til at gennemføre momsrevisioner, forlænges (iht. kompro-

misforslaget fsva. Kommissionens forordningsforslag) perioden, hvor betalingsop-

lysningerne opbevares i CESOP, til fem år.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Parlamentets udta-

lelse foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Momssvig er ofte forbundet med grænseoverskridende handel og involverer hyp-

pigt virksomheder, som har hjemme i et andet EU-land end det, hvori afgiftspligten

består. Momssvig forvrider det indre marked og forårsager betydelige provenutab

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

for EU-landene. Bekæmpelse af momssvig sker mest effektivt gennem fælles løs-

ninger, og regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Iht. dansk ret pålægges betalingstjenesteudbydere ikke tilsvarende løbende og regel-

mæssigt at stille oplysninger til rådighed for Skatteforvaltningen. I henhold til

momsloven kan Skatteforvaltningen med Skatterådets tilladelse dog pålægge en be-

talingstjenesteudbyder at levere betalingsoplysninger til brug for kontrol af afgifts-

grundlaget for elektronisk leverede ydelser til forbrugere og varer, der sælges ved

fjernsalg. Udleveringen af oplysningerne sker alene under forudsætning af at have

væsentlig betydning for Skatteforvaltningens kontrol af afgiftsgrundlaget.

Forslagene vurderes samlet at medføre et behov for ændring af momsloven, herun-

der evt. en justering af Skatteforvaltningens mulighed for med Skatterådets tilladelse

at opnå adgang til betalingsoplysninger fra betalingstjenesteudbydere.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

I det omfang forslagene styrker efterlevelsen vil der være et øget momsprovenu for

staten. Forslaget forudsætter udvikling af et nyt centralt elektronisk system til lag-

ring og behandling af betalingsoplysninger med henblik på bekæmpelse af svig i

EU-landene. På det foreliggende grundlag vurderes, at systemudvikling og -imple-

mentering i Danmark vil medføre samlede administrative omkostninger i omegnen

af 35 mio. kr. over en femårig periode efter vedtagelse af forslaget. Hertil forventes

forslaget at medføre løbende driftsudgifter samt udgifter primært til vejledning og

kontrol på ca. 14 mio. kr. årligt fra 2022 i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at foretage en beregning af de sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang forslaget mindsker omfanget af

grænseoverskridende momssvig som tilsigtet, vil det forbedre konkurrencevilkårene

for de virksomheder, som ikke omgår reglerne, og således have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser. Desuden vil et merprovenu fra udenlandske virksom-

heder medføre en samfundsøkonomisk gevinst for Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

TER (Team Effektiv Regulering) vurderer, at Kommissionens direktivforslag og

forordningsforslag vil medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet i

Danmark.

TER vurderer, at de administrative konsekvenser for danske betalingstjenestevirk-

somheder er afhængig af den konkrete implementering af direktivet i Danmark og

det konkrete system, hvorved disse oplysninger kan hentes og registreres. Efter sy-

stemet er etableret og automatiseret vurderes løbende administrative byrder for be-

talingstjenesteudbydere at være begrænsede.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 214: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget

TER vurderer, at de samlede løbende administrative omkostninger for betalingstje-

nesteudbydere forbundet med forslaget alene er mindre end 4 mio. kr. årligt.

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotater oversendt

til Folketingets Europaudvalg 6. februar 2019 for en nærmere beskrivelse af de er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Der henvises til grund- og nærhedsnotater oversendt til Folketingets Europaudvalg

6. februar 2019 for en nærmere gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene forventes generelt at være positivt indstillede over for kompromisfor-

slagene, herunder formandskabets forslag som beskrevet ovenfor, der indebærer, at

betalingsoplysninger alene registreres af enten betalingsmodtagerens eller betale-

rens betalingstjenesteudbydere i betalingskæden.

Det er muligt, at nogle EU-lande vil afvise, at forslaget er modent til vedtagelse.

Nogle EU-lande vil muligvis mene, at de administrative byrder for betalingstjene-

steudbyderne er uforholdsmæssigt store, og at forslagene ikke i tilstrækkelig grad

bidrager til bekæmpelse af momssvig.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens ambition om at modernisere og styrke

momssystemet i EU og prioritere en fælles og ambitiøs indsats til bekæmpelse af

momssvig. Regeringen støtter øget informationsudveksling, som forbedrer skatte-

myndigheders muligheder for at identificere og bekæmpe momssvig. Regeringen

støtter generelt det aktuelle kompromisforslag.

Regeringen vil generelt fortsat arbejde for at holde en fornuftig balance mellem de

nye muligheder for at bekæmpe momssvig og de administrative byrder, der pålæg-

ges Skatteforvaltningen og erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Skatteministeriets grund- og nærhedsnotater er oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 9. januar 2019, mens revideret grund- og nærhedsnotater er oversendt til

Folketingets Europaudvalg 6. februar 2019.