Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 171
Offentligt
2030306_0001.png
Notat
13. marts 2019
J.nr. 18-1908913
Kort oversigt over væsentlige afklaringspunkter i sags-
forløbet vedr. ejendomme med ingen betaling af ejen-
domsværdiskat og / eller grundskyld
2010-12:
Det daværende SKAT blev bekendt med den generelle problemstilling om ejen-
domme med ingen betaling af ejendomsværdiskat første gang på helt overordnet
niveau i 2010.
Efter identifikationen af den generelle problemstilling i 2010 pågik der et væsent-
ligt analyse- og udredningsarbejde med henblik på at afklare problemets omfang,
karakter samt muligheden for at rette fejlene. Det var vurderingen på daværende
tidspunkt, at der på grund af manglende afklaringer af omfang af berørte ejen-
domme og det daværende SKATs prioritering af ordinære vurderinger og omvur-
deringer af de ca. 2,2 mio. ejendomme, landsdækkende indsatsprojekter mv. ikke
på daværende tidspunkt var mulighed for at gennemføre rettelser af de identifice-
rede fejl.
Det daværende SKAT arbejdede løbende med problemstillingen og gennemførte
en udsøgning og screening af antallet af ejendomme, der umiddelbart kunne have
betalt for lidt i ejendomsværdiskat. Den første udsøgning indikerede, at op mod
45.000 ejendomme
kunne
være omfattet af problemstillingen. Dette tal var fra
starten forbundet med meget stor usikkerhed, og ejendommene krævede nær-
mere gennemgang.
2013-14:
Skatteforvaltningslovens § 33 blev pr. 1. januar 2013 ændret, og det blev en for-
udsætning for at ændre en vurdering ved genoptagelse, at vurderingen var foreta-
get på grundlag af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grund-
areal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold.
Lovændringen pr. 1. januar 2013 medførte en usikkerhed hos det daværende
SKAT om, hvorvidt det alene var fejlregistreringer i
eksterne
registre, fx BBR
m.fl., der kunne begrunde genoptagelse, og dermed ikke fejlregistreringer i
SKATs
interne
registre. Der blev derfor igangsat et arbejde med at afklare række-
vidden af bestemmelsen med det formål at udarbejde et styresignal herom.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Orientering om redegørelse vedr. nul-ejendomme - Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat og/eller grundskyld
2015:
Der pågik fortsat løbende drøftelser i det daværende SKAT om afklaringer og
håndtering af § 33 i skatteforvaltningsloven samt indholdet af det styresignal,
som blev besluttet udarbejdet med henblik på en præcisering af anvendelsesom-
rådet for skatteforvaltningslovens § 33.
Der blev foretaget en opfølgende udsøgning og screening i det daværende SKAT
af antallet af ejendomme, der umiddelbart kunne have betalt for lidt i ejendoms-
værdiskat. Det tidligere afdækkede antal ejendomme, der
kunne
have væsentlige
registreringsfejl i grundlaget for betalingen af ejendomsværdiskatten, på ca.
45.000 blev fra 2015 reduceret væsentligt til i størrelsesordenen ca. 1.200 ejen-
domme, da de første udsøgningskriterier havde været sat for bredt og rummede
ejendomme, der ikke var omfattet af problemstillingen.
Herefter arbejdedes videre med en yderligere afklaring af, om og i hvilket omfang
de berørte ejere i juridisk forstand kunne anses for at have vidst eller burde have
vidst, at vurderingen var foretaget på et fejlagtigt grundlag, hvilket er afgørende
for, om en ændring skal tillægges oprindelig skattemæssig virkning eller ej.
2016:
Styresignal SKM2016.228.SKAT om betingelserne for genoptagelse af ejendoms-
vurderinger efter skatteforvaltningslovens § 33 blev efter normal procedure med
inddragelse af Skatteministeriets departement udsendt den 19. maj 2016. Styresig-
nalet præciserede, at
både
interne
og
eksterne registreringsfejl kan begrunde gen-
optagelse af ejendomsvurderinger.
Der blev nedsat en arbejdsgruppe i regi af det daværende SKAT, der i forlæn-
gelse af styresignalet skulle afklare, i hvilket omfang forskellige typer af fejlagtige
vurderinger kunne ændres ved genoptagelse, samt i hvilken grad de ændrede vur-
deringer skulle tillægges oprindelig eller fremadrettet skattemæssig virkning efter
skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7.
2017:
I forlængelse af arbejdsgruppens arbejde blev det primo 2017 besluttet at rådføre
sig med Kammeradvokaten. På baggrund af forespørgsel til Kammeradvokaten
konkluderede denne, at
de berørte
ejere af ejendomme med manglende ejen-
domsværdier i juridisk forstand generelt vidste eller burde have vidst, at ejen-
domsvurderingen var foretaget på et fejlagtigt grundlag, jf. skatteforvaltningslo-
vens § 33, stk. 7, men at der dog selvfølgelig kan være konkrete omstændigheder,
der gør, at vurderingen overfor den enkelte ejer kan blive en anden.
De på tidspunktet foretagne afklaringer blev i muligt omfang inddraget i arbejdet
med de fremtidige regler om genoptagelse og revision, der blev vedtaget i juni
2017 med følgeloven til ejendomsvurderingsloven.
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Orientering om redegørelse vedr. nul-ejendomme - Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat og/eller grundskyld
2018:
Som opfølgning på lovændringerne i 2017 blev den juridiske vejledning opdateret
i begyndelsen af 2018, og i den forbindelse blev det endeligt afklaret, at adgangen
til genoptagelse af egen drift er reguleret af de pr. 1. januar 2018 gældende regler.
På baggrund af forespørgsel af 22. maj 2018 til Kammeradvokaten konkluderede
denne, at Vurderingsstyrelsen har pligt til at foretage en ændring af en ejendoms-
vurdering eller en del af en ejendomsvurdering, hvis den pågældende ændring får
skattemæssige konsekvenser. I modsat fald opstår der konflikt med grundlovens
§ 43, hvorefter myndigheden ikke må ”ophæve” skatter (og afgifter,
told m.v.)
uden lovhjemmel. Kammeradvokaten bekræftede i den forbindelse, at genopta-
gelse vil skulle foretages tilbage til den vurdering, hvor fejlen er begået første
gang.
Vurderingsstyrelsen orienterede den 30. august 2018 Skattestyrelsen om, at Vur-
deringsstyrelsen sagsbehandlingsmæssigt var klar til at påbegynde en række gen-
optagelsessager om ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat, hvor
det forventes, at en række
ekstraordinære
genoptagelser, jf. skatteforvaltningslovens
§ 33, stk. 3, efter en konkret, individuel vurdering ville blive tillagt oprindelig
skattemæssig virkning med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7.
Der var dog fortsat tvivl om forældelsen af de afledte skattekrav. Derfor anmo-
dede Skattestyrelsen ved brev af 24. september 2018 Kammeradvokaten om stil-
lingtagen til, hvor langt tilbage det vil være muligt at genoptage ansættelsen af
ejendomsværdiskatten. I forlængelse af bestillingen blev der den 12. oktober 2018
afholdt et møde mellem Skattestyrelsen, Vurderingsstyrelsen og Kammeradvoka-
ten, der mundede ud i en ny bestilling fra Skattestyrelsen til Kammeradvokaten.
Kammeradvokaten afgav efter møde d. 11. december 2018 en foreløbig udtalelse,
hvori det præciseredes, at reaktionsfristen for en varsling af ejendomsværdiskat-
ten er seks måneder fra der er truffet afgørelse om ændring af ejendomsvurderin-
gen.
Vurderingsstyrelsen har af egen drift i efteråret 2018, blandt andet på baggrund af
ovenstående sager om manglende ejendomsværdiansættelse, gennemført en yder-
ligere udsøgning af vurderinger, i hvilke der formodes at være tilsvarende fejl i
grundvurderingerne og dermed i de afledte opkrævninger af grundskyld.
Udsøgningen har vist, at vurderingerne af op til ca. 1.000 ejendomme kan være
behæftet med fejl i grundvurderingerne og dermed, at der kan være fejl i grundla-
get for opkrævningen af ejendomsskat, som medfører, at ejendomsejerne betaler
0 kr. i grundskyld. For en del af de udsøgte ca. 1.000 ejendomme kan det dog
være korrekt, at der ikke betales ejendomsskat, fx som følge af fritagelser efter
ejendomsskatteloven.
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Orientering om redegørelse vedr. nul-ejendomme - Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat og/eller grundskyld
Vurderingsstyrelsen er ved at analysere de forskellige typer af ejendomme, der fx
kan indeholde ejendomme med en manglende grundværdiansættelse eller en
grundværdiansættelse på 0 kr., med henblik på efterfølgende behandling af de
nævnte sager.
Endeligt påbegyndes en generel oprydning i sagerne, ligesom arbejdet med at
opnå viden om de berørte ejendomme og de underliggende fejltyper sættes igang.
Dette arbejde fortsætter ind i 2019 og antallet af omfattede ejendomme
både
med manglende ejendomsværdiansættelser og med manglende grundværdiansæt-
telser
kan ændre sig i den forbindelse.
2019:
Kammeradvokaten udtalte i sit notat af 22. januar 2019, at det er hans vurdering,
at den formueretlige forældelse af ændret ejendomsværdiskat, som afledet konse-
kvens af en ændret ejendomsvurdering, følger at skatteforvaltningslovens § 34a,
stk. 4 (10 års fristen).
Kammeradvokaten har i notat af 24. januar 2019 vurderet, at Skattestyrelsen som
følge af forholdets ganske særlige karakter rent undtagelsesvist og delvist kan
undlade at opkræve de ellers lovbundne renter, der ligger udover den ordinære
genoptagelsesperiode på 3 år.
Efter Kammeradvokatens vurdering vil det være en afbalanceret løsning, der be-
skytter de skattepligtige imod rentekrav, der hovedsageligt skyldes, at SKAT, på
trods af positiv viden om denne problemstilling, i en årrække ikke berigtigede de
forkerte vurderinger, jf. de tidligere beskrevne juridiske problemstillinger, og
hvor de skattepligtige ikke har haft mulighed for at bringe forholdene i orden
uden SKAT’s mellemkomst. Rentens størrelse er desuden fastsat med henblik på,
at de skattepligtige tilskyndes til at betale gælden, men gælden opstår først, når
Skatteforvaltningen træffer afgørelse, og de skattepligtige er uden indflydelse
herpå.
Kammeradvokaten har udtalt, at der er tale om en ganske særlig situation, og at
der ikke foreligger retspraksis om tilnærmelsesvis lignende situationer.
Med denne seneste afklaring foreligger alle nødvendige juridiske afklaringer, såle-
des at genoptagelserne af de berørte ejendomsvurderinger og skatteansættelser
kan påbegyndes.
Side 4 af 4