SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Orientering om redegørelse vedr. nul-ejendomme - Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat og/eller grundskyld

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 171
Offentligt

Notat

13. marts 2019

J.nr. 18-1908913

Redegørelse: Ejendomme med ingen betaling af ejen-

domsværdiskat og / eller grundskyld

Sammenfatning af sagen

Skattestyrelsen og Vurderingsstyrelsen har konstateret, at et antal ejendomsejere i flere år

ikke har betalt ejendomsværdiskat eller grundskyld på grund af en række forskelligartede

fejl, herunder fx at bebyggede ejendomme er registrerede som ubebyggede grunde, eller at

bebyggede ejendommes ejendomsvurderinger i 2001- og / eller 2002-niveauet, der ofte

udgør skattestopsniveauet, er registreret som 0 kr.

Fejlene er opstået i det eksisterende ejendomsvurderingssystem, som et bredt flertal

blandt Folketingets partier har besluttet at udfase i de kommende år som led i implemen-

teringen af

Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem.

De ældste dele af det nuværende ejen-

domsvurderingssystem stammer fra

1960’erne,

og de afledte arbejdsgange, der skal gen-

nemføres for at udarbejde ejendomsvurderinger, er i mange tilfælde manuelle og baseret

på individuelle indtastninger fra sagsbehandlerne. Det vurderes umiddelbart, at størstede-

len af de konstaterede problemer skyldes manuelle indtastningsfejl.

Skatteministeren har i forbindelse med sin orientering af Folketingets Skatteudvalg om sa-

gen d. 19. december 2018 bedt Skatteforvaltningen om en redegørelse, herunder for

hvordan styrelserne vil sikre, at lignende sager i videst muligt omfang ikke opstår i fremti-

den.

På baggrund af et længerevarende forløb med afklaring af omfanget af de berørte ejen-

domme samt en lang række nødvendige juridiske afklaringer er det nu afdækket, hvordan

Skattestyrelsen og Vurderingsstyrelsen ud fra gældende regler skal rette fejlene.

De juridiske afklaringer betyder, at Vurderingsstyrelsen efter gældende ret skal rette de

identificerede fejl, og herunder vurdere, om fejlene skal rettes med fremadrettet eller bag-

udrettet virkning, hvorefter Skattestyrelsen inden 6 måneder skal varsle de berørte ejen-

domsejere om, at ændringerne får betydning for ejendomsværdiskatten, hvilket alt efter

de konkrete forhold kan være med bagudrettet virkning i op til 10 år. Ændringen skal fo-

retages med bagudrettet virkning, såfremt de berørte boligejere i juridisk forstand vidste

eller burde have vidst, at der var tale om fejl i vurderingerne.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Orientering om redegørelse vedr. nul-ejendomme - Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat og/eller grundskyld

Kammeradvokaten har vurderet, at Skatteforvaltningen som følge af situationens ganske

særlige karakter rent undtagelsesvis delvist kan undlade af opkræve ellers lovbundne ren-

ter af kravene. Der vil derfor ikke ske opkrævning af renter for den periode, der ligger ud

over den ordinære genoptagelsesperiode på 3 år.

For at sikre, at sådanne fejl i videst muligt omfang ikke opstår igen, har Vurderingsstyrel-

sen implementeret en række løbende, logiske kontroller, der skal sikre, at ejendomme,

hvor der er ejendoms- eller grundværdier på 0 kr., trækkes ud til kontrol. Kontrollerne vil

–

indtil den fulde idriftsættelse af det nye ejendomsvurderingssystem i 2020

–

være base-

ret på manuelle arbejdsgange og sparsom systemunderstøttelse, og kontrollerne kan der-

med ikke nødvendigvis være fuldt dækkende. Dette skyldes blandt andet de iboende be-

grænsninger, der er for udsøgninger i det eksisterende ejendomsvurderingssystem.

De allerede kortlagte sager vil nu blive gennemgået, og hvis ejendomsejerne trods denne

gennemgang og fremtidige kontroller fortsat oplever, at der er fejl i vurderingerne, og de

ikke bliver opkrævet ejendomsværdiskat og / eller grundskyld, vil de pågældende ejen-

domsejere kunne rette henvendelse til Skatteforvaltningen og få fejlen rettet.

Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat og grundskyld

Det daværende SKAT blev bekendt med den generelle problemstilling vedrørende mang-

lende

ejendomsværdier

første gang i 2010. Efter identifikationen af den generelle problem-

stilling i 2010 pågik der et væsentligt analyse- og udredningsarbejde med henblik på at af-

klare problemets omfang, karakter samt muligheden for at rette fejlene.

Det var vurderingen på daværende tidspunkt, at der på grund af manglende afklaringer af

omfang af berørte sager og det daværende SKATs prioritering af ordinære vurderinger og

omvurderinger af de ca. 2,2 mio. ejendomme, landsdækkende indsatsprojekter mv. ikke

på daværende tidspunkt var mulighed for at gennemføre rettelser af de identificerede fejl.

Afklaringer af omfang og årsager

Det daværende SKAT arbejdede løbende med problemstillingen og gennemførte en ud-

søgning og screening af antallet af ejendomme, der umiddelbart kunne have betalt for lidt

i ejendomsværdiskat. Den første udsøgning indikerede, at op mod 45.000 ejendomme

kunne

have væsentlige registreringsfejl i grundlaget for betalingen af ejendomsværdiskatten

og dermed være omfattet af problemstillingen. Dette tal var fra starten forbundet med

meget stor usikkerhed, og ejendommene krævede nærmere gennemgang.

Efter et større analysearbejde, der skete parallelt med de juridiske afklaringer, jf. nærmere

herom nedenfor, blev dette antal fra 2015 reduceret væsentligt til i størrelsesordenen ca.

1.200 ejendomme, da de første udsøgningskriterier havde været sat for bredt og rummede

ejendomme, der ikke var omfattet af problemstillingen.

De gennemgåede sager er jævnt fordelt på ejendomstyper og på tværs af kommunegræn-

ser over hele landet, og det er dermed ikke vurderingen, at der er tale om systematik i ty-

pen og den geografiske fordeling af de berørte ejendomme.

Side 2 af 5

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Orientering om redegørelse vedr. nul-ejendomme - Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat og/eller grundskyld

Tilsvarende er det afdækket, at fejlregistreringerne har flere forskellige årsager, herunder

fx at bebyggede ejendomme er registrerede som ubebyggede grunde, eller at bebyggede

ejendommes ejendomsvurderinger i 2001- og/eller 2002-niveauet, der ofte udgør skatte-

stopsniveauet, er registreret som 0 kr.

Det samlede billede af fejltyperne vedrørende ejendomsværdiskatten skal afdækkes indivi-

duelt og på baggrund af den konkrete sagsbehandling, der skal gennemføres ved rettelsen

af de identificerede fejl. Dertil kommer, at sagsbehandlingen skal afdække det endelige

omfang af de ejendomme, hvor de berørte ejere i juridisk forstand burde have vidst, at

der var tale om en fejl, at de ikke betalte ejendomsværdiskat.

Hertil kommer, at Vurderingsstyrelsen i efteråret 2018 har udsøgt ejendomme, der kan

have tilsvarende fejl i grundvurderingerne / grundskattelofterne. Den foreløbige udsøg-

ning viser, at op mod ca. 1.000 ejendomme kan være omfattet af problemstillingen, men

det endelige omfang skal analyseres nærmere. Der er umiddelbart tale om andre ejen-

domme end de i størrelsesordenen ca. 1.200 ejendomme, der er berørt af problemstillin-

gen vedrørende fejlagtige ejendomsværdiansættelser.

I forbindelse med det videre arbejde kan antallet af omfattede ejendomme

–

både med

manglende ejendomsværdiansættelser og med manglende grundværdiansættelser

–

ændre

sig som følge af, at der gennemføres en generel gennemgang af sagerne, samt at der op-

nås viden om de berørte ejendomme og de underliggende fejltyper.

Juridiske afklaringer

SKAT, senere Skattestyrelsen og Vurderingsstyrelsen, har derudover også afdækket en

lang række juridiske forhold i relation til håndteringen af fejlene, der udgør forudsætnin-

gen for, at fejlene kan rettes.

Pr. 1. januar 2013 blev skatteforvaltningslovens § 33 ændret, og det blev i den forbindelse

en betingelse for genoptagelse, at ejendomsvurderingen var foretaget på grundlag af fejl-

agtig eller manglende registreringer af en ejendoms

faktiske

forhold. Der var efter lovæn-

dringen pr. 1. januar 2013 usikkerhed hos det daværende SKAT om, hvorvidt det alene

var fejlregistreringer i

eksterne

registre, fx BBR m.fl., der kunne begrunde genoptagelse, og

dermed ikke fejlregistreringer i SKATs

interne

registre. Det blev med styresignal d. 19. maj

2016 (SKM2016.228.SKAT) præciseret, at fejl i

både

interne

eksterne registre kan be-

grunde genoptagelse af ejendomsvurderinger.

Da beskatningsgrundlag på grund af skattestoppet på ejendomsværdiskatten for de fleste

ejendomme baserer sig på, hvad ejendomsværdien for den konkrete ejendom er i

2001/2002-niveau, er det ikke nok at rette fejlen for ejendomsværdien fremadrettet i ak-

tuelt niveau. Fejlene skal i stedet rettes tilbage til det tidspunkt, hvor fejlen er opstået.

Håndteringen heraf, herunder i hvilket omfang det har været muligt at håndtere disse sa-

ger, har afventet yderligere juridiske afklaringer.

På tidspunktet for udsendelsen af styresignalet udestod endvidere en afklaring af, om og i

hvilket omfang de berørte ejere kan tillægges såkaldt

burde-viden

i juridisk forstand. Dette

Side 3 af 5

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Orientering om redegørelse vedr. nul-ejendomme - Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat og/eller grundskyld

foreligger, når borgeren vidste eller burde have vidst, at vurderingen er foretaget på et

forkert grundlag. Til forskel fra den normale brug af ekstraordinær genoptagelse skal

alene disse tilfælde, hvor der kan tillægges burde-viden i juridisk forstand, tillægges bagud-

rettet skattemæssig virkning.

Fra 2017 og frem til 2019 er der derfor i samarbejde med Kammeradvokaten foretaget en

række juridiske afklaringer, og følgende forhold er nu afklaret:



Der foreligger

generelt

”burde viden”

i juridisk forstand, når en ejendomsejer

slet ikke har betalt ejendomsværdiskat af en bebygget ejendom, eller som

følge af en registrering på 0 kr. i ejendomsværdi eller skattestopværdi.

Vurderingsstyrelsen skal ud fra gældende lovgivning foretage de konstaterede

fejlrettelser.

Vurderingsstyrelsen skal endvidere ud fra gældende lovgivning tillægge genop-

tagelsen bagudrettet skattemæssig virkning i de tilfælde, hvor ejerne i juridisk

forstand vidste eller burde have vidst, at vurderingen var foretaget på et fejlag-

tigt grundlag.

Skattestyrelsen skal ud fra gældende lovgivning gøre kravene gældende.

Skattestyrelsen skal ud fra gældende lovgivning varsle en ændring af ejen-

domsværdiskatten senest seks måneder efter Vurderingsstyrelsens afgørelse.

Den formueretlige forældelse af ekstraordinær genoptagelse af ejendomsskat,

som følge af en ændret ejendomsvurdering, er 10 år.

Skattestyrelsen kan som følge af forholdets ganske særlige karakter rent und-

tagelsesvis delvist undlade at opkræve ellers lovbundne renter, der ligger ud-

over den ordinære genoptagelsesperiode på 3 år. Dette er en afbalanceret løs-

ning, der beskytter de skattepligtige imod rentekrav, der hovedsageligt skyldes,

at SKAT, på trods af positiv viden om denne problemstilling, i en årrække

ikke berigtigede de forkerte vurderinger, jf. de tidligere beskrevne juridiske

problemstillinger.



Videre proces

På nuværende tidspunkt har Vurderingsstyrelsen gennemgået de udsøgte vurderinger af

ejendomsværdier

og fastlagt vurderingsniveauer for ca. halvdelen af de i størrelsesordenen ca.

1.200 berørte ejendomme. Der mangler som nævnt ovenfor fortsat en konkret, individuel

stillingtagen til fejltyperne og til de berørte ejeres burde-viden i juridisk forstand, ligesom

sagsbehandlingen skal afdække det endelige omfang af omfattede ejendomme. I den for-

bindelse kan antallet af omfattede ejendomme ændre sig som følge af, at der gennemføres

en generel gennemgang af sagerne, samt at der opnås viden om de berørte ejendomme og

de underliggende fejltyper.

De berørte ejere har derfor endnu ikke modtaget forslag til ny afgørelse efter rettelse af

fejlene i ejendomsværdierne. I enkelte tilfælde er der taget stilling til rettelse af fejl efter

henvendelser fra individuelle borgere efter en konkret vurdering.

Vurderingsstyrelsen forventer at afslutte fejlrettelserne i 2019, blandt andet også for at

sikre, at de berørte ejendomme er indplaceret korrekt i forbindelse med overgangen til et

Side 4 af 5

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 171: Orientering om redegørelse vedr. nul-ejendomme - Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat og/eller grundskyld

nyt ejendomsvurderingssystem. Herefter har Skattestyrelsen seks måneder til at behandle

de afledte konsekvenser for de berørte ejeres betaling af ejendomsværdiskat.

Der udestår derudover en endelig afklaring af det fulde omfang af de op mod ca. 1.000

ejendomme med manglende ansættelse af

grundværdier og / eller grundskattelofter.

Årsagerne

hertil er ikke endeligt afdækket, og en analyse af årsagerne er iværksat. I den forbindelse

vil den skattemæssige konsekvens af eventuelle ændringer i grundværdierne, herunder

også spørgsmålet om forældelse, blive afklaret i samarbejde med kommunerne. I enkelte

tilfælde er der taget konkret stilling til rettelse af fejl efter henvendelser fra borgere.

Fremadrettede tiltag

I medfør af den politiske aftale om

Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem

er Vurderingssty-

relsen sammen med den øvrige Skatteforvaltning ved at opbygge og implementere det nye

ejendomsvurderingssystem, som skal sikre en bedre understøttelse af vurderingerne som et

kompliceret og skønsmæssigt masseforvaltningsområde.

I det nye ejendomsvurderingssystem vil logiske kontroller blive indbygget og mulighe-

derne for niveaukontroller blive udbygget, så afvigelser og fejl kan identificeres og hånd-

teres mere systematisk, end det er muligt i det nuværende system, hvor mulighederne for

udsøgninger er begrænsede og ressourcetunge.

I perioden frem til at det nye ejendomsvurderingssystem kan idriftsættes fuldt ud for ejer-

boliger i 2020, har Vurderingsstyrelsen indført løbende kontroller, hvor det nuværende

ejendomsvurderingssystem gennemgås for sager, hvor enten ejendoms- og / eller grund-

værdier er sat til 0 kr. Kontrollerne vil

–

indtil den fulde idriftsættelse af det nye ejen-

domsvurderingssystem i 2020

–

være baseret på manuelle arbejdsgange og sparsom sy-

stemunderstøttelse, og kontrollerne kan dermed ikke nødvendigvis være fuldt dækkende.

Dette skyldes blandt andet de iboende begrænsninger, der er for udsøgninger i det eksi-

sterende ejendomsvurderingssystem.

De løbende kontroller vil blive drøftet halvårligt i styrelsens direktion. Kontrollerne vil,

som nævnt, være manuelle og der kan dermed ikke være fuldstændig sikkerhed for, at der

ikke vil være ejendomme, der falder igennem det opstillede kontrolregime. Tilsvarende

kontroller vil blive videreført efter idriftsættelsen af det nye ejendomsvurderingssystem.

De allerede kortlagte sager vil nu blive gennemgået, og hvis ejendomsejerne trods denne

gennemgang og fremtidige kontroller fortsat oplever, at der er fejl i vurderingerne, og de

ikke bliver opkrævet ejendomsværdiskat og / eller grundskyld, vil de pågældende ejen-

domsejere kunne rette henvendelse til Skatteforvaltningen og få fejlen rettet.

Bilag

Som bilag til denne redegørelse vedlægges en kort oversigt over væsentlige nedslagspunk-

ter i hændelsesforløbet siden 2010.

Side 5 af 5