Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 166
Offentligt
2029695_0001.png
Skatteministeriet
Udkast (II)
J.nr. 2019-1974
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love
1)
(Forlængelse af overgangsperiode for fastsættelse af bilers brændstofforbrug).
§1
I lov nr. 1130 af 11. september 2018 om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre
love (Beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne
vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i
momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer
beskatning af udbytter m.v.) foretages følgende ændring:
1.
I
§ 17, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres »den 31. marts 2019« til: »den 31.
december 2020«.
§2
Loven træder i kraft den 1. april 2019.
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester (kodifikation).
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 166: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Forlængelse af overgangsperiode for fastsættelse af bilers brændstofforbrug)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) ønsker med dette lovforslag
at sikre ro om bilafgifterne ved overgangen til opgørelse af bilers brændstofforbrug efter den nye
WLTP-metode.
Det har vist sig, at der er en betydelig usikkerhed knyttet til de konkrete målinger af de biler, der er
blevet typegodkendt efter den nye WLTP-metode, og Europa-Kommissionen har valgt at stramme
op på retningslinjerne for de konkrete målinger. Grundet usikkerheden foreslås det at forlænge den
gældende overgangsperiode for opgørelse af biler brændstofforbrug, som danner grundlag for
fastsættelse af brændstofforbrugsafgiften og registreringsafgiften, indtil udgangen af 2020.
Forslaget betyder, at der ikke pr. 1. april 2019 sker ændringer i den måde, brændstofforbruget og
bilafgifterne for nye biler fastsættes.
1.2. Lovforslagets baggrund
Det foreslås at metoden for opgørelse af brændstofforbruget, der anvendes i overgangsperioden
(NEDC2-metoden tillagt 10 pct.), forlænges indtil udgangen af 2020.
Forslaget skal ses i lyset af, at Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) ved lov nr. 1130 af 11. september 2018 indførte en ny metode til fastsættelse af bilernes
brændstofforbrug. Brændstofforbruget skal således måles efter WLTP-metoden korrigeret tillagt 21
pct. Formålet med ændringen var at sikre, at overgangen til WLTP-metoden er provenuneutral efter
tilbageløb og adfærd.
I forbindelse med overgangen til fastsættelse af bilers brændstofforbrug efter den nye WLTP-
metode blev der etableret en overgangsperiode, hvormed brændstofforbruget frem til og med 31.
marts 2019, fastsættes efter et tilnærmet NEDC-forbrug (NEDC2) udregnet ud fra WLTP-testen
tillagt 10 pct.
Overgangsperioden blev indført for at give bilimportørerne, bilforhandlerne og leasingselskaberne,
bedre tid til at få idriftsat et it-system, som kunne kommunikere med bilproducenterne, således at
det korrekte brændstofforbrug opgjort efter den nye WLTP-metode kunne fastslås i sammenhæng
med bilkøberens ønsker til bilen. På grund af overgangsperioden sker overgangen til WLTP-
metoden den 1. april 2019.
Det har imidlertid vist sig, at der er en betydelig usikkerhed knyttet til de konkrete målinger af de
biler, der er blevet typegodkendt efter den nye WLTP-metode. Senest har Europa-Kommissionen
besluttet at stramme op på retningslinjerne for de konkrete målinger, jf. bl.a. Europa-
Kommissionens forordning (EU) 2018/1832 af 5. november 2018 om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Europa-Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008
og Europa-Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 med henblik på at forbedre
typegodkendelsesprøvning og -procedurer for lette personbiler og lette erhvervskøretøjer med
hensyn til emission, herunder vedrørende overensstemmelse efter ibrugtagning og emission ved
faktisk kørsel og indførelse af anordninger til overvågning af forbruget af brændstof og elektrisk
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 166: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Forlængelse af overgangsperiode for fastsættelse af bilers brændstofforbrug)
energi.
For at undgå, at der opstår behov for yderligere tilpasninger af lovgivningen på bilafgiftsområdet,
som skaber uro på bilmarkedet, foreslås det, at den metode for opgørelse af brændstofforbruget, der
anvendes i overgangsperioden (NEDC2-metoden tillagt 10 pct.) forlænges indtil udgangen af 2020.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Regler om typegodkendelse og opgørelse af bilers brændstofforbrug er reguleret i EU-retten. For
biler, der er typegodkendt før den 1. september 2017, opgøres brændstofforbruget efter Rådets
direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 eller Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007
efter den såkaldte NEDC-metode (New European Driving Cycle). Rådets forordning nr. 715/2007
af 20. juni 2007 er ændret ved Europa-Kommissionens forordning nr. 692/2008 af 18. juli 2008, og
der er fastsat yderligere gennemførelsesbestemmelser ved Europa-Kommissionens forordning nr.
1151/2017 af 1. juni 2017.
For biler, der typegodkendes efter den 1. september 2017, er der indført en ny metode til måling af
bilers brændstofforbrug ved EU-typegodkendelse
den såkaldte Worldwide harmonized Light
vehicle Test Procedure (WLTP-metoden)
som er defineret i Europa-Kommissionens forordning
nr. 1151/2017 af 1. juni 2017.
Efter dansk ret skal der for visse person- og varebiler betales en halvårlig brændstofforbrugsafgift
(grøn ejerafgift). Det gælder for personbiler, der er registreret første gang den 1. juli 1997 eller
senere og indrettet til befordring af højst ni personer, føreren medregnet, og for varebiler med en
tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, der er registreret første gang den 1. januar 2010 eller senere.
Der svares dog ikke afgift af biler, der registreres på grænsenummerplader eller prøvemærker. Til
og med den 31. december 2021 svares der heller ikke afgift af biler, der alene anvender
brændselsceller som drivmiddel.
Brændstofforbrugsafgiften fastsættes ud fra bilens EU-typegodkendte brændstofforbrug. Der betales
højere afgift, jo højere brændstofforbruget er.
Brændstofforbruget anvendes endvidere som faktor for beregningen af registreringsafgiften for
personbiler og varebiler indtil 3.500 kg tilladt totalvægt, idet der gives tillæg eller fradrag i
registreringsafgiften afhængig af energieffektivitet.
For benzindrevne personbiler og mindre varebiler udgør tillægget i registreringsafgiften 6.000 kr.
for hver kilometer, bilen tilbagelægger mindre end 20 kilometer pr. liter brændstof. Der gives
tilsvarende et fradrag på 4.000 kr. for hver kilometer, bilen tilbagelægger mere end 20 kilometer pr.
liter brændstof. For dieseldrevne personbiler og mindre varebiler gives tillæg og fradrag med de
samme satser som for benzindrevne biler, men grænsen mellem tillæg og fradrag er på 22 kilometer
pr. liter brændstof.
Ved lov nr. 1130 af 11. september 2018 blev det indført, at brændstofforbruget, som danner
grundlag for beregning af brændstofforbrugsafgiften og registreringsafgiften, fremover skal
fastsættes på grundlag af det forbrug, der er opgjort efter WLTP-metoden. For at neutralisere en
utilsigtet afgiftsforhøjelse ved overgang til WLTP-metoden tillægges brændstofforbruget, opgjort
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 166: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Forlængelse af overgangsperiode for fastsættelse af bilers brændstofforbrug)
efter WLTP-metoden, 21 pct. Tillægget på 21 pct. bygger på en rapport udarbejdet for Europa-
Kommissionen af Det Fælles Forskningscenter (Joint Research Center), hvori det skønnes, at
opgørelser efter WLTP-metoden giver et brændstofforbrug, der i gennemsnit er ca. 21 pct. højere
end opgørelser, der er baseret på NEDC-metoden. For de biler, hvor der ikke er fastsat et
brændstofforbrug efter WLTP-metoden, anvendes NEDC-metoden fortsat.
Ved lov nr. 1130 af 11. september 2018 indførtes samtidig en overgangsperiode, som indebærer, at
brændstofforbruget indtil den 31. marts 2019 skal opgøres efter et tilnærmet forbrugstal (NEDC2),
der fremkommer via et simuleringsprogram (CO2MPAS), som Europa-Kommissionen har
udarbejdet. Simuleringen er dog ikke helt præcis, idet forbrugstallene skal tillægges 10 pct. for i
gennemsnit at passe ind i de nugældende afgiftsskalaer. I overgangsperioden tillægges der 10 pct. til
det beregnede brændstofforbrug opgjort i kilometer pr. liter, jf. § 17, stk. 1-3, i lov nr. 1130 af 11.
september 2018. Tillægget på 10 pct. baseres ligeledes på den førnævnte rapport udarbejdet for
Europa-Kommissionen af Det Fælles Forskningscenter (Joint Research Center).
For biler, hvor der ikke er fastsat et brændstofforbrug efter NEDC2-metoden, herunder eksempelvis
eldrevne biler, anvendes en række forskellige omregningsmetoder afhængig af bilens type til at
beregne et brændstofforbrug. Disse biler er således ikke omfattet af overgangsordningen.
2.2. Lovforslaget
Det foreslås at forlænge den overgangsperiode, der blev indført ved lov nr. 1130 af 11. september
2018, og som består i at anvende NEDC2-metoden ved opgørelse af bilers brændstofforbrug tillagt
10 pct., til udgangen af 2020.
Ved lovforslaget foreslås således en videreførelse af de gældende regler. Den foreslåede
forlængelse af overgangsordning vil medføre, at opgørelse af brændstofforbruget efter WLTP-
metoden tillagt 21 pct., som vil danne grundlag for fastsættelse af brændstofforbrugsafgift og
registreringsafgift, udskydes til den 1. januar 2021.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget om at forlænge overgangsperioden, hvor NEDC2-metoden anvendes og tillægges 10 pct.,
skønnes både umiddelbart og efter tilbageløb og adfærd at være en provenuneutral tilpasning af
overgangen til WLTP-metoden. Der er dog stor usikkerhed forbundet med at skønne over de
provenumæssige konsekvenser.
WLTP-metoden er baseret på en individualiseret måling, der bl.a. afhænger af ekstraudstyr i den
konkrete bil, hvilket medfører, at der vil kunne findes konkrete biler, for hvilke der er en forskel i
brændstofforbruget efter NEDC2-metoden tillagt 10 pct. og forbruget efter WLTP-metoden tillagt
21 pct. for den samme bil. På den baggrund vil der kunne findes tilfælde, hvor der vil ske
diskretionære afgiftsændringer, selvom den gældende overgangsordning forlænges.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget om at forlænge overgangsperioden, hvor NEDC2-metoden anvendes og tillægges 10 pct.,
skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet, da den foreslåede
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 166: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Forlængelse af overgangsperiode for fastsættelse af bilers brændstofforbrug)
2029695_0005.png
forlængelse af overgangsperioden er en videreførelse af den gældende metode for opgørelse af
brændstofforbrug
den såkaldte NEDC2-metode tillagt 10 pct.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Der er tale om en skattemæssig foranstaltning,
hvorfor der ikke gælder nogen stand-still-periode.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Grundet det nært forestående udløb af overgangsperioden vedrørende opgørelse af bilers
brændstofforbrug, jf. lov nr. 1130 af 11. september 2018, har et udkast til lovforslaget i perioden fra
den 14. marts 2019 til den 16. marts 2019 været sendt i en forkortet høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AutoBranchen Danmark, Autobranchens
Handels- og Industriforening i Danmark, AutoCamperRådet, Borger- og retssikkerhedschefen i
Skatteforvaltningen, Business Danmark, Campingbranchen, Carta, Centralforeningen af
Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks
Motor Union, Dansk Aktionærforening, Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat Brancheforening,
Dansk Automobil Sports Union, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bilbrancheråd,
Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Elbil Alliance, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Lokalsyn, Dansk Taxi Råd, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske
Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder, DANVA,
Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, DI, DI Transport,
Digitaliseringsstyrelsen, Eksportrådet, Elbilforeningen FDEL, ERFAgruppen-Bilsyn,
Erhvervsstyrelsen
Team Effektiv Regulering, FDL - Frie Danske Lastbilvognmænd, FDM, Finans
Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen
Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, International Transport Danmark,
Justitia, Kraka, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten,
Mellemfolkeligt Samvirke, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen,
Motorhistorisk Samråd, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Ingen
Ingen
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 166: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Forlængelse af overgangsperiode for fastsættelse af bilers brændstofforbrug)
2029695_0006.png
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering (sæt X)
Ingen
Ingen
Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535
(informationsproceduredirektivet).
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Ved lov nr. 1130 af 11. september 2018 blev brændstofforbrugsafgiftslovens § 2 og
registreringsafgiftslovens § 4, stk. 4, og § 5, stk. 6, ændret, hvilket medførte, at opgørelsen af bilers
brændstofforbrug, som anvendes til fastsættelse af bilers brændstofforbrugsafgift og
registreringsafgift, fremadrettet skulle opgøres på grundlag af WLTP-metoden tillagt 21 pct. Det
fremgår samtidig af lovens virkningsbestemmelser, at der i en periode frem til og med den 31. marts
2019 gælder en overgangsperiode, hvor bilers brændstofforbrug i stedet skal opgøres efter NEDC2-
metoden tillagt 10 pct. Ved udløbet af overgangsperioden vil brændstofforbruget blive opgjort efter
WLTP-metoden tillagt 21 pct.
De 10 pct., som tillægges forbruget efter NEDC2-metoden, og de 21 pct., som tillægges forbruget
efter WLTP-metoden, er baseret på en rapport udarbejdet for Europa-Kommissionen af Det Fælles
Forskningscenter (Joint Research Center).
Det har imidlertid vist sig, at der er en del usikkerhed knyttet til de konkrete målinger af de biler,
der er blevet typegodkendt efter WLTP-metoden. Senest har Europa-Kommissionen valgt at
stramme op på retningslinjerne for de konkrete målinger, jf. lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 1.2.
For at imødegå usikkerhed om bilafgifterne og dermed uro på bilmarkedet, foreslås det at forlænge
den gældende overgangsperiode, hvor NEDC2-metoden tillagt 10 pct. anvendes til at fastsætte
bilers brændstofforbrugsafgift og registreringsafgift. Anvendelsen af NEDC2-metoden tillagt 10
pct. foreslås således videreført indtil udgangen af 2020.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 166: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Forlængelse af overgangsperiode for fastsættelse af bilers brændstofforbrug)
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2019.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 166: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Forlængelse af overgangsperiode for fastsættelse af bilers brændstofforbrug)
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov nr. 1130 af 11. september 2018 om
ændring af selskabsskatteloven og forskellige
andre love (Beskatning af beløb vedrørende
tilbagebetalte provisioner, EU-retlig
tilpasning af reglerne vedrørende
udenlandske pensionsinstitutters
investeringer i fast ejendom og bestemmelser
i momsloven om momsfritagelse for
selvstændige grupper og justering af
værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter
m.v.), foretages følgende ændring:
§ 17.
For biler nævnt i
brændstofforbrugsafgiftslovens § 2, stk. 1, 2.
1.
I
§ 17, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt.,
og
stk.
pkt., som indsat ved denne lovs § 3, nr. 1,
3, 1. pkt.,
ændres »den 31. marts 2019« til:
hvor der foreligger en omregning fra den på
»den 31. december 2020«.
verdensplan harmoniserede
prøvningsprocedure for lette køretøjer til et
brændstofforbrug, der svarer til det
brændstofforbrug, der er fastsat efter
brændstofforbrugsafgiftslovens § 2, stk. 1, 1.
pkt., jf. Kommissionens forordninger nr.
1152/2017 og 1153/2017 af 2. juni 2017,
anvendes i tidsrummet til og med den 31.
marts 2019 det brændstofforbrug, der
fremkommer efter omregning. Det beregnede
brændstofforbrug omregnes til kilometer pr.
liter, ganges med 1,1 og afrundes til én
decimal.
Stk. 2.
For biler nævnt i
registreringsafgiftslovens § 4, stk. 4, 3. pkt.,
som indsat ved denne lovs § 11, nr. 1, hvor
der foreligger en omregning fra den på
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 166: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Forlængelse af overgangsperiode for fastsættelse af bilers brændstofforbrug)
verdensplan harmoniserede
prøvningsprocedure for lette køretøjer til et
brændstofforbrug, der svarer til det
brændstofforbrug, der er fastsat efter
registreringsafgiftslovens § 4, stk. 4, 1. pkt.,
jf. Kommissionens forordninger nr.
1152/2017 og 1153/2017 af 2. juni 2017,
anvendes i tidsrummet til og med den 31.
marts 2019 det brændstofforbrug, der
fremkommer efter omregning. Det beregnede
brændstofforbrug omregnes til kilometer pr.
liter, ganges med 1,1 og afrundes til én
decimal.
Stk. 3.
For biler nævnt i
registreringsafgiftslovens § 5, stk. 6, 3. pkt.,
som indsat ved denne lovs § 11, nr. 2, hvor
der foreligger en omregning fra den på
verdensplan harmoniserede
prøvningsprocedure for lette køretøjer til et
brændstofforbrug, der svarer til det
brændstofforbrug, der er fastsat efter
registreringsafgiftslovens § 5, stk. 6, 1. pkt.,
jf. Kommissionens forordninger nr.
1152/2017 og 1153/2017 af 2. juni 2017,
anvendes i tidsrummet til og med den 31.
marts 2019 det brændstofforbrug, der
fremkommer efter omregning. Det beregnede
brændstofforbrug omregnes til kilometer pr.
liter, ganges med 1,1 og afrundes til én
decimal.
Stk. 4-6. ---