SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 163: Kopi af svar fra erhvervsministeren på ERU alm. del – spørgsmål 160 om kommentar til henvendelse fra Dansk Erhverv, Finans Danmark og FSR - danske revisorer om Erhvervsministeriets udmelding og undersøgelse om revision

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 163
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

11. marts 2019

Besvarelse af spørgsmål 160 alm. del stillet af udvalget den 12. de-

cember 2018.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10/12-18 fra Dansk Er-

hverv, Finans Danmark og FSR-danske revisorer om Erhvervsministeriets

udmelding og undersøgelse om revision, jf. ERU alm. del - bilag 89.

Svar:

Den 7. december blev Erhvervsstyrelsens undersøgelse af det fremadret-

tede behov for revisionspligt oversendt til Folketinget, jf. ERU alm. del

–

bilag 88 og SAU alm. del

–

bilag 75.

FSR

–

danske revisorer, Dansk Erhverv og Finans Danmark har, jf. ERU

alm. del

–

bilag 89, fremsendt en henvendelse til Folketingets Erhvervs-,

Vækst- og Eksportudvalg samt Skatteudvalg med følgende kritikpunkter:



At undersøgelsens hovedkonklusioner vedrørende revisionspligts

betydning for henholdsvis fejl i årsregnskaber og for skatteangi-

velser ikke reflekterer de underliggende analyser.



At break-even for fravalg af revision vs. stigende finansierings-

omkostninger er 21,7 mio. kr. i ekstern gæld, selvom det af under-

søgelsens bilagsrapport fremgår, at tallet er 1,7 mio. kr. Endvidere

kritiseres det, at de samlede fordele af mindre låneomkostninger

ved revision ikke er kvantificeret.



At der ikke er kontrolleret for forskelle i selskabernes størrelse i

beregningen af gennemsnitligt skatte- og momsgab i skatteforvalt-

ningens analyse af regelefterlevelse.



At tabt skatteprovenu ved fravalg af revision ikke kvantificeres.

I det følgende gennemgås punkterne i henvendelsen.

Undersøgelsens hovedkonklusioner vedrørende revisionspligts be-

tydning for henholdsvis fejl i årsregnskaber og for skatteangivelser

Erhvervsstyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Det

bemærkes indledningsvist, at undersøgelsen indeholder tre over-

ordnede delanalyser, som undersøger sammenhængen mellem revisor-

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 163: Kopi af svar fra erhvervsministeren på ERU alm. del – spørgsmål 160 om kommentar til henvendelse fra Dansk Erhverv, Finans Danmark og FSR - danske revisorer om Erhvervsministeriets udmelding og undersøgelse om revision

2/5

erklæringer og hhv. fejl i årsrapporter og regelefterlevelse på skatte- og

momsområdet:



Analyse af revisorerklæringers betydning for fejl i årsrapporter, som

er udarbejdet af professor Thomas Riise Johansen fra CBS.



Analyse af regelefterlevelse på skatte- og momsområdet og fravalg

af årsregnskabsmæssig revision, som er udarbejdet af Skatteforvalt-

ningen.



Analyse af revisionspligtens effekt på virksomhedernes udvikling

og vækst, som er udarbejdet af Copenhagen Economics.

Revisionspligts betydning for fejl i årsregnskaber

Professor Thomas Riise Johansens analyse af sammenhængen mellem

revisionspligt og formelle fejl i årsrapporter viser, at revisors involve-

ring reducerer antallet af fejl i årsregnskaberne, men undersøgelsen vi-

ser ikke, at fuld revision (dvs. de lovpligtige ydelser

revision

eller

ud-

videt gennemgang)

generelt medfører færre fejl i regnskabet end billi-

gere og ikke-lovpligtige revisorydelser som

review

eller

regnskabs-

mæssig assistance til opstilling af regnskabet.

Dette er afspejlet i un-

dersøgelsens hovedkonklusioner (dot 1 og 3).

Uklarheden opstår, fordi begrebet

revisionspligt

i dot 1 i hovedkonklu-

sionerne henviser til fuld revision (revision eller

udvidet gennemgang)

i forhold til de ikke-lovpligtige revisorydelser (review og

assistance).

Det bemærkes, at 84 pct. af alle selskaber i regnskabsklasse B ifølge

undersøgelsen benytter revisor, selvom langt størsteparten er selska-

berne ikke er underlagt krav herom.”

Revisionspligts betydning for fejl i skatteangivelser

For så vidt angår sammenhængen mellem regelefterlevelse på skatte- og

momsområdet og fravalg af årsregnskabsmæssig revision, henhører dette

under Skatteministeriets ressort.

Jeg har derfor anmodet om bidrag fra Skatteministeriet, der har oplyst

følgende:

”Skatteforvaltningens undersøgelse er foretaget ved at kontrollere skat-

te- og momsangivelserne for mere end 1.400 tilfældigt udvalgte sel-

skaber, der har mulighed for at fravælge revision. Undersøgelsen base-

rer sig dermed på en konkret gennemgang af virksomheders skatte- og

momsangivelser i modsætning til andre undersøgelser, der estimerer på

baggrund af overordnede statistikker.

Analysen benytter sig af samme veletablerede metode, som Skattefor-

valtningen har brugt til at beskrive regelefterlevelsen i mere end 10 år.

Analysemetoden følger OECD’s anbefalinger til at måle regelefterle-

3/5

velsen på skatte- og momsområdet vha. kontroller af tilfældigt udvalg-

te selskaber.

Undersøgelsen giver et indblik i regelefterlevelsen i skatte- og moms-

angivelsen for selskaber med og uden revision. Specifikt måles regel-

efterlevelsen ift. fejlprocent, andel bevidste fejl og gennemsnitlige

skatte- og momsgab. I undersøgelsen beskrives alene regelefterlevel-

sen for selskaber hhv. med og uden revision og ikke årsagerne til for-

skellene.

I forhold til betydningen af virksomhedsstørrelse, så er det korrekt, at

virksomhedernes størrelse kan påvirke målene for regelefterlevelsen,

som indgår i Skatteforvaltningens undersøgelse. Det virker eksempel-

vis sandsynligt, at virksomhedernes størrelse påvirker størrelsen på det

gennemsnitlige skattegab, som påpeget i henvendelsen fra FSR, Dansk

Erhverv og Finans Danmark. Omvendt kan det være vanskeligt at ar-

gumentere for, at virksomhedsstørrelsen skulle have væsentlig betyd-

ning for sandsynligheden for andelen af bevidste fejl. Det er bl.a. der-

for, at Skatteforvaltningens undersøgelse benytter forskellige paramet-

re til at afdække regelefterlevelsen. Det ville kræve et væsentligt større

datasæt, hvis der i undersøgelsen skulle være kontrolleret meningsfuldt

for virksomhedernes størrelse.

Hvad angår beregning af et samlet skattegab, har Skatteforvaltningens

bidrag undersøgt, hvordan regelefterlevelsen er for selskaber med og

uden revision. Grupperne af selskaber med og uden revision er af for-

skellig størrelse og ændrer sig løbende. Derfor vil det ikke være muligt

at vurdere, om en forskel i et samlet skattegab mellem selskaber med

og uden revision eller over tid er udtryk for revisionens betydning eller

en forskel i antallet af selskaber, der til- eller fravælger revision. Ved i

stedet at fokusere på et gennemsnitligt skatte- og momsgab kommer

man ud over denne udfordring.

Skatteministeriet anerkender generelt, at betydningen af revision kan

belyses yderligere ved at undersøge flere faktorer. Det ændrer ikke

ved, at Skatteforvaltningens bidrag til Erhvervsstyrelsens undersøgelse

giver et indblik i regelefterlevelsen for selskaber hhv. med og uden re-

vision.

Undersøgelsen konkluderer på det foreliggende grundlag, at regelefter-

levelsen hos selskaber med og uden revision er forholdsvis ens på flere

parametre. Undersøgelsen konkluderer også, at selskaber med revideret

årsregnskab har signifikant færre fejl i momsindberetninger end sel-

skaber uden revideret årsregnskab, og andelen af bevidste fejl ligeledes

er lavere blandt selskaber med revideret årsregnskab.”

4/5

2. Break-even for fravalg af revision, samt at fordelene ved mindre

låneomkostninger ikke kvantificeres

Erhvervsstyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

”I

henvendelsen påpeges det, at break-even for fravalg af revision vs.

stigende finansieringsomkostninger i undersøgelsen er angivet som

21,7 mio. kr. i ekstern gæld, selvom det af undersøgelsens bilagsrap-

port fremgår, at tallet er 1,7 mio. kr. Endvidere kritiseres det, at de

samlede fordele af mindre låneomkostninger ved revision ikke er kvan-

tificeret.

Break-even for fravalg af revision

I undersøgelsens

gengivelse af Copenhagen Economics’ analyse

sammenhængen mellem låneomkostninger og ekstern revision angives

det på baggrund af en række internationale studier, at danske selskaber

med en revisorydelse på 21.600,- kr. og mere end 21,7 mio. kr. i eks-

tern gæld vil opleve en større stigning i låneomkostningerne, end de

ville kunne opnå i direkte besparelser ved fravalg af revisorbistand.

Der er desværre sket en beklagelig slåfejl, idet beløbet retteligt skal

være 1,7 mio. kr. Beløbet på 1,7 mio. kr. fremgår af bilagsrapporten,

som er en del af dokumentationen for undersøgelsen.

Estimat af de samlede fordele af mindre låneomkostninger ved revision

Når lovforslag og bekendtgørelser konsekvensvurderes, bliver både

negative og positive konsekvenser talt med på lige fod. Det, der kvanti-

ficeres, er således både negative og positive direkte konsekvenser. De

indirekte konsekvenser, som typisk vil være mere spekulative, herun-

der afledte effekter eller adfærdsvirkninger, kvantificeres normalt ikke,

idet Erhvervsstyrelsens

Vejledning om erhvervsøkonomiske konse-

kvensvurderinger

kun stiller krav om kvantificering af direkte konse-

kvenser.

Eventuelt højere renter på f.eks. gældsfinansiering er en afledt effekt,

som derfor ikke er kvantificeret nærmere. Ligeledes er der heller ikke i

undersøgelsen lavet et samlet estimat på andre indirekte konsekvenser

af lempelserne, som kunne tænkes at være positive

–

det kunne eksem-

pelvis være lavere forbrugerpriser eller BNP-effekter.

I det lys har Erhvervsstyrelsen ikke anmodet Copenhagen Economics

om at udregne et samlet estimat af fordelene ved mindre låneomkost-

ninger ved revision, da undersøgelsen først og fremmest har fokus på

de direkte konsekvenser for erhvervslivet ved lempelserne af revisi-

onspligten.

5/5

Lempelserne giver således mulighed for, at den enkelte virksomhed

med udgangspunkt i egen situation selv kan vurdere behovet for revi-

sorbistand, og undersøgelsen viser netop, at langt størstedelen af de

fritagne virksomheder frivilligt vælger at benytte revisor.”

3. Skatte- og momstab

Der henvises til Skatteministeriets bidrag under punkt 1.

4. Manglende kvantificering af tabt skatteprovenu

Der henvises til Skatteministeriets bidrag under punkt 1.

Med venlig hilsen

Rasmus Jarlov