Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 154
Offentligt
2024004_0001.png
Analyse af muligheder
for registersamkøring af
systemerne på skatte- og
udlændingeområdet
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0002.png
Rapport
Indhold
1. Indledning og sammenfatning .................................................................................................................................................. 1
1.1 Analysens resultater ............................................................................................................................................................................................. 2
2. Regelgrundlag ................................................................................................................................................................................ 4
2.1 Lovgivning vedrørende opholds- og arbejdstilladelser ....................................................................................................................... 4
2.2 Lovgivning vedrørende udstedelse af skattekort
5
3. Arbejdsgivernes udfordringer med ulovlig arbejdskraft .................................................................................................. 6
4. Den eksisterende kontrol- og vejledningsindsats samt planlagte initiativer............................................................. 7
4.1. Eksisterende kontrol ............................................................................................................................................................................................ 7
4.2 Eksisterende vejledning ...................................................................................................................................................................................... 7
4.3 Planlagte initiativer ................................................................................................................................................................................................. 8
5. Proces for udstedelser af opholds- og arbejdstilladelse samt skattekort.................................................................. 9
5.1 Opholds- og arbejdstilladelse ........................................................................................................................................................................... 9
5.2 Udstedelse af skattekort ..................................................................................................................................................................................... 9
5.3 Advisering til arbejdsgiver ved første indberetning............................................................................................................................. 11
6. Løsning – muligheder for at betinge udstedelse af skattekort af gyldig opholds- og
arbejdstilladelse ............................................................................................................................................................................. 12
6.1. Overordnet løsningsmodel
12
6.2. Manuel løsning..................................................................................................................................................................................................... 12
6.3. Automatiseret løsning baseret på registersamkøring ...................................................................................................................... 14
Bilag 1 – Fakta om beskæftigede tredjelandsstatsborgere ............................................................................................. 17
1. Udviklingen i udenlandsk arbejdskraft med lønindkomst i Danmark
17
2. Beskæftigede tredjelandsstatsborgere fordelt på branche............................................................................................................... 18
3. Beskæftigede tredjelandsstatsborgere fordelt på opholdsgrundlag ............................................................................................ 18
Bilag 2 – Oversigt over opholds- og arbejdstilladelser ....................................................................................................... 20
1. Ret til ophold og arbejde i Danmark ............................................................................................................................................................. 20
2. Udlændingemyndighedernes brug af sagsbehandlingssystemer ................................................................................................ 23
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0003.png
Rapport
Bilag 3 – Personregistrering og tildeling af skattekort........................................................................................................ 25
1. Skattestyrelsen skal udstede skattekort .................................................................................................................................................... 25
2. "Almindeligt" personnummer ved bopælsregistrering........................................................................................................................ 25
3. Administrativt personnummer udstedt af udlændingemyndighederne .................................................................................... 26
4. Administrativt personnummer udstedt af Skattestyrelsen ............................................................................................................... 26
5. Skattekort ved tidsbegrænsede ansættelser ........................................................................................................................................... 27
Bilag 4 – Afdækning af ulovligt arbejde ................................................................................................................................... 28
1. Uagtsomhedsvurderingen efter udlændingelovens § 59, stk. 5 .................................................................................................... 28
2. Bøder mv. til arbejdsgivere for ulovlig beskæftigelse af udlændinge .......................................................................................... 28
3. SIRI’s kendskab til ulovlig beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere fra kontrolarbejde mv. .......................................... 30
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0004.png
Rapport
1
1. Indledning og sammenfatning
Arbejdsgivere med ansatte tredjelandsstatsborgere har pligt til at sikre, at de ansatte tredjelands-
statsborgere har ret til at arbejde i Danmark, ligesom de i øvrigt har pligt til at indberette disses løn-
indtægter til Skatteforvaltningen og indeholde skat. Der er samtidig en bekymring for, om Skattefor-
valtningen udsteder skattekort til tredjelandsstatsborgere, som ikke har ret til at arbejde i Danmark,
og om dette kan bidrage til, at nogle arbejdsgivere uforvarende kan komme til at beskæftige udlæn-
dinge ulovligt.
Denne analyse undersøger mulighederne for at indføre en løsning, så der ikke automatisk udstedes
skattekort til udlændinge uden ret til at arbejde i Danmark, så arbejdsgivere ikke uforvarende an-
sætter udenlandsk arbejdskraft ulovligt. Analysen har ophæng i Aftale om finansloven for 2018,
som blev indgået den 8. december 2017 mellem regeringen (V, LA, K) og DF, samt forståelsestekst
vedrørende B 19 (beslutningsforslag fremsat af S og SF), som der er opnået enighed om mellem
regeringen (V, LA, K) og S, SF, DF, RV. Forståelsesteksten fremgår af Skatteudvalgets beretning af 8.
februar 2018.
Analysen er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Skatteministeriet (SKM),
Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) og Finansministeriet (FM). Arbejdsgruppen har kon-
kret undersøgt:
Udfordringerne relateret til beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft, herunder i hvilket omfang
der udstedes skattekort til tredjelandsstatsborgere uden ret til at arbejde.
Regelgrundlaget for hhv. tildeling af opholds- og arbejdstilladelse samt udstedelse af skattekort.
Skatteforvaltningens eksisterende processer for udstedelse af skattekort.
Udlændingemyndighedernes eksisterende processer for tildeling af opholds- og arbejdstilla-
delse.
Mulighederne for på baggrund af ovenstående at implementere hhv. en manuel løsning og en
automatiseret løsning, der understøtter Skatteforvaltningens kontrol med, at der alene udstedes
skattekort til tredjelandsstatsborgere, der har ret til at arbejde.
Hertil kommer, at der med ovennævnte politiske aftaler er truffet beslutning om at iværksætte en
række initiativer, der ligeledes har til formål at hjælpe arbejdsgivere, så de ikke uforvarende over-
træder udlændingeloven ved ansættelse af tredjelandsstatsborgere. Det drejer sig om følgende ini-
tiativer:
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0005.png
Rapport
2
Styrkelse af den eksisterende adviseringsordning til arbejdsgivere.
Arbejdsgivere adviseres
om kravene til arbejdstilladelsen, når de første gang afgiver ansættelsesoplysninger til ind-
komstregistret. For nuværende er det alene arbejdsgivere med ansatte med administrative per-
sonnumre, der adviseres, men fra slutningen af 2019 udvides ordningen, så alle arbejdsgivere
adviseres. Derudover vil teksten i adviseringsordningen blive skærpet, så den fremstår mere en-
kel og klar, herunder med tydeliggørelse af at det kan være strafbart at ansætte en udlænding
uden ret til at arbejde.
Øget og mere rettidig vejledning til arbejdsgivere.
Udlændingemyndighederne og Skattefor-
valtningen forbedrer vejledningsindsatsen ved at styrke den generelle information til arbejdsgi-
vere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere, herunder målrettet vejledning til brancher.
Orientering af arbejdsgivere ved ændringer i opholds- og arbejdstilladelse.
Den eksisterende
orientering af arbejdsgivere udvides, således at udlændingemyndighederne orienterer den eller
de arbejdsgivere, som en udlænding har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder, i de til-
fælde, hvor udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse, hvor udlændingen har haft ret
til at påbegynde ansættelsesforholdet, eller hvor udlændingens opholdstilladelse, opholds- og
arbejdstilladelse eller opholdskort er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddra-
get. I dag orienteres kun de arbejdsgivere, hvortil en tilladelse er stedfæstet ved ændring af en
tredjelandsstatsborgers opholdsgrundlag. Initiativet indgår i et samlet lovforslag fra regeringen
om ændring af udlændingeloven med henblik på at udmønte regeringens udspil om styrket re-
kruttering af udenlandsk arbejdskraft m.v., som blev fremsat den 6. februar 2019.
Disse tiltag vil væsentligt opkvalificere den eksisterende underretning og vejledning af virksomhe-
derne, så de i højere grad ikke uforvarende beskæftiger tredjelandsstatsborgere ulovligt.
1.1 Analysens resultater
Som led i analysen har arbejdsgruppen undersøgt, hvilke udfordringer der er i forbindelse med
ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft. Analysen peger overordnet på, at:
Antal beskæftigede tredjelandsstatsborgere er stigende.
Antallet af beskæftigede tredjelands-
statsborgere er steget fra 87.000 til 121.000 i perioden 2008-2017.
Skatteforvaltningen undersøger allerede arbejdstilladelsen i dag.
I forbindelse med sin admini-
stration af skattekort anmoder Skatteforvaltningen i dag om, at tredjelandsstatsborgere vedlæg-
ger opholds- og arbejdstilladelsen, inden et skattekort udstedes, ligesom udvalgte arbejdsgi-
vere adviseres om deres pligt til at holde øje med arbejdstilladelsen. Adviseringen af arbejdsgi-
verne vil blive styrket markant med de planlagte initiativer.
Problemet med udstedelse af skattekort til udlændinge uden arbejdstilladelse er meget be-
grænset.
Skatteforvaltningen vurderer således, at der i under 50 tilfælde årligt udstedes skatte-
kort til udlændinge, som ikke har ret til arbejde i Danmark. Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration (SIRI) foretog 19 politianmeldelser i 2016 på baggrund af oplysninger fra
Skatteforvaltningen som led i adviseringsordningen, hvor SIRI vurderede, at en arbejdsgiver
ulovligt beskæftigede en tredjelandsstatsborger med administrativt CPR-nummer udstedt af
Skatteforvaltningen.
De centrale udfordringer med ulovligt arbejde opstår ofte efter udstedelse af skattekort.
Ud-
fordringerne med ulovligt arbejde relaterer sig oftest ikke til selve udstedelsen af skattekort,
men i højere grad til forhold, der kan opstå efter udstedelsen af skattekort, fx hvor opholds-
grundlaget ophører, eller hvor udlændingen har en begrænset arbejdstilladelse, som ikke over-
holdes. En del af disse forhold vil fortsat være henlagt til arbejdsgivernes egenkontrol og vurde-
res vanskelige for offentlige myndigheder at løse inden for de gældende regler for arbejdstilla-
delser.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0006.png
Rapport
3
Analysen peger på følgende mulige løsninger på kort og længere sigt:
Manuel løsning.
Det vurderes muligt at indføre en løsning, hvor Skatteforvaltningen kun udste-
der skattekort til tredjelandsstatsborgere med gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Det vil kunne
ske ved, at Skatteforvaltningen manuelt undersøger retten til arbejde i udlændingemyndighe-
dernes systemer.
Begrænset automatiseret løsning.
En eventuel etablering af en automatiseret løsning baseret
på registersamkøring forudsætter, at skattemyndighederne modtager entydige oplysninger om
udlændinges aktuelle opholdsgrundlag. Sådanne oplysninger findes ikke i dag som en selv-
stændig datakategori i udlændingemyndighedernes systemer og registre. Det vurderes, at en
løsning, hvor Skatteforvaltningen kun udsteder skattekort til tredjelandsstatsborgere med gyldig
opholdstilladelse, kun i yderst begrænset omfang vil kunne understøttes digitalt gennem regi-
stersamkøring. Det skyldes, at det alene vil være muligt at levere entydige oplysninger maskinelt
for en meget lille gruppe af tredjelandsstatsborgere, der kun har tilknyttet én ansøgning og én
afgørelse i udlændingemyndighedernes systemer og registre.
Fuldt automatiseret løsning på sigt.
Det er usikkert, om det er muligt at etablere en digital løs-
ning, der automatisk tilvejebringer de nødvendige entydige og aktuelle oplysninger om opholds-
grundlag i større omfang, og som dermed kan danne grundlag for etablering af en fuldt automa-
tiseret løsning mellem udlændingemyndighedernes og Skatteforvaltningens systemer. Der på-
går dog en systemmæssig udvikling inden for udlændingeområdet, der evt. senere vil kunne
ændre på forudsætningerne for denne vurdering. En fuldt automatiseret registersamkøringsløs-
ning vil muligvis kunne anvendes bredere til at konstatere, om en opholdstilladelse er udløbet,
bortfaldet eller inddraget, fx i de tilfælde, hvor en udlænding skifter arbejde, og hvor en ny ar-
bejdsgiver trækker skattekortet, eller ved generelle kontroller af, om indehavere af skattekort
fortsat har en gyldig opholdstilladelse. Endvidere vurderes en fuldt automatiseret løsning med
oplysninger om entydigt og aktuelt opholdsgrundlag også at kunne have merværdi for andre
myndigheder, der behandler sager vedrørende udlændinge.
Det bemærkes, at alle tre løsningsspor vil kræve lovændringer på Skatteministeriets og Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriets område. For så vidt angår den manuelle løsning vil den indebære
begrænsede merudgifter, mens en automatiseret løsning vil indebære betydelige merudgifter.
Dette skal ses i lyset af, løsningssporene vil adressere et mindre problem, idet der som nævnt oven-
for vurderes at være under 50 tilfælde årligt, hvor der udstedes skattekort til personer, der ikke har
ret til at arbejde i Danmark. Hertil kommer, at de enkelte løsningspor kan medføre gener for arbejds-
givere og arbejdstagere, der kan opleve, at det bliver mere omstændeligt at få udstedt et skattekort,
hvis opholds- og arbejdstilladelsen ikke foreligger på ansøgningstidspunktet, da Skatteforvaltnin-
gen i disse tilfælde vil skulle tilbageholde skattekortet. Ligeledes kan det have konsekvenser for de
arbejdstagere, der i dag er fritaget fra krav om arbejdstilladelse og derfor ikke skal fremvise doku-
mentation i form af en opholds- og arbejdstilladelse. Endvidere bemærkes det, at løsningerne ikke
kan tage højde for tilfælde, hvor der sker en bevidst omgåelse af skattereglerne ved fx ikke at betale
skat.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0007.png
Rapport
4
2. Regelgrundlag
2.1 Lovgivning vedrørende opholds- og arbejdstilladelser
En tredjelandsstatsborger skal for at opholde sig og arbejde i Danmark som udgangspunkt have en
opholds- og arbejdstilladelse. Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at deres ansatte har ret til at ar-
bejde for dem.
Den gældende lovgivning er kompleks, og der findes mange forskellige former for opholds- og ar-
bejdstilladelser. En arbejdsgiver skal bl.a. være opmærksom på, at en tredjelandsstatsborger kan
have ret til at opholde sig i Danmark uden at have ret til at arbejde, ligesom der kan være begræns-
ninger i retten til at arbejde.
Arbejdsgiveren er forpligtet til løbende at holde styr på opholds- og arbejdsgrundlaget. Tilladelser
kan fx være begrænset ift. arbejdssted eller timeantal, ligesom tilladelser meddeles med en vis gyl-
dighed. Kompetencen til at meddele en opholds- og arbejdstilladelse ligger hos flere myndigheder
afhængig af formålet med opholdet i Danmark. Nedenstående tabel 1 viser et udpluk af opholds-
og arbejdsgrundlag, der illustrerer eksempler på de forskelle, der kan være i retten til ophold og ar-
bejde. For en uddybende oversigt og beskrivelse af de forskellige opholds- og arbejdstilladelser se
bilag 2.
Arbejdsgivere, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med be-
tingelserne i arbejdstilladelsen, kan straffes efter udlændingelovens § 59, stk. 5, med bøde eller
fængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling efter stk. 5 skal det betragtes som en skærpende om-
stændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet
en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at op-
holde sig her i landet, jf. udlændingelovens § 59, stk. 6.
Arbejdsgiveren kan fx udvise agtpågivenhed ved at anmode udlændingen om at forevise sit op-
holdskort, hvorved arbejdsgiveren i vidt omfang kan sikre sig, at udlændingen har ret til at arbejde i
Danmark. En tredjelandsstatsborger, der har opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, har et op-
holdskort som bevis (plastickort i kreditkortformat). Udover bl.a. foto, navn, fødselsdato og gyldig-
hed af tilladelsen fremgår det af kortets bagside, om udlændingen har ret til at arbejde, og om
denne ret er begrænset (på timer eller til en bestemt arbejdsgiver).
Det vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, om arbejdsgiveren har udvist tilstrækkelig
agtpågivenhed ved ansættelsen af en udlænding, som skal have arbejdstilladelse for at arbejde i
Danmark. Har en arbejdsgiver gjort, hvad der har været muligt for at sikre, at udlændingen har ret til
at arbejde, kan dette indgå i uagtsomhedsvurderingen hos politi, anklagemyndighed eller domstole,
når der tages stilling til en sag om mulig ulovlig beskæftigelse.
Ulovlig beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere kan ske på forskellige måder:
Personen har hverken ret til at opholde sig eller til at arbejde i landet, fx en udlænding, der
bliver i landet og arbejder efter ophørt opholdsgrundlag, eller en udlænding, der aldrig har
haft ret til ophold og arbejde.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0008.png
Rapport
5
Personen har ret til ophold, men ikke til at arbejde, fx en au pair eller en person med vi-
sum.
Personen har ret til ophold og arbejde, men arbejdet sker i strid med tilladelsen, fx en ar-
bejdstager med stedfæstet arbejdstilladelse, der beskæftiges hos en anden arbejdsgiver
eller i strid med løn- og ansættelsesvilkår. Der kan også være tale om studerende, der ar-
bejder flere timer end tilladt.
Tabel 1. Ret til ophold og arbejde
Ubegrænset ar-
bejdstilladelse
Opholdstilladelse som flygtning eller
X
familiesammenført
Opholdstilladelse med henblik på be-
skæftigelse i forbindelse med beskæf-
tigelse hos en bestemt arbejdsgiver
Begrænset arbejdstil-
ladelse
Kan ikke få arbejdstilla-
delse
X
(Stedfæstet til arbejds-
giver (kan ansøge om
ret til bibeskæftigelse))
X
(Stedfæstet)
X
(Begrænset på timer)
Opholdstilladelse efter Start Up ord-
ningen (for iværksættere der vil drive
erhvervsvirksomhed i Danmark)
Opholdstilladelse som studerende på
en videregående uddannelse
Opholdstilladelse som medfølgende
X
familie til arbejdstagere og studerende
Udlændinge med greencard eller
etableringskort
Opholdstilladelse som au pair
X
X
(Har dog ret til at udføre
ulønnet frivilligt arbejde)
Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration
2.2 Lovgivning vedrørende udstedelse af skattekort
Den danske skattelovgivning er i dag baseret på, at alle borgere, der erhverver A-indkomst her i lan-
det, er forpligtet til at betale indkomstskat til staten og derfor skal have udstedt et skattekort uaf-
hængigt af grundlaget for at opholde sig og arbejde i Danmark. Skatteforvaltningen kan derfor ikke
nægte at udstede et skattekort til en udlænding, som ikke kan påvise en gyldig opholds- og arbejds-
tilladelse. Som reglerne er i dag, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-
indkomst uden fradrag, hvis den indeholdelsespligtige ikke har modtaget oplysninger om skatte-
kort, jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0009.png
Rapport
6
3. Arbejdsgivernes udfordringer med
ulovlig arbejdskraft
Det samlede antal udenlandske statsborgere med dansk lønindkomst indberettet til eIndkomst er i
perioden 2008-2017 steget fra ca. 232.000 til ca. 360.000. Antallet af beskæftigede tredjelands-
statsborgere med indberettet indkomst til Skatteforvaltningen er steget i perioden 2008-2017, idet
der samlet er sket en stigning fra ca. 87.000 i 2008 til ca. 121.000 i 2017, jf. figur 1. For yderligere
fakta om beskæftigede tredjelandsstatsborgere se bilag 1.
Figur 1. Beskæftigede udenlandske statsborgere med dansk lønindkomst fordelt på lande, 2008 – 2017
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Nordiske lande i alt
EU/EØS/EFTA uden Norden i alt
3. lande og statsløse i alt
Kilde: jobindsats.dk. Udtrukket 18.12.2018
Det er erfaringen, at nogle arbejdsgivere kan opleve vanskeligheder, når de sikrer sig, at deres an-
satte tredjelandsstatsborgere har ret til at arbejde i Danmark, i følgende situationer:
Ved forlængelse af en opholds- og arbejdstilladelse kan arbejdsgiveren være i tvivl om,
hvorvidt tredjelandsstatsborgeren må arbejde under udlændingemyndighedernes behand-
ling af forlængelsesansøgningen, og virksomhederne finder det ressourcekrævende lø-
bende at skulle følge op på, om der er truffet afgørelse.
Ved arbejdstilladelser, der giver ret til at arbejde i et begrænset antal timer (dvs. stude-
rende), kan det være vanskeligt at holde styr på timeregnskabet, fx når den studerende by-
der ind på overarbejde.
Desuden har visse arbejdsgivere fejlagtigt den opfattelse, at når de har rekvireret et skattekort på en
tredjelandsstatsborger, så kan det anvendes som dokumentation for, at den pågældende tredje-
landsstatsborger har ret til at arbejde i Danmark. Samme misforståelse kan opstå hos arbejdsgivere,
når en tredjelandsstatsborger fremviser et sundhedskort, der fortsat er gyldigt, selvom opholds- og
arbejdstilladelsen er ophørt.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0010.png
Rapport
7
4. Den eksisterende kontrol- og vej-
ledningsindsats samt planlagte ini-
tiativer
4.1. Eksisterende kontrol
SIRI foretager løbende kontrol i tilknytning til opholdsordningerne på erhvervs- og studieområdet,
og resultaterne viser generelt, at der er en høj grad af regelefterlevelse. Som led i kontrolarbejdet
foretager SIRI registersamkøring med bl.a. indkomstregistret, hvilket fører til sagsbehandling i SIRI
for at vurdere, om der sker overtrædelse af betingelser for opholdstilladelser samt kontrol af ulovligt
ophold og arbejde.
Desuden foretager SIRI kontrol i forbindelse med de adviseringer, som Skatteforvaltningen sender
til arbejdsgivernes e-mail og e-boks, om at et udstedt skattekort til en tredjelandsstatsborger ikke er
ensbetydende med en opholds- og arbejdstilladelse. SIRI modtager oplysninger fra Skatteforvalt-
ningen om adviserede arbejdsgivere og berørte tredjelandsstatsborgere med administrativt CPR-
nummer udstedt af Skatteforvaltningen. Det fremgår af SIRI’s kontrolresultater, at disse kontroller i
2016 førte til politianmeldelse i 19 sager med mistanke om ulovligt arbejde. Af tabel 2 fremgår også
kontrolresultaterne fra tidligere år.
Tabel 2. SIRIs kontrolresultater
Årstal for modtagelse af advisering
Indkomst uden ret til arbejde (politian-
meldes)*
2012
6
2013
37
2014
13
2015
24
2016
19
Anm.: Oplysninger modtaget i 2017 færdigbehandles i 2018 og opgøres med SIRI’s kontrolresultater for 2018.
*) Her angives antallet af personer, der er anmeldt til politiet. Der kan således være flere arbejdsgivere, der er anmeldt.
For yderligere fakta om SIRI’s kontrolindsats se bilag 4.
4.2 Eksisterende vejledning
Der eksisterer allerede i dag en række vejledningsmuligheder for arbejdsgiverne om reglerne for
ansættelse af udenlandsk arbejdskraft:
Generel vejledning (pjecer, hjemmesider, myndighedsbesøg mv.).
Opholdskort til den enkelte udlænding, hvoraf det fremgår, om vedkommende har arbejdstilla-
delse.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0011.png
Rapport
8
Advisering af virksomheder om kravene til arbejdstilladelse, første gang de afgiver ansættel-
sesoplysninger til indkomstregistret på administrative personnumre (adviseringsordningen).
Herudover orienterer SIRI arbejdsgivere, hvortil en tilladelse er stedfæstet, i tilfælde af at tredje-
landsstatsborgernes tilladelse inddrages, og tredjelandsstatsborgeren dermed mister retten til at
arbejde i Danmark.
4.3 Planlagte initiativer
Der er politisk enighed om at iværksætte en række initiativer med henblik på at hjælpe arbejdsgi-
verne, så de ikke uforvarende overtræder udlændingeloven:
Styrkelse af den eksisterende adviseringsordning.
Adviseringsordningen udvides, så der ud-
sendes en advisering i alle tilfælde, hvor en arbejdsgiver indberetter ansættelsesoplysninger
vedrørende en tredjelandsstatsborger. Derudover vil teksten i adviseringsordningen blive skær-
pet, så den fremstår mere enkel og klar, herunder med tydeliggørelse af at det kan være straf-
bart at ansætte en udlænding ulovligt. Se den konkrete tekst i bilag 5. Styrkelse af den eksiste-
rende adviseringsordning vil betyde, at der fremover vil blive sendt ca. 60.000 adviseringer årligt
– og dermed til alle arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere – mod 1.800 i dag. Op-
gaven vil kunne blive igangsat i Skatteforvaltningen i 3. kvartal 2019 og være implementeret ul-
timo 2019.
1
Øget og mere rettidig vejledning til arbejdsgivere.
Udlændingemyndighederne (Udlændinge-
styrelsen, SIRI og Statsforvaltningen) og Skatteforvaltningen forbedrer vejledningsindsatsen ved
at styrke den generelle information til arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere,
herunder målrettet vejledning til brancher.
Orientering af arbejdsgivere ved ændringer i arbejdstilladelse.
Udlændingemyndighederne vil
fremadrettet i alle tilfælde orientere arbejdsgivere, når en tredjelandsstatsborger mister op-
holdsgrundlaget og retten til arbejde, dvs. også i de mange tilfælde, hvor opholds- og arbejdstil-
ladelsen ikke er stedfæstet til en bestemt arbejdsgiver, fx familiesammenførte og studerende. I
dag orienteres kun de arbejdsgivere, hvortil en tilladelse er stedfæstet ved ændring af en tredje-
landsstatsborgers opholdsgrundlag. Denne ordning vil kræve lovændring, og lovforslag herom
blev fremsat den 6. februar 2019.
Disse tiltag vil, når de er gennemført, kunne indgå i domstolenes vurdering af, om en arbejdsgiver
har udvist den agtpågivenhed, som kan forventes af vedkommende, og dermed i domstolenes vur-
dering af, om en arbejdsgiver har handlet uagtsomt og kan straffes for forholdet.
1
I 2019 vil eIndkomst (systemet for indkomstregistret) være i udbud. Dette vil sætte nogle begrænsninger for ændringer og
udvikling i systemet, da der vil være en længere periode, hvor det ikke vil være muligt at foretage ændringer i systemet. De
beskrevne estimater vedr. igangsættelse og implementeringstidspunkt tager udgangspunkt i, at kontrakten med den nu-
værende leverandør forlænges. Der skal derfor tages forbehold for, at udfaldet af udbuddet kan resultere i en ny leveran-
dør, hvilket vil kunne udsætte opgaven.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0012.png
Rapport
9
5. Proces for udstedelser af opholds-
og arbejdstilladelse samt skatte-
kort
Med henblik på at vurdere, om det vil hjælpe arbejdsgiverne ikke at kunne trække et skattekort på
tredjelandsstatsborgere uden opholds- og arbejdstilladelse, gennemgås nedenfor de procestrin, en
tredjelandsstatsborger og en arbejdsgiver gennemgår i dag. Relationen mellem arbejdsgiver og ar-
bejdstager og deres kontaktpunkter med hhv. udlændinge- og skattemyndighederne kan variere,
hvilket beskrives i det følgende.
5.1 Opholds- og arbejdstilladelse
Hovedparten af ansættelser af udlændinge sker i tilfælde, hvor udlændingen allerede har opholds-
tilladelse og CPR-nummer med bopælsregistrering (eller et administrativt CPR-nummer udstedt af
udlændingemyndighederne). Tredjelandsstatsborgere skal generelt indgive ansøgning om op-
holdstilladelse fra sit hjemland og kan først indrejse i Danmark efter at have fået opholdstilladelse.
Der kan også være tilfælde, hvor ansøgning om opholdstilladelse indgives i Danmark, fx ved skift af
opholdsgrundlag, eller hvor en tredjelandsstatsborger opholder sig på visum- eller visumfrit ophold.
Ansøgningsprocessen foregår typisk ved, at en tredjelandsstatsborger og en eventuel reference (fx
ægtefælle, arbejdsgiver, uddannelsesinstitution mv.) udfylder det relevante ansøgningsskema.
Sagsbehandlingen understøttes af forskellige fagsystemer, herunder i et klassisk dokument- og
sagshåndteringssystem (EstherH). For yderligere vedrørende udlændingemyndighedernes brug af
sagsbehandlingssystemer henvises til bilag 2.
5.2 Udstedelse af skattekort
Processen for udstedelse af skattekort samt arbejdstagers og arbejdsgivers kontaktpunkter med
Skatteforvaltningen er gengivet i figur 2.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0013.png
Rapport
10
Figur 2. Processen for udstedelse af skattekort
Kilde: Skatteministeriet.
Anm: Fsva. figurens pkt. 4 bemærkes, at det i dag kun er en mindre del af arbejdsgiverne, som modtager adviseringer, nemlig dem, der har
ansatte tredjelandsstatsborgere med administrative cpr-numre. Adviseringsordningen vil fra ultimo 2019 blive udvidet, så alle arbejdsgivere
med tredjelandsstatsborgere vil modtage adviseringen.
En tredjelandsstatsborger skal i dag udfylde en blanket i forbindelse med ansøgning om skattekort,
hvor de skal medsende opholds- og arbejdstilladelse. Skatteforvaltningens håndtering af udste-
delse af skattekort til udlændinge sker i dag manuelt.
Hvis der ikke er medsendt en opholds- og arbejdstilladelse, undersøger Skatteforvaltningen, om
den pågældende er omfattet af den personkreds, som ifølge udlændingelovgivningen er fritaget for
krav om arbejdstilladelse (i en begrænset periode), fx hvis vedkommende er forsker, diplomat el.
lign. 1F1F
2
Hvis Skatteforvaltningen på baggrund heraf vurderer, at den pågældende er fritaget for
krav om arbejdstilladelse, udstedes der et skattekort.
Er der tale om en person, som på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke vurderes at være
fritaget for kravet om arbejdstilladelse, undersøger Skatteforvaltningen via adgang til opslag i Ud-
lændinge Informations Systemet (UIS), om der foreligger en opholds- og arbejdstilladelse. Forelig-
ger en opholds- og arbejdstilladelse, udstedes et skattekort.
Hvis der derimod ikke foreligger en opholds- og arbejdstilladelse, returnerer Skatteforvaltningen an-
søgningen om et skattekort til ansøgeren og beder om, at ansøgningen genfremsendes med en op-
holds-og arbejdstilladelse. Hvis der fortsat ikke vedlægges en opholds- og arbejdstilladelse, kan
Skatteforvaltningen dog ikke efter gældende regler nægte at udstede skattekortet.
Skatteforvaltningen har ingen statistiske oplysninger, der kan belyse, i hvor mange tilfælde der ud-
stedes skattekort, uden at der foreligger en gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Det er Skattefor-
valtningens vurdering, at der er under 50 sager om året, hvor der ikke er vedlagt en opholds- og ar-
bejdstilladelse, hvor det burde være tilfældet.2F2F
3
2
Se udlændingebekendtgørelsens § 24 samt bilag 2 for yderligere om de grupper, der er fritaget for krav om opholds- og
arbejdstilladelse.
I skønnet på de 50 personer årligt indgår ikke de personer, der er fritaget fra krav om arbejdstilladelse, da de netop ikke har
pligt til at vedlægge dokumentation.
3
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0014.png
Rapport
11
Der bliver fremsendt et brev til arbejdsgiveren, når forskudsopgørelsen og skattekortet er dannet.
Brevet indeholder oplysning om den udenlandske medarbejders (administrative) personnummer
og en meddelelse om, at arbejdsgiveren kan rekvirere skattekortet digitalt via eIndkomst. Selve for-
skudsopgørelsen sendes til den udenlandske medarbejders oplyste kontaktadresse i Danmark el-
ler alternativt til den oplyste adresse i hjemlandet, såfremt der ikke er oplyst en adresse i Danmark
(eller udleveres i forbindelse med fysisk fremmøde). Herudover vil udlændingen kunne tilgå for-
skudsopgørelsen digitalt i TastSelv.
Skatteforvaltningen udsteder i dag, når det er muligt, tidsbegrænsede skattekort i de tilfælde, hvor
en opholds- og arbejdstilladelse er gyldig i op til to år.
5.3 Advisering til arbejdsgiver ved første indberetning
Arbejdsgivere modtager på nuværende tidspunkt en advisering (automatisk mail) fra Skatteforvalt-
ningen, når de første gang registrerer en ansættelse af en tredjelandsstatsborger med et admini-
strativt personnummer i eIndkomst med henblik på at foretage en lønindberetning, jf. pkt. 4 og 5 i
figur 2. Arbejdsgiveren bliver gjort opmærksom på, at skattekortet ikke er ensbetydende med, at
den pågældende tredjelandsstatsborger har en gyldig opholds- og arbejdstilladelse, og at arbejds-
giveren aktivt bør undersøge, om den pågældende er i besiddelse af en sådan tilladelse.
For nuværende adviseres kun en mindre andel af arbejdsgiverne, når de trækker skattekort på en
begrænset gruppe af tredjelandsstatsborgere, som har et administrativt personnummer, men fra
slutningen af 2019 udvides ordningen til at omfatte alle tilfælde, hvor en arbejdsgiver trækker skat-
tekort i forbindelse med ansættelse af en tredjelandsstatsborger.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0015.png
Rapport
12
6. Løsning – muligheder for at be-
tinge udstedelse af skattekort af
gyldig opholds- og arbejdstilla-
delse
Med henblik på at håndtere de ovennævnte begrænsede tilfælde, hvor Skatteforvaltningen i dag
udstedes et skattekort, uden at der er dokumenteret opholds- og arbejdstilladelse, ses der i det føl-
gende på mulige løsninger, der kan sikre, at grundlaget for ophold og arbejde altid er til stede inden
udstedelse af et skattekort.
6.1. Overordnet løsningsmodel
Når en tredjelandsstatsborger kontakter Skatteforvaltningen for at få dannet et skattekort, skal an-
modningen kun imødekommes, hvis Skatteforvaltningen kan konstatere, at tredjelandsstatsborge-
ren har en gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Det vil sige, at der modsat reglerne i dag, ikke udste-
des et skattekort, før end der foreligger dokumentation. Hvis anmodningen afslås, skal tredjelands-
statsborgeren først søge om at få tildelt en gyldig opholds- og arbejdstilladelse hos den relevante
myndighed, før vedkommende igen kan anmode Skattestyrelsen om at få foretaget en forskudsre-
gistrering og dannet et skattekort, herunder eventuelt at få tildelt et skattepersonnummer.
Det er en forudsætning, at Skattestyrelsen har adgang til oplysninger om, hvorvidt tredjelandsstats-
borgen har den fornødne ret til at arbejde. Dette kan ske på forskellig vis, og der kan derfor skelnes
mellem en manuel og en automatisk løsning.
6.2. Manuel løsning
6.2.1 Opslag i Udlændinge Informations System (UIS)
Skattestyrelsen har efter udlændingelovens § 44 a, stk. 2, adgang til opslag i UIS, hvor Skattestyrel-
sen kan foretage opslag på konkrete personer og se oplysninger om disse personers sager hos ud-
lændingemyndighederne. UIS indeholder ikke selvstændig oplysning om aktuelt gældende op-
holdsgrundlag og ret til at arbejde, men viser oplysninger fra udlændingemyndighedernes registre
og systemer om meddelelse af opholdstilladelse, afslag på opholdstilladelse og inddragelse og
konstatering af bortfald af opholdstilladelse mv. Herudover er der oplysninger om bl.a. indgivne an-
søgninger og klager over afgørelser og oplysninger om, hvorvidt en klage er tillagt opsættende virk-
ning eller ej.
Medarbejdere i Skattestyrelsen kan således på baggrund af en konkret vurdering af de tilgængelige
oplysninger – og udlændingemyndighedernes anvisninger – vurdere, om tredjelandsstatsborgere
har de nødvendige tilladelser og manuelt registrere i sine systemer, om tredjelandsstatsborgeren
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0016.png
Rapport
13
kan forskudsregistreres, hvorefter der kan udstedes skattekort. Vurderingen heraf kræver kendskab
til de forskellige typer opholdstilladelser og eventuelle andre forhold. Indtil videre har enkelte med-
arbejdere i Skattestyrelsen kompetencer i forhold til systemet og reglerne på området. Skal model-
len indføres, vil det kræve, at alle relevante skattemedarbejdere får de nødvendige kompetencer.
Tredjelandsstatsborgere, der er fritaget fra kravet om arbejdstilladelse i en begrænset periode, vil
ikke være registreret hos udlændingemyndighederne og kan dermed ikke slås op i UIS. Det er i
nogle tilfælde meget vanskeligt at vurdere, hvorvidt bestemte tredjelandsstatsborgere er fritaget for
krav om arbejdstilladelse, og Skattestyrelsen vil ikke nødvendigvis i alle tilfælde kunne vurdere,
hvorvidt det er tilfældet. Det kan medføre risiko for fejlagtig udstedelse af skattekort til en udlæn-
ding, der ikke har ret til at arbejde i Danmark. I de tilfælde, hvor Skattestyrelsen er i tvivl, vil der være
behov for at indhente en vurdering fra udlændingemyndighederne.
6.2.2. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Løsningen forudsætter ændring af kildeskatteloven, som i dag er baseret på, at alle skattepligtige
borgere skal have udstedt et skattekort uafhængigt af grundlaget for at opholde sig og arbejde i
Danmark.
Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, fastslår, at personer, der erhverver A-indkomst her i landet, er for-
pligtet til at betale indkomstskat til staten. Endvidere er Skatteforvaltningen efter kildeskattelovens
§ 48 forpligtet til at danne skattekort til skattepligtige, som forventes at modtage A-indkomst. Det
betyder, at Skattestyrelsen lovgivningsmæssigt er forpligtet til at udstede skattekort, uanset om an-
søgeren har ret til at arbejde i Danmark og fx kan vise en gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Som
reglerne er i dag, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden
fradrag, hvis den indeholdelsespligtige ikke har modtaget oplysninger om skattekort, jf. Kildeskatte-
loven § 48, stk. 7.
En model, hvorefter der ikke dannes skattekort til tredjelandsstatsborgere uden opholds- og ar-
bejdstilladelse, vil derfor kræve ændring af kildeskattelovens bestemmelse om dannelse af skatte-
kort, således at Skattestyrelsen ikke kan danne skattekort til tredjelandsstatsborgere, hvor det kan
konstateres, at de pågældende mangler en gyldig opholds- og arbejdstilladelse. For at sikre, at de
grupper, der er i dag er fritaget for krav om arbejdstilladelse, fortsat kan være fritaget og fortsat få
udstedt et skattekort, vurderes det nødvendigt at undtage disse grupper i lovgivningen.
6.2.3. Økonomiske konsekvenser
Udover oplæring af Skattestyrelsens medarbejdere i anvendelsen af UIS og relevant lovgivning vur-
derer Skattestyrelsen, at der alt andet lige vil være merudgifter ved løsningsmodellen. Der foretages
i dag en manuel behandling af ansøgninger om skattekort til tredjelandsstatsborgere. I de tilfælde,
hvor en anmodning om skattekort ikke kan imødekommes på baggrund af manglende opholds- og
arbejdstilladelse, vil anmodningen blive afvist med en afgørelse og klagevejledning fra Skattestyrel-
sen. Da omfanget vurderes at være meget begrænset, vurderer Skattestyrelsen, at en yderligere ar-
bejdsgang med afgørelse og klagevejledning ikke vil betyde en væsentlig forøgelse af sagsbehand-
lingstiden.
SIRI og Udlændingestyrelsen vil skulle bruge ressourcer på at oplære Skattestyrelsens medarbej-
dere i brugen af systemet samt bidrage med vejledning til vurdering af retten til arbejde.
6.2.4 Fordele ved en manuel løsning
Modellen vil medføre, at arbejdsgiveren ikke vil kunne rekvirere skattekort på en tredjelandsborger,
der ikke har gyldig opholds- og arbejdstilladelse, medmindre den pågældende er vurderet fritaget
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0017.png
Rapport
14
for krav om arbejdstilladelse. Arbejdsgiveren vil dermed ikke kunne foranlediges til at tro, at et skat-
tekort er ensbetydende med ret til at arbejde i Danmark. Såfremt arbejdsgiveren alligevel benytter
sig af arbejdstagerens ulovlige arbejdskraft, vil denne skulle indeholde 55 pct. i skat, jf. kildeskattelo-
vens § 48, stk. 7.
Skatteforvaltningen har desuden mulighed for, når der foreligger en opholds- og arbejdstilladelse i
form af opholdstilladelse (brev), opholdskort eller opslag i UIS, at fastsætte en tidsbegrænset gyl-
dighed af skattekortet i de tilfælde, hvor en opholds- og arbejdstilladelse er gyldig i op til to år.
6.2.5 Ulemper ved en manuel løsning
Løsningen tager ikke højde for, at tredjelandsstatsborgerens opholds- og arbejdstilladelse siden
hen kan ophøre ved udløb, inddrages o. lign., og at en opholds- og arbejdstilladelse kan være be-
grænset til en bestemt arbejdsgiver og/eller et begrænset timeantal. Dette vil fortsat være henlagt
til virksomhedernes egenkontrol og myndighedernes løbende kontrol. Løsningen kan derfor give en
falsk tryghed.
Det problem søges dog – for så vidt angår tilfælde, hvor en udlænding er meddelt afslag på op-
holdstilladelse, eller udlændingens opholdstilladelse, opholds- og arbejdstilladelse eller opholds-
kort er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget – løst i det lovforslag, udlæn-
dinge- og integrationsministeren har fremsat den 6. februar 2019. Heri vil indgår, at Udlændinge-
myndighederne i disse tilfælde fremover orienterer arbejdsgivere ved ovennævnte ændringer –
både ved stedfæstede og ikke-stedfæstede tilladelser. I dag orienteres arbejdsgivere alene ved
stedfæstede arbejdstilladelser. I tilfælde af udløb af opholdsgrundlag orienteres arbejdsgivere fort-
sat ikke.
Ligeledes kan en sådan løsningsmodel i visse situationer medføre gener for arbejdstager, der kan
ende i en situation, hvor vedkommende er nødt til at rette henvendelse til myndighederne, hvis der
fx er fejl eller forsinkelser i de data om opholds- og arbejdstilladelse, der skal tilgås i UIS.
6.3. Automatiseret løsning baseret på registersamkøring
En løsning baseret på registersamkøring, hvor medarbejdere i Skattestyrelsen ved sagsbehandling i
forbindelse med udstedelse af skattekort i egne systemer digitalt kan indhente oplysninger om en
konkret udlændings aktuelle opholdsgrundlag og ret til at arbejde, vil mindske ressourcetrækket på
sagsbehandlingen i Skattestyrelsen. Dels fordi løsningen vil medføre, at medarbejdere i Skattesty-
relsen ikke skal foretage den konkrete vurdering af aktuelt gældende opholdsgrundlag og ret til ar-
bejde på baggrund af oplysninger fra udlændingemyndighedernes systemer og registre, der indgår
i den manuelle løsning under 6.2. Dels fordi medarbejderne i Skattestyrelsen ikke som i dag skal fo-
retage manuelle opdateringer i egne systemer. Løsningen understøtter samme administrative prak-
sis som den manuelle løsning beskrevet under 6.2.
Denne løsning forudsætter, at der i udlændingemyndighedernes systemer og registre forefindes
entydige oplysninger om en konkret tredjelandsstatsborgers aktuelle opholdsgrundlag og ret til at
arbejde. Denne type af oplysninger forefindes i dag ikke i udlændingemyndighedernes systemer og
registre.
Endvidere forudsætter løsningen, at der kan etableres en it-løsning til registersamkøring eller en an-
den digital form for videregivelse eller indhentelse af oplysningerne mellem udlændingemyndighe-
dernes og skattemyndighedernes systemer.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0018.png
Rapport
15
6.3.1. Tilvejebringelse af entydige oplysninger om aktuelt opholdsgrundlag og ret til at arbejde
6.3.1.1. Eksisterende datagrundlag
Entydige oplysninger om aktuelt gældende opholdsgrundlag for tredjelandsstatsborgere findes i
dag ikke som en selvstændig oplysning eller oplysningskategori i udlændingemyndighedernes sy-
stemer og registre som tidligere nævnt. Udredningen af aktuelt opholdsgrundlag og ret til at arbejde
for en konkret udlænding vil skulle ske som en konkret vurdering på baggrund af de sager og oplys-
ninger, der er knyttet til personen i udlændingemyndighedernes systemer og registre.
Der eksisterer derfor ikke i dag det relevante datagrundlag for at etablere en digital løsning til regi-
stersamkøring, så Skattestyrelsen automatisk får svar i egne systemer, når en ansøgning om skatte-
kort for en udlænding behandles.
6.3.1.2. Tilvejebringelse af datagrundlag for en fremtidig løsning
Inden for eksisterende lovgivningsmæssige, forvaltningsmæssige og systemmæssige rammer
(begrænset automatiseret løsning)
Det er vurderingen, at der inden for de eksisterende lovgivningsmæssige, forvaltningsmæssige og
systemmæssige rammer alene vil kunne udvikles en it-løsning, der automatisk på baggrund af eksi-
sterende data i udlændingemyndighedernes systemer og registre kan tilvejebringe entydigt oplys-
ning om aktuel gældende opholds- og arbejdstilladelse for en yderst begrænset gruppe af tredje-
landsstatsborgere. Det drejer sig om den meget lille gruppe af personer, der kun har én sag i udlæn-
dingemyndighedernes systemer og registre. Dvs. personer, der kun har tilknyttet én ansøgning og
én afgørelse, og som heller ikke har sager vedrørende fx udstedelse af erstatningsopholdskort, ind-
dragelse af opholdstilladelse eller kontrol af opholdsgrundlag. Denne løsning vil derfor have en me-
get begrænset merværdi, hvilket bl.a. også skal ses i lyset af vurderingen af, at der er under 50 til-
fælde årligt, hvor der udstedes skattekort til personer uden ret til at arbejde i Danmark, jf. ovenfor.
Der gælder i øvrigt de samme begrænsninger og ulemper, som er beskrevet ovenfor under den ma-
nuelle løsning.
Ved tilpasning af de lovgivningsmæssige, forvaltningsmæssige og systemmæssige rammer (fuldt
automatiseret løsning)
Ud fra de foretagne analyser vurderes det at være usikkert, om det er muligt inden for de lovgiv-
nings- og systemmæssige rammer at etablere en digital løsning, der kan tilvejebringe sådanne en-
tydige og aktuelle oplysninger om opholdsgrundlag på en digital og automatiseret måde, så der kan
være grundlag for at etablere en registersamkøringsløsning i større omfang. Det er herved også en
udfordring, at udlændingelovens opholdsregler ændres hyppigt, og at afgørelser vedrørende op-
holdsgrundlaget i vidt omfang beror på konkrete skøn, fx i forhold til om en klage over en inddra-
gelse af en opholdstilladelse kan tillægges opsættende virkning.
Der pågår imidlertid en række udviklinger på det systemmæssige område, der evt. vil kunne ændre
på forudsætningerne for en vurdering af mulighederne for i fremtiden at udvikle en digital løsning,
hvor der på baggrund af oplysninger i udlændingemyndighedernes systemer og registre kan tilveje-
bringes entydige oplysninger om aktuelt gældende opholds- og arbejdstilladelse.
Et af de forhold, der hidtil har været vurderet at udgøre en barriere i forhold til en digital løsning til
entydig vurdering af aktuelt opholdsgrundlag, er kvaliteten af personregistreringerne i udlændinge-
myndighedernes register (Carl2). Forekomsten af dubletter vurderes at udgøre en stor risiko for, at
automatiske opslag kan indeholde oplysninger om en forkert person. Udlændingemyndighederne
er i gang med at implementere en digital løsning til anvendelse af biometriske oplysninger til identi-
tetsfastlæggelse og identitetskontrol af udlændinge i udlændingemyndighedernes systemer og re-
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0019.png
Rapport
16
gistre. Løsningen forventes i drift i løbet af 2020 og forventes at kunne bidrage til at reducere udfor-
dringerne med dubletter og forvekslinger betydeligt og dermed forbedre grundlaget for en digital
løsning til entydig vurdering af aktuel ret til ophold og arbejde.
Et andet grundlag under forandring er implementeringen af et nyt sagsbehandlingssystem (Pub-
lic360) hos udlændingemyndighedernes. Med den kommende implementering af det nye system
kan der ses på eventuelle muligheder for at indarbejde nye arbejdsprocesser, der kan understøtte
tilvejebringelsen af datagrundlaget for en digital løsning til entydig vurdering af aktuel ret til ophold
og arbejde.
Det vurderes på den baggrund umiddelbart, at der fremadrettet vil være potentiale for en mere om-
fattende og dybdegående analyse af mulighederne for at etablere en digital løsning, der kan danne
grundlag for tilvejebringelse af entydige oplysninger om aktuel ret til ophold og arbejde i større om-
fang og dermed give mulighed for registersamkøring for alle tredjelandsstatsborgere. Denne type
oplysninger efterspørges bl.a. fra kommunerne og fra Udbetaling Danmark, og en sådan løsning vil
derfor kunne medføre en gevinst ud over ved udstedelse af skattekort.
En analyse af en mulig fremtidig løsning vil skulle bl.a. se nærmere på følgende forhold:
Eksisterende datagrundlag og data- og begrebsmodel.
Muligheden for at udvikle forretningslogikker og datamodellering, der kan danne grundlag for en
digital mekanisme til udredning af aktuelt opholdsgrundlag i det eksisterende miljø.
Mulighed for at understøtte en løsning ved tilpasninger i data- og begrebsmodel og eventuel
ændring i sagsbehandlingssystemerne og registrene.
Mulighed for at understøtte en løsning ved ændring i sagsgange, så medarbejdere i udlændin-
gemyndighederne registrerer opholdsstatus i systemerne.
Mulighed for at understøtte en løsning ved ændringer i lovgivningen.
6.3.2. Lovgivning
Som det er tilfældet for den manuelle model, kræver denne løsning en ændring af kildeskattelovens
bestemmelse om dannelse af skattekort, jf. beskrivelsen under afsnit 6.2.2.
Det vil desuden i forbindelse med en eventuel analyse skulle afklares, om der er behov for ændring
af lovgivning på Udlændinge- og Integrationsministeriets område. Såfremt der er behov for dette, vil
der skulle træffes en række politiske valg.
6.3.3. Økonomiske konsekvenser
En it-løsning med begrænset anvendelse, der kun kan levere entydige oplysninger om aktuelt ret til
ophold og arbejde for personer med kun én ansøgning og én tilladelse i systemerne, vurderes at
ville medføre en række omkostninger under Udlændinge- og Integrationsministeriet til tilretning og
drift af den nødvendige it-løsning.
En analyse med henblik på at tilvejebringe datagrundlaget for en fremtidig løsning bør afvente idrift-
sættelsen af udlændingemyndighedernes nye sagsbehandlingssystem
Public360
, som pt. er plan-
lagt idriftsat i løbet af efteråret 2019. Udgifterne forbundet med analysen vurderes at ville udgøre
ca. 2 mio. kr. Eventuelle tilretninger på baggrund af analysen i forbindelse med en fremtidig løsning
kan medføre væsentlige merudgifter.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0020.png
Rapport
17
Bilag 1 – Fakta om beskæftigede
tredjelandsstatsborgere
Dette bilag belyser beskæftigelsen af udenlandske statsborgere i Danmark med dansk lønind-
komst. For at give et overblik over, hvor mange tredjelandsstatsborgere der er beskæftiget i Dan-
mark og i hvilke brancher, beskrives nedenfor udviklingen i antallet af udenlandske statsborgere
med lønindkomst indberettet til eIndkomst
4
samt fordeling på brancher.
1. Udviklingen i udenlandsk arbejdskraft med lønindkomst i Danmark
Det samlede antal udenlandske statsborgere med dansk lønindkomst indberettet til eIndkomst er i
perioden 2008-2017 steget fra ca. 232.000 til ca. 360.000, jf. figur 3.
Figur 3. Beskæftigede udenlandske statsborgere med dansk lønindkomst fordelt på lande, 2008 – 2017
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Nordiske lande i alt
EU/EØS/EFTA uden Norden i alt
3. lande og statsløse i alt
Kilde: jobindsats.dk. Udtrukket 18.12.2018
For tredjelandsstatsborgere er der tale om et fald i perioden 2008-2010, mens der har været en
stigning i perioden 2010-2017 (fra ca. 81.000 i 2010 til knap 121.000 i 2017).
4
Talmaterialet stammer fra jobindsats.dk, der har følgende datakilder: CPR-registret, eIndkomst, udlændingemyndigheder-
nes sagsbehandlingssystemer mv. Lønindkomst indberettet til arbejdsudlejeregistret indgår dog ikke.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0021.png
Rapport
18
2. Beskæftigede tredjelandsstatsborgere fordelt på branche
Som det fremgår af figur 4, er der stor forskel på, i hvor høj grad de forskellige brancher benytter
udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande.
De brancher, der beskæftigede flest tredjelandsstatsborgere i 2017 var:
”Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service” med ca. 25.500 beskæftigede tredjelands-
statsborgere.
”Hoteller og restauranter” med ca. 23.000 beskæftigede tredjelandsstatsborgere.
”Handel” med ca. 17.000 beskæftigede tredjelandsstatsborgere.
Samlet set beskæftigede de tre brancher knap 42 pct. af alle beskæftigede tredjelandsstatsborgere
i 2017.
Figur 4. Antal beskæftigede udenlandske statsborgere fra tredjelande med dansk lønindkomst fordelt på bran-
che, 2017.
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
Kilde: Jobindsats.dk. Udtrukket 30.07.18
3. Beskæftigede tredjelandsstatsborgere fordelt på opholdsgrundlag
Af tabel 3 fremgår antallet af beskæftigede tredjelandsstatsborgere fordelt på opholdsgrundlagene
erhverv, studie og øvrige typer af ophold.
Omkring 30.000 af de beskæftigede tredjelandsstatsborgere indgår i kategorien ”Øvrige med løn-
indkomst”. Denne kategori dækker over tredjelandsstatsborgere, som har haft lønindkomst i Dan-
mark, men som ikke har fået udstedt en opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af erhverv, stu-
die, asyl, familiesammenføring, eller permanent opholdstilladelse i perioden fra januar 2004 og
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0022.png
Rapport
19
frem. Omkring 30.000 af de beskæftigede tredjelandsstatsborgere i 2017 havde en opholdstilla-
delse på baggrund af erhverv eller studie. Heraf havde ca. 21.000 opholdstilladelse på baggrund af
erhverv og ca. 9.000 opholdstilladelse på baggrund af studie.
Blandt tredjelandsstatsborgere med opholdstilladelse på baggrund af erhverv og studie havde ca.
7.000 beskæftigede tredjelandsstatsborgere i 2017 opholdstilladelse efter ”beløbsordningen”.
5
Den næstmest anvendte opholdsordning var ”medfølgende familie til erhverv” med ca. 4.000 be-
skæftigede i 2017.
Tabel 3. Antal beskæftigede tredjelandsstatsborgere med dansk lønindkomst fordelt på op-
holdsgrundlag, 2017
Tredjelandsstatsborgere i alt
Tredjelandsstatsborgere med opholdstilladelse på bag-
grund af erhverv
Beløbsordningen
Medfølgende familie til erhverv
Greencard
Fast track-ordningen
Landbrug
Forskere (ej Ph.d)
Etableringskort
Positivlisten
Trainee
Start-up Denmark
Koncernordningen
Øvrigt lønarbejde
Tredjelandsstatsborgere med opholdstilladelse på
baggrund af studie
Uddannelse
Praktikanter
Medfølgende familie til studie
Ph.d.
Øvrige ophold til studier
EU-opholdsbek.
Ophold til erhverv
Ophold til studie
Permanente opholdstilladelser
Permanent oph. (erhverv og studie)
Permanent oph. (EU-opholdsbek.)
Permanent oph. (asyl og familiesammenføring)
Familiesammenføring
Øvrige tredjelandsstatsborgere med lønindkomst
Kilde: Jobindsats.dk. Udtrukket 18.12.18
68.726
21.466
6.987
4.034
3.647
2.826
2.077
805
591
339
60
8
6
774
8.987
3.122
2.160
1.230
1.098
1.433
2.351
27
25.327
4.804
1.034
19.489
18.495
30.074
5
En udlænding, som er tilbudt arbejde til en årlig løn på minimum 426.985,06 kr. (2019-niveau), kan få opholdstilladelse efter
beløbsordningen.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0023.png
Rapport
20
Bilag 2 – Oversigt over opholds- og
arbejdstilladelser
I dette bilag gennemgås forskellige typer af opholds- og arbejdstilladelser. Derudover gennemgås,
hvordan udlændinge registreres, udlændingemyndighedernes brug af sagsbehandlingssystemer,
samt hvordan tildeling af CPR-nr. og skattekort finder sted.
1. Ret til ophold og arbejde i Danmark
En tredjelandsstatsborger, der ønsker at opholde sig og arbejde i Danmark, skal som udgangspunkt
have en opholds- og arbejdstilladelse. Tredjelandsstatsborgeres opholds- og arbejdstilladelser er
overordnet bestemt ved udlændingens formål med at opholde sig i landet. Afhængig af, hvilken
type opholds- og arbejdstilladelse tredjelandsstatsborgeren har, kan der følge begrænsninger i ret-
ten til at arbejde i forhold til arbejdstid og -sted.
Kompetencen til at meddele en opholds- og arbejdstilladelse ligger hos flere forskellige myndighe-
der alt afhængig af formålet med opholdet i Danmark. Hovedparten af ansøgningerne om opholds-
og arbejdstilladelse behandles af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering
og Integration (SIRI) i førsteinstans og med Udlændingenævnet som klageinstans (Flygtningenæv-
net er dog klageinstans i asylsager). Statsforvaltningen behandler ansøgninger fra EU-borgere og
tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af EU-reglerne (fx familiemedlemmer til EU-borgere) med
Udlændingestyrelsen som klageinstans.
6
Udenrigsministeriet giver tilladelser til diplomater, andet
personale på ambassader og i internationale organisationer samt deres familiemedlemmer.
En udlænding, der er fyldt 18 år, og som ikke er statsborger i et andet nordisk land, et EU- eller EØS-
land eller Schweiz, skal som udgangspunkt være i besiddelse af dokumentation for opholdstilla-
delse under sit ophold her i landet.
I forbindelse med nogle typer af opholdstilladelser kan udlændingen frit tage arbejde. I andre til-
fælde skal udlændingen have en arbejdstilladelse, som kan være begrænset mht. sted (dvs. sted-
fæstet til en bestemt arbejdsgiver) eller timer (maksimum ugentligt antal). Ved enkelte andre typer
af ophold har udlændingen ikke ret til at arbejde.
En opholds- og arbejdstilladelse gives for en bestemt varighed og i de fleste tilfælde med mulighed
for forlængelse. Under gyldighedsperioden kan opholdstilladelsen bortfalde, fx hvis udlændingen
opgiver sin bopæl i landet, eller den kan inddrages, hvis betingelserne for tilladelsen ikke overhol-
des. Hvis en udlænding klager over en afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt
6
I forbindelse med nedlæggelse af Statsforvaltningen den 31. marts 2019 er der fremsat lovforslag om, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet fra 1. april 2019 overtager myndighedsansvaret for EU-opholdsdokumenter, jf. forslag til lov om fa-
milieretshuset (L90).
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0024.png
Rapport
21
med mulighed for varigt ophold inden 7 dage, vil klagen blive tillagt opsættende virkning. Det bety-
der, at udlændingen – under klagesagens behandling – fortsat har ret til at opholde sig og arbejde i
Danmark i overensstemmelse med de hidtil gældende betingelser. En udlænding, der rettidigt ind-
giver ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen, har under udlændingemyndighedernes
sagsbehandling ligeledes fortsat ret til at opholde sig og arbejde i Danmark i overensstemmelse
med de hidtil gældende betingelser.
Når en udlænding har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, har den pågældende ret til at ar-
bejde i Danmark uden begrænsninger. Der gælder en række betingelser for at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse. En tidsubegrænset opholdstilladelse, og dermed også arbejdstilladelsen, kan
bortfalde, hvis udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark mv. En opholdstilladelse opnået ved svig
m.v. kan herudover altid inddrages.
Nedenfor følger en kort gennemgang af de forskellige muligheder for tidsbegrænsede ophold i
Danmark.
1.1. Asyl og familiesammenføring
Udlændingestyrelsen behandler bl.a. sager om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af asyl og
familiesammenføring efter udlændingelovens §§ 7-9 og 9 c.
En udlænding, der har opholdstilladelse på baggrund af asyl eller familiesammenføring, har ret til at
arbejde uden begrænsninger.
Udlændingestyrelsen administrerer desuden andre ordninger, under hvilke der kan udstedes op-
holdstilladelse til udlændinge (fx religiøse forkyndere, friby-ordningen, associeringsaftalen mellem
Tyrkiet og EU mv.).
Det fremgår af udlændingens opholdskort, om udlændingen har ret til at tage arbejde, samt om
denne ret er begrænset mht. sted.
1.2. Erhverv og studie
SIRI administrerer opholdsordningerne på erhvervs- og studieområdet efter udlændingelovens §§
9 a, 9 i-n og 9 p, der giver udlændinge forskellige rettigheder i forhold til arbejde, fx:
En udlænding, der har opholdstilladelse i forbindelse med beskæftigelse hos en bestemt
arbejdsgiver (fx efter beløbsordningen
7
), får en arbejdstilladelse, der er begrænset til dette
arbejde (dvs. stedfæstet til denne arbejdsgiver).
En udlænding, der har opholdstilladelse i forbindelse med beskæftigelse, kan dog efter an-
søgning gives tilladelse til bibeskæftigelse, såfremt bibeskæftigelsen har en naturlig sam-
menhæng med hovedgrundlaget for udlændingens arbejdstilladelse. En udlænding med
opholdstilladelse som forsker, på fast track-ordningens forskerspor, som gæsteforsker eller
ph.d.-studerende har dog ret til bibeskæftigelse uden særskilt ansøgning.
En udlænding med opholdstilladelse i forbindelse med beskæftigelse har automatisk ret til
at tage frivilligt ulønnet arbejde og skal ikke søge om en særskilt tilladelse hertil.
En iværksætter med en innovativ forretningsidé kan få opholdstilladelse til at drive selv-
stændig erhvervsvirksomhed i Danmark og får en arbejdstilladelse, der er begrænset til
denne virksomhed.
7
En udlænding, som er tilbudt arbejde til en årlig løn på minimum 426.985,06 kr. (2019-niveau), kan få opholdstilladelse efter
beløbsordningen.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0025.png
Rapport
22
En studerende på en videregående uddannelse får en arbejdstilladelse, der er begrænset
på timeantal (20 timers arbejde pr. uge, dog med ret til arbejde på fuld tid i juni-august).
Medfølgende familie til arbejdstagere og studerende samt udlændinge med greencard
8
el-
ler etableringskort kan tage arbejde uden begrænsninger.
Au pairs og studerende på fx højskoler kan ikke få arbejdstilladelse. En au pair kan dog ud-
føre ulønnet frivilligt arbejde.
Det fremgår af udlændingens opholdskort, om udlændingen har ret til at tage arbejde, samt om
denne ret er begrænset mht. sted eller timeantal.
1.3. EU-reglerne
Statsforvaltningen administrerer sager efter EU-reglerne.
9
Statsforvaltningen har således kompe-
tencen til at udstede registreringsbeviser til EU-borgere og opholdskort til tredjelandsstatsborgere,
der er omfattet af EU-reglerne (fx familiemedlemmer til EU-borgere, der har benyttet deres ret til fri
bevægelighed). Som bevis på opholdsretten får tredjelandsstatsborgeren udstedt et opholdskort af
Statsforvaltningen.
Det fremgår af tredjelandsstatsborgerens opholdskort, at pågældende har ret til at tage arbejde. Det
fremgår ligeledes af opholdskortet, at pågældende fx er familiemedlem til en EU-borger.
Tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af EU-reglerne, har en umiddelbar adgang til at tage ar-
bejde efter indrejsen i Danmark. Det kan således ikke kræves, at tredjelandsstatsborgeren først på-
begynder arbejdet, når Statsforvaltningen har konstateret (ved udstedelse af opholdskort), at på-
gældende er omfattet af EU-reglerne. Det er dog en betingelse, at pågældende er omfattet af EU-
reglerne, da det ellers vil være ulovligt arbejde.
1.4. Fritagelse for krav om arbejdstilladelse
I en række tilfælde er tredjelandsstatsborgere helt fritaget for krav om arbejdstilladelse (i en be-
grænset periode). Grupperne er opregnet i § 24 i udlændingebekendtgørelsen
10
og omfatter ek-
sempelvis:
Personale i udenlandske tog og biler i international trafik.
Personale på danske lastskibe i international trafik, der maksimalt anløber dansk havn/værft
et nærmere bestemt antal gange om året.
Turistførere, der ledsager turister i Danmark i op til 72 timer efter indrejse.
Professionelle bestyrelsesmedlemmer i højst 40 dage om året.
Udlændinge, der skal arbejde som forskere eller gæsteforskere i tilknytning til et universitet
eller en virksomhed i Danmark.
Kunstnere og tilknyttet personale, når de har større betydning for en væsentlig kunstnerisk
begivenhed.
Greencard-ordningen er ophævet per 10. juni 2016. Der kan således ikke længere ansøges om førstegangstilladelser efter
ordningen, hvorimod tidligere meddelte opholdstilladelser efter greencard-ordningen fortsat kan forlænges.
9
Se bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Uni-
ons regler.
10
8
Se bekendtgørelse nr. 330 af 24. april 2018 med senere ændringer om udlændinges adgang her til landet.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0026.png
Rapport
23
1.5. Andre typer ophold med/uden ret til arbejde
Udenrigsministeriet giver tilladelser til diplomater, andet personale på ambassader og i internatio-
nale organisationer samt deres familiemedlemmer.
Tredjelandsstatsborgere, der har en gyldig opholdstilladelse i et andet Schengen-land, har ret til at
indrejse og opholde sig i Danmark i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage. De pågæl-
dende har ikke ret til at arbejde i Danmark.
Tredjelandsstatsborgere, der opholder sig i Danmark på visum, har som altovervejende hovedregel
ikke ret til at arbejde. Tredjelandsstatsborgere, der er visumfritaget, kan frit indrejse og opholde sig i
Danmark i op til 90 dage fra indrejsen og har normalt ikke ret til at arbejde.
1.6. Registrering af udlændinge i forbindelse med opholdsgrundlag
Udlændingestyrelsen, SIRI og Statsforvaltningen behandler sager vedrørende tredjelandsstatsbor-
gere i et fælles sagsbehandlingssystem (EstherH).
11
Tidligere blev sagsbehandling og afgørelser
registreret i Udlændingeregisteret.
Sagsbehandling og afgørelser vedrørende udlændinge, der får opholds- og arbejdstilladelse fra
Udenrigsministeriet, registreres i Udenrigsministeriets eget it-system. Ansøgninger og afgørelser om
visum (fra visumpligtige) registreres i et særskilt register (IVR-VIS). Et visum udstedes ikke med ar-
bejdstilladelse. Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 24, at man i visse tilfælde har lov til at
arbejde under sit visumophold.
Udlændingemyndighederne registrer ikke tredjelandsstatsborgere, der opholder sig visumfrit i Dan-
mark, eller som har en gyldig opholdstilladelse i andre Schengen-lande. Det samme gælder udlæn-
dinge, der er fritaget for krav om arbejdstilladelse (i en begrænset periode). I visse tilfælde registre-
res sådanne udlændinge dog af Skatteforvaltningen.
2. Udlændingemyndighedernes brug af sagsbehandlingssystemer
Myndighedssagsbehandlingen på udlændingeområdet tager udgangspunkt i kerneopgaven vedrø-
rende stillingtagen til, hvorvidt en udlænding har ret til lovligt ophold og arbejde i Danmark.
Sagsbehandlingen understøttes af forskellige fagsystemer, som understøtter denne kerneopgave,
bl.a. EstherH. EstherH er et klassisk dokument- og sagshåndteringssystem (det kommende system
er Public360), hvor der foretages arkivering af sager og dokumenter fra sagsbehandlingen samt fo-
retages metadataregistrering af elementerne i sagsbehandlingen.
Sagsbehandlingen – og registrering af metadata herom i fagsystemerne – består af en lang række
forskellige elementer (registreringer), som understøtter sagsbehandlernes opgave med at tage stil-
ling til en udlændings konkrete ansøgning om ophold og arbejde i landet. Sagsbehandlingen har så-
ledes fokus på at håndtere (svare på) den konkrete ansøgning, og registreringerne af metadata i
fagsystemerne afspejler dette fokus for sagsbehandlingen. Spørgsmålet om, hvorvidt en ansøger
på ethvert givent tidspunkt i sagsbehandlingen (fx i perioden hvor ansøgerens opholdstilladelse er
udløbet, men der er rettidigt søgt om forlængelse af opholdstilladelsen, eller perioden hvor ansøge-
rens opholdstilladelse er blevet inddraget af 1. instans, men hvor klagen over afgørelsen behandles
11
EstherH blev taget i brug af Udlændingestyrelsen og SIRI i 2010/2011 og af Statsforvaltningen i 2015.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0027.png
Rapport
24
i 2. instans) er ikke genstand for selvstændig sagsbehandling/juridisk vurdering hos udlændinge-
myndighederne, og bliver derfor ikke registreret selvstændigt i fagsystemerne. Det er heller ikke
muligt entydigt at udlede oplysninger herom fra de øvrige registreringer i fagsystemerne. Fx kan en
registrering i fagsystemet af, at der er indgivet en klage til 2. instans over en afgørelse truffet i 1. in-
stans ikke entydigt sige noget om, hvorvidt ansøgeren pt. har lovligt ophold i landet. Dette beror på
en række elementer, der ikke tages selvstændigt stilling til i forbindelse med modtagelsen (og regi-
streringen) af klagen i 2. instans.
Registreringerne i udlændingemyndighedernes fagsystemer sker på baggrund af en data- og be-
grebsmodel, hvoraf det bl.a. fremgår, at registreringen sker ud fra et enkeltsagsprincip, som betyder,
at hver gang en udlænding indgiver en ny ansøgning (om opholdstilladelse, om pas, om tilbagerej-
setilladelse, om navneændring etc.) registreres al sagsbehandling vedrørende ansøgningen (ansøg-
ning, meddelte afgørelser, herunder opholdsgrundlag etc.) på en selvstændig sag. Tilsvarende gæl-
der for sager, der oprettes med henblik på fx at vurdere, om en opholdstilladelse skal inddrages el-
ler for at foretage kontrol af et opholdsgrundlag. Sagerne registreres i udlændingemyndighedernes
sagsbehandlingssystem, EstherH, der i fremtiden afløses af Public360. Alle sagerne er derefter
knyttet til en person, hvis stamoplysninger registreres i stamregisteret CARL2. Der findes således
ikke oplysninger om ansøgninger og opholdsgrundlag i CARL2.
Det er dermed ikke muligt – på baggrund af den eksisterende sagsbehandling på udlændingeområ-
det – og den dertil hørende metadataregistrering i fagsystemerne, herunder den eksisterende data-
og begrebsmodel der ligger til grund for registreringerne – på et givent tidspunkt at give en entydigt
status på en persons opholdsgrundlag. En vurdering af opholdsgrundlag vil derfor skulle vurderes i
forhold til hver verserende eller afgjorte sag. Oplysninger herom kan i dag tilgås via opslag i UIS. Hvis
det ikke umiddelbart kan aflæses fra UIS, skal den relevante myndighed i UIM kontaktes med hen-
blik på en konkret vurdering.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0028.png
Rapport
25
Bilag 3 – Personregistrering og tilde-
ling af skattekort
1. Skattestyrelsen skal udstede skattekort
Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, fastslår, at personer, der erhverver A-indkomst her i landet, er for-
pligtet til at betale indkomstskat til staten. Bestemmelserne om skattepligt skelner ikke mellem per-
soner, der opholder sig lovligt eller ulovligt her i landet, men forholder sig alene til, om der fx er tale
om A-indkomst eller B-indkomst. Det betyder, at udlændinge uden ret til at arbejde i Danmark er
skattepligtige af den indkomst, de måtte erhverve for personligt arbejde i et tjenesteforhold under
deres ophold her i landet.
I tilfælde, hvor en skattepligtig forventes at modtage A-indkomst, er Skattestyrelsen forpligtet til at
udstede skattekort jf. kildeskattelovens § 48, stk. 1. Det gælder, uanset om den pågældende har ret
til ophold og arbejde eller ej. Skattestyrelsen kan derfor ikke nægte at udstede et skattekort, selvom
der ikke fremvises en gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Det kan ses i sammenhæng med ar-
bejdsgiverens pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvor arbejdsgivers indeholdelsespligt hel-
ler ikke afhænger af, om en person opholder sig lovligt eller ulovligt i Danmark.
2. "Almindeligt" personnummer ved bopælsregistrering
Efter CPR-loven har en ikke-nordisk statsborger ret og pligt til at blive registreret som indrejst, når
følgende tre betingelser er opfyldt:
vedkommende ved, at opholdet her i landet skal vare over 3 måneder (dog indtræder pligten
først ved ophold over 6 måneder, hvis tilflytningen sker fra et nordisk land, eller pågældende er
EU-statsborger eller familiemedlem hertil),
vedkommende har erhvervet en bopæl eller et fast opholdssted, og
vedkommende har fået meddelt opholdstilladelse/-bevis eller har fået besked fra udlændinge-
myndighederne om fritagelse fra dette.
Registrering skal ske ved henvendelse til bopælskommunen senest 5 dage efter, at pågældende
har taget bopæl, dvs. har en bolig eller et fast opholdssted.
Hvis udlændingen ikke allerede har et personnummer fra en tidligere bopælsregistrering her i lan-
det eller et såkaldt administrativt personnummer, tildeles udlændingen et personnummer af bo-
pælskommunen ved bopælsregistreringen i Det Centrale Personregister (CPR).
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0029.png
Rapport
26
Visse offentlige myndigheder har som led i deres sagsbehandling adgang til at tildele administrative
personnumre. En tildeling af et administrativt personnummer fritager ikke en person fra pligten til at
lade sig bopælsregistrere, hvis betingelserne som ovenfor anført er til stede.
Fælles for myndighedernes udstedelse af administrative personnumre er, at hvis tredjelandsborge-
ren efterfølgende opfylder kravene i CPR–loven for at blive bopælsregistreret i CPR, bliver vedkom-
mende af bopælskommunen registreret som indrejst i CPR under det tidligere tildelte administra-
tive personnummer.
Når en person er registreret med bopæl i Danmark og har fået udstedt et sundhedskort, herunder
fået tildelt et personnummer, vil personen ved henvendelse til Skattestyrelsen umiddelbart få ud-
stedt et skattekort.
3. Administrativt personnummer udstedt af udlændingemyndighe-
derne
SIRI har adgang til at udstede administrative personnumre, når der gives opholdstilladelse efter be-
løbsordningen, positivlisten, fast track-ordningen, forskere, gæsteforskere, trainees og selvstæn-
dige samt visse personer med særlige kvalifikationer (fx idrætsudøvere og -trænere samt artister)
og medfølgende familie.
Desuden kan Udlændingestyrelsen tildele administrative personnumre i forbindelse med medde-
lelse af førstegangstilladelser på familiesammenførings- og asylområdet.
Når udlændingemyndighederne har udstedt et administrativt personnummer i forbindelse med
meddelelse af opholdstilladelse, kan Skatteforvaltningen på den baggrund udstede et skattekort til
udlændingen.
4. Administrativt personnummer udstedt af Skattestyrelsen
Personer, der ikke har et personnummer, kan henvende sig til Skattestyrelsen for at blive forskuds-
registreret samt for at få udstedt et skattekort. I den forbindelse vil Skattestyrelsen også tildele et
administrativt personnummer. Skattestyrelsen udsteder dog ikke administrative personnumre til
den lille gruppe af asylansøgere, som af Udlændingestyrelsen har fået ret til at arbejde efter udlæn-
dingelovens § 14 a (asylansøgere med mindst seks måneders ophold), og disse bliver derfor heller
ikke forskudsregistreret. Denne gruppe bliver identificeret via det PersonID, der udstedes af Udlæn-
dingestyrelsen.
Når en udlænding henvender sig til Skattestyrelsen for at blive forskudsregistreret, få tildelt et admi-
nistrativt personnummer og få dannet skattekort, anmoder Skattestyrelsen om forevisning af en op-
holdstilladelse. Udover at bede udlændingen om dokumentation, har Skattestyrelsen også adgang
til Udlændinge Informations Systemet (UIS), hvor der kan foretages opslag om konkrete personers
opholds- og arbejdstilladelse. Udgangspunktet er, at der ikke udstedes skattekort, før der kan frem-
vises dokumentation for, at udlændingen opholder sig lovligt i landet. Skattestyrelsen kan dog ikke
nægte at udstede skattekort, selvom udlændingen ikke kan fremvise en opholdstilladelse jf. neden-
for.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0030.png
Rapport
27
Hvis anmodningen om forskudsregistrering og udstedelse af administrativt personnummer er mod-
taget fra den kommende arbejdsgiver, sender Skattestyrelsen et brev til arbejdsgiveren, når for-
skudsopgørelsen og skattekortet er dannet. Brevet indeholder oplysning om den udenlandske
medarbejders administrative personnummer og en meddelelse om, at arbejdsgiveren kan rekvirere
skattekortet digitalt via eIndkomst. Selve forskudsopgørelsen sendes til den udenlandske medar-
bejders oplyste hjemadresse i Danmark (eller udleveres i forbindelse med fysisk fremmøde). Her-
udover vil udlændingen kunne tilgå forskudsopgørelsen digitalt i TastSelv.
5. Skattekort ved tidsbegrænsede ansættelser
Skatteforvaltningen kan udstede skattekort for en bestemt periode i de tilfælde, hvor en opholds-
og arbejdstilladelse er gyldig i op til to år. Første gang et skattekort udstedes til en person fra et tred-
jeland, vil skattekortet kunne tidsbegrænses til den periode, opholds- og arbejdstilladelsen er gæl-
dende.
Ved oprettelsen af skattekortet indsættes såvel tidspunktet for skattepligtens indtræden som tids-
punktet for skattepligtens ophør. Skattekortet er således alene gældende i denne periode.
Er skattekortet oprettet med et tidspunkt for skattepligtens ophør ”låses” skattekortet en måned
efter tidspunktet for skattepligtens ophør. At skattekostet ”låses” betyder, at arbejdsgiveren ikke
længere vil kunne trække skattekortoplysninger på den pågældende person. Når skattekortet først
”låses” en måned efter skattepligtens ophør hænger sammen med arbejdsgiverens indberetnings-
frister vedrørende løn med mv.
Modtager Skatteforvaltningen en anmodning om forskudsregistrering vedrørende en tredjelands-
borger, skal der være givet en ny opholds- og arbejdstilladelse for den nye ansættelsesperiode.
Skattekortets gyldighedsperiode vil herefter kunne forlænges i overensstemmelse med de tids-
mæssige begrænsninger i den nye opholds- og arbejdstilladelse.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0031.png
Rapport
28
Bilag 4 – Afdækning af ulovligt ar-
bejde
I dette bilag beskrives Rigsadvokatens, politiets og SIRI’s erfaringer i forhold til ulovlig beskæftigelse
af udenlandsk arbejdskraft. Der sættes fokus på antallet af lovovertrædelser, og hvilke brancher der
oftest beskæftiger ulovlig arbejdskraft.
1. Uagtsomhedsvurderingen efter udlændingelovens § 59, stk. 5
Ved ansættelse af en udenlandsk statsborger er det arbejdsgiverens ansvar at sikre sig, at udlæn-
dingen har ret til at arbejde i Danmark. Det følger af udlændingelovens § 59, stk. 5, at den som be-
skæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse
fastsatte betingelser straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved udmåling af straffen skal det
desuden betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt, at
der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet, jf. udlændingelovens § 59, stk.
6.
En arbejdsgiver kan, jf. straffelovens § 19, straffes for at beskæftige en udlænding uden ret til at ar-
bejde i Danmark, hvis arbejdsgiveren har tilsidesat den agtpågivenhed, som kan kræves af den på-
gældende under hensyn til arbejdsgiverens individuelle evner. Arbejdsgiveren kan fx udvise agtpå-
givenhed ved at anmode udlændingen om at forevise sit opholdskort, hvorved arbejdsgiveren i vidt
omfang kan sikre sig, at udlændingen har ret til at arbejde her i landet. En tredjelandsstatsborger,
der har opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, har et opholdskort som bevis (plastickort i kredit-
kortformat). Udover bl.a. foto, navn, fødselsdato og gyldighed af tilladelsen fremgår det af kortets
bagside, om udlændingen har ret til at arbejde, og om denne ret er begrænset (på timer eller til en
bestemt arbejdsgiver).
Det vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, om arbejdsgiveren har udvist tilstrækkelig
agtpågivenhed ved ansættelsen af en udlænding, som skal have arbejdstilladelse for at arbejde i
Danmark. Har en arbejdsgiver gjort, hvad der har været muligt for at sikre, at udlændingen har ret til
at arbejde, vil dette indgå i uagtsomhedsvurderingen.
2. Bøder mv. til arbejdsgivere for ulovlig beskæftigelse af udlændinge
I det følgende afsnit gennemgås udviklingen i antallet af overtrædelser i forbindelse med beskæfti-
gelse af udenlandsk arbejdskraft.
Et udtræk fra Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS) over antallet af fældende afgørelser for over-
trædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, for perioden fra 2010 til august 2018 viser, at der siden
2015 har været et fald i antallet af fældende afgørelser på landsplan fra 411 fældende afgørelser til
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0032.png
Rapport
29
284 i 2016. Herefter er antallet steget igen til 373 fældende afgørelser i 2017 og 298 fældende afgø-
relser i 2018, jf. tabel 4 (opgjort pr. 27. august).
Tabel 4. Antallet af fældende afgørelser for overtrædelse af udlændingelovens udlændingelo-
vens § 59, stk. 5
Afgørelsestype
Dom
Idømt bøde
Betinget dom
Betinget dom og bøde
Delvis betinget dom
Udeblivelsesdom
Bødevedtagelse i retten
Advarsel i retten
Afgjort med bødefore-
læg
Andet
Tiltalefrafald uden vilkår
(Rpl. § 722, stk. 1, nr.
4)
Tiltalefrafald uden vilkår
(Rpl. § 722, stk. 2, jf.
stk. 3)
Tiltalefrafald uden vilkår
(Rpl. § 722, stk. 1, nr.
5)
Tiltale undladt med ad-
varsel – strafl.
(Rpl. § 722, stk. 1, nr.
1)
Tiltale undladt med ad-
varsel - særlovg.
(Rpl. § 722, stk. 1, nr. 1
eller nr. 7)
Tiltale undladt - særlov-
givningen
(Rpl. § 722, stk. 1, nr.
1)
Total
2
1
2
1
139
1
8
8
17
3
1
96
205
47
7
2010
7
24
1
1
2011
1
36
1
2
2012
15
29
12
2
2013
4
32
1
3
6
32
5
1
192
269
48
8
102
5
1
225
2
51
12
4
166
264
260
41
3
6
4
1
1
2014
3
65
2015
1
72
2016
1
45
2017
3
56
22
2018
2
1
1
2
2
7
3
3
5
2
1
2
2
3
2
197
164
320
283
397
411
3
284
373
298
Anm: Der er et efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområder i POLSAS, hvorfor data for tidligere år først anses
for at være pålidelige 2 måneder efter årets udgang. Data er analyseret på baggrund af POLSAS og bearbejdet i QlikView
til brug for anklagemyndighedens ledelsesinformationssystem. Der tages forbehold for indtastningsfejl. Data er dynamisk,
idet der tages hensyn til rettelser af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv. Afgørelser er opgjort efter
antal forhold. Data er opdateret den 27. august 2018.
Det bemærkes, at der er forskelle i udviklingen i antallet af fældende afgørelser i de enkelte kredse.
Det er således ikke i alle politikredse, der har været et fald i antallet af fældende afgørelser fra 2015
til 2016. De kredse, hvor der i 2016 har været et lavere antal fældende afgørelser, har navnlig peget
på, at der i den omhandlende periode blev afgivet personale til bevogtningsopgaver efter terroran-
grebet i København i februar 2015 samt til grænsekontrol.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke brancher der bliver dømt efter udlændingelovens § 59, stk.
5, har Københavns Politi - som har haft en stor andel af sagerne - navnlig peget på rengørings- og
restaurationsbranchen, transport- og distributionsbranchen samt detailhandlen (fx frisører og slik-
butikker). Københavns Politi har endvidere oplyst, at der derudover kan nævnes sager vedrørende
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0033.png
Rapport
30
ulovlig beskæftigelse af arbejdstagere, der udfører mere administrativt arbejde eller arbejder som
specialister.
3. SIRI’s kendskab til ulovlig beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere
fra kontrolarbejde mv.
SIRI får via sagsbehandling og kontrolarbejde samt henvendelser fra andre myndigheder (fx politiet
og Skatteforvaltningen), fagforeninger, medier m.fl. kendskab til tredjelandsstatsborgere, der er eller
har været beskæftiget ulovligt.
SIRI har ikke tidligere foretaget en systematisk registrering af tilfælde af anmeldelser til politiet, men
opsamler nu informationer i forbindelse med politianmeldelser. Resultaterne af og erfaringerne fra
SIRI’s kontrolarbejde mv. kan dog bidrage til at belyse ulovlig beskæftigelse af udlændinge.
3.1. Erfaringer fra SIRI's kontrolarbejde
Som led i administrationen af opholdsordningerne på erhvervs- og studieområdet gennemfører
SIRI løbende forskellige kontrolindsatser, bl.a. for at sikre at betingelser for opholdstilladelser over-
holdes, og at ulovligt ophold/arbejde bekæmpes. Kontrollerne er rettet mod både udenlandske ar-
bejdstagere, studerende mv. og personer med tilknytning til deres ophold (fx arbejdsgivere).
Et centralt redskab i kontrolarbejdet er registersamkøring, hvor oplysninger fra udlændingemyndig-
hedernes sagsbehandlingssystem samkøres med oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret
(BBR), Det Centrale Personregister (CPR) samt Indkomstregistret (eIndkomst).
Registersamkøring giver mulighed for mere effektiv og systematisk kontrol, dels i forhold til om be-
tingelserne for gyldige opholdstilladelser overholdes af udlænding og arbejdsgiver, dels i forhold til
om udlændinge, der har mistet deres opholdsgrundlag, fortsat arbejder og har indkomst ifølge eInd-
komst. Generelt viser resultaterne, at der er en høj grad af regelefterlevelse på SIRI’s område, men
også at der sker overtrædelser. SIRI finder med registersamkøring tilfælde af overtrædelser, der
skal politianmeldes, som SIRI ellers ikke ville have fået kendskab til.
Registersamkøringsløsningen er en IT-løsning, som på baggrund af kriterier og filtre først udtrækker
sager fra udlændingemyndighedernes sagsbehandlingssystem og derefter indhenter udvalgte op-
lysninger i CPR, BBR og eIndkomst, alt efter hvad der kontrolleres. Oplysningerne sammenholdes,
og IT-løsningen udleverer på den baggrund en liste med sager, som SIRI skal undersøge nærmere.
Herefter er der tale om en manuel screening og sagsbehandling af de sager, som kommer ud på
listerne. En sagsbehandler vurderer, om betingelser for opholds- og arbejdstilladelsen er overtrådt,
hhv. om der kan være tale om ulovligt ophold og/eller arbejde, og foretager på den baggrund yderli-
gere sagsskridt, hvis det er relevant. Registersamkøringsløsningen kan ikke stå alene uden manuel
sagsbehandling, og det vil derfor ikke være muligt at anvende den som udgangspunkt til at vejlede
Skatteforvaltningen eller arbejdsgivere om udlændinges ret til arbejde.
Sagsbehandlingen i SIRI som opfølgning på registersamkøring fører til en vurdering af, om en op-
holdstilladelse skal inddrages, og/eller om der skal sendes en anmodning til politiet om at foretage
nærmere undersøgelse af, om der er grundlag for strafforfølgning af udlænding og/eller arbejdsgi-
ver for ulovligt arbejde.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0034.png
Rapport
31
Tabel 5 nedenfor viser et uddrag af SIRI’s resultater af registersamkøringer i 2017 til kontrol af op-
holds- og arbejdstilladelser Uddraget omfatter de af kontrollerne, der kan have ført til politianmel-
delse for ulovligt arbejde. Som det fremgår af tabellen, kontrolleres et højt antal sager ved register-
samkøring, og herved findes et mindre antal sager, hvor betingelserne for opholdstilladelsen vurde-
res ikke at have været overholdt. I disse tilfælde har SIRI som udgangspunkt inddraget opholdstilla-
delsen, hvis den fortsat var gyldig, og/eller politiet er anmodet om at foretage en nærmere undersø-
gelse af muligt ulovligt arbejde.
Tabel 5. Uddrag af SIRI´s resultater af registersamkøringer i 2017 til kontrol af opholds- og
arbejdstilladelser
Kørselstyper*
Antal sager kontrol-
leret**
Studerendes arbejde
Lønkrav på beløbsordningen,
positivlisten, særlige individu-
elle kvalifikationer og øvrigt
lønarbejde***
Studerende og au pair perso-
ner uden arbejdstilladelse
med lønindkomst
Lønindkomst fra andre end
stedfæstet arbejdsgiver****
I alt
5.722
6.636
2017
Betingelser vurderes
ikke overholdt
51
107
Verserende
sager pr.
10/09-2018
1
89
2.555
12.309
27.222
1
22
181
0
40
130
Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Anm: *) I forbindelse med kørselstyperne vil der typisk være tale om flere kørsler, som er grupperet, da de vedrører samme
type kontrol. Oftest er der tale om nøjagtig samme kørsel, som er kørt flere gange i løbet af året.
**) Antallet af sager kontrolleret udgør det typiske antal af sager, der kommer ud på de forskellige typer af registersamkørin-
ger, som SIRI har kørt i det pågældende år.
***) Lønkrav indebærer krav om, at udlændingen mindst modtager den kontraktmæssige løn, der er lagt til grund for op-
holds- og arbejdstilladelsen.
****) Denne type registersamkøring kontrollerer, om en arbejdstager arbejder ulovligt ved en anden arbejdsgiver end den,
som vedkommendes opholds- og arbejdstilladelse er stedfæstet til. Eventuelt ulovligt arbejde kan i disse tilfælde ikke føre til
inddragelse af opholdstilladelsen. Der kan dog være sager, hvor personen både arbejder ved en anden arbejdsgiver, og
hvor andre betingelser for tilladelsen (fx løn) heller ikke overholdes ved den stedfæstede arbejdsgiver. I sådanne sager er
der både grundlag for en vurdering af inddragelse af tilladelsen samt mistanke om ulovligt arbejde.
SIRI’s registersamkøring vedrørende ulovligt ophold og arbejde omfatter alle ophørte opholds-
grundlag på erhvervs- og studieområdet, siden adgangen til registersamkøring blev etableret. SIRI’s
kontrolresultater for 2017 viser, at SIRI på baggrund af registersamkøring af sager vedrørende ulov-
ligt ophold og arbejde har anmodet politiet om en nærmere undersøgelse i 53 sager.
12
Registersamkøring giver mulighed for at kontrollere en stor volumen af sager. Som supplement her-
til sætter SIRI ind med særlige kontrolindsatser, hvor der anvendes kombinationer af kontrolmeto-
der, fx myndighedssamarbejde, kontrolaktioner, analyse og sagsbehandling for at håndtere syste-
matiske og bevidste omgåelser af opholdsordningerne.
SIRI deltager også i udgående kontrol ved virksomhedsbesøg i samarbejde med andre myndighe-
der i regi af Social Dumping hhv. Fælles Myndighedsindsats. SIRI bistår politiet ved kontrol af an-
trufne udlændinges grundlag for ophold og arbejde og vejleder arbejdsgivere om reglerne herom.
Det er politiet, der har kompetencen til udgående udlændingekontrol, og styrelsen deltager derfor
12
Sagerne vedrører tilfælde, hvor opholdstilladelsen er udløbet, eller hvor SIRI har truffet afgørelse om inddragelse, konstate-
ring af bortfald eller afslag på forlængelse af en opholdstilladelse eller afvisning af en ansøgning om opholdstilladelse. Det
bemærkes, at der i nogle sager kan have været tale om overtrædelser i forbindelse med arbejde i jobsøgningsperioden. En
jobsøgningsperiode giver en udlænding ret til at opholde sig i Danmark i seks måneder efter udløb af en ansættelseskon-
trakt med henblik på at søge job. Men det er ikke tilladt at arbejde i jobsøgningsperioden.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0035.png
Rapport
32
kun i aktioner, hvor politiet deltager. SIRI deltager i aktioner rettet mod brancher, hvor der erfarings-
mæssigt træffes tredjelandsstatsborgere (fx bygge og anlæg, restauration samt autoophug og auto-
værksteder), og aktioner på baggrund af konkrete anmeldelser.
Ved de aktioner SIRI har deltaget i, er det erfaringen, at der meget ofte findes tilfælde af ulovlig be-
skæftigelse af tredjelandsstatsborgere. Der ses forskellige tilfælde af ulovlig beskæftigelse af tred-
jelandsstatsborgere:
Personer uden grundlag for ophold og arbejde, herunder afviste asylansøgere og tilfælde
af personelfalsk (misbrug af anden persons ID, fx opholdskort).
Personer med opholdstilladelse i andre EU-lande (og dermed som udgangspunkt lovligt
ophold, men ikke ret til at arbejde), eller personer som angiver at være udstationeret efter
EU-reglerne, men som ikke har ladet sig registrere hos Statsforvaltningen, og hvor det efter-
følgende viser sig, at der ikke var tale om reel udstationering.
Personer med opholds- og arbejdstilladelser, som beskæftiges i strid hermed (fx stude-
rende, der arbejder for mange timer, samt arbejdstagere, der arbejder i strid med en sted-
fæstet arbejdstilladelse).
SIRI har siden efteråret 2012 desuden gennemført såkaldte skattekortkontroller med det formål at
kontrollere for ulovlig beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere. Skattekontrollerne finder sted på
baggrund af de oplysninger, som SIRI modtager fra Skattestyrelsen om virksomheder, der har mod-
taget Skattestyrelsens advisering om, at et skattekort ikke er ensbetydende med gyldig opholds- og
arbejdstilladelse samt oplysninger om de berørte borgere. Såfremt det vurderes, at en tredjelands-
statsborger er eller har været beskæftiget uden ret til arbejde, anmelder SIRI arbejdstager og ar-
bejdsgiver til politiet.
Resultaterne af SIRI's skattekortkontroller fremgår af tabel 6. Tabel 6 er opgjort i forhold til året for
modtagelse af oplysninger fra Skattestyrelsen i fm. advisering i eIndkomst af arbejdsgivere. Oplys-
ninger modtaget i 2017 færdigbehandles i 2018 og opgøres med SIRI’s kontrolresultater for 2018.
Resultaterne af SIRI's kontrolarbejde kan findes på uim.dk.
Tabel 6.
SIRIs kontrolresultater
Årstal for modtagelse af
advisering
Indkomst uden ret til ar-
bejde (politianmeldes)*
2012
2013
2014
2015
2016
6
37
13
24
19
*) Her angives antallet af personer, der er anmeldt til politiet. Der kan således være flere arbejdsgivere, der er anmeldt.
Heraf fremgår bl.a. branchefordeling af de arbejdsgivere, der har været involveret i en sag, hvor SIRI
har vurderet, at betingelserne ikke har været overholdt, eller hvor der har været mistanke om ulov-
ligt ophold/arbejde. Der har især været tilfælde i følgende brancher: hotel og restauration, vikarbu-
reauer og rekruttering, rengøring samt catering og kantine.
3.2. Erfaringer i tilknytning til opholdsordningerne på erhvervs- og studieområdet
I det følgende redegøres for typiske eksempler i forhold til ulovlig beskæftigelse i forbindelse med
lovligt ophold inden for opholdsordningerne på erhvervs- og studieområdet:
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om foranalyse vedrørende mulighederne for automatisk at sikre, at der ikke udstedes skattekort til illegale indvandrere, fra skatteministeren og udlændinge- og integrationsministeren
2024004_0036.png
Rapport
33
Arbejdstagere:
For arbejdstagere er der typisk tale om, at den reelle løn eller arbejdstid (evt. en
kombination heraf) afviger fra det angivne i den kontrakt, som opholdstilladelsen er givet på bag-
grund af. Der kan endvidere være tilfælde, hvor arbejdstager er beskæftiget hos en anden arbejds-
giver, end tilladelsen er stedfæstet til, eller hvor arbejdstager begynder at arbejde, før der er givet
tilladelse, evt. mens pågældende er i Danmark på forretningsvisum eller i en jobsøgningsperiode i
forlængelse af en opholdstilladelse fx på beløbsordningen.
Studerende:
Der er typisk tale om, at studerende med arbejdstilladelse er beskæftiget mere end de
maksimalt 20 ugentlige timer, de har tilladelse til (studerende med arbejdstilladelse har dog tilla-
delse til at arbejde fuld tid i sommerperioden). SIRI’s kontrolresultater viser, at det særligt er stude-
rende på enkelte uddannelsesinstitutioner, der arbejder ulovligt.
Praktikanter:
For praktikanter under praktikantordningen ses typisk tilfælde af for lidt udbetaling af
løn, eller hvor praktikanten påbegynder arbejdet, før end den nødvendige tilladelse foreligger.
Au pair:
Erfaringerne viser, at der er tilfælde, hvor en au pair beskæftiges ulovligt med rengøring ved
siden af de huslige pligter, som må udgøre op til 30 timer ugentligt. Det kan være enten værtsfami-
lien eller andre familier, der ulovligt beskæftiger au pairen. Det er dog vanskeligt at kontrollere og
dokumentere det ulovlige arbejde, da det typisk foregår i private hjem og ikke indberettes til eInd-
komst.