SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 117
Offentligt

10. januar 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 22. januar 2019

1) Præsentation af rumænsk formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministeriet

2) Forslag om oprettelse af InvestEU-programmet

KOM(2018)439

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Rådskonklusioner mv. om Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester for 2018

KOM(2017)690, KOM(2017)771 og KOM(2017)770

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Videreudvikling af ØMU’en

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Revision af forordningerne vedr. de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder og hvid-

vaskdirektivet

KOM (2017)536 (Omnibusforslaget), KOM(2017)537, KOM(2017)539 og KOM(2018)646

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

KOM(2017)790 og KOM(2017)791

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Forslag vedr. bæredygtig finansiering

–

Finansielle benchmarks knyttet til CO2-udledning

(karbonudledning)

KOM(2018)355

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) Forslag vedr. bæredygtig finansiering

–

Oplysningskrav til finansielle virksomheder vedr.

bæredygtighed.

KOM(2018)354

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 1:

1. Resume

Præsentation af rumænsk formandskabsprogram

Rumænien varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2019. Det rumænske formandskab

ventes på ECOFIN 22. januar 2019 at præsentere sit arbejdsprogram.

Fra dansk side venter man generelt at kunne støtte formandskabets prioriteter. Regeringens

holdning til de enkelte sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Rumænien har EU-formandskabet i 1. halvår af 2019. Det rumænske formand-

skab ventes på ECOFIN 22. januar 2019 at præsentere sit arbejdsprogram og pri-

oriteter.

3. Formål og indhold

Rumænien vil i forlængelse af de foregående ECOFIN-formandskaber prioritere

en række finansielle og økonomiske sager samt skatte- og afgiftssager. Der henvi-

ses til

bilag 1

for en oversigt over aktuelt igangværende sager i ECOFIN.

På det økonomisk-politiske område vil formandskabet bl.a. prioritere det fortsatte

arbejde med udviklingen af

Den Økonomiske og Monetære Union

(ØMU) med ud-

gangspunkt i resultatet fra eurotopmødet i udvidet format 14. december 2018.

Finansministrene (primært i regi af den udvidede eurogruppe) vil arbejde videre

med styrkelsen af bankunionen og reformen af eurolandenes lånefond (ESM).

Derudover ventes arbejdet at omfatte drøftelser om et budgetinstrument (en form

for eurozonebudget) til fremme af konvergens og konkurrenceevne i euroområdet

inden for rammerne af EU’s budget og

flerårige finansielle ramme.

Formandskabet vil også prioritere gennemførelsen af det

europæiske semester

for

2019, bl.a. en drøftelse af opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger fra

2018 på ECOFIN 12. marts 2019, samt godkendelse af landespecifikke anbefalin-

ger for 2019 på ECOFIN 14. juni 2019. Dertil vil formandskabet også prioritere

forslaget om et nyt europæisk investeringsprogram, InvestEU. Der ventes også

løbende opfølgning på implementeringen af

Stabilitets- og Vækstpagten,

herunder

efterlevelse af eksisterende henstillinger/pålæg og krav om fremskridt mod mel-

lemfristede mål for den strukturelle saldo m.v. Dette kan indebære ophævelse eller

tildeling af forskellige typer henstillinger.

På det finansielle område vil en hovedprioritet for formandskabet være arbejdet

med

styrkelse af bankunionen

(herunder opfølgningen på eurotopmødet i december

2018) og

videreudvikling af kapitalmarkedsunionen.

Formandskabet vil således bl.a. fortsætte arbejdet med

risikoreduktionstiltag,

dvs.

tiltag til at reducere risici for kriser i den finansielle sektor. Det drejer sig om tilba-

geværende

forslag i handlingsplanen om nedbringelse af misligholdte lån (NPL),

hvor der

forventes fortsatte drøftelser i Rådet om forslaget om at styrke de sekundære

markeder for NPL. Formandskabet vil tilsvarende fortsætte arbejdet med

risikode-

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

lingstiltag,

særligt fortsættelse af de tekniske drøftelser om den

fælles indskyderforsik-

ringsordning

i bankunionen (EDIS). Der skal i overensstemmelse med beslutninger-

ne på eurotopmødet i december 2018 nedsættes en højniveauarbejdsgruppe, som

skal drøfte mulighederne for næste skridt med at etablere EDIS sammen med

risikoreduktionstiltag.

I relation til kapitalmarkedsunionen opnåede ECOFIN i november 2018 enighed

om et

direktivforslag

om såkaldte dækkede obligationer (’covered bonds’), herunder danske

realkreditobligationer,

som i vid udstrækning er baseret på erfaringer fra allerede vel-

fungerende nationale markeder, såsom den danske realkreditmodel. Formandska-

bet forventes at afslutte trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet om forslaget

i løbet af 1. kvartal 2019.

Derudover vil formandskabet arbejde for at fremme en pakke af forslag vedr.

bæredygtig finansiering, som blev offentliggjort i maj 2018, samt en handlingsplan

for fremme af FinTech, som blev fremsat i marts 2018. Bæredygtig finansiering

vedrører tiltag, der skal understøtte den finansielle sektors bidrag til at mobilisere

private investeringer til den grønne omstilling og understøtte økonomiens ro-

busthed over for klimarelaterede risici. FinTech dækker over den hurtige udvikling

i digitaliseringen i den finansielle sektor. Kommissionens handlingsplan herom

skal bidrage til at udnytte potentialet for FinTech, samtidig med at risiciene herved

begrænses. Handlingsplanen indeholder en række tiltag, bl.a. et lovforslag vedr.

crowdfunding, hvor formandskabet ventes at ville søge at opnå enighed i Rådet.

ECOFIN opnåede enighed i december 2018 om forslaget om

markedsinfrastruktur

og tilsyn med centrale modparter

(ændring i EMIR-forordningen fsva. tilsyn og 3. lan-

de), hvor trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet forventes afsluttet i løbet

af 1. halvår 2019. Derudover forventes formandskabet at arbejde videre med for-

handlingerne i Rådet om revision af forordningerne for de europæiske tilsyns-

myndigheder (ESA’erne).

På selskabsskatteområdet vil formandskabet prioritere en begrænset version af

forslaget om en

midlertidig skat på omsætningen af visse digitale ydelser,

der udelukkende

omfatter digital reklame (Digital Advertising Tax

–

DAT), med henblik på generel

enighed i Rådet senest i marts 2019. Herudover ventes formandskabet bl.a. at

fortsætte drøftelserne af forslaget om

en fælles selskabsskattebase (CCTB).

På momsområdet vil formandskabet prioritere behandlingen af momsforslag

fremsat af Kommissionen 11. og 12. december 2018. Det drejer sig for det første

om de resterende detaljerede bestemmelser til gennemførelse af de allerede ved-

tagne ændrede momsregler for e-handel, der skal træde i kraft 1. januar 2021, og

for det andet regler for anvendelse af betalingsoplysninger med henblik på be-

kæmpelse af svig i relation til grænseoverskridende e-handel. Herudover ventes

formandskabet at arbejde videre med Kommissionens forslag om den tekniske

udmøntning af det såkaldt

endelige momssystem

og forslag til forenklinger af moms-

systemet for små og

mellemstore virksomheder (SMV’er).

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

På budgetområdet ventes en rådshenstilling om decharge på baggrund af revisi-

onsrettens årsrapport om

implementering af EU-budgettet i 2017.

Rådet forventes

endvidere at vedtage retningslinjerne for EU's 2020-budget på ECOFIN i februar.

Retningslinjerne har til formål at danne basis for Kommissionens forslag til EU's

2020-budget, som forventes fremsat i maj 2019.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentationen af formandskabs-

programmet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECO-

FIN’s dagsorden i 1. halvår 2019 vil imidlertid kunne have statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke. EU-landene ventes generelt at kunne støtte det rumænske formandskabs

arbejdsprogram og prioriteter for ECOFIN i 1. halvår 2019, som i høj grad ligger i

forlængelse af arbejdet under de foregående formandskaber.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne støtte det rumænske formandskabs arbejdsprogram

og prioriteter. Derudover vil regeringens holdning til de enkelte sager fastlægges i

den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.



Generelt støtter formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN i 1. halvår

2019, idet holdninger vedrørende de konkrete sager fastlægges i den hjemli-

ge EU-beslutningsprocedure.

Sagen skønnes at burde forelægges Folketingets Europaudvalg med henblik på

orientering.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Det europæiske semester Formålet med det Europæiske Semester er at styrke

koordination og drøftelsen af EU-landenes prioriteter

for den økonomiske politik forud for vedtagelsen af

nationale finanslove o.l.

Kommissionen offentliggjorde 21. november 2018 sin

årlige vækstundersøgelse 2019, varslingsrapport under

proceduren for makroøkonomiske ubalancer 2019 samt

udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til

euroområdet som helhed for 2019.

ECOFIN vil i januar 2019 vedtage rådskonklusioner

vedr. vækstundersøgelsen og varslingsrapporten og ved-

tage anbefalingerne til euroområdet som helhed. Efter

en drøftelse på DER 21.-22. marts 2019 vil disse indgå

som input til de enkelte landes stabilitets- eller konver-

gensprogrammer samt nationale reformprogrammer,

som skal foreligge senest i april.

Kommissionens økonomiske analyser af hvert enkelt

land som fremlægges i februar, vil ligeledes danne bag-

grund for landenes programmer samt en drøftelse på

ECOFIN 12. marts 2019 af landenes opfølgning på

landespecifikke anbefalinger fra 2018.

ECOFIN skal i juni 2019 enes om landespecifikke anbe-

falinger samt rådsudtalelser om EU-landenes program-

mer, som Kommissionen fremlægger udkast til i maj

2019. Senere i juni endosserer DER de landespecifikke

anbefalinger, og ECOFIN vedtager dem formelt i juli.

Det Rumænske formandskab ventes at prioritere gen-

nemførelsen af det europæiske semester for 2019.

Styrkelse af det økono-

miske samarbejde i EU

(styrkelse af ØMU’en)

Det Europæiske Råd (DER) og finansministrene (pri-

mært i regi af den udvidede eurogruppe) har i de senere

år løbende haft drøftelser af yderligere styrkelser af

ØMU’en.

Aktuelt vedrører drøftelserne særligt bank-

unionen, videreudvikling af eurolandenes krisefond,

ESM og en form for eurozonebudget.

På udvidet eurotopmøde 14. december 2018 vedtog

stats- og regeringscheferne en erklæring, der godkendte

de nye konkrete beslutninger vedr. styrkelse af bankuni-

onen og reform af ESM, som blev aftalt i udvidet euro-

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

gruppe 3.-4. december. Det gælder bl.a. det videre ar-

bejde med bankunionen (bl.a. vedr. forslaget om en

fælles indskydergaranti, EDIS), en aftale om ESM som

bagstopper for bankunionens afviklingsfond samt en

rammeaftale om en reform af ESM.

Stats- og regeringscheferne gav ligeledes finansministre-

ne i opdrag at arbejde videre med indretning, implemen-

tering og timing af et nyt budgetinstrument (et eurozo-

nebudget i en eller anden form) til fremme af konver-

gens og konkurrenceevne i euroområdet, inden for

rammerne af EU’s budget og

flerårige finansielle ram-

me. ERMII-lande vil have mulighed for at deltage i in-

strumentet på frivillig basis. Ifølge erklæringen skal der

indgås en aftale om budgetinstrumentets funktioner i

juni 2019 og forhandlingerne skal baseres på de relevan-

te forslag fra Kommissionen, om nødvendigt i en tilpas-

set form.

Arbejdet med

ØMU’ens

videreudvikling vil således fort-

sætte i 2019 (primært i regi af den udvidede eurogrup-

pe), evt. med en første opfølgning på eurotopmødet på

ECOFIN i januar 2019.

Implementering af Stabi- ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes

litets- og Vækstpagten

efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder

landenes henstillinger.

Efter offentliggørelsen af Kommissionens forårsprog-

nose (ventes til maj) med skøn for den budgetmæssige

udvikling i EU-landene ventes vurderinger af landenes

implementering af eksisterende henstillinger og pålæg.

Det kan give anledning til rådsbeslutninger om ophæ-

velser eller fristforlængelser, hvis betingelserne er op-

fyldt, eller optrapning af proceduren, hvis landenes ind-

sats vurderes mangelfuld.

Kun Spanien har aktuelt en EDP-henstilling (konkret et

såkaldt pålæg, som er en skærpet form for henstilling).

Den har frist i 2018. Henstillinger og pålæg kan ophæ-

ves, hvis regnskabstal efter årets afslutning samt Kom-

missionens prognose for de kommende år viser, at un-

derskuddet er bragt varigt under 3 pct. af BNP. Spani-

ens pålæg ventes at kunne ophæves i juni 2019.

Der kan desuden løbende blive tildelt nye EDP-

henstillinger til lande, som vurderes at overtræde Stabili-

tets- og Vækstpagtens grænser for underskud el. gæld.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Udover opfølgningen på EDP-henstillinger, overvåger

Kommissionen løbende, om de lande, som ikke har

henstillinger, lever op til de

forebyggende regler

i Stabilitets-

og Vækstpagten. Ifølge disse regler skal landene over-

holde deres mellemfristede mål for den strukturelle sal-

do (MTO) eller sikre en vis tilpasning hen imod MTO.

Rumænien og Ungarn har aktuelt en MTO-henstilling

for at overskride EU’s forebyggende finanspolitiske

regler og skal rapportere om tiltag til efterlevelse af hen-

stillingen 15. april 2019.

Europæisk Reformstøt-

teprogram (ERSP)

Kommissionen fremlagde 31. maj 2018 et forslag om

oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram (ERSP).

Forslaget skal ses i sammenhæng med de igangværende

drøftelser af videreudviklingen af den Økonomiske og

Monetære Union (ØMU) og Kommissionens forslag fra

maj 2018 til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for

2021-2027.

Med forslaget lægger Kommissionen op til at oprette tre

instrumenter mhp. fremme af reformer i EU-landene:

II.

III.

Et reformleveringsinstrument (’Reform Delivery

Tool’, RDT) for alle EU-lande.

Et instrument til teknisk støtte til reformgen-

nemførelse (’Technical Support Instrument’,

TSI) for alle EU-lande.

En konvergensfacilitet med målrettet støtte til

re-formgennemførelse i EU-lande udenfor eu-

roområdet (’Convergence Facility’ CF), som har

gjort tiltag mhp. at indføre euroen som valuta.

Det vil kun være EU-lande, der anmoder om assistance,

der vil modtage støtte fra programmet. Støtten er såle-

des efterspørgselsdrevet og baseret på frivillighed.

Reformstøtteprogrammet vil træde i kraft fra 2021 og

foreslås finansieret over EU-budgettet. Den samlede

finansieringsramme for gennemførelsen af reformstøt-

teprogrammet er for perioden fra 2021 til 2027 på 25

mia. EUR (22 mia. EUR til RDT, 840 mio. EUR til TS

og 2 mia. EUR til CF).

Der ventes påbegyndt indledende forhandlinger af for-

slaget under rumænsk formandskab.

Det er muligt, forslaget vil blive integreret i drøftelserne

om et eurozonebudget i kontekst af drøftelserne om

ØMU’ens videreudvikling.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

InvestEU-programmet

Kommissionen fremlagde 7. juni 2018 et forslag om

oprettelse af et nyt investeringsprogram, InvestEU-

programmet. Programmet har til formål at fremme in-

vesteringer og virksomheders adgang til finansiering i

EU gennem brug af EU-midler til at mobilisere private

investeringer.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens

forslag fra maj 2018 til EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF) for 2021-2027.

Forslaget lægger op til at oprette et investeringsprogram

bestående af tre dele:

1. InvestEU-fonden, der skal fremme investeringer

på basis af en EU-budgetgaranti.

2. InvestEU-rådgivningsplatformen, som kan yde

teknisk bistand til projektudvikling.

3. InvestEU-portalen, som skal være en lettilgæn-

gelig database til at promovere projekter, der har

brug for finansiering.

Med InvestEU-fonden samles 14 eksisterende finansie-

ringsinstrumenter i EU-budget fra MFF 2014-2020, fx

den europæiske investeringsfond (EFSI) samt instru-

menter fra Connecting Europe-faciliteten (CEF) og

Horizon2020, i én samlet EU-mekanisme. Ifølge Kom-

missionen skal det bidrage til en mere effektiv investe-

ringsstøtte i EU og bedre udnyttelse af EU-budgettets

ressourcer.

Der lægges op til, at InvestEU-fonden baseres på en

garanti på i alt 38 mia. euro fra EU-budgettet til finan-

sielle institutioner, herunder Den Europæiske Investe-

ringsbank (EIB), og understøttes af en hensættelse på

15,2 mia. euro fra EU-budgettet mens 525 mio. euro

vedrører udgifter til InvestEU-rådgivningsplatformen,

InvestEU-portalen mv. De konkrete beløb drøftes i

MFF-forhandlingerne.

Det rumænske formandskab forventes at forsøge at

opnå enighed i Rådet om en delvis generel indstilling af

forslaget samt indlede trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Forslag vedr. mislighold- Kommissionen præsenterede 14. marts 2018 en pakke

te lån (NPL

–

Non Per- af forslag om misligholdte lån (NPL) møntet på at

forming Loans)

håndtere NPL i kreditinstitutter i EU.

Pakken indeholder et forslag til forordning om ændring

af kapitalkravsforordningen (CRR). Ændringen indebæ-

rer minimumskrav til kreditinstitutters kapital for mis-

ligholdte eksponeringer. Det skal sikre, at institutterne

kan håndtere de NPL, de måtte opbygge på balancen.

Forslaget vil alene være gældende for nye NPL. Der

blev opnået enighed i Rådet om denne del af pakken

under østrigsk formandskab.

Pakken indeholder derudover et forslag til direktiv, som

skal udvikle rammerne for handel med NPL, således at

banker bedre kan afvikle misligholdt gæld. Der udestår

enighed i Rådet om denne del af pakken.

Endelig er en del af pakken en frivillig skabelon for

håndtering af NPL, et såkaldt AMC blue print, både

med og uden involvering af staten. Skabelonen bygger

på bedste praksis i EU.

Det rumænske formandskab ventes at fortsætte arbejdet

mhp. at forsøge at opnå enighed om de dele af pakken,

der endnu ikke er enighed om.

Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag

om en fælles indskyderforsikringsordning (European

Deposit Insurance Scheme

–

EDIS) og -fond for lande-

ne i bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som

deltager i bankunionen, herunder eventuelle deltagende

ikke-eurolande, og skal bidrage til at reducere det nega-

tive samspil mellem banker og stater, som sås under

krisen, hvor skrøbelige banksystemer og svage offentlige

finanser påvirkede hinanden negativt. EDIS drøftes

aktuelt på teknisk niveau.

Endnu udestår drøftelse og enighed om alle væsentlige

emner af EDIS-forslaget, herunder udformningen og

indfasningen af EDIS, samt om hvorvidt der skal benyt-

tes en mellemstatslig aftale (IGA) for etablering af dele

af EDIS, fx selve fonden.

Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en medde-

lelse om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen inde-

holder bud bl.a. på mulige kompromiser om EDIS, her-

under en gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af

Fælles indskyderforsik-

ringsordning i bankuni-

onen (EDIS)

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

indskydergarantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle

betingelser er opfyldte.

På udvidet eurogruppemøde (hvor finansministre fra

EU27 deltager) 3.-4. december 2018 blev det besluttet at

nedsætte en højniveaugruppe, som skal arbejde på næste

skridt. Arbejdsgruppen skal rapportere i juni 2019.

Det rumænske formandskab ventes at forsøge at opnå

yderligere tekniske fremskridt i sagen.

På udvidet eurogruppemøde 3.-4. december 2018 blev

der opnået enighed om en rammeaftale for den fælles

offentlige bagstopper for bankunions sektorfinansierede

afviklingsfond, SRF. Rammeaftalen blev endosseret på

udvidet eurotopmøde 14. december 2018. Bagstopperen

skal senest være etableret i 2024. Den skal kunne låne til

afviklingsfonden til at håndtere nødlidende banker, men

først når aktionærer og kreditorer har taget tab og fon-

den er tømt. Lånte midler skal altid tilbagebetales.

Rammeaftalen indebærer, at bagstopperen kan etableres

før 2024 afhængig af fremskridt med risikoreduktion i

bankunionen. Eurolandenes lånefacilitet, ESM, skal

bruges som bagstopper. Deltagende ikke-eurolande kan

deltage i bagstopperen på lige fod med eurolande (fsva.

finansieringsvilkår, beslutningstagning mv.).

I 1. halvår 2019 ventes et videre arbejde med at udmøn-

te bagstopperen, herunder ændring af ESM-traktaten.

Basel-komitéen har 7. december 2017 offentliggjort sine

nye standarder for kreditinstitutters kapitalkrav (omtalt

som Basel IV-standarder).

Basel-komitéens standarder indeholder bl.a. et kapital-

gulv, der skal sikre et minimum af kapital i institutter,

som benytter interne modeller til at opgøre deres kapi-

talkrav. Kapitalgulvet kan i et vist omfang svække kapi-

talkravenes risikofølsomhed. Risikofølsomhed betyder,

at kapitalkravene er højere for eksponeringer med større

risiko for tab og omvendt. Det kan samtidig betyde et

væsentligt højere kapitalkrav for de danske penge- og

realkreditinstitutter. Beregninger fra en ekspertgruppe

nedsat af regeringen viser, at de nye standarder fra Ba-

sel-komitéen vil forhøje kapitalkravene i de danske insti-

tutter med ca. en tredjedel i forhold til de gældende ka-

pitalkrav vedtaget med CRR/CRD IV i 2013, når fuldt

indfasede.

Kommissionen skal nu tage stilling til, hvordan og

hvornår standarderne skal foreslås gennemført i EU-

Permanent offentlig

bagstopper for den fæl-

les afviklingsfond

Basel IV

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Genopretning og afvik-

ling af centrale modpar-

ter (CCP’er)

lovgivningen. Forslagene fra Kommissionen vil vedrøre

og omfatte alle EU-lande og vil skulle forhandles og

besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den normale

lovgivningsprocedure. Det er uvist, hvornår forslag fra

Kommissionen vil blive fremsat og drøftet på ECO-

FIN. Det ventes dog ikke at ske i 1. halvår 2019.

Kommissionen fremsatte 28. november 2016 forslag til

forordning om genopretning og afvikling af centrale

modparter (CCP’er).

En CCP er en enhed, som stiller sig mellem køber og

sælger i en værdipapirhandel. Formålet med CCP’er er

at overtage risikoen fra markedsdeltagerne i tilfælde af,

at den ene part går konkurs inden handlen er afviklet.

Det er særligt vigtigt ved handel med såkaldte derivater

(optioner, futures mv.), hvor forpligtelserne mellem

køber og sælger består over en længere periode.

CCP’er er reguleret på europæisk plan gennem forord-

ningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR).

Der findes dog endnu ikke EU-regler for genopretning

og afvikling af CCP’er, således som der gør for kreditin-

stitutter i kraft af BRRD.

Forslaget

indebærer bl.a., at CCP’erne skal udarbejde

genopretningsplaner, tilsynsmyndighederne skal udar-

bejde afviklingsplaner, at tilsynsmyndighederne får sær-

lige beføjelser til at intervenere i CCP’ers aktiviteter,

hvis deres levedygtighed er i fare, samt at en CCP kan

blive afviklet, hvis den er nødlidende eller forventes at

blive det.

Det er muligt, at det rumænske formandskab vil forsøge

at opnå enighed i Rådet om forslaget.

Revision af forordning

Kommissionen fremsatte 13. juni 2017 et forslag til

om OTC-derivater, cen- ændringer af EMIR med det formål at styrke tilsynet

trale modparter og

med centrale modparter (CCP’er) grundet deres grænse-

transaktionsregistre

overskridende aktiviteter og indvirkning på den finan-

(EMIR)

sielle stabilitet på europæiske markeder, idet brugen af

(EMIR tilsynsforslaget)

CCP’er er obligatorisk for såkaldte

OTC-derivater (som

handles direkte mellem sælger og køber og ikke via fx

børser).

Forslaget indeholder primært justeringer af de lovgiv-

ningsmæssige rammer for den europæiske tilsynsmyn-

dighed for værdipapirer og markeder (ESMA) for at

tildele øgede direkte tilsynsbeføjelser til ESMA med

CCP’er

fra uden for EU og en mulighed for som sidste

udvej at forbyde systemisk vigtige

CCP’er

fra tredjelan-

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

de i at operere i EU. Forslaget skal ses i lyset af Brexit-

forhandlingerne idet en stor del af clearing af transakti-

oner denomineret i euro i dag sker i UK.

Rådet nåede enighed om et kompromisforslag i decem-

ber 2018. Det rumænske formandskab forventes at ind-

lede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Revision af de europæi- Kommissionen fremsatte 20. september 2017 forslag til

ske finansielle tilsyns-

revision af kompetencerne i de europæiske finansielle

myndigheder

(ESA’erne) tilsynsmyndigheder (ESA’erne –

EBA (tilsynsmyndig-

hed for kreditinstitutter), ESMA (tilsynsmyndighed for

(ESA-review)

værdipapirer og markeder) og EIOPA (tilsynsmyndig-

hed for forsikring og pension)).

Forslaget skal styrke ESA’ernes evne til at udføre effek-

tivt tilsynsmæssigt arbejde og dermed bidrage til velfun-

gerende kapitalmarkeder. Forslaget ændrer på

ESA’ernes beføjelser mhp. yderligere

tilsynsmæssig ens-

retning i EU og ændrer

ESA’ernes interne organisering

for at styrke den fælles EU-beslutningstagning.

Forslaget blev den 12. september 2018 suppleret med et

forslag om styrkelse af den fælles europæiske ramme for

bekæmpelse af hvidvask. Forslaget indebærer en styrkel-

se af EBA’s kompetencer og ressourcer

på området.

Det østrigske formandskab opnåede i december 2018 en

aftale på teknisk niveau om den del, der handler om

hvidvask. Drøftelserne om den øvrige del af forslaget

fortsætter på basis af et kompromisforslag, de væsentligt

begrænser de af Kommissionens foreslåede ændringer.

Det rumænske formandskab ventes at fortsætte arbejdet

i Rådet med de øvrige dele af forslaget mhp. at opnå

enighed i Rådet samt muligvis at indlede trilogforhand-

linger på hvidvaskdelen af forslaget.

Revision af forordning

om Det Europæiske

Udvalg for Systemiske

Risici (ESRB)

Kommissionen femsatte 20. september 2017 en ændring

af rammerne for Det Europæiske Udvalg for Systemiske

Risici (ESRB). Forslaget reviderer ESRB-forordningen

og har til formål at effektivisere udvalget og tilpasse det

til de seneste års institutionelle udviklinger i EU.

Kommissionen foreslår bl.a. at gøre formanden for

ECB, der er fungerende formand for ESRB, til perma-

nent formand for ESRB, styrke ESRB's sekretariat samt

gøre den fælles tilsynsmyndighed (SSM) og den fælles

afviklingsmyndighed (SRM) i bankunionen (det styrkede

banksamarbejde) til permanente, stemmeberettigede

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

medlemmer af ESRB’s øverste besluttende organ –

Det

Almindelige Råd.

Forslaget er blevet forhandlet parallelt med ESA review,

jf. ovenfor. Det rumænske formandskab forventes at

forsøge at opnå enighed i Rådet om forslaget og evt.

indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Revideret ramme for

investeringsselskaber

Kommissionen fremsatte 20. december 2017 et forslag

til en revideret ramme for regulering af investeringssel-

skaber (i Danmark fondsmæglerselskaber). Investerings-

selskaber tilbyder investeringsydelse til deres kunder, fx

køb og salg af værdipapirer på en børs. Investeringssel-

skaber må ikke yde lån. De er i udgangspunktet under-

lagt samme kapitalkrav som kreditinstitutter. Forslaget

indfører bl.a. proportionalitet for selskaber, der ikke er

systemiske eller som ikke har en forretningsmodel der

ligner kreditinstitutter.

Det rumænske formandskab forventes at forsøge at

opnå enighed i Rådet om forslaget samt indlede trilog-

forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Forslag om en europæisk Kommissionen fremsatte i foråret 2018 forslag til en

ramme for regulering af europæisk ramme for regulering af dækkede obligationer

dækkede obligationer

(herunder dansk realkredit). Forslaget er en del af kapi-

talmarkedsunionen og bygger på velfungerende nationa-

le modeller som fx den danske. Forslaget specificerer

bl.a. kerneelementer af covered bonds og skaber derved

en definition, som kan benyttes på tværs af den finan-

sielle regulering i EU.

Der blev under østrigsk formandskab opnået enighed

om forslaget i Rådet. Det rumænske formandskab for-

ventes at indlede trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Forslag vedr. bæredygtig Kommissionen præsenterede 24. maj 2018 en række

finansiering

forslag mhp. at fremme bæredygtig og grøn finansiering

(”sustainable finance”). Det skal bl.a. sikre, at den finan-

sielle sektor bidrager til at kanalisere investeringer i den

grønne omstilling, og at det finansielle system er robust

over for klimarelaterede risici.

Forslagene omhandler 1) inkorporeringen af særligt

miljøhensyn i kapitalforvalteres investeringsmandater, 2)

et klassifikationssystem for graden af bæredygtighed i

specifikke økonomiske aktiviteter, 3) etablering af finan-

sielle benchmarks for CO2-aftryk i de underliggende

aktiver i en investering.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

Der blev under østrigsk formandsskab opnået enighed

om de to forslag om hhv. kapitalforvalteres investe-

ringsmandater (1) og benchmarkindeks (3). Det rumæn-

ske formandskab ventes at fortsætte drøftelser i Rådet af

forslaget vedr. klassifikationssystem (2) mhp. enighed

og indlede triloghandlinger med Europa-Parlamentet på

de øvrige forslag.

Forslag vedr. grænse-

Kommissionen præsenterede 12. marts 2018 forslag til

overskridende distributi- revision af UCITS-direktivet og FAIF-direktivet samt

on af investeringsfonde forslag til ny forordning om markedsføringsforhold og

gennemsigtighed om opkrævede gebyrer i relation til

grænseoverskridende investeringsfonde i EU.

Forslagene skal styrke gennemsigtigheden vedr. regler i

investeringsfondsområdet ved at kodificere regler for

præ-markedsføringsaktiviteter, fastsætte regler for at

ophøre med at markedsføre sig i et EU-land og sikre let

informationsadgang om regler og gebyrer på nationale

hjemmesider og i en central europæisk database.

Der blev opnået enighed om forslaget i Rådet under

bulgarsk formandskab. Det rumænske formandskab

forventes at indlede trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Kommissionen præsenterede 8. marts 2018 et forslag til

forordning om crowdfunding i forbindelse med en

handlingsplan for finansiel teknologi (fintech) i EU.

Forslaget skal hjælpe til at udbrede crowdfunding i EU

som en alternativ kilde til investeringer, og Kommissio-

nen forslår derfor en fælles EU-tilladelse for crowdfun-

ding virksomheder, der udbyder investerings- og låneba-

serede crowdfunding-ydelser. Tilladelsen skal ikke er-

statte, men supplere nationale regler om crowfunding,

og gøre det nemmere at udbyde disse servicer på tværs

af landegrænser.

Der opstilles en række krav til virksomheder, der får

tilladelse, herunder til organisation, investorbeskyttelse,

fit-and-proper krav, mm. Tilsynet med disse tilladelser

forslås tillagt Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-

tilsynsmyndighed (ESMA).

Det rumænske formandskab forventes at forsøge at

opnå enighed i Rådet om forslaget.

Kommissionen præsenterede 14. maj 2018 forslag til

forordning om værdipapirer med sikkerhed i statsobliga-

tioner. Formålet med forslaget er at skabe en lovgiv-

ningsmæssig ramme, der kan understøtte et marked for

Crowdfunding

Forslag til forordning

om værdipapirer med

sikkerhed i statsobligati-

oner (SBBS)

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer fra euro-

landene, og på den måde styrke den finansielle integrati-

on og finansiel stabilitet. Forslaget sætter rammerne for,

hvordan finansielle virksomheder kan udstede disse

værdipapirer. Der lægges op til, at værdipapirerne får

samme lovgivningsmæssige behandling som de bagved-

liggende aktiver (statsobligationer fra eurolandene), der i

udgangspunktet anses for risikofrie og hvorfor der der-

for ikke stilles krav til kapital til disse eksponeringer.

Det rumænske formandskab forventes ikke at afholde

drøftelser i Rådet om forslaget.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Skat på digitale tjenester Kommissionen har 21. marts 2018 fremsat et direktiv-

forslag om et fælles system for en midlertidig omsæt-

ningsskat på visse digitale tjenester (Digital Service Tax

–

DST). Forslaget vil indebære en særskat på 3 pct. af

omsætningen fra visse digitale ydelser. Skatten pålægges

koncerner, der både har en global omsætning på over

750 mio. euro og en omsætning på visse digitale ydelser

i EU på over 50 mio. euro, uanset deres hjemsted. Di-

rektivet er tænkt som en midlertidig løsning på de skat-

temæssige udfordringer ved den digitale økonomi, indtil

en permanent (evt. global) løsning findes. Kommissio-

nen har samtidig fremsat forslag om et digitalt fast drift-

sted, som er tænkt som en mere permanent løsning,

men som endnu ikke er drøftet og ikke ventes drøftet på

den korte bane.

Forud for drøftelsen af DST-forslaget på ECOFIN 4.

december 2018 fremlagde Tyskland og Frankrig en fæl-

les erklæring om en begrænset DST, som alene omfatter

internetreklamer (en Digital Advertising Tax

–

DAT).

Der ventes arbejdet videre med sagen på teknisk niveau

i lyset heraf.

Det ventes, at det rumænske formandskab vil fortsætte

arbejdet med forslaget, og at der på ECOFIN vil være

drøftelser herom i februar/marts 2019.

Beskatning af væsentlig

digital tilstedeværelse

Kommissionen har 21. marts 2018 fremsat forslag om

en langsigtet, permanent løsning til beskatning af den

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

digitale økonomi. Forslaget indebærer, at der i tilfælde af

en væsentlig digital tilstedeværelse skal allokeres en del

af selskabets overskud til beskatning i et såkaldt digitalt

fast driftssted. Dvs. at et selskab med mange brugere

eller stor omsætning i et land kan blive skattepligtig af

sin indkomst i landet, selvom virksomheden ikke er

fysisk til stede.

Forslaget har indtil videre kun være genstand for en

indledende drøftelse på teknisk niveau. Forslaget vil

muligvis være til politisk drøftelse under det rumænske

formandskab, som dog ventes at prioritere en vedtagelse

af DAT’en.

Sortliste over skattely

ECOFIN har løbende opdateret den fælles sortliste

samt observationsliste, som blev vedtaget 5. december

2017. Aktuelt er 5 lande på sortlisten, mens 63 lande er

på observationslisten. 44 af landene på observationsli-

sten skal efterleve samtlige tilsagn inden udgangen af

2018. Yderligere 11 lande skal efterleve udvalgte tilsagn

inden udgangen af 2018 og de resterede tilsagn inden

udgangen af 2019. De resterende 8 lande har først frist

ultimo 2019 til at efterleve alle tilsagn. For lande, der

ikke efterlever deres tilsagn inden for disse frister, skal

Rådet træffe beslutning om deres eventuelle placering

på sortlisten.

I 1. kvartal af 2019 forventes sortlisten og observations-

listen at blive opdateret af ECOFIN. Lande på observa-

tionslisten, som har frist for at efterleve tilsagnene ved

udgangen af 2018, og som ikke efterlever kriterierne i

praksis, skal Rådet træffe beslutning om deres eventuelle

placering på sortlisten. Fra dansk side er skrevet et brev

til den rumænske ECOFIN-formand med opfordring til

en ECOFIN-drøftelse af opfølgning på landenes tilsagn

snarest muligt i 2019.

Afgift på finansielle

transaktioner (FTT)

Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til

forstærket samarbejde om beskatning af finansielle

transaktioner (FTT) i lyset af, at der ikke kunne opnås

den nødvendige (enstemmige) tilslutning til Kommissi-

ons forslag fra 2011 om en FTT for alle EU-lande. For-

slaget skal indføre en harmoniseret FTT blandt de 10

EU-lande, der deltager i det forstærkede samarbejde

(Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Græken-

land, Slovenien, Italien, Spanien og Slovakiet). De delta-

gende lande drøfter aktuelt det forstærkede samarbejde

om FTT, men det er fortsat uklart, hvilken form for

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

FTT der evt. vil kunne opnås endelig enighed om.

Forslag til fastlæggelse af

de nærmere tekniske

bestemmelser, der er

nødvendige for indførel-

se af det endelige moms-

system samt forslag om

indførelse af begrebet

godkendte afgiftspligtige per-

soner

Kommissionen har 25. maj 2018 præsenteret et forslag,

der skal fastlægge de nærmere tekniske bestemmelser,

der er nødvendige for indførelse af det såkaldte ’endeli-

ge momssystem’. Forslaget skal ses i sammenhæng med

en lovpakke på momsområdet, som skal introducere det

endelige momssystem for grænseoverskridende handel

med varer mellem virksomheder i EU.

Formålet med forslaget er at gennemføre de nærmere

tekniske bestemmelser vedrørende grænseoverskridende

handel med varer mellem virksomheder i EU, der er

nødvendige for indførelse af det endelige momssystem.

Kommissionen har 4. oktober 2017 som en del af lov-

pakken fremsat forslag om at introducere begrebet

god-

kendt afgiftspligtig person,

der skal fungere som en akkredi-

tering af virksomheder, der anses for at være pålidelige

skattebetalere, og som derfor får adgang til særligt lem-

pelige administrative ordninger i overgangen til det en-

delige momssystem.

Forslagene er således i forhandlingerne blevet koblet

sammen. Drøftelserne på teknisk niveau har, særligt

under det østrigske formandskab, vist, at der blandt EU-

landene er meget delte meninger om, hvordan det ende-

lige momssystem skal udformes, herunder om og evt.

hvordan konceptet om godkendte

afgiftspligtige personer

skal

indgå. Forslagene forventes behandlet videre under det

rumænske formandskab.

Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 et forslag, der

skal reducere momsforpligtelser og efterlevelsesom-

kostninger for SMV’er,

herunder særligt de små virk-

somheder.

Forslaget består på nuværende tidspunkt

–

efter de fore-

løbige forhandlinger

–

overordnet af fire elementer for

små virksomheder: i) fastsættelse af maksimalt niveau

for nationale momsfritagelsestærskler, ii) mulighed for,

at små virksomheder kan benytte de nationale moms-

fritagelser for små virksomheder, uanset om de er etab-

leret i en anden medlemsstat end dér, hvor momsfrita-

gelsen er tilgængelig, iii) indførsel af en overgangsperio-

de, hvori små virksomheder, som midlertidigt overskri-

der momsfritagelsestærsklen, kan fortsætte med at gøre

brug af fritagelsen og iv) indførelse af fradragsret for

Forslag om særordnin-

gen for små virksomhe-

der

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

momsfritagne virksomheders momspligtige leveringer i

en anden medlemsstat end den, hvor den momsfritagne

virksomhed er etableret. Forslaget er blevet behandlet

på teknisk niveau under de bulgarske og østrigske for-

mandskaber og forventes viderebehandlet under det

rumænske formandskab.

Forslag om reform af

Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 forslag om

systemet for momssatser reform af systemet for momssatser. Med forslaget ven-

des princippet for anvendelse af de reducerede satser

om. I dag har EU-landene mulighed for at anvende re-

ducerede momssatser på varer og ydelser, som fremgår

af en positiv oplistning af varer og ydelser, som det er

tilladt

at pålægge reducerede satser. Reglerne ændres, så

EU-landene får mulighed for at anvende reducerede

momssatser på

samtlige

varer og ydelser bortset fra de,

som fremgår af en negativ oplistning af varer og ydelser,

som det

ikke er tilladt

at pålægge reducerede satser, og

hvor normalsatsen altså skal anvendes, medmindre va-

ren eller ydelsen er fritaget for moms. Dette medfører,

at alle EU-lande som udgangspunkt kan fastholde deres

nuværende anvendelse af reducerede satser, men samti-

dig kan udvide anvendelsen af reducerede satser til an-

dre varer og ydelser. Den samlede vægtede gennemsnit-

lige momssats må dog ikke falde under et vist niveau.

Forslaget er endnu ikke blevet behandlet på teknisk

niveau. Det er uklart, hvorvidt forslaget vil blive drøftet

under det rumænske formandskab.

Kommissionen har 11. december 2018 fremsat to for-

slag som opfølgning på e-handelspakken, der er vedta-

get og skal træde i kraft den 1. januar 2021.

Forslagene har til formål at fastsætte de detaljerede gen-

nemførelsesbestemmelser i momsforordningen, der skal

understøtte de nye bestemmelser om e-handel i moms-

direktivet, samt foretage enkelte rettelser i direktivet.

Formandskabet forventes at prioritere behandling af

forslagene med henblik på vedtagelse hurtigst muligt.

Forslag om indhentning

og udveksling af beta-

lingsoplysninger

Kommissionens har 11. december 2018 fremsat forslag

om ændring af momsdirektivet for så vidt ændring af

visse krav til betalingsudbydere samt forslag til ændring

af forordningen om styrkelse af det administrative sam-

arbejde med henblik på bekæmpelse af momsvig.

Formålet med forslagene er at bekæmpe grænseover-

skridende momssvig i relation til e-handel. Forslagene

Forslag om opfølgning

på e-handelspakken

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

forpligter udbydere af betalingstjenester til at føre regi-

ster over visse grænseoverskridende betalingstransaktio-

ner. Oplysningerne skal stilles til rådighed for skattefor-

valtningerne, deles med de øvrige EU-lande og danne

baggrund for risikoanalyse af, hvilke virksomheder der

har salg, som tilsyneladende adskiller sig fra det, som er

opgjort, og derfor bør tages ud til nærmere kontrol.

Formandskabet forventes at prioritere behandling af

forslagene med henblik på vedtagelse hurtigst muligt.

Revision af strukturdi-

rektivet for alkohol

Kommissionen har den 25. maj fremsat forslag om en

revision af direktivet for punktafgiftsstrukturen for al-

kohol og alkoholholdige drikkevarer.

Forslaget indeholder bl.a. forslag om nedsatte afgiftssat-

ser for små ciderproducenter, hævet tærskel for anven-

delse af nedsatte afgiftssatser på øl, præcisering af og

kontrol med anvendelse af afgiftsfritagelse for denature-

ret alkohol og ensartede attester til små uafhængige

bryggerier og ciderproducenter.

De tekniske forhandlinger af forslaget pågår. Det for-

ventes, at der kan opnås enighed om forslaget i 1. halvår

2018.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2020

Forløb/status

Rådet

forventes at vedtage retningslinjer for EU’s 2020-

budget på ECOFIN 12. februar 2019.

Kommissionen ventes at

fremsætte forslag til EU’s

budget for 2020 i maj 2019, hvorefter Rådet fastlægger

sin position til budgetforslaget senest på ECOFIN-

Budget i juli 2019 under finsk formandsskab.

Decharge for EU-

budgettet 2017

Revisionsretten præsenterede i november 2018 sin års-

rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2017.

Rapporten danner grundlag for decharge-proceduren,

hvor Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet,

meddeler Kommissionen decharge for budgetgennem-

førelsen.

Processen vedr. decharge for 2017-budgettet ventes

endeligt afsluttet på ECOFIN i februar 2019.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Samlenotat vedrørende ECOFIN 22. januar 2019, fra finansministeren

EU's egne indtægter

(indtægtsiden af MFF

2021-2027)

Kommissionen offentliggjorde 2. maj 2018 sit forslag til

ordningen for EU’s egne indtægter i relation til EU’s

flerårige finansielle ramme for 2021-2027, der blandt

andet indeholder forslag om en udfasning af rabatsy-

stemet og nye indtægtskilder.

Det kan ikke afvises, at der under det rumænske for-

mandskab vil være lejlighed til politiske drøftelser af

Kommissionens forslag til EU's egne indtægter, der

indgår i Kommissionens samlede MFF-forslag.

Andre sager

Sag/initiativ

IMF/G20-møder

Forløb/status

ECOFIN ventes at forberede fælles EU-holdninger til

IMF- og G20-møder

ifm. IMF’s årsmøde 12.-13.

april

2019. ECOFIN vil evt. også drøfte IMF-governance-

spørgsmål, som fx status for forpligtelsen om at reduce-

re udviklede europæiske landes repræsentation i IMF.