SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 102: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af tinglysningsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, opkrævningsloven og selskabsskattelo-ven (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat)

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 102
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast (1)

J.nr. 2018-8276

Forslag

til

Lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af tinglys-

ningsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven

(Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om

afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat)

§1

Lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1290 af 5. novem-

ber 2016, ophæves.

§2

I lov om opkrævning af skatter og afgift m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. septem-

ber 2016, som ændret ved § 19 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 4 i lov nr. 1682 af 26. de-

cember 2017, foretages følgende ændring:

Bilag 1, liste A, nr. 30

ophæves.

Nr. 31-32 bliver herefter nr. 30-31.

§3

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som ændret se-

nest ved § 1 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændring:

§ 29 B, stk. 10, 2. pkt.,

indsættes efter ”decimal”: ”, hvorefter der tillægges 2 procentpoint”.

§4

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret bl.a. ved § 10 i

lov nr. 295 af 11. april 2011 senest ved og § 4 i lov nr. 359 af 29. april 2018, foretages følgende æn-

dringer:

§ 1, nr. 5

ophæves.

§ 3, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§§ 4 eller 13« til: »§ 4«

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 102: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af tinglysningsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, opkrævningsloven og selskabsskattelo-ven (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat)

§ 3, stk. 3,

ophæves.

§§ 13-15

ophæves.

§5

I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 23. marts 2017, som ændret ved § 6

i lov nr. 1686 af 26. december 2017 og § 6 i lov nr. 104 af 13. februar 2018, og senest ved [§ 24 i lov

nr. X af 18. december 2018], foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1,

ændres »56,02 kr.« til: »48,74 kr.«

§ 3, stk. 2, nr. 1,

ændres »5,34 kr.« til: »5,18 kr.«

§ 3, stk. 2, nr. 2,

ændres »11,61 kr.« til: »11,26 kr.«

§ 3, stk. 2, nr. 3,

ændres »15,55 kr.« til: »15,08 kr.«

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 4 og 5 træder i kraft den 1. april 2019.

Stk. 3.

§ 3 har virkning for indkomståret 2019 og senere indkomstår.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Nedsættelse af afgift på øl og vin

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.2. Afskaffelse af registreringsafgiften på fly

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslaget

2.3. Afskaffelse af foderfosfatafgiften

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Lovforslaget

2.4. Forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Lovforslaget

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Nedsættelse af afgift på øl og vin

3.1.2. Afskaffelse af registreringsafgiften på fly

3.1.3. Afskaffelse af foderfosfatafgiften

3.1.4. Forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1.1. Nedsættelse af afgift på øl og vin

4.1.2. Afskaffelse af registreringsafgiften på fly

4.1.3. Afskaffelse af foderfosfatafgiften

4.1.4. Forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

7.1.1. Nedsættelse af afgift på øl og vin

7.1.2. Afskaffelse af foderfosfatafgiften

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har

den 30. november 2018 indgået aftale om finansloven for 2019, der gennemfører en række initiati-

ver, der bl.a. skal være med til at nedbringe grænsehandlen og sikre danske arbejdspladser. Forsla-

get har til formål at udmønte en del af denne aftale.

Aftaleparterne ønsker at nedsætte afgiften på øl og vin med henblik på at reducere grænsehandlen

og øge omsætningen i danske butikker.

Aftaleparterne ønsker endvidere at afskaffe registreringsafgiften på fly samt foderfosfatafgiften,

som er en afgift på fosfor, der anvendes som ernæring til dyr. Afskaffelsen af registreringsafgiften

på fly reducerer omkostningen ved at registrere fly både for private og virksomheder. Afskaffelsen

af foderfosfatafgiften vil lempe byrderne for danske landbrugsvirksomheder og gøre det billigere at

producere danske fødevarer. Derved styrkes danske producenters konkurrenceevne overfor uden-

landske producenter.

Som led i finansieringen af aftale om finansloven for 2019 er aftaleparterne desuden enige om at

forhøje restskatteprocenten for selskabsskat med et fast tillæg på 2 procentpoint. Finansieringsbidra-

get prioriteres til lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Det foreslås, at afgifterne på øl og vin reduceres, så der for øl betales en afgift på 48,74 kr. pr. liter

100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet) og en afgift for vin og frugtvin m.m. på 5,18 kr. pr. liter for

vin med et ætanolindhold på over 1,2 pct. vol. men ikke over 6 pct. vol., 11,26 kr. pr. liter for vin

med et ætanolindhold på over 6 pct. vol. men ikke over 15 pct. vol. og 15,08 kr. pr. liter for vin med

et ætanolindhold på over 15 pct. vol., men ikke over 22 pct. vol. Ølafgiften udgør i dag 56,02 kr. pr.

liter ren alkohol, mens afgift på vin og frugtvin m.v. udgør 5,34 kr. pr. liter for vin med et ætanol-

indhold på over 1,2 pct. vol. men ikke over 6 pct. vol., 11,61 kr. pr. liter for vin med et ætanolind-

hold på over 6 pct. vol. men ikke over 15 pct. vol. og 15,55 kr. pr. liter for vin med et ætanolindhold

på over 15 pct. vol. men ikke over 22 pct. vol. Med aftale om finansloven for 2019 er der bl.a. lagt

vægt på at nedbringe grænsehandlen med vin og øl med henblik på at øge omsætningen i danske

butikker.

Aftaleparterne er derudover enige om at reducere udgifterne ved at registrere fly i Danmark ved at

afskaffe registreringsafgiften på fly. Det foreslås på denne baggrund at afskaffe afgiften med hen-

blik på at mindske omkostningerne både for private og erhvervsdrivende flyejere. Initiativet bidra-

ger til, at vilkårene for registrering af fly i nabolandene Danmark, Norge og Sverige bliver mere

ens.

Derudover foreslås det at ophæve foderfosfatafgiften for at mindske byrderne for danske landbrugs-

virksomheder og styrke dem i den internationale konkurrence. Afgiften vurderes på længere sigt at

være en unødig byrde for dansk erhvervsliv, da der i 2017 er vedtaget ny fosforregulering, hvor der

fastsættes generelle fosforlofter for hele Danmark, som gør regulering via afgiften overflødig.

Endelig foreslås det at forhøje restskatteprocenten for selskabsskat med et fast tillæg på 2 procent-

point. Denne forhøjelse er en del af den finansiering, der er forudsat i aftale om finansloven for

2019, som prioriteres til lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Nedsættelse af afgiften på øl og vin

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret betales der afgift af øl, vin og frugtvin m.m., jf. øl- og vinafgiftslovens § 1, stk.

1, 1. pkt., og § 3, stk. 1.

For øl beregnes afgiften på grundlag af indholdet af ren alkohol, og for vin og frugtvin m.v. er afgif-

ten opdelt i tre afgiftssatser afhængig af indholdet af ætanol. Endvidere skal der betales tillægsafgift

af mousserende vin og frugtvin m.m. jf. øl- og vinafgiftslovens § 3 A.

Ved lov nr. 789 af 28. juni 2013 ophævedes indekseringerne af afgiftssatsen for øl, der skulle have

været foretaget pr. 1. januar 2015 og 1. januar 2018. Ved samme lejlighed blev satsen nedsat med

15 pct. pr. 1. juli 2013. Afgiften udgør derved i dag 56,02 kr. pr. liter ren alkohol, jf. øl- og vinaf-

giftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt.

Fra 1. januar 2015 blev afgiftssatserne for vin og frugtvin m.m. forhøjet med 5,50 pct. Denne forhø-

jelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2015-2017. Ved lov nr. 1686 af 26. december

2017 bortfaldt indekseringen af vinafgifterne, der skulle have været foretaget pr. 1. januar 2018. De

gældende satser (2015-satser) blev derved fastholdt. Afgiften udgør i dag 5,34 kr. pr. liter vin med

et ætanolindhold på over 1,2 pct. vol. men ikke over 6 pct. vol., 11,61 kr. pr. liter vin med et ætanol-

indhold på over 6 pct. vol. men ikke over 15 pct. vol. og 15,55 kr. pr. liter vin med et ætanolindhold

på over 15 pct. vol. men ikke over 22 pct. vol., jf. øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 2, nr. 1-3.

2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås at nedsætte afgiften på øl og vin. Konkret foreslås det, at afgiften på øl nedsættes til

48,74 kr. pr. liter ren alkohol, og at afgift for vin og frugtvin m.m. nedsættes til hhv. 5,18 kr. pr. li-

ter vin med et ætanolindhold på over 1,2 pct. vol. men ikke over 6 pct. vol., 11,26 kr. pr. liter vin

med et ætanolindhold på over 6 pct. vol. men ikke over 15 pct. vol. og 15,08 kr. pr. liter vin med et

ætanolindhold på over 15 pct. vol. men ikke over 22 pct. vol.

2.2. Afskaffelse af registreringsafgiften på fly

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende ret betales der afgift for registrering af ejerettigheder over fly og for registrering af

panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5 og 6.

Afgiften udgør 0,1 pct. af flyets værdi ved registrering af ejerrettigheder og 0,1 pct. af pantets værdi

ved registrering af panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 13 og § 14, stk. 1, 1. pkt.

For registrering af pant i fly, der vejer under 5.700 kg, eller som er registreret godkendt til højst 10

passagerer, udgør afgiften 1,5 pct. af pantets værdi, jf. tinglysningsafgiftslovens § 13 og § 14, stk. 1,

2. pkt.

2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås at afskaffe afgiften for registrering af ejerrettigheder over fly og for registrering af pan-

terettigheder i fly.

2.3. Afskaffelse af foderfosfatafgiften

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende ret betales der afgift af indholdet af mineralsk fosfor i form af fosfater og kemiske

forbindelser, der anvendes som ernæring til dyr (foderfosfat), jf. § 1, stk. 1, i lov om afgift af mine-

ralsk fosfor i foderfosfat (herefter foderfosfatafgiftsloven).

Afgiften udgør 4 kr. pr. kg mineralsk fosfor indeholdt i foderfosfat. Afgiften betales af virksomhe-

der, der fremstiller foderfosfater, som skal registreres hos Skatteforvaltningen, jf. foderfosfatafgifts-

lovens § 3, stk. 1.

Der skal efter anmodning ikke betales afgift af mineralsk fosfor, der anvendes til andre formål end

ernæring til dyr, jf. foderfosfatafgiftslovens § 3, stk. 3.

2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve foderfosfatafgiftsloven. Herefter vil der ikke længere skulle betales afgift af

mineralsk fosfor, der anvendes som ernæring til dyr.

2.4. Forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat

2.4.1. Gældende ret

Efter gældende ret skal selskaber, foreninger og fonde m.v., der har betalt for lidt i acontoskat i lø-

bet af indkomståret i forhold til den endelige skat, betale restskat, jf. selskabsskattelovens § 29 B,

stk. 4. Ved betaling af restskat beregnes en restskatteprocent i tillæg til restskatten, jf. selskabsskat-

telovens § 29 B, stk. 10, jf. stk. 4, 3. pkt. Restskatteprocenten udgør aktuelt 2,8 pct. (indkomståret

2018).

Skatteforvaltningen offentliggør indkomstårets restskatteprocent efter selskabsskattelovens § 29 B,

stk. 7, senest den 15. december i indkomståret, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 12, 1. pkt. Rest-

skatteprocenten er senest offentliggjort ved SKM2018.561.SKTST.

Restskatteprocenten fastsættes årligt og beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af

Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i månederne januar

til september i indkomståret med fradrag af selskabsskatteprocenten (efter-skat renten), jf. selskabs-

skattelovens § 29 B, stk. 10, 1. pkt. Denne rente ganges med 480/360 og afrundes til en decimal, jf.

selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, 2. pkt. Herved korrigeres for, at selskabernes slutskat og der-

med evt. restskat først opgøres i november året efter indkomståret, og der således går i gennemsnit

knap 1 �½ år fra det gennemsnitlige indtjeningstidspunkt, til restskatten opkræves. Restskatteprocen-

ten kan maksimalt udgøre 10 pct., jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, 3. pkt.

Restskat med tillæg af restskatteprocent forfalder til betaling den 1. november i året efter indkomst-

året, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 1, og sidste rettidige indbetaling er den 20. november, jf. sel-

skabsskattelovens § 30, stk. 4.

2.4.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at restskatteprocenten efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, forhøjes med et fast

tillæg på 2 procentpoint. Med det aktuelle renteniveau (indkomståret 2018) vil det indebære, at rest-

skatteprocenten forhøjes fra 2,8 pct. til 4,8 pct.

Med den foreslåede forhøjelse af restskatteprocenten vil der også ske en forhøjelse af det procenttil-

læg, der betales ved selskabers frivillige indbetalinger af acontoskat i perioden fra og med den 21.

november i indkomståret til og med den 1. februar i året efter indkomståret, jf. selskabsskattelovens

§ 29 B, stk. 7, da procenttillægget, der betales ved indbetalinger af acontoskat i den nævnte periode,

fastsættes med udgangspunkt i restskatteprocenten i selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, jf. sel-

skabsskattelovens § 29 B, stk. 11. Med det aktuelle renteniveau (indkomståret 2018) vil det inde-

bære, at procenttillægget ved indbetaling af acontoskat i perioden fra og med den 21. november i

indkomståret til og med den 1. februar i året efter indkomståret forhøjes fra 0,5 pct. til 0,9 pct.

Den foreslåede forhøjelse af restskatteprocenten vil indebære, at restskatteprocenten i højere grad

vil afspejle de gennemsnitlige låneomkostninger ved at optage gæld på de frie kapitalmarkeder og

vil tilskynde til, at selskaber og foreninger m.v. i videst mulig omfang foretager indbetaling af acon-

toskat for at undgå restskat.

Ændringen foreslås tillagt virkning for afregning af restskat for indkomståret 2019 og senere ind-

komstår. Den foreslåede forhøjelse af restskatteprocenten vil endvidere få virkning for tillæg til fri-

villige indbetalinger af acontoskat i perioden fra og med den 21. november 2019 til og med den 1.

februar 2020, da dette tillæg beregnes ud fra restskatteprocenten.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Nedsættelse af øl- og vinafgiften

Forslaget om at nedsætte øl- og vinafgiften pr. 1. april 2019 skønnes i 2019 at medføre et umiddel-

bart mindreprovenu på ca. 135 mio. kr. og ca. 95 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd

–

heraf ca. 70

mio. kr. som følge af nedsættelsen af ølafgiften og ca. 25 mio. kr. som følge af nedsættelsen af vin-

afgiften,

jf. tabel 1.

Den varige virkning skønnes at udgøre et umiddelbart mindreprovenu på ca.

160 mio. kr. og ca. 110 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Finansårsvirkningen i 2019 skønnes at udgøre et mindreprovenu på ca. 95 mio. kr.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af nedsættelse af øl- og vinafgiften

Varig

virkning

-110

-50

-160

Finansårs-

virkning

2019

-65

-30

-95

Mio. kr. (2019-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Ølafgift

Vinafgift

I alt

Provenuvirkning efter tilbage-

løb

Ølafgift

Vinafgift

I alt

Provenuvirkning efter tilbage-

løb og adfærd

Ølafgift

Vinafgift

I alt

2019

-95

-40

-135

2020

-120

-55

-175

2021

-120

-50

-170

2022

-115

-50

-170

2023

-115

-50

-165

2024

-115

-50

-160

2025

-110

-50

-160

-105

-45

-155

-90

-40

-130

-115

-50

-170

-115

-50

-165

-115

-50

-160

-110

-50

-160

-110

-45

-155

-105

-45

-155

-80

-30

-110

-70

-25

-95

-90

-35

-120

-90

-30

-120

-85

-30

-120

-85

-30

-115

-85

-30

-115

-80

-30

-110

Note: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Det forudsættes beregningsteknisk, at afgifterne indekseres efter 2025. Provenuvirkningen i alt stemmer ikke nødvendigvis med de

enkelte provenuvirkninger for hhv. vin og øl grundet afrunding.

Nedsættelsen af øl- og vinafgifterne forventes at medføre et øget forbrug af øl og vin og et mindre

forbrug af spiritus. Endvidere forventes danskeres grænsehandel med øl og vin at falde, samtidig

med at udlændinges grænsehandel i Danmark forventes at stige. Disse adfærdseffekter forventes

samlet set at reducere mindreprovenuet.

Forslaget forventes dermed at medføre en meromsætning i Danmark i 2019 på ca. 55 mio. kr. i form

af hjemvendt grænsehandel m.v.

3.1.2. Afskaffelse af registreringsafgiften på fly

Forslaget om afskaffelse af registreringsafgiften på fly skønnes at medføre et varigt mindreprovenu

på ca. 5 mio. kr. (2019-niveau) efter tilbageløb og adfærd. Finansårsvirkningen på kontoen for ting-

lysningsafgiften skønnes efter afrunding at udgøre et mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. i 2019,

jf. ta-

bel 2.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af afskaffelse af registreringsafgiften på fly

Varig

virkning

-5

Finansårs-

virkning

2019

-5

Mio. kr. (2019-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Provenuvirkning efter tilbageløb

og adfærd

2019

-5

2020

-5

2021

-5

2022

-5

2023

-5

2024

-5

2025

-5

Note: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Tilbageløb og adfærd samt provenuvirkning af ikrafttrædelse fra 1. april 2019 er af begrænset størrelse, og ændrer ikke det afrundede

skøn.

Afskaffelse af registreringsafgiften på fly reducerer omkostningen ved at registrere fly i Danmark

både for private og erhvervsdrivende. Erhvervslivets besparelse forventes overvæltet i lavere priser

på flyrejser. Besparelsen ved afskaffelse af registreringsafgiften på fly forudsættes omsat i øget for-

brug af andre moms- og afgiftsbelagte varer, hvilket medfører et mindre tilbageløb på statens ind-

tægter. Herudover er der indregnet en mindre positiv effekt på arbejdsbuddet af afgiftsbesparelsen.

3.1.3. Afskaffelse af foderfosfatafgiften

Forslaget om at afskaffe foderfosfatafgiften skønnes at indebære et varigt mindreprovenu på ca. 15

mio. kr. umiddelbart og ca. 10 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Finansårsvirkning i 2019 skønnes

at udgøre ca. 20 mio. kr.,

jf. tabel 3.

Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser af afskaffelse af foderfosfatafgiften

Varig

virkning

-15

-10

Finansårs-

virkning

2019

-20

Mio. kr. (2019-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Provenuvirkning efter tilbageløb

og adfærd

2019

-25

-15

2020

-50

-25

2021

-45

-25

2022

-45

-25

2023

-45

-25

2024

-45

-25

2025

-40

-25

Note: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Den varige provenuvirkning er mindre end de første år, idet afgiften ikke indekseres.

Der er i tilbageløbet taget højde for afledte skattebetalinger ved stigende jordpriser, der skønnes at

følge af en særskilt afgiftslempelse for landbruget, hvorved branchens relative afgiftsbelastning re-

duceres. Det er lagt til grund, at afgiften ikke har nogen nævneværdig adfærdsregulerende effekt.

3.1.4. Forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat

Forslaget om at forhøje restskatteprocenten for selskabsskat vurderes at medføre et umiddelbart

merprovenu på ca. 200 mio. kr. årligt. Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet at

udgøre ca. 120 mio. kr.,

jf. tabel 4.

I vurderingen er der taget udgangspunkt i, at selskabernes samlede restskat i perioden 2014-2016

har udgjort ca. 10 mia. kr. årligt. En del af det umiddelbare merprovenu vil blive opvejet af færre

indtægter fra andre skatter og afgifter i form af tilbageløb fra bl.a. reducerede indtægter fra beskat-

ningen af aktieudbytter. Dette tilbageløb skønnes at udgøre ca. 15 pct. af det umiddelbare mindre-

provenu. Samtidig vil den højere forrentning ved restskat i vidt omfang have samme incitaments-

virkninger som en forhøjelse af selskabsskatten og vil således bl.a. trække i retning af færre investe-

ringer og dermed lavere vækst i BNP. De samlede adfærdseffekter skønnes at reducere merprove-

nuet med knap 25 pct. af den umiddelbare virkning.

Tabel 4. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjet restskatteprocent for selskabsskat

Varig

virkning

200

170

120

Finansårs-

virkning

2019

Mio. kr. (2019-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Provenuvirkning efter tilbageløb

og adfærd

Note: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr.

2019

200

170

120

2020

200

170

120

2021

200

170

120

2022

200

170

120

2023

200

170

120

2024

200

170

120

2025

200

170

120

Forslaget forventes ikke at have nævneværdig finansårsvirkning i 2019, da restskatteprocenten for

selskabsskat først beregnes og tillægges restskatten i forbindelse med opgørelsen af slutskatten i

året efter indkomståret. Forhøjelse af restskatteprocenten vil dog tilskynde flere virksomheder til at

øge deres aconto indbetalinger for at undgå at komme i restskatteposition. Denne effekt lader sig

dog ikke umiddelbart kvantificere.

Ændringen har ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

Provenuvirkningen vil have karakter af offentlige nettorenteindtægter, som påvirker den strukturelle

saldo via et syv-års glidende gennemsnit. Dermed skønnes forslaget at medføre et strukturelt pro-

venu svarende til ca. 70 mio. kr. i 2019 stigende til ca. 120 mio. kr. i 2022 opgjort efter tilbageløb

og adfærd.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige implementeringskonsekvenser eller admini-

strative omkostninger for Skatteforvaltningen.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1.1 Nedsættelse af øl- og vinafgiften

Med den foreslåede nedsættelse af øl- og vinafgiften vil erhvervslivet opnå en umiddelbar afgiftslet-

telse svarende til den umiddelbare provenuvirkning, der udgør ca. 175 mio. kr. i 2020 faldende til

ca. 160 mio. kr. varigt, som dog må forventes overvæltet til forbrugerne i form af lavere priser.

Samtidig forventes nedsættelsen at medføre en øget efterspørgsel efter øl og vin dels som følge af

en stigning i danskernes samlede forbrug, mindre dansk grænsehandel i udlandet og øget uden-

landsk grænsehandel i Danmark.

4.1.2. Afskaffelse af registreringsafgiften på fly

Med den foreslåede afskaffelse af registreringsafgiften på fly vil erhvervslivet opnå en umiddelbar

afgiftslettelse svarende til den umiddelbare provenuvirkning, der udgør ca. 5 mio. kr. årligt, som

primært forventes overvæltet i lavere priser på flyrejser.

4.1.3. Afskaffelse af foderfosfatafgiften

Med den foreslåede afskaffelse af foderfosfatafgiften skønnes erhvervslivet at opnå en umiddelbar

afgiftslettelse svarende til den umiddelbare provenuvirkning, der udgør ca. 50 mio. kr. i 2020 fal-

dende til ca. 15 mio. kr. varigt, som umiddelbart forventes at komme landbruget til gode.

4.1.4. Forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat

Den foreslåede forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat vil tilskynde virksomhederne til at

sikre en mere korrekt acontobetaling af selskabsskat for at undgå restskat. I det omfang selskaberne

ikke præcist kan forudsige deres skattepligtige indkomst i løbet af indkomståret, kan selskaberne

have vanskeligt ved at tilpasse deres indbetaling af acontoskat med henblik på at undgå evt. rest-

skat. I disse situationer vil en forhøjelse af restskatteprocenten ved restskat svare til en forhøjelse af

den effektive selskabsskattesats svarende til den umiddelbare provenuvirkning, der udgør ca. 200

mio. kr. årligt.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har været i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, som vurderer, at

lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De administrative konse-

kvenser vil derfor ikke blive kvantificeret yderligere.

De fem principper for agil erhvervsrettet regulering er ikke relevante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

En afskaffelse af afgiften på foderfosfat kan isoleret set øge fosforoverskuddet på kort sigt. Det vur-

deres dog, at afgiften på længere sigt er overflødig, da der i 2017 er indført ny regulering vedrø-

rende udbringning af fosfor i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Der er således med

den nye fosforregulering foretaget en ændring af miljøkravene for udbringning af fosfor ift. den tid-

ligere regulering og gennemført lofter for udbringning af fosfor med gødning med gradvise skær-

pelser frem til 2022, så fosforlofterne i 2022 kommer omtrent op på niveau med den tidligere regu-

lering. Efter 2022 skal lofterne for de enkelte gødningstyper besluttes, så gennemsnittet af fosforlof-

terne rammer et samlet niveau, som er udtryk for yderligere skærpelser.

Fosforlofterne fastsætter, hvor meget fosfor pr. hektar udbringningsareal der må udbringes for for-

skellige typer af gødning, herunder forskellige typer husdyrgødning. Fosforreguleringen indeholder

samtidig en mekanisme, der gør, at der i beregningen af fosforindholdet i husdyrgødning kan tages

højde for en dokumenteret effektiv fodring bl.a. gennem brug af fytase. Fytase er et enzym, der øger

tilgængeligheden af det eksisterende fosforindhold i korn. Ved tilsætning af fytase fremfor foderfos-

fat reduceres fosforindholdet i husdyrgødningen. Husdyrbrug kan således udbringe mere gødning

pr. hektar inden for fosforloftet, hvis fosforindholdet i gødningen reduceres i forhold til normen for

gødningen. De kommende skærpelser af fosforlofterne og muligheden for at tage højde for en mere

effektiv fodring giver et nyt og forstærket incitament til at anvende fytase. Derved varetages det

miljømæssige formål med foderfosfatafgiften fremover af fosforreguleringen.

Lovforslagets øvrige forslag har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

7.1. Nedsættelse af øl- og vinafgiften

I henhold til EU-traktatens artikel 110 er det ikke tilladt at anvende interne afgifter, der indirekte

beskytter indenlandsk producerede varer i forhold til udenlandsk producerede varer, da dette anses

for diskriminering af de udenlandsk producerede varer.

I Danmark er der i dag et spænd mellem afgifterne på øl og vin på 54 pct. til fordel for øl. Der fin-

des imidlertid større afgiftsspænd i andre EU-lande, og derfor foreslås det at nedsætte afgiften på øl

med 13 pct. mens afgiften på vin foreslås nedsat med 3 pct. Dermed vil afgiftsspændet ligge på ni-

veau med Litauen, hvor spændet i dag er på 72 pct.

Det er regeringens vurdering, at et sådant spænd er foreneligt med EU-retten.

7.2. Afskaffelse af foderfosfatafgiften

Der er fastsat regulering af udledningen af fosfor i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske for-

anstaltninger (vandrammedirektivet) og Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om be-

skyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (nitratdirektivet).

Afskaffelsen af foderfosfatafgiften forventes ikke at have betydning for de EU-retlige forpligtelser,

der følger af vandrammedirektivet og nitratdirektivet, selvom en afskaffelse af foderfosfatafgiften

forventes at øge fosforoverskuddet på kort sigt. Det er dog uden betydning for overholdelse af vand-

rammedirektivet og nitratdirektivet, da der ved fastsættelse af fosforlofter i lov om husdyrbrug og

anvendelse af gødning m.v. ikke er taget særskilt hensyn til foderfosfatafgiften. Det vurderes på

denne baggrund, at afskaffelsen af foderfosfatafgiften kan ske inden for rammerne af direktiverne.

Afskaffelsen af foderfosfatafgiften vurderes på baggrund af ovenstående at være i overensstem-

melse med EU-retten.

Lovforslagets øvrige forslag indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. december 2018 til den 16. januar 2019 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, ATP, borger- og

retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmægler-

foreningen, CEPOS, Cevea, Coop, DAKOFA, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfred-

ningsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Energi, Dansk Erhverv, Dansk Landbrugsrådgivning,

Dansk Skovforening,

Dansk Told- og Skatte-

forbund, Danske Advokater, Danske Regioner, DGI, Danske Speditører, Danske Vandværker,

DANVA, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, De Samvirkende Købmænd, DI, DI Trans-

port, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DVCA, Er-

hvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet,

Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen

Danske Revisorer, FSE, FSR - danske revisorer, FTF, Greenpeace Danmark, HOFOR, HORESTA,

IBIS, ISOBRO, It-Branchen, Justitia, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KL, Kraka, Kræftens

Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteret-

ten, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Nationalt Center for Miljø

og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordsøfonden, Nærbutikkernes Landsforening, Olie Gas Dan-

mark, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SEGES, Sikkerhedsstyrelsen,

Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet, Team Danmark,

Tinglysningsretten, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Økologisk Landsforening og WWF.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør ”Ingen”)

Forslaget om at forhøje rest-

skatteprocenten for selskabs-

skat vurderes at medføre varigt

merprovenu efter tilbageløb og

adfærd på ca. 120 mio. kr.

Negative konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør ”Ingen”)

Forslaget om at nedsætte øl-

afgiften skønnes at medføre

et varigt mindreprovenu efter

tilbageløb og adfærd på ca.

80 mio. kr.

Forslaget om at nedsætte vin-

afgiften skønnes at medføre

et varigt mindreprovenu efter

tilbageløb og adfærd på ca.

30 mio. kr.

Forslaget om afskaffelse af

registreringsafgiften på fly

forventes at medføre et varigt

mindreprovenu efter tilbage-

løb og adfærd på ca. 5 mio.

kr.

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Implementeringskonsekven-

ser for stat, kommuner og re-

gioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Forslaget om at afskaffe fo-

derfosfatafgiften skønnes at

medføre et varigt mindrepro-

venu efter tilbageløb og ad-

færd på ca. 10 mio. kr.

Ingen

Forslagene vedrørende nedsæt-

telse af øl- og vinafgiften for-

ventes at medføre en umiddel-

bar besparelse for erhvervslivet

på ca. 175 mio. kr. i 2020, som

dog må forventes overvæltet til

forbrugerne i form af lavere

priser. Samtidig forventes ned-

sættelsen at medføre en øget ef-

terspørgsel efter øl og vin.

Forslaget om afskaffelse af re-

gistreringsafgiften på fly for-

ventes at medføre en umiddel-

bar besparelse for erhvervslivet

på ca. 5 mio. kr. årligt.

Forslaget om afskaffelse af fo-

derfosfatafgiften forventes at

medføre en umiddelbar bespa-

relse for erhvervslivet på ca. 50

mio. kr. i 2020.

Ingen

Forslaget om at forhøje rest-

skatteprocenten for selskabs-

skat vil i situationer, hvor sel-

skaberne ikke præcist kan

forudsige deres skattepligtige

indkomst i løbet af indkomst-

året og derfor vanskeligt kan

tilpasse indbetalingen af

acontoskat, svare til en forhø-

jelse af den effektive sel-

skabsskattesats svarende til

den umiddelbare provenu-

virkning på ca. 200 mio. kr.

årligt.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Erhvervsstyrelsens Team Ef-

fektiv Regulering vurderer, at

lovforslaget medfører admi-

nistrative konsekvenser under

4 mio. kr. årligt. De admini-

strative konsekvenser vil der-

for ikke blive kvantificeret

yderligere.

Ingen

Forslaget om afskaffelse af

foderfosfatafgiften medfører,

at det miljømæssige formål

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

med afgiften fremover vareta-

ges af fosforreguleringen.

Fsva. forslaget om nedsættelse af øl- og vinafgiften bemærkes,

at det i henhold til EUF-traktatens artikel 110 ikke er tilladt at

anvende interne afgifter, der indirekte beskytter indenlandsk

producerede varer i forhold til udenlandsk producerede varer,

da dette anses for diskriminering af de udenlandsk producerede

varer.

I Danmark er der i dag et spænd mellem afgifterne på øl og vin

på 54 pct. til fordel for øl. Der findes imidlertid større afgifts-

spænd i andre EU-lande, og derfor foreslås det at nedsætte af-

giften på øl med 13 pct., mens afgiften på vin foreslås nedsat

med 3 pct. Dermed vil afgiftsspændet ligge på niveau med Li-

tauen, hvor spændet i dag er på 72 pct.

Det er regeringens vurdering, at et sådant spænd er foreneligt

med EU-retten.

Fsva. forslaget om afskaffelse af foderfosfatafgiften vurderes

det at være i overensstemmelse med de EU-retlige forpligtelser,

som følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme

for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedi-

rektivet) og Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991

om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater,

der stammer fra landbruget (nitratdirektivet).

Lovforslagets øvrige forslag indeholder ingen EU-retlige aspek-

ter.

NEJ

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering

/Går videre end minimums-

krav i EU-regulering

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter gældende ret betales en afgift af indholdet af mineralsk fosfor i form af fosfater og kemiske

forbindelser, der kan anvendes som ernæring til dyr (foderfosfater), jf. foderfosfatafgiftslovens § 1,

stk. 1.

Efter gældende ret skal der ligeledes betales dækningsafgift af varer, som indeholder foderfosfat og

kan anvendes som ernæring til dyr, jf. foderfosfatafgiftslovens § 1, stk. 2. Det kan f.eks. være en fo-

derblanding, hvor der er tilsat foderfosfat.

Foderfosfater er defineret som mononatrium, monodicalciumfosfat, monocalciumfosfat, dicalcium-

fosfat, fosforsyre og lignende midler med et indhold af mineralsk fosfor, som kan bruges til ernæ-

ring af dyr. Afgiften udgør 4 kr. pr. kg mineralsk fosfor, jf. foderfosfatafgiftslovens § 2, og der sva-

res alene afgift af fosforindholdet.

Afgiftspligten blev indført som en del af Vandmiljøplan III, som havde til formål at nedbringe land-

brugets påvirkning af vandmiljø, natur og naboer. Afgiftspligten trådte i kraft den 1. april 2005. Af-

giften har til formål at begrænse brugen af fosfor ved fodringen af dyr.

Det foreslås, at foderfosfatafgiftsloven ophæves, da der med lov nr. 204 af 28. februar 2017 er ved-

taget en ny fosforregulering, hvor der fastsættes generelle fosforlofter for hele Danmark med grad-

vise skærpelser frem til 2022.

Den nye fosforregulering indebærer, at miljøkravene vedrørende den maksimale udbringning af fos-

for forventes skærpet på længere sigt i forhold til kravene i dag. Det vurderes, at den ny fosforregu-

lering varetager det miljømæssige formål med foderfosfatafgiften, således at afgiften, med de om-

kostninger for erhvervet som den indebærer, kan afskaffes.

Der henvises til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Opkrævningsloven indeholder bestemmelser om opkrævning af skatter og afgifter og henviser til et

bilag til loven (bilag 1, liste A), der indeholder en opremsning af de afgiftslove, som opkrævnings-

loven regulerer.

Det foreslås, at opkrævningslovens bilag 1, liste A, nr. 30, ophæves, som følge af ophævelsen af fo-

derfosfatafgiftsloven. Det er tale om en konsekvensændring som følge af, at foderfosfatafgiftsloven

foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1.

Til § 3

Efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, beregnes en restskatteprocent i tillæg til restskatten, når

selskaber og foreninger m.v. har betalt for lidt i skat i løbet af indkomståret (acontoskat) i forhold til

den endelige skat, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4. Restskatteprocenten udgør aktuelt 2,8 pct.

(indkomståret 2018). Restskatteprocenten fastsættes årligt og beregnes på grundlag af et simpelt

gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selska-

ber i månederne januar til september i indkomståret med fradrag af selskabsskatteprocenten (efter-

skat renten), jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, 1. pkt. Denne procentsats ganges med 480/360

og afrundes til en decimal, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, 2. pkt.

Restskatteprocenten kan maksimalt udgøre 10 pct., jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10, 3. pkt.

Det foreslås, at restskatteprocenten forhøjes med et fast tillæg på 2 procentpoint. Med det aktuelle

renteniveau (indkomståret 2018) vil det indebære, at restskatteprocenten forhøjes fra 2,8 pct. til 4,8

pct.