Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 100
Offentligt
1993059_0001.png
Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 12
Offentligt
9. oktober 2015
J.nr. 15-2654396
Til Folketinget
Skatteudvalget
Orientering om henvendelse fra informant om salg af oplysninger
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Status fra Skattestyrelsen om tilbud om køb af skatteoplysninger
1993059_0002.png
Orientering
Ifølge aftale mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Liberal
Alliance, der blev indgået den 4. maj 2010 i forbindelse med den midlertidige strafnedsæt-
telsesordning, vil skatteministeren, hvis Danmark bliver tilbudt kontooplysninger eller
lign. fra andre end udenlandske skattemyndigheder, tage stilling fra sag til sag til, hvorvidt
han vil tage imod tilbuddet og herunder imødekomme en anmodning om vederlag for
oplysningerne, hvis der er fremsat en sådan. Muligheden for at aftage oplysninger ifølge
aftalen vil kun blive praktiseret i forhold til lande m.v., som Danmark ikke kunne få
bankoplysninger fra pr. 1. januar 2008.
Som det fremgår af svar på SAU alm. del, spørgsmål 460, har SKAT i 2011 fået en hen-
vendelse fra en anonym person, som ville sælge oplysninger om et selskabs manglende
skattebetalinger, og i 2013 henvendte en borger sig om salg af oplysninger vedrørende 12
danske skatteydere, der ifølge det oplyste havde konto i en udenlandsk bank i et land,
som Danmark ikke havde en udvekslingsaftale med inden 1. januar 2008. I begge tilfælde
ønskede angiveren en procentdel af et eventuelt skatteprovenu som betaling, og SKAT
afviste henvendelserne med den begrundelse, at de danske skattemyndigheder ikke vil
betale for oplysninger.
SKAT har hidtil afvist betaling for sådanne oplysninger. Der er nu igen kommet henven-
delse i begge sager, og jeg har besluttet at afvise køb af oplysninger, fordi det er retssik-
kerhedsmæssigt betænkeligt, hvis der er et økonomisk incitament hos f.eks. de pågælden-
de ansatte eller tidligere ansatte til at lække fortrolige oplysninger om en arbejdsgiver.
Side 2 af 2