Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 113
Offentligt
2042075_0001.png
Side
1
af
5
Holeby, d. 29. marts 2019.
(Dette dokument er desuden sendt til Anouska Sinding, som er Peter A. Gs. tourmanager, da hun vil videresende det til
de rette koncertarrangører og sikkerhedsbeslutningstagere og jeg har ligeledes sendt dette til Kulturministeren, Mette
Bock og til de øvrige partier, som har en Handicapordfører).
Kære Handicapordfører, Orla Hav
Til de rette koncertarrangører og sikkerhedsbeslutningstagere
Mit navn er Anna Medone. Jeg har Cerebral Parese (er spastiker) i svær grad, sidder i elektrisk kørestol, og jeg har intet
verbalt sprog, imidlertid kommunikerer jeg via en bogstavstavle og en talende computer. Jeg har set nødvendigheden af at
opstarte min ulønnet konsulentvirksomhed og min website
www.medone.dk
indenfor social -og sundhedspolitiske emner
for 6 år siden. Yderligere har jeg valgt dette på baggrund af, at i de sidste par årtier er de udsatte gruppers vilkår og
retssikkerhed blevet markant nedprioteret.
Hvilket har medført, at jeg bl.a. vejleder pårørende og plejefamilier til tvangsfjernede og tvangsadopterede børn med/-og
uden fysiske/psykiske handicaps eller sygdomme. Endvidere vejleder jeg udsatte borgere med fysiske handicap eller
psykiske lidelser og deres pårørende vedrørende rettigheder iht. lovgivningen på det sociale og sundhedspolitiske felt.
Ydermere afholder jeg foredrag for pædagogisk og sundhedsfagligt personale samt studerende, og jeg samarbejder med
folketingspolitikere og EU-parlamentsmedlemmer indenfor området. Derudover udfærdiger jeg videoer på YouTube og
på min website. Du/I kan læse mere på:
www.medone.dk.
Foråret og sommeren tager meget snart sit indtog, hvilket også betyder koncerter og musikfestivaler rundt i hele
Danmark. Koncertgængere glæder sig og ser frem til en god musikoplevelse, allerede fra de har købt billet, og dette har
jeg på samme måde gjort indtil for et par år siden.
I 2017 har Gnags spillet i Tivoli i København, hvor jeg har været med, da jeg er en inkarneret Gnags-fan og har været til
129 koncerter gennem de sidste
33 år, hvor jeg har min ”egen”
selvvalgt plads på den almindelige koncertgængerplads
midt for scenen ved afspærringshegnet på trods af, at jeg sidder i en elektrisk kørestol (det mest solide mærke
Roltec
på markedet), og jeg kommer altid tre timer før for at få min plads, som Peter A. G. og Anouska Sinding (der er hans
tourmanager) godt er klar over.
Jeg har bedt en af mine handicaphjælpere om at hjælpe mig med at ringe til Tivoli med en generel forespørgsel. Jeg
spørger flere gange for at være på forkant, før billetterne bestilles henholdsvis til min datter, hendes kæreste, min
handicaphjælper og mig, om kørestolsbrugere kan sidde, hvor de vil på Plænen ved arrangementer og koncerter på
scenen, fordi jeg har haft en oplevelse ved en Gnags koncert på Plænen i Tivoli for en del år tilbage, hvor jeg er blevet
henvist til at sidde bagerst på Plænen, således jeg kun har set publikums rygge og bagdele.
Kontakt:
Konsulent, Anna Medone
Ellemosevej 23 c.
4960 Holeby
Tlf.: 22 67 71 98
Mail:
[email protected]
Website:
www.medone.dk
Foto
af: Brandon Bourdages/shutterstock.com.
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 113: Henvendelse af 29/3-19 fra Anna Medone vedr. diskriminerende placering, som kørestolsbrugere bliver henvist til ved kulturelle arrangementer
2042075_0002.png
Side
2
af
5
Den besked Tivolis medarbejder har givet min handicaphjælper og mig på min forespørgsel, er, at kørestolsbrugere kan
placere sig hvor som helst i forhold til scenen, dog vil de anbefale, at jeg sidder på de dertil indrettede kørestolspladser
højre for scenen.
Efter at jeg har siddet et par timer foran scenen ved afspærringen, hvor jeg har et perfekt udsyn til scenen, samtidig med
at min datter, hendes kæreste og jeg kan stå sammen og have en god oplevelse, kommer der to af Tivolis vagter uafhængig
hinanden og meddeler, at jeg ikke må være på samme område, som det stående publikum foran scenen i min elektriske
kørestol af sikkerhedsmæssige grunde. Jeg forsøger at forklare vagterne, at jeg har fået telefonisk at vide fra en af Tivolis
medarbejder, at jeg må sidde hvor som helst til koncerten på Plænen, dog får jeg den besked af vagterne, at dette må være
en fejlinformation, og jeg bliver henvist til kørestolspladserne, hvor der absolut ikke er udsyn til, hvad der foregår på
scenen.
Den ene af vagterne fortæller mig, at Tivoli har haft et par tilfælde, hvor kørestolsbrugere er væltet med deres kørestole
ved arrangementer på Plænen.
Disse hændelser kan og vil jeg naturligvis ikke negligere som værende chokerende oplevelser for de implicerede, dog
tænker jeg, at det må have været personer, der
sidder i en manuel kørestol, da det er næsten umuligt at vælte med en elektrisk kørestol.
Imidlertid er jeg nødt til at sige, når handicappede til stadighed påberåber sig ligebehandling som ikke-handicappede, må
vi også tage de samme knops, som ikke-handicappede mennesker kommer ud for, uden at vi handicappede har en
forventning om at
blive ”pakket ind i vat”, når vi er samfundsdeltagende.
Ydermere kommer Peter A. Gs. manager, Anouska Sinding hen til mig (som jeg kender ganske godt) og er meget ked af
det, fordi hun har været til møde med Tivolis sikkerhedsfolk og Københavns brandvæsen samme dag, hvor der er blevet
indskærpet, at kørestolsbrugere ikke må sidde på området med det stående publikum.
Anouska forsøger alligevel at tale med Tivolis sikkerhedsfolk, om jeg kan få lov til at sidde foran scenen dog uden held,
hvorpå hun også må henvise mig til kørestolspladserne.
Dét, at kørestolsbrugere bliver henvist til og opmagasineret på kørestolspladserne ved kulturelle arrangementer såsom
koncerter, ser jeg som diskriminerende, skønt at det er af sikkerhedsmæssige grunde samt et forsøg på at løse
udfordringerne med hensyn til adgang for kørestolsbrugere.
Det er ganske utilstedeligt og ydmygende for kørestolsbrugere at blive ekskluderet til en isoleret placering, hvor der intet
udsyn er og dårlig lyd, og er nødsaget til at opleve koncerten på en skærm
eksempelvis som Tivolis reklameskærme
samt at være afskåret fra fællesskabet omkring en kulturel oplevelse sammen med familie, venner og de øvrige
Kontakt:
Konsulent, Anna Medone
Ellemosevej 23 c.
4960 Holeby
Tlf.: 22 67 71 98
Mail:
[email protected]
Website:
www.medone.dk
Foto
af: Brandon Bourdages/shutterstock.com.
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 113: Henvendelse af 29/3-19 fra Anna Medone vedr. diskriminerende placering, som kørestolsbrugere bliver henvist til ved kulturelle arrangementer
2042075_0003.png
Side
3
af
5
publikumsgæster. Jeg kan oplyse, at de andre kørestolsbrugere også har været utilfredse med placeringen af
kørestolspladserne ved scenen på Plænen i Tivoli.
Det vil ikke være en hensigtsmæssig løsning at lave reglerne om til, at familie og venner må stå på de forbeholdte
kørestolspladser, da det hverken løser det manglende udsyn, lyd og oplevelsen af inklusion i et fællesskab sammen med
det stående publikum.
Endvidere vil jeg komme med et andet eksempel på, at det ikke vil være en løsning, at familie og venner får lov til at stå
på kørestolspladserne. Jeg kan gøre opmærksom på, at jeg aldrig vil kunne få min teenagerdatter til at stå isoleret sammen
med mig og kun sammen med de øvrige kørestolsbrugere, fordi hun vil opleve det som grænseoverskridende og for
pinligt.
Desuden undrer det mig, at der har stået tusindvis af det stående publikum bag kørestolsbrugernes forbeholdte placering
på Plænen i Tivoli, da begrundelsen for at kørestolsbrugere ikke må sidde ved afspærringshegnet mod scenens front også
er, at vagterne ikke har mulighed for få det stående publikum over hegnet og videre ud gennem flugtvejen indenfor
hegnet, når der er placeret kørestolsbrugere ved afspærringshegnet, hvis der sker noget.
Dermed kan jeg ikke få øje på forskellen på, at kørestolsbrugere sidder ved afspærringen med front mod scenen, eller de
sidder på kørestolspladserne, når der alligevel står tusinde af det stående publikum bagved kørestolsbrugerne.
Jeg kan sige, at Gnags-koncerten på Plænen i Tivoli i 2017 ikke har været en rar kulturel oplevelse for mig grundet min
henviste placering ved kørestolspladserne, men at det kan sammenlignes med, at jeg sætter en Gnags-live plade på
derhjemme eller sidder på en institution sammen med en gruppe kørestolsbrugere og lytter til et livealbum.
Jeg har haft en lignende oplevelse i 2017 i Portalen i Greve ved en Gnags-koncert, hvor jeg ligeledes er blevet henvist til
kørestolspladserne bagerst i salen, dog har jeg kunnet få min ”egen” plads midt for scenen på eget ansvar efter en dialog
med deres sikkerhedsfolk.
Efter de ovennævnte episoder har jeg undersøgt, om det er en stigende tendens ved musikfestivaler og koncertsteder
angående kørestolsbrugeres placering, og det er det desværre.
Jeg ser det som en skræmmende udvikling med en fejlagtig tryghed, der er pakket ind i en aura af sikkerhed. Dette er et
resultat af vores samfundsstruktur om kontrol, overvågning og sikkerhedsprocedure på alle områder af menneskenes
laden, gøren og færden
også indenfor kulturen
som har konsekvenser i forhold til mangfoldighedens udfoldelse og
samhørighedsfølelsen af et fællesskab.
Gnags har akkurat lanceret, at deres kommende landsdækkende turné begynder d. 25. maj 2019, hvilket betyder, at jeg
som en inkarneret Gnags-fan (som tidligere nævnt) gerne skal med til så mange koncerter som muligt i løbet af foråret og
sommeren. Det vil sige, at jeg er i færd med at skulle bestille og købe koncertbilletterne, inden de bliver udsolgt. Ikke
desto mindre er jeg ganske betænkelig ved at købe billetter, fordi jeg tænker, at der er endnu flere koncertsteder og
musikfestivaler, som har indført kørestolspladser, der er afsidesliggende i forhold til scenens front, og jeg er bestemt ikke
interesseret i at få flere diskriminerende og ydmygende oplevelser ved en Gnags-koncert som den på Plænen i Tivoli i
2017.
Derfor skriver jeg dette dokument for at sætte fokus på, hvor præciserende det er, at beslutningstagerne får gjort nogle
tiltag på området, således at kørestolsbrugere kan tage til kulturelle arrangementer og koncertoplevelser på lige fod med
Kontakt:
Konsulent, Anna Medone
Ellemosevej 23 c.
4960 Holeby
Tlf.: 22 67 71 98
Mail:
[email protected]
Website:
www.medone.dk
Foto
af: Brandon Bourdages/shutterstock.com.
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 113: Henvendelse af 29/3-19 fra Anna Medone vedr. diskriminerende placering, som kørestolsbrugere bliver henvist til ved kulturelle arrangementer
2042075_0004.png
Side
4
af
5
det ”normale”/stående publikum, i stedet for at kørestolsbrugere
bliver henvist til kørestolspladserne, hvilket ses som
værende yderst diskriminerende.
Argumentationen omkring forbuddet vedrørende at kørestolsbrugere ikke må være bag afspærringshegnet ved scenens
front på det samme område som det stående publikum, samt at kørestolsbrugere ej heller må være foran
afspærringshegnet ved scenens front, er begrundet med, at kørestolsbrugere spærrer for, at det stående publikum har
mulig for at blive hjulpet over afspærringshegnet af vagterne og benytte flugtvejene, ved f.eks. at et publikum bliver dårlig,
at der opstår tumult eller der bryder en brand ud.
Hertil må jeg pointere, at jeg ikke har oplevet, at der hverken har været nogle former for tumult, at et publikum er blevet
dårlig eller der er opstået en brand ved de 129 Gnags-koncerter, som jeg har været til forskellige steder i landet gennem de
sidste 33 år, hvor jeg har haft min ”egen” selvvalgte plads
126 gange oppe ved afspærringshegnet mod scenens front.
Endvidere skal jeg nævne, hvis uheldet er ude, og der bryder en brand ud, vil det højst sandsynligt ske på scenen (fordi
publikum ”leger” ikke med åben ild på koncertområdet –
i hvert fald ikke ved en Gnags-koncert), hvorpå det vil være
musikerne, som skal kunne benytte flugtvejene og det er der rig mulighed for til trods for, at nogle kørestolsbrugere er
placeret bag afspærringshegnet ved scenefronten sammen med det stående publikum.
Jeg kan ligeledes oplyse, at der generelt kun har været et par kørestolsbrugere mere udover mig ved Gnags-koncerterne.
Naturligvis har der været lidt flere kørestolsbrugere ved koncerterne i de store byer såsom i København i Tivoli og i
Århus, dog har der max været tyve kørestolsbrugere i alt til en koncert. Derpå ser jeg, at det vil give mening, at nogle
kørestolsbrugere kan være installeret spredt på det almindelige koncertområde oppe ved afspærringshegnet mod scenens
front, da det stående publikum automatisk holder lidt afstand til en kørestol, hvilket betyder, at der er rum til at publikum
kan blive hjulpet over hegnet, hvis nogle får brug for det, end at en samlet klump af kørestolsbrugere på
kørestolspladserne ved afspærringshegnet væk fra fronten af scenen blokerer totalt, for at ét af det stående publikum kan
komme over hegnet i de tilfælde, hvor der står tusindvis af det stående publikum bag kørestolsbrugerne ved
kørestolsområdet som eksemplet fra Tivoli 2017 (der er beskrevet tidligere i dette dokument).
Ydermere vil der være en større risiko for, at nogle typer af kørestolsbrugere med f.eks. respirator bliver dårlig end det
stående publikum, og har brug for at komme væk, imidlertid umuliggøres dette, hvis personen er placeret i midten af
samlingen med kørestole ved kørestolspladserne.
Desuden vil der være andre fordele for det stående publikum, at kørestolsbrugere placeres på selve koncertpladsen.
Brugernes kørestole kan være et holdepunkt for det ”normale”/stående publikum –
og en elektrisk kørestol kan strengt
taget ikke vælte, fordi dens balancepunkt er anbragt i midten under sædet. Endvidere vil en kørestolsbruger være i stand til
at bane en sti efter sig til (naturligvis uden at køre ind i det øvrige publikum), som det stående publikum kan følge, hvis
det bliver nødvendigt at komme hurtigt væk fra koncertpladsen.
Det sociale aspekt vil ligeledes blive styrket mellem ikke-handicappede og handicappede, ved at kørestolsbrugere kan
placere sig på det almindelige koncertområde, hvorpå det kan være med til at nedbryde den berøringsangst vi
handicappede stadig oplever i år 2019 fra mange ikke-handicappede mennesker.
Jeg tænker, om f.eks. gangbesværet personer enten med rollator eller krykker, ligeledes bliver forvist fra det almindelige
koncertområde, fordi de ”spærrer” for flugtvejene,
samt at de nemt kan vælte, hvorpå disse på samme måde vil blive
Kontakt:
Konsulent, Anna Medone
Ellemosevej 23 c.
4960 Holeby
Tlf.: 22 67 71 98
Mail:
[email protected]
Website:
www.medone.dk
Foto
af: Brandon Bourdages/shutterstock.com.
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 113: Henvendelse af 29/3-19 fra Anna Medone vedr. diskriminerende placering, som kørestolsbrugere bliver henvist til ved kulturelle arrangementer
2042075_0005.png
Side
5
af
5
betegnet som
et ”blødt” publikum? Gælder det ligervis for psykisk sårbare og blinde/svagsynet individer, da de nemmere
kan blive forvirret og kan have sværere ved at orientere sig, hvis der opstår en akut situation?
Jeg ser, at det er nødvendigt, på trods af at det sandsynligvis vil fordre lidt flere ressourcer, at beslutningstagerne udfører
en individuel og konkret vurdering ved hver genre af en koncert, da der er vid forskel på en hård metal/punk koncert,
hvor publikum måske agerer vildt og voldsomt og på en stille og positiv Gnags-koncert, hvor stemningen er afslappet og
glad, og hvor publikum efterhånden er af en ældre generation, herfor vil nogle kørestolsbrugere godt kunne placeres ved
afspærringsegnet, uden en større sikkerhedsrisiko er forbundet med dette.
Imidlertid ser jeg, at kørestolspladserne stadig kan være der, fordi der til enhver tid vil være nogle kørestolsbrugere, som
af forskellige årsager har et ønske om at være placeret på kørestolspladserne. Dog mener jeg, at det skal være valgfrit, om
kørestolsbrugerne ønsker at placere sig på kørestolspladserne, ved afspærringshegnet mod scenens front sammen med det
stående publikum eller helt bagerst. Det skal ske på demokratisk vis og naturligvis være på eget ansvar, hvor det er
kørestolsbrugerne der vælger deres placering akkurat som for det stående publikum.
Jeg er af den overbevisning, at der automatisk vil være et naturligt flow, hvor kørestolsbrugerne vælger at være, da det er
et temperamentsspørgsmål. Idet at nogle kørestolsbrugere er mere sociale og hårdføre end andre i kørestol, ligesom dette
er gældende for det stående publikum.
Derudover er en anden problematik, der kræver opmærksomhed, og som skal ændres. Det er, at mange koncertsteder er
begyndt på, at handicappede personer skal købe en billet til sin(e) ledsager(e), på trods af, at de har et gyldigt ledsagerkort
fra Danske Handicaporganisationer at fremvise. Dette ses ej heller som værende ligestilling, da ikke-handicappede
mennesker ikke behøver
at købe en billet til deres ”arme og ben”.
Til slut vil jeg pointere, at det er diskriminerende og udemokratisk, at kørestolsbrugere bliver tvangshenvist til de
djøfiserede kørestolspladser, og dette ser jeg med stor alvor. Derfor vil jeg gerne tilbyde, at jeg sammen med dig/jer
gennem dialog men også i praksis undersøger og afprøver flere forskellige løsningsmodeller, som vil gavne alle partnere.
Det vil være mest gunstigt for vores kommende
samarbejdsprojekt, at jeg rent fysisk er en ”prøvekanin” ved forskellige
koncerter og kulturelle arrangementer rundt i Danmark og afprøver flere løsningsmodeller mod, at jeg naturligvis
modtager et honorar for det stykke arbejde, får betalt entré, billetter, rejse og evt. overnatningsmuligheder både for min
handicaphjælper og mig.
Jeg håber, at I kan se vigtigheden og kvaliteten i det samarbejdsprojekt, således at vi sammen kan få løst denne
udfordring, hvor den kulturelle oplevelse får værdi for alle mennesker, i stedet for at bureaukrati er hævet over den
kulturelle
mangfoldighed………
Jeg ser frem til et udbytterigt og konstruktivt samarbejde med dig/jer.
Med venlig hilsen
Anna Medone
Mail:
[email protected]
Tlf. 22677198.
Kontakt:
Konsulent, Anna Medone
Ellemosevej 23 c.
4960 Holeby
Tlf.: 22 67 71 98
Mail:
[email protected]
Website:
www.medone.dk
Foto
af: Brandon Bourdages/shutterstock.com.