V 38 Om, hvorvidt regionernes varetagelse af sundhedsområdet er tilfredsstillende.

Samling: 2017-18
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
08-02-2018
Forslag til vedtagelse:
Folketinget anerkender, at regionerne på flere parametre har leveret en god indsats på sundhedsområdet, herunder samling af specialiserede sygehusfunktioner, etablering af en ny sygehusstruktur, overholdelse af budgetterne og levering af produktivitetsstigninger. Folketinget konstaterer, at der fortsat er uacceptable geografiske forskelle mellem regionerne, bl.a. inden for overholdelse af udredningsretten og behandling af kræftpatienter og mennesker med psykiske lidelser. Regionerne har dermed ikke levet op til målsætningen om at levere ensartet høj kvalitet i hele landet. Folketinget kræver, at regionerne lever op til deres populationsansvar og sikrer samme høje kvalitet og sammenhængende sundhedstilbud på tværs af landet. Folketinget pålægger derfor regeringen at vurdere, om regionernes varetagelse af sundhedsområdet er tilfredsstillende på baggrund af de nationale mål for sundhedsvæsenet. Venstres syv krav til regionerne fra 2015 er afspejlet i disse mål. Folketinget imødeser i den forbindelse statusrapport om de nationale mål og afrapportering af styringseftersynet af sundhedsvæsenet til foråret 2018.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 56 (DF, V, LA, KF og 1 S), imod stemte 53 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.
Fremsat under: