Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
S 877
Offentligt
1912604_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3324
Doknr.
582539
Dato
19-06-2018
Medlem af Folketinget Peter Kofod Poulsen (DF) har d. 11. juni 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. S 877 til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 877:
”Finder
ministeren det hensigtsmæssigt, jf. SOU spørgsmål 453 (alm.del), at persona-
let over for unge, der er anbragt efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, ikke har
tilladte fysiske muligheder for at fjerne en ung, som bevidst forstyrrer fællesskabet,
f.eks. ved at slukke fællesfjernsynet, hvor der er arrangeret, at alle unge skal se VM-
finale i fodbold, eller når den unge bevidst forstyrrer fællesmåltidet, i fald den fysiske
guidning ikke har virket efter hensigten, og at den unge dermed kan fortsætte sin
uhensigtsmæssige adfærd til gene for de andre anbragte unge, hvilke kan resultere i
voldsomheder, da de andre unge fysisk kan reagere herpå, hvilket kan resultere i
magtanvendelse over for dem efter udfald mod materiel, andre unge eller personalet,
og agter ministeren at tage initiativ til at lave reglerne om?”
Svar:
Som redegjort for i mit nylige svar på SOU alm. del spørgsmål 453 kan personalet på
opholdssteder eller døgninstitutioner efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, fysisk
guide et anbragt barn eller en ung, bl.a. når det er nødvendigt af hensyn til tryghed og
trivsel på anbringelsesstedet i tilfælde, hvor barnet eller den unge chikanerer eller
udøver chikane over for de øvrige anbragte børn eller unge, personalet eller andre,
der opholder sig på anbringelsesstedet.
Hvis situationen undervejs ændrer karakter, og det omhandlende barn eller den unge
udviser en adfærd, der er til fare for barnet eller den unge selv, de øvrige anbragte
børn og unge eller personalet på anbringelsesstedet, vil personalet kunne anvende
fysisk magt efter voksenansvarslovens § 9, når betingelserne herfor er opfyldt.
Fysisk magtanvendelse kan således ske, hvis barnet eller den unge står lige over for
eller er i gang med at skade sig selv, eller at der er risiko for at barnet eller den unge
vil skade andre. I sådanne situationer vil der kunne anvendes fysisk magt i form af
fastholdelse og føren med det formål at forhindre barnet eller den unge i at skade sig
selv eller andre.
Det kan fx være tilfældet, hvis barnet eller den unge pludselig bliver meget vred og
reagerer med vold eller fysiske trusler mod personalet eller andre børn og unge, når
personalet forsøger at få vedkommende væk fra en konfliktfyldt situation. Det kan
også være tilfældet, hvis et barn eller en ung chikanerer et andet barn eller ung og i en
S 877 - 2017-18 - Endeligt svar på S 877: Finder ministeren det hensigtsmæssigt, jf. SOU spørgsmål 453 (alm. del), at personalet over for unge, der er anbragt efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, ikke har tilladte fysiske muligheder for at fjerne en ung, som bevidst forstyrrer fællesskabet, f.eks. ved at slukke fællesfjernsynet, hvor der er arrangeret, at alle de unge skal se VM-finale i fodbold, eller når den unge bevidst forstyrrer fællesmåltidet, i fald den fysiske guidning ikke har virket efter hensigten, og at den unge dermed kan fortsætte sin uhensigtsmæssige adfærd til gene for de andre anbragte unge, hvilke kan resultere i voldsomheder, da de andre unge fysisk kan reagere herpå, hvilket kan resultere i magtanvendelse over for dem efter udfald mod materiel, andre unge eller personalet, og agter ministeren at tage initiativ til at lave reglerne om?
sådan grad, at vedkommende fremprovokerer en konflikt, hvor de to kommer op og
toppes, og der er optakt til et regulært slagsmål. I så fald vil det være nødvendigt, at
personalet anvender fysisk magt for at få parterne skilt ad.
Tilsvarende kan der være situationer, hvor en konflikt udvikler sig, så det bliver nød-
vendigt at afværge, at barnet eller den unge ødelægger eller beskadiger ting i et ikke
uvæsentligt omfang. Det kan fx være, hvis et barn eller en ung bliver bedt om gå ind
på sit værelse og falde til ro, fordi vedkommende generer de andre børn under af-
tensmaden, og barnet så i et pludseligt raserianfald kaster med anbringelsesstedets
service. I et sådan tilfælde kan det efter omstændighederne være nødvendigt, at per-
sonalet anvender afværgehjælp efter voksenansvarslovens § 8 og fører barnet eller
den unge væk fra situationen.
Personalet på opholdssteder eller døgninstitutioner efter servicelovens § 66, stk. 1, nr.
5 og 6, har således adgang til at anvende fysisk magt eller afværgehjælp i de tilfælde,
hvor fysisk guidning ikke virker efter hensigten og situationen eskalerer, som eksem-
plificeret ovenfor.
Regeringen har i sit
udspil, ”Alle handlinger har konsekvenser:
En reform af indsatsen
mod ungdomskriminalitet”, foreslået, at
reglerne om anvendelse af fysisk magt efter
voksenansvarslovens § 9 skal tydeliggøres. forslaget har netop til formål, at gøre det
klarere, at personalet på opholdssteder eller døgninstitutioner efter servicelovens §
66, stk. 1, nr. 5 og 6 kan anvende fysisk magt, når et anbragt barn eller en ung udøver
vedvarende chikane til gene for de øvrige anbragte børn eller unge, personalet eller
andre, der opholder sig på anbringelsesstedets fællesarealer.
Der pågår pt. forhandlinger om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2