Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
S 82
Offentligt
1810486_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 31-10-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSLH
Sagsnr.: 1707642
Dok. nr.: 462778
Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) har den 23. oktober 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. S 82 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 82:
”Vil
ministeren sikre at der kommer rettigheder til den enkelte med demens om ma-
ximal ventetid til visitation, uanset om det er til privat eller offentligt plejehjem, hen-
set til at vi har lavet en demenshandlingsplan, der skulle komme den syge tilgode?”
Svar:
Som jeg har beskrevet i mit svar på spørgsmål S 80, eksisterer der allerede i dag en
plejeboliggaranti, som betyder, at ældre, der er optaget på venteliste til en plejebolig,
har krav på et tilbud om en bolig senest to måneder efter optagelse på ventelisten.
Anvisningen af en plads i en plejebolig foretages af kommunalbestyrelsen på bag-
grund af en konkret og individuel vurdering af borgerens boligmæssige, sociale, øko-
nomiske, psykiske og fysiske situation. Plejeboligerne bliver tildelt efter behov og så-
ledes ikke efter bestemte diagnoser som eksempelvis demens.
Det er kommunernes ansvar at tilvejebringe det antal plejeboliger, der lokalt er be-
hov for og sikre, at boligerne i forhold til deres udformning og indretning er tilpasset
de behov, som beboerne har, herunder borgere med demenssygdomme. Til at under-
støtte kommunernes opgave med at tilvejebringe flere demensegnede plejeboliger,
har Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) udarbejdet to anvisninger om indretning af
plejeboliger for personer med demenssygdomme. De to anvisninger samler og frem-
hæver de vigtigste forhold med hensyn til at skabe plejeboliger med fysiske rammer
for personer med demenssygdomme, der fremmer deres trivsel og livskvalitet.
Som det også fremgår af mit svar på spørgsmål S 80, så blev regeringen og de øvrige
satspuljepartier som bekendt sidste år enige om en nationale demenshandlingsplan
2025, hvormed der prioriteres i alt 470 mio. kr. til et historisk løft af demensområdet.
Et af initiativerne omhandler en yderligere styrkelse af kommunernes indsatser med
at tilvejebringe flere demensegnede plejeboliger og mere demensegnede omgivelser,
så kommunerne kan være på omgangshøjde med udviklingen og den aktuelt bedste
viden om demensegnet indretning af plejeboliger.
Initiativet supplerer den igangværende ansøgningspulje til flere demensegnede boli-
ger, som var en del af satspuljeaftalen for 2015-2018.
S 82 - 2017-18 - Endeligt svar på S 82: Vil ministeren sikre at der kommer rettigheder til den enkelte med demens om maximal ventetid til visitation, uanset om det er til privat eller offentligt plejehjem, henset til at vi har lavet en demenshandlingsplan, der skulle komme den syge tilgode?
Sammenholdt med den allerede eksisterende plejeboliggaranti og de øvrige initiati-
ver i den nationale demenshandlingsplan 2025 er der efter min opfattelse skabt nogle
gode rammer, som kan bidrage til at sikre, at mennesker med demens i rette tid kan
få den rette plejebolig.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Charlotte Søderlund
Side 2