Europaudvalget 2017-18
S 760
Offentligt
1892549_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Den 9. maj 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 760 stillet den 30. april 2018 af
Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. S 760
”Mener ministeren stadig som oplyst i svaret på spørgsmål 653, MOF alm. del, at Kommissionens
forslag, som blev behandlet den 27. april 2018, ikke har konsekvenser for muligheden for, at der
fremover gives dispensation til anvendelse af neonikotinoider til bejdsning af rapsfrø i
Danmark?”
Svar
Ja, jeg mener, at svaret fra den tidligere minister var retvisende, da det ikke er en forudsætning
for at give dispensation til et middel, at det eller de aktivstoffer, midlet indeholder, er godkendt i
EU.
En dispensation er en konkret vurdering for den enkelte ansøgning, og denne vurdering foretages
af Miljøstyrelsen. Den skal følge reglerne i pesticidforordningen. Miljøstyrelsen vil følge en stram
dispensationspraksis og kun give en dispensation, hvis de kan vise en sikker anvendelse, dvs. hvis
dosis er tilstrækkelig lav til, der ikke er risiko for bier, og hvis anvendelsen vurderes at være
nødvendig.
Såfremt der gives en dispensation vil Miljøstyrelsen som noget nyt stille yderliggere krav for at
beskytte bierne ved at de efterfølgende afgrøder ikke må være attraktive for bier. Dette vil
minimere risikoen for, at bier kan blive udsat for stofferne gennem pollen.
Det er EU kommission eventuelt med bistand fra den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet
EFSA, der vurderer, om en dispensation er rimelig.
./.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk