Finansudvalget 2017-18
S 574
Offentligt
1864807_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Benny Engelbrecht (S)
7. marts 2018
Svar på spørgsmål S 574 af 23. februar 2018 stillet af Benny
Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Hvad er ministerens holdning til at igangsætte et analysearbejde, der ovenpå de
sidste ugers nyheder om store bonusser til blandt andre en direktør i BaneDan-
mark og en direktør med ansvar for Sundhedsplatformen skal klarlægge, hvordan
og med hvilke retningslinjer der i dag tildeles store engangsvederlag til ledere i den
offentlige sektor?
Svar
Jeg har i min besvarelse af spørgsmålet fokus på den statslige sektor, idet kommu-
ner og regioner selvstændigt har ansvar for fastlæggelse og overholdelse af ret-
ningslinjer på området.
Staten omfatter en mangfoldighed af arbejdspladser, der er vidt forskellige med
hensyn til kerneydelser, målsætninger og antal medarbejdere og ledere mv.
Derfor indeholder lønsystemerne for både ledere og medarbejdere nogle værktø-
jer, der kan anvendes lokalt. De lokale ledelser er således de nærmeste til at vurde-
re, hvordan lønnen anvendes bedst til at understøtte den enkelte institutions ker-
neopgaver.
Blandt disse værktøjer er resultatløn, hvor lønnen kobles til opnåede resultater
inden for institutionens mål. Blandt værktøjerne er også engangsvederlag, der ydes
efter en skønsmæssig vurdering af en præsteret særlig indsats.
Det er op til den lokale ledelse, om ledelsen vil bruge resultatløn, hvordan en re-
sultatlønsordning i givet fald skrues sammen, og hvordan opfyldelsen af mål og
afregningen af resultatlønnen sker.
Dermed er det også op til den lokale ledelse at vurdere, om resultatløn er et godt
værktøj i den givne situation, og ledelsen må naturligvis stå på mål for, hvordan
værktøjet bliver brugt.
Generelt finder jeg det afgørende, at lønsystemerne rummer stor fleksibilitet og en
væsentlig grad af decentrale elementer, således at lønnen kan bruges bedst muligt i
forhold til institutionernes behov.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
S 574 - 2017-18 - Endeligt svar på S 574: Hvad er ministerens holdning til at igangsætte et analysearbejde, der oven på de sidste ugers nyheder om store bonusser til blandt andre en direktør i Banedanmark og en direktør med ansvar for Sundhedsplatformen skal klarlægge, hvordan og med hvilke retningslinjer der i dag tildeles store engangsvederlag til ledere i den offentlige sektor?
Side 2 af 2
Jeg vil gerne tage initiativ til, at der igangsættes et analysearbejde, som skal klar-
lægge anvendelsen af resultatløn i staten, herunder hvilke institutioner, der anven-
der resultatløn, i hvilket omgang og i hvilke former, der gives resultatløn, samt om
retningslinjerne er klare, og om institutionerne efterlever disse.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation