Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
S 53
Offentligt
1803860_0001.png
MINISTEREN
Lovsekretariatet
Folketinget
Dato
J. nr.
16. oktober 2017
2017-5664
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Folketingsmedlem Simon Kollerup (S) har den 11. oktober 2017 stillet mig føl-
gende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 53:
Hvad er ministerens holdning til, at ældre, som er fyldt 75 år, kan få fornyet
deres kørekort uden lægeerklæring, når visse typer af diabetikere skal med-
bringe lægeerklæring, og hvad mener ministeren om, at ældre over 75 år får
fornyet deres kørekortet med 15 år, mens visse typer af diabetikere højst får
forlænget deres kørekort med 5 år?
Svar:
Ved lov nr. Lov nr. 698 af 8. juni 2017 om ændring af færdselsloven (Ophævel-
se af regler om gyldighedstid for kørekort til ældre) fjernedes kravet om, at
ældre over 75 fremover skal forny kørekortet hyppigere, ligesom man fjernede
kravet om, at ældre skal medbringe lægeattest i forbindelse med kørekortforny-
elsen blot fordi, de er blevet over 75 år.
De ældre, der får kørekort udstedt for 15 år, har ingen helbredsforhold, der har
betydning for deres evne til at føre bil. Det er korrekt, at man med alderen ge-
nerelt har en højere risiko for at blive svækket og få sygdomme. I disse tilfælde
er det lægen, der kan hjælpe med behandling og som samtidig kan tage stilling
til, om den enkelte bør fortsætte med at køre bil, eller om vedkommende, lige-
som der er krav om for diabetikere, skal til lægeundersøgelse hyppigere.
Jeg synes det er fornuftigt, at vi med de nye regler om ældres kørekort har fjer-
net den diskrimination, der tidligere var af ældre. Der stilles nu i stedet de
samme krav til alle førere, uanset alder. Når man fornyer sit kørekort, skal man
således kun medbringe en lægeerklæring, hvis man som fører har helbredsfor-
hold, der kan have betydning for trafiksikkerheden og dermed for ens kørekort.
Det gælder således nu uanset, om man er yngre eller ældre end 75 år.
Personer, der har diabetes, har desværre et helbredsforhold, der kan have be-
tydning i forhold til deres kørekort. Det skyldes, at diabetes i visse tilfælde be-
handles med medicin, der kan medføre risiko for tilfælde af hypoglykæmi
–for
lavt blodsukker, der kan betyde, at føreren mister bevidstheden. Derfor får de
S 53 - 2017-18 - Endeligt svar på S 53: Hvad er ministerens holdning til, at ældre, som er fyldt 75 år, kan få fornyet deres kørekort uden lægeerklæring, når visse typer af diabetikere skal medbringe lægeerklæring, og hvad mener ministeren om, at ældre over 75 år får fornyet deres kørekortet med 15 år, mens visse typer af diabetikere højst får forlænget deres kørekort med 5 år?
1803860_0002.png
diabetikere, der skal behandles med medicin, udstedt kørekortet med en gyl-
dighedstid på 5 år.
Den kortere gyldighedstid har til formål, at det løbende kan sikres, at førerens
medicinering fortsat er tilstrækkelig, og at de har det fornødne kendskab til
deres medicinering der gør, at de kan køre bil uden risiko.
Jeg kan endvidere oplyse, at helbredskravene til førere, når disse ønsker køre-
kort, herunder reglerne om kørekort til førere med diabetes, er fastlagt på bag-
grund af regler i EU's 3. kørekortdirektiv, der dermed ikke vil kunne ændres i
dansk ret alene.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen