Beskæftigelsesudvalget 2017-18
S 154
Offentligt
1818701_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
[email protected]
[email protected]
Kirsten Normann Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
15. november 2017
Folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen (SF) har den 7. november 2017 stil-
let følgende spørgsmål nr. S 154, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 154:
J.nr. 2017-7500
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at en borger skal henvises til
fødevarehjælp fra en civilsamfundsorganisation, som Næstehjælperne, for
ikke at sulte som følge af kontanthjælpsloftets lave ydelser, jf. artiklen »Uden
hjælp havde Inge ikke fået noget at spise i 10 dage« fra Ringkøbing Dagblad
den 6. november 2017?”
Svar:
Det er afgørende, at alle borgere har et rimeligt forsørgelsesgrundlag.
Det er regeringens holdning, at der skal være forskel på at forsørge sig selv og være
på kontanthjælp
ikke mindst af hensyn til alle dem, der arbejder til en indkomst i
den lavere ende. Der skal derfor eksistere den rette balance mellem et rimeligt for-
sørgelsesgrundlag for alle på den ene side og et reelt incitament til at arbejde på
den anden side.
For at sikre denne balance har regeringen indført et loft over de samlede ydelser,
man kan modtage i kontanthjælpssystemet. Videre stilles der krav om, at en person,
eller hver ægtefælle i et ægtepar, skal opfylde et arbejdskrav på 225 timer for at
bevare den fulde hjælp. Det skal samlet sikre, at det kan betale sig at arbejde - også
til en løn i den lavere ende af skalaen.
Efter kontanthjælpsloftet er blevet indført, har en typisk familie med 2 børn på kon-
tanthjælp efter skat 23.600 kr. i samlede offentlige ydelser om måneden. En typisk
enlig forsørger over 30 år med 2 børn modtager efter skat 17.900 kr. om måneden.
Det mener jeg godt, at man kan leve for.
Herudover skal man huske på, at kommunen i særlige tilfælde kan yde hjælp til
nødvendige enkeltudgifter, hvis den pågældende ikke selv har mulighed for at af-
holde udgifterne.
Vi kan nu se, at der er 14.700 færre i kontanthjælpssystemet i juli i år end april sid-
ste år. Vi kan også se, at der er flere, som arbejder ved siden af kontanthjælpen nu,
end før loftet og 225-timersreglen blev indført. Det er alt sammen meget positivt.
Der er ingen tvivl om, at det også skyldes de gode konjunkturer, men jeg er over-
bevist om, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen ligeledes spiller ind.
S 154 - 2017-18 - Endeligt svar på S 154: Mener ministeren, at det er rimeligt, at en borger skal henvises til fødevarehjælp fra en civilsamfundsorganisation, som Næstehjælperne, for ikke at sulte som følge af kontanthjælpsloftets lave ydelser, jf. artiklen »Uden hjælp havde Inge ikke fået noget at spise i 10 dage« fra Ringkøbing Dagblad den 6. november 2017?
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2