Spm. nr. US 35

Mange tak. 2018 er tiåret for Ilulissaterklæringens underskrivelse. Med den underskrivelse gik USA, Norge, Rusland, Danmark/Grønland og Canada sammen, og internt blev man enige om, at man ville respektere Havretskonventionen, og at man ville holde det arktiske Polarhav som et low tension-område. Den har fungeret rigtig godt, og den er indtil i dag det vigtigste dokument, der sikrer et lavspændingsområde i det arktiske Polarhav. Det er 10 år siden i dag.

Ilulissaterklæringen blev underskrevet i 2008, men siden 2008 har verden ændret sig rigtig meget. Rigsfællesskabet er i forandring. Det politiske system og landskab ændrer sig, men det gør resten af verden også. Siden 2008 er Arktis blevet det vigtigste indsatsområde for russerne og for kineserne, men helt bestemt også for Norge. Vi har fået indført selvstyre, og kinesernes interesse i det arktiske område er enorm.

Jeg vil gerne spørge statsministeren om de ændringer, der foregår i de arktiske områder i det danske kongerige, som trods alt er 20 pct. af hele Arktis. Hvordan ser statsministeren på det arktiske område, og hvordan ser statsministeren på rigsfællesskabet i de her tider, hvor også verden omkring os ændrer sig rigtig, rigtig meget, ud over at vi har én stemme i Arktisk Råd?

Værsgo til statsministeren.

Det er jo et meget stort spørgsmål, som vel i virkeligheden var en forespørgselsdebat værdigt, og som er svært at adressere på 2 minutter. Men først og fremmest vil jeg sige, at det er vigtigt netop at fastholde den her ambition om at sikre, at Arktis er et lavspændingsområde. Derfor kan man jo også udtrykke en glæde over, at i en situation, hvor man ellers må sige at det europæisk-russiske forhold er stærkt nedkølet, også på baggrund af hvad vi har set i Salisbury og Ukraine, så er det lykkedes at fastholde en fredelig dialog om Arktis. Det skal vi betone, og det er også derfor, at arbejdet i Arktisk Råd er så vigtigt. Det er også derfor, at Arktis er en prioritet i den forsvarsaftale, vi just har indgået. Vi skal fastholde det spor.

Det ligger så også i forlængelse af det, jeg sagde før, nemlig at jeg sådan set ønsker en substantiel drøftelse med den grønlandske regering om Grønlands fremtid og Grønlands muligheder og om et ægte partnerskab mellem de to dele af rigsfællesskabet, Danmark og Grønland. Jeg har ikke andet ønske. Men det er jo beroende på, at der hos den grønlandske regering er en interesse for at tage en sådan diskussion.

Værsgo.

For lidt siden brugte statsministeren ordene strategisk samarbejde med Grønland. Danmark har jo et strategisk samarbejde med USA, også fysisk i form af Pituffik, i forbindelse med amerikanernes militære tilstedeværelse i Grønland. Det har skabt en del utilfredshed i rigsfællesskabet med det, som amerikanerne har efterladt i den grønlandske natur, og den største sag af dem alle sammen er Camp Century. Jeg ved også, at regeringerne i Danmark og Grønland er enige om, at der skal gøres noget, og at der er sat nogle midler af, som skal gøre, at man ser på at igangsætte første stadie af oprydningen i Camp Century. Det er en meget grumset fælles historie, som den grønlandske natur betaler en høj pris for.

Jeg vil gerne spørge statsministeren: Hvis det viser sig, at den er mere grumset end først antaget, hvordan vil statsministeren så tackle den her sag for at sikre, at det bliver en løsning, som begge lande i rigsfællesskabet kan være enige i?

Værsgo til statsministeren.

Det er jo præcis af den grund, at vi i forbindelse med det forsvarsforlig, vi netop har indgået, har afsat en ramme på – hvis ikke jeg husker galt – 180 mio. kr. til at kunne foretage miljømæssige oprydninger i relation til Camp Century. Mig bekendt er der etableret et godt samarbejde mellem de relevante danske myndigheder og det grønlandske modsvar for at håndtere den her opgave. Og det går vi jo ind i og har afsat ressourcer til, fordi vi ser på det med stor alvor, og fordi vi har det grundsynspunkt, at der skal ryddes op.

Fru Hammond.

EU er et meget vigtigt samarbejdsorgan for Grønland. På trods af at vi ikke er medlem af EU, er vi alligevel det vigtigste OLT-land i EU som samarbejdspartner, og vores partnerskabsaftale løber i en periode på 7 år ad gangen. EU-budgetterne er under forhandling lige nu, og det har naturligvis også en afgørende betydning for dansk støtte under hele forhandlingen til den grønlandske del i rigsfællesskabet. De ekstra midler, EU sætter af i forbindelse med vores fiskeriaftale, og udvidelsen af vores samarbejde inden for fremme af uddannelsesniveauet i Grønland med EU-penge er meget, meget vigtige for vores uddannelsesstrategi i Grønland.

Så jeg vil gerne spørge lidt til statsministerens eget bud på, hvordan situationen ser ud nu, og hvilken støtte Grønland kan regne med på det felt.

Værsgo til statsministeren.

Tak for det. Jeg kan sige, at jeg er ekstremt observant på, at vi skal arbejde målrettet for at fastholde det her Grønlandsinstrument, når vi fastlægger de nye flerårige finansielle rammer for EU-samarbejdet. Kommissionen har jo lige fremlagt et forslag, som der er masser af udfordringer i, fordi det sprænger det tidligere loft på 1 pct. af BNI og går op til 1,11, og det vil beslaglægge noget, der ligner 2 mia. kr. ekstra om året i dansk kontingent – som jeg har svært ved at se hvordan vi skulle finansiere, for det er en meget stor del af råderummet. Så der bliver en kamp i EU for at holde budgettet i ro. Men det skal ikke rokke ved, at vi samtidig skal kæmpe en kamp for at fastholde Grønlandsinstrumentet – det er jeg meget, meget opmærksom på.

Det var sådan set bl.a. i det lys, jeg havde rådsformand Donald Tusk med mig i Grønland for ikke så længe siden, og jeg kan sige, at jeg i øjeblikket er ved at planlægge et besøg i Grønland sammen med Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, inden for nogle få måneder. Det er der i hvert fald en interesse for. For jeg synes, det er vigtigt, at man i EU-systemet er opmærksom på Grønlands særlige placering og Grønlands særlige behov. Så håndslag fra min side på, at den danske regering vil gøre alt, hvad vi kan, for at fastholde, at der er en Grønlandsbevilling også i et fremtidigt EU-budget.

Tak for det. Hermed sluttede spørgsmålet.

Så er det hr. Bjarni Hammer fra Javnaðarflokkurin. Værsgo.