Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
S 878
Offentligt
1908317_0001.png
SPØRGSMÅL NR. S 878
§ 2 0- SP Ø RG S M Å L T IL S K RI FT LIG BE S V A R E L S E
Til:
Dato:
Stillet af:
Transport-, bygnings- og boligministeren
11. juni 2018
Bertel Haarder (V)
Kan ministeren bekræfte, at Danmark i et og alt støtter den fælles nordiske
vedtagelse om fælles byggeregler i Norden, uanset at ministeren ikke var til
stede og ikke lod sig repræsentere ved det nordiske ministermøde, hvor
vedtagelsen blev drøftet og besluttet?
(Spm. nr. S 878).
Begrundelse
Ifølge »News Øresund« den 8. juni 2018 har de fire øvrige nordiske lande
samt Åland besluttet at arbejde på at skabe fælles byggeregler i hele Norden
(undtagen Danmark) for derved at skabe »forudsætninger for bedre og
billigere boliger i hele Norden«. Det er helt i tråd med de nordiske
statsministres erklærede mål om, at Norden skal være den mest integrerede
region i verden med deraf følgende konkurrencekraft og lavere priser og
omkostninger. Det kan undre, at ministeren end ikke sender en embedsmand
til mødet, men det vigtigste er, at Danmark i et og alt tilslutter sig
vedtagelsen, uanset at ministeren ved udeblivelsen har afskåret sig fra
indflydelse på vedtagelsen. Det fremgår af vedtagelsen, at målet er at skabe
»verdens mest integrerede region for byggeri«
helt i tråd med
regeringernes fælles mål. Som det danske medlem af de nordiske
regeringers nye Grænsehindringsråd ser spørgeren sig nødsaget til at
kritisere sin egen regerings minister, når der handles (eller ikke handles)
imod regeringens fastlagte linje.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Den 11. juni 2018
Svaret bedes sendt elektronisk til
spørgeren på [email protected]
og til Lovsekretariatet på [email protected].