Spm. nr. S 817

7) Til miljø- og fødevareministeren af:

Claus Kvist Hansen (DF) :

Finder ministeren på baggrund af en konkret sag fra Randers Kommune, at naturbeskyttelseslovens regler om beskyttelseslinjer for fredede fortidsminder er tidssvarende og i øvrigt administreres hensigtsmæssigt, og vil ministeren i modsat fald tage skridt til ændringer?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Finder ministeren på baggrund af en konkret sag fra Randers Kommune, at naturbeskyttelseslovens regler om beskyttelseslinjer for fredede fortidsminder er tidssvarende og i øvrigt administreres hensigtsmæssigt, og vil ministeren i modsat fald tage skridt til ændringer?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg var spændt på, om spørgeren kunne holde masken, da det handler om »fortidsminder« og »tidssvarende«, men det lykkedes – det var imponerende.

Jeg har set sagen i pressen om det her ulovlige halvtag, som ejeren skal fjerne, fordi det er opført uden tilladelse for tæt på en gravhøj. Der kan man jo vælge flere synspunkter, og jeg må bare sige, at ja, jeg mener, at beskyttelsen af vores kulturarv er vigtig. Det gælder også beskyttelsen af vores fortidsminder og deres omgivelser, om det er oldtidshøje, om det er borganlæg, om det er slotsruiner – jeg synes, det er vigtigt. Fortidsminderne, der er fredet efter museumsloven, skal ikke skjules bag bebyggelse og beplantning. Formålet med reglerne er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer og det arkæologiske tæt på fortidsminderne. Det er derfor, vi har en beskyttelseszone omkring fortidsminder, som vi har haft i mange år, hvor man ikke må opføre bebyggelse, og hvor man ikke må plante træer.

For et par år siden blev der som opfølgning på aftalen om »Et Danmark i bedre balance« gennemført et servicetjek af kommunernes administration af flere af beskyttelseslinjerne i naturbeskyttelsesloven, herunder fortidsmindelinjen, og undersøgelsen viste, at kommunernes administration er hensigtsmæssig, og at der sjældent, heldigvis, klages. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet i særlige tilfælde, og jeg har ikke grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om kommunerne og Miljø- og Fødevareklagenævnet administrerer reglerne hensigtsmæssigt. Jeg kan nævne, at regeringen ikke har planer om at ændre reglerne om beskyttelseslinjen om fortidsminder.

Hr. Claus Kvist Hansen.

Tak for et relativt klart svar – på trods af at vi jo har bevæget os ind i et spørgsmål om fortiden.

Ministeren mener, at der administreres hensigtsmæssigt, og ministeren er også meget optaget af, at vi skal bevare vores kulturarv og beskytte den med indsigt og udsyn, og hvordan det nu ellers er beskrevet i naturbeskyttelsesloven. Men omvendt er der jo for det første en generel dispensationsadgang for eventuelle byggerier tættere på end 100 m, og for det andet er der også den her mulighed for reduktion af beskyttelseslinjen, altså hvor man generelt reducerer zonen omkring fortidsmindet.

Så det ser for mig ud til, at man anerkender, at eksempelvis bebyggelse, byggerier, byudvikling spiller en stor rolle, og at man derfor simpelt hen skal have en mulighed for at kunne nærme sig i det her tilfælde gravhøjene, og på den baggrund synes jeg altså, det virker ekstra mærkeligt, at man så i en konkret sag hverken er til at hugge eller stikke i. Og jeg medgiver, at vi ikke skal diskutere konkrete sager, det er jeg helt med på, men på den ene side siger loven, at der faktisk er to muligheder for, at vi ser bort fra beskyttelseslinjen, og på den anden side administreres der konkret meget, meget hårdt, hvor enkelte borgere altså så kommer i klemme. Det synes jeg virker underligt, og det håber jeg ministeren har en bemærkning til.

Ministeren.

Det har jeg ganske bestemt, for jeg kan sagtens følge spørgerens hensigt – at når der nu er mulighed for at dispensere fra reglerne, skal man så ikke udnytte den mulighed? Det er sådan, jeg hører spørgsmålet. Der må man sige, at muligheden for at dispensere jo samtidig indebærer muligheden for at undlade at dispensere. Vi har en hovedregel, og så har vi muligheden for at lave undtagelser, og der går man jo så ind konkret og vurderer i det enkelte tilfælde: Synes vi, det er rimeligt at lave en anden praksis her? Og det har man ikke syntes i tilfældet her.

Spørgeren.

Så kommer vi det nok ikke nærmere i generelle vendinger i vores diskussion om en konkret sag, som vi så ikke ønsker at diskutere ud fra, og det er sådan set rimeligt nok.

Jeg vil dog også lige komme med en lille bemærkning. Jeg noterede mig, at ministeren sagde, at vi skal værne om vores fortidsminder, og at vi skal gøre det meget bastant. Det står lidt i modstrid til det, som ministerens partifælle fra Randers, Michael Aastrup Jensen, på et tidspunkt i generelle vendinger udtaler om den her sag, for han siger, at der burde være mulighed for, at nogle af de her gravhøje simpelt hen jævnes med jorden.

Jeg vil høre, om ministeren deler det synspunkt?

Ministeren.

Det gør ministeren ikke. Jeg mener, at gravhøje og andre fortidsminder er en vigtig del af vores kulturarv. Jeg mener, at det præg, vores forfædre satte på vores land, er med til at minde os om, hvem vi er i dag, hvorfor vi er her i dag. Det skal vi mindes om en gang imellem. Det er det, der gør, at mennesker tager i krig og risikerer deres liv for det her land. Det er de værdier, der ligger spredt rundtomkring, bl.a. i gravhøje, i kongeriget Danmark. Dem er jeg stolt af.

Hr. Claus Kvist Hansen til afslutning af spørgsmålet.

Jeg synes, at den afslutning var, som var den taget direkte ud af Dansk Folkepartis mund. Det er jeg glad for at høre, men jeg håber så samtidig, at ministeren tager det, at der er mennesker, der kommer i klemme, med sig; der er mennesker, som føler sig kørt over af systemet ved tilfældigheder, og man beskytter et hensyn, som de i den konkrete sag simpelt hen har svært ved at se formålet med. Og jeg håber, at ministeren på et tidspunkt vil være med til at lave en lempelse af administrationen. Tak.

Så får ministeren det sidste ord.

Jamen budskabet er modtaget, særlig det, jeg antager var en rosende bemærkning om mit lille, højstemte indslag før, men jeg synes, at vores kulturarv har en stor værdi. Jeg synes også, at mennesker i dagens Danmark har en ualmindelig stor værdi, det er dog os, der er i live i dag, der skal bære landet frem, så der skal foretages balancerede hensyn hertil. Jeg siger bare: Vores fortidsminder - hvis først vi fjerner dem, kommer de aldrig tilbage, og de minder os om noget, som vi hver dag, særlig vi, der sidder herinde, skal huske på.

Hermed er spørgsmålet afsluttet. Vi siger tak til ministeren, og vi siger tak til spørgeren.

Dermed er også spørgetiden afsluttet.