Spm. nr. S 816

6) Til miljø- og fødevareministeren af:

Claus Kvist Hansen (DF) :

Finder ministeren det rimeligt med en sagsbehandlingstid på 9½ år, som det har været tilfældet i forbindelse med Knudshoved Havn, og hvad agter ministeren i givet fald at gøre for at nedbringe sagsbehandlingstiderne?

Det er først hr. Claus Kvist Hansen til oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Finder ministeren det rimeligt med en sagsbehandlingstid på 9½ år, som det har været tilfældet i forbindelse med Knudshoved Havn, og hvad agter ministeren i givet fald at gøre for at nedbringe sagsbehandlingstiden?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg tror, at jeg instinktivt reagerede på samme måde som spørgeren, da jeg hørte om det. Det er vigtigt, at borgere og virksomheder oplever en effektiv sagsbehandling, også når de er i kontakt med mit ministerium, og en rimelig sagsbehandlingstid. Det er korrekt, at der er gået mere end 9 år, siden det første initiativ til etablering af en marina i det gamle færgeleje ved Nyborg blev taget. Det kan derfor umiddelbart virke som en voldsom lang sagsbehandlingstid, men tingene er ikke altid helt så enkle.

Forløbet har bestået af i alt tre separate ansøgningsforløb. Kystdirektoratet har løbende været i dialog med ansøger og har behandlet oplysningerne og truffet afgørelse i de tre forskellige ansøgningssager. I februar 2009 modtog Kystdirektoratet den første ansøgning om en principiel tilladelse til projektet, og den blev givet i 2012. I 2010 indsendte investoren en ny og mere konkret ansøgning med et ønske om en marina med 1.000 bådpladser. I 2014 gives tilladelse til etablering af en marina med 500 pladser, ud fra hensynet til at projektområdet ligger i et Natura 2000-område. I 2015 ansøges om tilladelse til en marina med 2.800 pladser. Her har Kystdirektoratet senest truffet afgørelse i sagen i december 2017, hvor Kystdirektoratet gav tilladelse til etablering af marinaen. Afgørelsen blev imidlertid påklaget i januar i indeværende år og afventer lige nu behandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Jeg kan derfor ikke gå nærmere ind i den her konkrete klagesag.

I alle tre ansøgningsforløb er afgørelserne hver gang blevet påklaget, hvilket naturligvis forlænger det samlede sagsforløb. Marinaen ønskes placeret i et område, der er omfattet af fredning, og sagen har derfor i første omgang været behandlet i fredningsnævnet forud for behandlingen i Kystdirektoratet. Desuden er det berørte område i Storebælt et af Danmarks vigtigste områder for marsvin og udpeget som internationalt Natura 2000-område, bl.a. for at beskytte og sikre bemeldte marsvin. Det betyder, at lystbådehavnen skal anlægges i et område, hvor en af Danmarks største forekomster af marsvin lever. Det betyder ikke, at der ikke kan realiseres en marina, men det betyder, at det er vigtigt at lave grundige undersøgelser af konsekvenserne ved at anlægge en marina lige netop der.

Kystdirektoratet har et stort fokus på løbende at udvælge opgaveløsningen, herunder at søge at nedbringe sagsbehandlingstiden, og der lægges vægt på en tilgang, hvor der arbejdes aktivt på at finde løsninger sammen med ansøgeren. Det kan nogle gange betyde, at det samlede forløb tager længere tid. Til gengæld er målet, at det gerne skulle resultere i mere realiserbare projekter.

På den baggrund mener jeg samlet set, at sagsbehandlingstiden i det konkrete tilfælde har været rimelig grundet de forskellige ansøgningsprocesser, som jeg netop har skitseret.

Jeg giver ordet til hr. Claus Kvist Hansen. Værsgo.

Tak til ministeren for hans opremsning af sagens karakter. Jeg noterer mig selvfølgelig, at ministeren ikke ønsker at gå i detaljer med den konkrete sag, men alligevel opremser ganske mange detaljer fra sagen. Mit spørgsmål her tager selvfølgelig udgangspunkt i den konkrete sag, men det er mere principielt, og det er spørgsmålet om en sagsbehandlingstid på over 9 år. Det er den, jeg prøver at få ministeren til at erkende ikke er rimelig. Det havde jeg håbet ministeren ville være enig med mig i, men sådan hører jeg det ikke.

Jeg har en klar opfattelse af, at ansøgerne ikke har set den her proces som særlig hensigtsmæssig. Mit indtryk er ikke, at de synes, at det er rimeligt med 9 års sagsbehandlingstid, ikke mindst på baggrund, kan man sige, af de, hvad skal vi kalde dem, forhold, der har gjort sig gældende ved sagens behandling. Men frem for at snakke om marsvin og marinaer og bådpladser vil jeg egentlig hellere løfte den lidt højere op, og jeg vil gerne have ministeren til at indrømme, at den her sagsbehandlingstid ikke er acceptabel, hverken for en borger eller en virksomhed i det her tilfælde. Og jeg kunne godt stadig væk tænke mig at høre, hvad ministeren agter at gøre for at sikre, at virksomheder og borgere for fremtiden ikke står i den samme situation – den dag, du ønsker at få opført en lagerhal, kan du forvente en 10-års sagsbehandlingstid; den dag, du ønsker at få en udestue på dit hus, er det 3 års sagsbehandlingstid. Det kan ministeren da ikke mene er rimeligt. Det vil jeg gerne høre nogle lidt mere skarpe kommentarer til. Tak.

Ministeren.

Tak for de opfølgende kommentarer her. Det var derfor, jeg startede med at sige, at jeg jo sådan set i udgangspunktet er enig med hr. Claus Kvist Hansen, når han siger, at det ikke kan passe med sådan en lang periode. Det er derfor, jeg opridser sagens forløb. Den sag, jeg ikke vil forholde mig til, er den verserende klagesag, som er i gang nu. Men når jeg opridser hele forløbet af selve sagen, er det for at skitsere, at der altså er tale om tre forskellige sager med en række forskellige instanser involveret. I Kystdirektoratet bestræber man sig selvfølgelig på at kunne levere nogle hurtige svar, særlig fordi nogle af de spørgsmål, man får i det direktorat, er stærkt forbundet til årstiderne, hvilket vores benyttelse af kysterne her i landet ofte er.

Hr. Claus Kvist Hansen.

Jamen jeg synes stadig væk ikke, vi er kommet frem til, at ministeren erkender, at det her ikke er godt nok. Vi har et samspil mellem en gruppe investorer, og så har vi to-tre myndigheder blandet ind i sagen, og så har vi desuden noget EU-ret, der ligesom blander sig i den her sag. Jeg er fuldstændig enig i og helt på det rene med, at sagen er kompliceret. Men 9½ år er simpelt hen for lang tid for hvem som helst at vente på en afgørelse. Jeg er egentlig ikke så optaget af, om det er en afgørelse, der går i den ene retning eller i den anden retning. Men alle borgere og virksomheder har altså krav på, at deres sager bliver behandlet inden for en rimelig sagsbehandlingstid, og det er 9½ år ikke.

Ministeren.

Nej, og det var det, jeg prøvede at sige jeg sådan set er enig med spørgeren i. Der skal være en overskuelighed i den tid, man med rimelighed kan forvente at skulle vente. Men det her er jo ikke én sag. Det var derfor jeg startede med at skitsere, at der altså er tale om tre forskellige sager, der jo også har en kompleksitet. Derfor skal sagsbehandlingstiden stadig væk være rimelig, uanset hvilken type svar man får.

Men for mig er der altså også noget i det her med, at det ofte kan være vigtigere at få det rigtige svar end det hurtige svar, fordi det hurtige svar i mange tilfælde vil være en blank afvisning, hvis man er i tvivl. Jeg vil egentlig hellere have, at tvivlen kommer sådan et projekt til gode.

Hr. Claus Kvist Hansen med en afsluttende bemærkning.

Jeg kunne godt tænke mig, at ministeren beroligede Dansk Folkeparti en lille smule ved så i det mindste at udtrykke, at den her sag på en eller anden måde snart får sin afgørelse, og at man vil gøre noget for at sikre, at vi ikke ser sådanne sager i fremtiden. Jeg kunne godt tænke mig en tilkendegivelse af, at man ved sådan en kompleks problemstilling her ikke vil lade borgeren og i det her tilfælde investorgruppen stå med det endelige ansvar for at skulle kunne løfte så tung en sagsbehandlingsbyrde, som det har vist sig at være. Det kunne jeg godt tænke mig ministeren siger et par positive ord om.

Ministeren.

Hvad angår selve klagesagen, verserer den i et organ, som jeg ikke har instruktionsbeføjelser over, så det vil jeg meget nødig begynde at blande mig i, altså i forhold til tredelingen af magten. Men vi deler jo fuldstændig opfattelsen af, at hvad enten man er privatperson eller privat virksomhed eller offentlig virksomhed for den sags skyld i det her land, har man krav på en rimelig hurtig sagsbehandling. Det er derfor jeg siger, at det skal vi til stadighed have fokus på, og det skal jeg også have i mit ministerium, det skal jeg sikre, at mit ministerium, og hvad der ligger derunder, også har, for det fortjener vi som borgere i Danmark.

Dermed er spørgsmålet afsluttet.

Men vi beholder både ministeren og spørgeren, idet det næste spørgsmål også er stillet til miljø- og fødevareministeren og også af hr. Claus Kvist Hansen.