Spm. nr. S 815

4) Til undervisningsministeren af:

Rasmus Prehn (S) :

Mener ministeren, at der er behov for nye tiltag, der kan sikre, at der uddannes flere inden for vvs-branchen, hvor hver fjerde nordjyske virksomhed, som har brug for en vvs-lærling, vurderer, at det er svært at skaffe en lærling, jf. TV2 Nords artikel »Akut mangel på nordjyske vvs-lærlinge« den 17. maj 2018?

Jeg giver hr. Rasmus Prehn ordet til oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Tak, formand. Mener ministeren, at der er behov for nye tiltag, der kan sikre, at der uddannes flere inden for vvs-branchen, hvor hver fjerde nordjyske virksomhed, som har brug for en vvs-lærling, vurderer, at det er svært at skaffe en lærling, jf. TV2 Nords artikel »Akut mangel på nordjyske vvs-lærlinge« den 17. maj 2018?

Ministeren til besvarelse.

Mange tak. Og tak til hr. Rasmus Prehn for spørgsmålet. Jeg er meget optaget af, hvordan vi får flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Adgangen til faglært arbejdskraft er vigtig for at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger, både på kort og langt sigt.

Regeringen har ikke ændret ved ambitionen om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Med erhvervsuddannelsesreformen blev der fastsat et mål om, at 25 pct. af eleverne i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. I år er søgningen til erhvervsuddannelserne for første gang i flere år steget, så der nu er 19,4 pct. af eleverne fra 9. eller 10. klasse, der vælger en erhvervsuddannelse. Men det er stadig for få.

Region Nordjylland er helt i front i forhold til at trække gennemsnittet op, da søgningen i regionen er på 24,2 pct. og dermed den region i landet med det højeste gennemsnitlige søgetal. Det skal sammenlignes med, at der er kommuner, f.eks. i Nordsjælland, hvor under 5 pct. af eleverne fra grundskolen søger en erhvervsuddannelse.

Det er en større kulturændring at udfordre de unge i deres uddannelsesvalg, så de søger mod erhvervsuddannelserne og ikke pr. automatik vælger en gymnasial uddannelse. En vigtig brik i at ændre søgningen er muligheden for at gennemføre uddannelsen som en eux-uddannelse, dvs. at opnå både erhvervs- og studiekompetence. Og den mulighed findes også på vvs-energiuddannelsen. Der ses en stigning i antallet af elever, der vælger en eux. Det er mit håb og min forventning, at det også vil slå igennem på en vvs-energiuddannelse.

Udskolingen er helt central i forhold til at sikre, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, og derfor indleder vi i dag drøftelser i folkeskoleforligskredsen om, hvordan praksisfagligheden i udskolingen kan styrkes. Allerede fra august indfører vi desuden en ny praksisfaglig dimension af uddannelsesparathedsvurderingen, som kan sikre opmærksomhed på elevernes praksisfaglige kompetencer.

Regeringen og Dansk Folkeparti har med finansloven for 2018 indgået aftale om at følge udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet tæt med henblik på at vurdere, om der er behov for at iværksætte yderligere initiativer for at styrke erhvervsuddannelserne, set i lyset af den stagnerende søgning fra grundskolen og den faldende tilgang samlet set. Regeringen har derfor besluttet at igangsætte en analyse af søgningen til erhvervsuddannelsesområdet, herunder kommunal variation i søgningsmønstre samt udfordringer og muligheder i udskolingen, f.eks. i forhold til praksisfaglighed i undervisningen.

Herudover undersøges vejledningsindsatsens betydning for forskellige kommunale 10.-klassetilbud samt brobygnings- og praksisrettede aktiviteter i udskolingen. Når analyserne er færdige, vil vi have et bedre grundlag for at kunne gøre status og drøfte, hvad vi kan gøre for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne, herunder vvs-energiuddannelsen.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at der med trepartsaftalen fra 2016 blev indført fordelsuddannelser, som er uddannelser, hvor der er særlig gode muligheder for at få praktikplads og job. Vvs-energiuddannelsen er både i 2017 og 2018 udpeget som fordelsuddannelse, og jeg forventer, at det kan få flere til at få øjnene op for, at vvs-energiuddannelsen er en attraktiv uddannelse.

Jeg minder lige om, at vi gerne skulle overholde taletiderne. Når formanden rejser sig op, er det ikke alene for at få motion. Det er også, fordi taletiden er opbrugt.

Nu er det hr. Rasmus Prehn til 2 minutter. Værsgo.

Mange tak til ministeren for det her lange svar. Der er jo ikke nogen tvivl om, at regeringen og ministeren taler rigtig meget om det her emne. Man taler om, at man gerne vil gøre mere for at få unge mennesker til at tage en erhvervsfaglig uddannelse. Det er der også brug for, for vi kan se, at der kommer til at være en voldsom mangel på det.

Ministeren nævner så i sin besvarelse, at det faktisk er sådan, at man i Nordjylland er så heldig, at der procentmæssigt er flere, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse, end der er andre steder. Det er vi jo glade for i Nordjylland. Men siger det ikke en hel del om, hvor galt det er fat, når det, vi står med her, tager udgangspunkt i en historie fra TV2 Nord om akut mangel på nordjyske vvs-lærlinge? Her taler man jo om, at det er hver fjerde virksomhed, der står uden de lærlinge, de har brug for. Og næstformanden i det, der hedder TEKNIQ-råd Nordjylland, Morten Fals, siger, at det på sigt kan blive en alvorlig stopklods for den positive udvikling, de nordjyske vvs-virksomheder ellers er inde i.

Punkt 1: Hvis man oplever de her problemer i Nordjylland, hvor det ellers procentmæssigt ser bedst ud, og hvor man altså er bedst til at få de unge til at tage en erhvervsfaglig uddannelse, fortæller det jo noget om, hvor galt det er fat med det her problem. Kan ministeren ikke give mig ret i det?

Punkt 2: Har ministeren og regeringen slet ikke overvejet, om det – ud over alt det her snak og samtale og dialog og undersøgelser osv. – også er værd at kigge på, om vi skal blive ved med hvert eneste år at køre grønthøsteren hen over erhvervsuddannelserne? Det er jo 2 pct., man bliver bedt om at prioritere væk hvert eneste år. Jeg tror, vi alle sammen er enige om, det kan være sundt og udmærket, at man en gang imellem strammer op og prioriterer bedre, men hvis det er år efter år, begynder det altså at gøre ondt.

Kan ministeren udelukke, at den her meget hårde kurs over for uddannelsessystemet med 2-pct.s-besparelser kommer til at have en negativ effekt også i forhold til det her, så man havner i en situation, hvor hver fjerde virksomhed står uden de lærlinge, de har brug for?

Ministeren.

Først kan jeg afkræfte, at det har været år efter år. Det er en ret kort årrække, hvor der har været det her 2-procentskrav. Men når det så er sagt, vil jeg starte med at sige, at man gør det jo godt i Nordjylland. Altså, man er god til at tiltrække elever til erhvervsuddannelserne; det er et skønt område.

Jeg traf jo ordføreren i området for ganske nylig – i Kristi himmelfartsferien. Det er jo et område, hvor man også kan tiltrække elever til de muligheder, der er, som måske kommer fra andre områder. Måske er der elever, som går på en skole i omegnen af Aalborg, som kunne være interesseret i nogle af de spændende muligheder, der er på fordelsuddannelserne i jeres område eller længere nede i Jylland.

Hr. Rasmus Prehn.

Jamen så vil jeg da også benytte lejligheden til at sige tak for besøget på Sindal Marked. Det var jo en sand fornøjelse at have undervisningsministeren der, endda også i den socialdemokratiske bod. Det var jo virkelig noget, der ville noget.

Ministeren siger, at det er forkert, at det er år efter år efter år. Altså, jeg står her med en oversigt over besparelserne på erhvervsuddannelserne i Nordjylland, hvor der jo i årene frem skal spares 300 mio. kr. Men der er det altså i 2016 bare på Aalborg Tekniske Skole 6,9 mio. kr., i 2017 er det 13,3 mio. kr., og i 2018 er det 19,8 mio. kr. Og så er der også årene frem. Det må da være år efter år efter år. Det er jo det, tallene her viser, nemlig at man skal spare. Kan ministeren helt udelukke, at det med pengene spiller ind på, hvor attraktivt det er at gå på de her uddannelser?

Ministeren.

Jeg siger det bare i al beskedenhed. Nu har jeg ikke set de tal, som ordføreren står med. Men man skal i hvert fald huske at holde tingene adskilt. Hvad er det, der handler om, hvor mange elever der kommer på skolen, og hvad er det, der handler om prioriteringsbidrag? Det er sådan set det eneste, jeg siger. Det er vigtigt, at man kalder tingene ved deres rette navn.

Men igen vil jeg holde fast i de rigtig gode muligheder, man har, i Nordjylland. Der er fordelsuddannelser. Vvs er en fordelsuddannelse. Der er nogle muligheder. Der er virksomheder, der gerne vil tiltrække elever. Så handler det bl.a. om at gøre elever og unge mennesker opmærksom på de muligheder, for der er jo også nogle unge mennesker her, der går glip af en mulighed. Det skal man også huske i den samtale, vi har, omkring erhvervsskolerne.

Hr. Rasmus Prehn for en afslutning af spørgsmålet.

Tak. Når jeg nævner det med økonomien, er det jo, fordi det er noget af det, vi hører fra bl.a. nogle af eleverne selv, nemlig at når man kommer til værktøj og udstyr, som er 20-30 år gammelt, er det altså med til at gøre det knap så attraktivt. Det er derfor, vi i Socialdemokratiet har sagt, at når det handler om erhvervsuddannelserne, vil vi gerne stoppe det her omprioriteringsbidrag.

Men jeg vil da gerne kvittere for, at ministeren fremhæver en masse positive ting, der også er, med nye uddannelsestiltag, så vi på den måde kan bruge spørgsmålet her i salen til at gøre det til en reklame til unge mennesker derude om, at der findes spændende uddannelser på de erhvervsskoler, og at der er gode muligheder også inden for vvs-faget. Der er endda også gode muligheder for at få job og også få meget velbetalte job. Det er faktisk sådan, forstår jeg på ham her Morten Fals, at det nu er mere vellønnet at blive vvs'er, end det er f.eks. at være elektriker. Så for de unge gælder det bare om at komme ind og tage de her uddannelser. Så tak til ministeren for den opfordring. Jeg håber, at ministeren også vil overveje det med økonomien. Det kunne altså gøre det lidt bedre.

Ministeren til de afsluttende 30 sekunder.

Tak. Jeg arbejder målrettet på at kvalificere den måde, som undervisningen foregår på særlig i udskolingen for at anskueliggøre over for eleverne, at mange af de her fag har udviklet sig enormt, altså at sådan noget som vvs-faget jo er et højteknologifag, som der ligger en masse spændende muligheder i. Og det at kvalificere undervisningen handler også om, at lærerne forstår, hvordan de her fag ser ud nu; at forældrene forstår, hvordan de her fag ser ud nu. På den måde får man et meget bedre grundlag at vejlede de unge mennesker på.

Spørgsmålet er afsluttet. Vi siger tak til undervisningsministeren.

Vi går videre til transport-, bygnings- og boligministeren, hvor hr. Rasmus Prehn ligeledes har stillet spørgsmål. Ministeren er klar, og det er hr. Prehn også.