Spm. nr. S 777

15) Til miljø- og fødevareministeren af:

Simon Kollerup (S) :

Mener ministeren, at brede aftaler er til gavn for dansk landbrug, og hvilke muligheder ser ministeren for at gøre aftalen om målrettet regulering bredere?

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet lyder i sin enkelhed:

Mener ministeren, at brede aftaler er til gavn for dansk landbrug, og hvilke muligheder ser ministeren for at gøre aftalen om målrettet regulering bredere?

Ministeren.

Mange tak for spørgsmålet. Ja, brede aftaler kan være til rigtig stor gavn, ikke kun når det gælder landbrugsområdet, men sådan set når det gælder alle politikområder. Men brede aftaler skal ikke være på bekostning af gode aftaler. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, det er ærgerligt, at vi igennem lang tid har set, at det, som burde være en fælles opgave for alle ansvarlige partier, til hvilke jeg regner vore begges, nemlig at beskytte vores miljø på en god måde, samtidig med at vi sikrer gode forhold for fødevareerhvervet, har været præget af noget, der minder om en skyttegravskrig.

Jeg ville ønske, at vi kunne komme videre til en situation, hvor man ikke sådan pr. instinkt gør enhver kornmark til en slagmark. Jeg håber, at hr. Simon Kollerup og resten af Socialdemokratiet vil medvirke til, at vi når derhen, og at vi kan starte, om ikke før så på onsdag, til en kop kaffe på mit kontor, hvor jeg ved, at vi har en aftale.

Spørgeren.

Tak for det. Kaffen ser jeg gerne frem til, men nu er der jo flere, der lytter med, jeg tror faktisk, at der er mange. Jeg tror måske, at der også er mange landmænd, som lytter med. Og for de landmænd, jeg kender – og nu har jeg efterhånden haft glæde af at tale med rigtig mange af dem – er noget af det, som tæller på bundlinjen, noget af det, som skaber tryghed om driftsøkonomien, når Folketinget er i stand til at skabe brede politiske aftaler, fordi de skaber ro, de skaber stabilitet om rammevilkårene. Og når vi ser konkret på den aftale, jeg spørger ind til i dag omkring målrettet regulering, så er det jo et af de helt store tandhjul i reguleringen af dansk landbrug, hvorfor det er vigtigt set med mine øjne og også, når jeg hører landbrugets stemme i den her sag, at vi får skabt en bred politisk aftale.

Forløbet var jo sådan – og det skal retfærdigvis siges, at det var før, den nuværende minister trådte til – at der sådan set var en aftale færdig i december måned sidste år mellem Socialdemokratiet og regeringspartierne, men at regeringen så valgte at sige, at man ikke kunne imødekomme det element, som handler om, at Folketingets øvrige partier kunne tiltræde den samme aftale uden vetostatus, men bare som almindelige aftalepartier. Det var en fin løsning, som jeg tror at alle kunne være i, som kunne have sikret den totale bredde bag den målrettede regulering.

I stedet står vi i dag med en smal politisk aftale på landbrugsområdet – igen. Det er regeringens valg, at man vil have det. I dag appellerer jeg til, at den nye minister måske på onsdag, men måske også allerede i dag, vil række hånden frem og sige, at man har lyst til politisk at se på, om man kan gøre aftalen om målrettet regulering endnu bredere. Det er kroner og øre, det er stabilitet, og det giver ro om de rammevilkår, som landbruget helt korrekt, som det fremgår af ministerens besvarelse, har oplevet uro omkring.

Ministeren.

Det bliver jo simpelt hen den store forbrødring, håber jeg, nu og her allerede i dag, for jeg har da et stort ønske om, at Socialdemokratiet indtræder i den aftale, der blev indgået i januar i år på det her område. Det skal Socialdemokratiet være meget velkommen til at gøre. Så modtag hermed min fremstrakte hånd for Socialdemokratiet.

Spørgeren.

Men det skal jeg kvittere for på stedet, hvis vi er enige om, at den aftale, vi indtræder i, er den aftale, der blev givet hånd på i december måned. I den lå der jo, som jeg lige sagde, muligheden for at skabe den maksimale bredde uden at være bundet af vetoret og forligsjura, så yderligere partier ud over Socialdemokratiet kunne deltage. Så hvis det er den fremstrakte hånd, der kommer i dag, kommer jeg ned og giver håndtryk, inden jeg forlader Folketingssalen.

Ministeren.

Så gik der alligevel lidt skår i forbrødringen. Det var næsten også for smukt og eventyrligt til at være sandt – trods den nyudsprungne bøg udenfor og det hele. Det er klart, at den aftale, som jeg i øvrigt indtrængende beder Socialdemokratiet om at tilslutte sig, er den aftale, der blev indgået i januar. Den skal Socialdemokratiet være velkommen til at tilslutte sig. Det vil jo netop give de fordele ved de brede aftaler, som spørgeren også selv meget entusiastisk og meget ærligt har fremlagt.

Spørgeren for det sidste spørgsmål.

Det synes jeg er ærgerligt, fordi forbrødringen var så smuk og det kunne have ført vidt. I virkeligheden undrer det mig også lidt, og det gør det helt reelt, fordi vi fra Folketingets talerstol ved førstebehandlingen af lovforslaget om målrettet regulering hørte Dansk Folkeparti som det eneste parti i den nuværende aftale, der er uden for regeringen, tilkendegive, at de gerne ser, at man vedtager den oprindelige aftale fra december måned sidste år. Så når både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er klar til det, undrer det mig såre, at ministeren og regeringen ikke også kunne være klar til det.

Ministeren.

Det er derfor, jeg siger, at Socialdemokratiet simpelt hen er velkommen til at tiltræde den her aftale. Det vil gøre den markant bredere funderet, Socialdemokratiets størrelse – jeg antager, det er stærkt midlertidigt – taget i betragtning. Så jeg synes, vi skulle udnytte muligheden for at få Socialdemokratiet med i den her aftale. Jeg synes samtidig, at det er legitimt at sige, at der er nogle, man hellere vil lege med end andre. Det vil jeg gerne med hr. Simon Kollerup og med Socialdemokratiet.

Tak til hr. Simon Kollerup og tak til miljø- og fødevareministeren for dagens indsats.

Vi går over til spørgsmål 16, og det er til uddannelses- og forskningsministeren, og spørgeren er fru Christine Antorini fra Socialdemokratiet.