Mange tak for spørgsmålet, hr.
Simon Kollerup.
At tale om ulve er jo et minefelt at bevæge sig ud i.
Først vil jeg sige, at spørgeren lidt har foretaget en stramning af min forgængers udtalelser i den artikel, der henvises til, i sit spørgsmål.
Umiddelbart taler min forgænger alene om, at vi skal have flere værktøjer til at regulere ulven.
Jeg er enig med min forgænger i, at ulvens tilstedeværelse i Danmark er en udfordring, som vi skal tage meget alvorligt, særlig efter det er konstateret, at ulven yngler i Danmark.
Ulven er et stort rovdyr, og jeg forstår godt den helt legitime bekymring, den skaber hos de danskere, der skal leve med ulven tæt på.
Jeg så helst, at ulven ikke var kommet til Danmark.
Men nu er den her, og den er fredet.
Og det skal vi have håndteret på bedste vis.
For mig er der et klart princip om, at hvis der kommer en konflikt mellem en ulv og mennesker, så holder jeg altså med mennesker.
Og ministeriet er allerede i gang med at se på muligheden for at udvide definitionen af, hvornår noget er en problemulv, så det bliver lettere at få tilladelse til at skyde ulve.
I den forbindelse er det vigtigt for mig at sige, at det skal være myndighederne, der tager stilling til, om der er tale om en problemulv eller ej.
Det er myndighederne, der skal give en tilladelse til at skyde problemulven.
Selvtægt, som vi har set i et enkelt tilfælde, er naturligvis ikke acceptabelt.
Herudover vil jeg tale med min nye tyske kollega om, hvordan vi sammen kan påvirke Europa-Kommissionen til at se på, om vi ikke kan få en mere fleksibel regulering af ulven, så vi i højere grad kan tage højde for den massive utryghed, som ulven medfører.
Så for kort at opsummere kan jeg sige, at jeg vil fortsætte den gode kurs, som min forgænger her har lagt, og jeg mener også, der er behov for, at vi ser på mulighederne for at få flere redskaber til at regulere ulve på en måde, som tager hensyn til mennesker og husdyr.
Tak for ordet.