Spm. nr. S 770

19) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Carolina Magdalene Maier (ALT) :

Hvad mener ministeren er vigtigt for, at uddannelsessystemerne kan understøtte, at unge mennesker uddanner sig på baggrund af ægte nysgerrighed, begejstring og virkelyst?

Værsgo.

Tak for det. Jeg skal læse spørgsmålet op, som det står ordret. Hvad mener ministeren er vigtigt for, at uddannelsessystemerne kan understøtte, at unge mennesker uddanner sig på baggrund af ægte nysgerrighed, begejstring og virkelyst?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, og tak for ordene. De er sådan nærmest stikord til den tale, jeg senere i dag skal holde for Rektorkollegiet på Københavns Universitet, nemlig at nysgerrighed, begejstring og virkelyst er helt afgørende, når vi skal uddanne fremtidens unge. Man plejer at sige, at det er lysten, der driver værket, men jeg vil næsten sige, at det ofte er nysgerrigheden, der driver værket.

Jeg tror, at noget af det vigtigste for vores uddannelsessystem er, at de studerende, de unge, møder dygtige og engagerede undervisere. Samtidig skal kvaliteten selvfølgelig være helt i top, og vores undervisere – dem, vi har på institutionerne – skal sætte barren så højt som muligt. De skal inddrage teknologi i undervisningen, de skal give energi, og de skal begejstre de studerende. Og så skal de også stille krav, for de skal også udfordre de studerende. De skal udfordre dem til at involvere sig i stoffet, og de skal udfordre dem til selv at stille de komplekse spørgsmål og måske også selv prøve at finde svarene på dem. Jeg glæder mig til at arbejde videre med de anbefalinger fra Udvalg om bedre universitetsuddannelser, der netop har haft fokus på den her gode undervisning.

Vi skal uddanne de unge til at være så dygtige som muligt. Det gælder skolelæreren, der skal være med til at skabe et klasserum for fordybelse, leg og kreativitet. Det gælder også den ingeniør, der er ansat i et stort firma, hvor han hele tiden skal gå på jagt efter de nye og innovative løsninger. Det skal vi i vores uddannelsessystem, og det tror jeg også vi kan.

Spørgeren.

Tak for det. Nu nævnte ministeren underviserne, at vi skal have dygtige undervisere, og det er jeg fuldstændig enig i. En af de udfordringer, vi nogle gange kan have i Danmark, og som jeg også har diskuteret med den tidligere uddannelses- og forskningsminister, har været det med, om vi gerne vil det brede optag på de danske universiteter, så så mange som muligt kan komme ind og få en videregående uddannelse – det betyder selvfølgelig, at der kommer flere til måske færre lærere eller undervisere og altså større hold – eller om vi mere vil det eliteprægende, ligesom vi nogle steder ser det i USA, hvor man måske har større fokus på de små undervisningshold og i højere grad interaktionen mellem studerende og undervisere. Det kunne jeg godt tænke mig at ministeren forholder sig til. Hvad er visionen for Universitetsdanmark i forhold til både at favne bredden og altså have den her åbne uddannelse for alle, men samtidig have virkelig kvalitativt gode uddannelser? Hvordan gør vi det? Gør vi det kun, hvis vi investerer nogle flere penge på området?

Hvis vi skal inspirere til virkelyst og begejstring, skal vi så begynde at snakke om, hvor meget vi bruger karakterer som et belønningsinstrument? Kunne man begynde at have den diskussion? Det virker lidt, som om det i dag er det eneste, der betyder noget for de studerende. Der er ikke rigtig plads til, når man bliver nysgerrig på et eller andet og tænker: Gud, jeg har lyst til at fordybe mig i det her, så nu går jeg den her vej og læser mere om Platon i stedet for at fokusere på noget andet. Det er der ikke rigtig plads til mere, for man har kun fokus på at læse det, man ved man skal læse, fordi man skal have en god karakter. Så er der plads nok til fordybelse, når vi bruger de belønnings- og incitamentsstrukturer og systemer, som vi gør?

Ministeren.

Til det første spørgsmål om det brede i forhold til det mere elitære: Jeg mener helt klart, at vores uddannelsessystem skal kunne rumme begge dele. Vi har den ambition for de videregående uddannelser, at vi gerne skal kunne rumme 50 pct. af en ungdomsårgang, og samtidig ønsker vi, og det har regeringen også som ambition, at vi i højere grad kan gøre noget for eliten. Så der skal være plads til begge dele. Men det helt afgørende i begge tilfælde, både for eliten og bredden, er altså at møde det engagement, som jeg snakkede om, gennem underviserne. Det var det første. Og gider spørgeren gentage sit andet spørgsmål?

Værsgo.

Det kommer her: Det var i forhold til, om vi har haft for meget fokus på at belønne via karakterer, og om karakteren også bliver brugt forkert i det danske uddannelsessystem. De danske studerende er i dag så fokuserede på at få den rigtige karakter, at det er det eneste, de fokuserer på. Så det der med at gå efter sin nysgerrighed og begejstring og mærke, at det er det her, jeg gerne vil fordybe mig i, gør de unge mennesker ikke så meget, fordi de er så fokuserede på at få den rigtige karakter. Så har vi for stort et fokus på karakterer i uddannelsen?

Ministeren.

Jeg ved ikke nok om området endnu til at kunne svare præcist på, om vi har for stort fokus på dem. Men erfaringen er, at det gerne skulle være sådan med de prøver, hvor karakterer er et resultat af dem, at prøverne i sig selv animerer de enkelte studerende til netop at fordybe sig, fordi de nu har et eller andet, de skal med det. Så det skulle gerne være sådan, at karaktererne spiller sammen med fordybelsen og ikke er en modsætning til fordybelsen og nysgerrigheden.

Spørgeren, sidste spørgsmål.

Tak for det. Vi er jo ganske glade for, at der er kommet en minister ind, som har benene solidt plantet i iværksættermiljøet og selv er iværksætter. I Alternativet er vi enormt fokuserede på, hvordan vi kan styrke iværksætteriet, hvordan vi kan styrke den begejstring, som de unge iværksættere har. Kan ministeren sætte nogle ord på, hvad vi kan gøre der, for at vi ikke dræber lysten og muligheden for at prøve sine iværksætterdrømme af i det danske uddannelsessystem?

Ministeren.

Tak for det. Jeg har tidligere arbejdet lidt med området i Fonden for Entreprenørskab, som mit ministerium jo også arbejder sammen med omkring det her, og der kan vi se, at vi overordnet set har godt fat i de universitetsstuderende. Det, der betyder mest, er, at de på de videregående uddannelser og på alle skoletrin møder iværksætteri som en mulighed. Vi har nogle gange sat iværksætteri på skoleskemaet. Det tror jeg måske er en lidt for simpel måde at se det på, men det med troen på, at man kan skabe noget selv, er helt afgørende. Det er helt afgørende, at de unge møder den mulighed, og det er både i grundskolen, på mellemuddannelsen og de videregående uddannelser. Så det vil jeg arbejde videre på.

Tak for det.

Så går vi over til spørgsmål 20, og der er rigtig run på uddannelses- og forskningsministeren, så det er ham igen. Den næste spørger er fru Pernille Schnoor fra Alternativet.