Spm. nr. S 766

17) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Christine Antorini (S) :

Hvilke ambitioner har ministeren for at styrke innovation i virksomheder gennem forskning, set i lyset af at regeringen har gennemført store nedskæringer på de offentlige forsknings- og innovationsinvesteringer?

Værsgo.

Tak. Jeg vil bevæge mig lidt videre i forhold til innovation. Hvilke ambitioner har ministeren for at styrke innovation i virksomheder gennem forskning, set i lyset af at regeringen har gennemført store nedskæringer på de offentlige forsknings- og innovationsinvesteringer?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Regeringen har som mål, at det offentlige forskningsbudget skal svare til mindst 1 pct. af BNP. Det er et ambitiøst mål. I 2018 er der afsat 22,2 mia. kr. på de offentlige budgetter til forskning og udvikling. Det er knap 400 mio. kr. mere end i 2017.

Regeringen fremlagde for et halvt år siden en forsknings- og innovationspolitisk strategi, »Danmark – klar til fremtiden«, og den synes jeg faktisk giver et rigtig godt afsæt for mit videre arbejde på det her område. Den har to helt centrale mål. Det ene er, at vi skal have dansk forskning i international topkvalitet, og det andet er, at forskningen skal gøre mest mulig gavn i samfundet og dermed også i virksomhederne. Strategien indeholder i alt 28 initiativer, der skal sikre, at det her sker. Der er derfor en del af tage fat på, og det vil jeg til at gå i gang med – også baseret på mine tidligere erfaringer.

Spørgeren.

Det vil vi glæde os til. Vi har jo heldigvis en god tradition for at prøve at gøre os umage med at lave brede samarbejder. Jeg vil dog sige i forhold til forskning, at det også her var noget overraskende for alle, også fordi det jo ikke var noget, den nuværende regering var gået til valg på, altså at man ville skære på uddannelse og forskning. Men det, der skete, var, at regeringen startede med at skære 1,4 mia. kr. på forskningsbudgettet. Det er jo rigtigt, at der så er kommet 400 mio. kr. til, men det betyder sådan summarum rundt regnet, at man stadig væk er 1 mia. kr. i minus, i forhold til hvor forskningsbudgettet var.

Jeg vil ikke bede ministeren om at redegøre for, hvad regeringen har gjort tidligere. Men kan ministeren bekræfte, at det har stor betydning for forskningstunge virksomheders muligheder for at kunne være helt i front på et globalt konkurrencepræget marked, at vi har nogle spidsforskningsmiljøer, og at det også kræver, at staten investerer i det?

Ministeren.

Tak. Jeg er helt enig i, og det betyder meget for erhvervslivet, at vi har den bedste forskning. Det er også derfor, det er regeringens ambition at bruge 1 pct. af BNP på det her område, og det beløber sig i 2018 til 22,2 mia. kr., og det er 400 mio. kr. mere end i 2017.

Værsgo.

Igen er det så stadig væk summa summarum 1 mia. kr., der mangler. Men det, der jo er interessant, er, hvad der betyder noget, for at Danmark kan være i front. Noget af det, som heldigvis har ændret sig i den politiske diskussion, er, at Danmark både er et Videns- og et Produktionsdanmark. Men det betyder også, at det offentlige skal investere, heldigvis sammen med private fonde, som er blevet langt mere generøse til også at investere i forskning, og tak for det. Men der skulle gerne være en balance mellem den offentlige og den private forskning.

Så jeg vil høre, hvad ministerens ambition er for det – vi behøver ikke snakke kroner og øre – altså hvad der er særlig vigtigt, man inden for forskningsområdet kan gøre for at styrke innovation.

Ministeren.

Det, jeg tror vi særlig kan gøre, er at sikre det, vi kalder den vidensbaserede innovation. Der er jo masser af innovation derude, og jeg har også selv lavet meget derude med den vidensbaserede innovation, det vil sige den, der støtter sig op ad den der tunge forskning. Den bliver brugt ude i virksomhederne. Derfor vil vi også som et af de her tiltag nedsætte en ekspertgruppe, som faktisk skal hjælpe med at rådgive regeringen og os om, hvordan vi bedst gør det her. Derudover havde vi jo et forslag i Iværksætterpanelet, hvor jeg var formand, før jeg blev minister. Et af vores forslag handlede netop om, hvordan vi sikrer, at der er en mere smidig overgang fra, at man har siddet som forsker, og til at man kan komme ud og anvende det til at bygge en virksomhed op med eller anvende det i en virksomhed.

Sidste spørgsmål.

Det er vi helt enige i i Socialdemokratiet er vigtigt. Et af de forslag, vi i øvrigt har haft i den forbindelse, er, at virksomheder skal kunne trække 130 pct. af forskningsinvesteringer fra, og det er så blevet til 110 pct. fra regeringens side, altså når vi når 2026, og det er en anden minister, der står for det, det er erhvervsministeren. Men når jeg siger det her, er det, fordi det jo betyder noget for små virksomheder, og ikke mindst, hvis man kan trække fra for forskning. Har ministeren en ambition om at arbejde tæt sammen med erhvervsministeren? For der er jo meget overlap, hvis det skal lykkes at få den forskningsinvestering ind i virksomheder.

Ministeren.

Ja, det er absolut min intention at arbejde tæt sammen med erhvervsministeren, og det sker også i øjeblikket i det arbejde, der sker omkring hele forenklingen. Der sidder vi også med, hvor det også spiller ind.

Tak til fru Christine Antorini.

Vi går nu over til spørgsmål 18, der også er til uddannelses- og forskningsministeren, og spørgeren er fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.